Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2140508_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 22. november 2019.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren
2140508_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2019 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 48
bilag 7.
Svar
KPMG Acor Tax (KPMG) har stillet en række yderligere spørgsmål, som vedrører de
dele af lovforslaget, som angår dels CFC-beskatning og immaterielle aktiver, dels adgan-
gen til fradrag for endelige underskud efter forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3.
1.
KPMG henviser til lovforslagets bemærkninger om, hvornår afkast af immaterielle ak-
tiver skal anses for CFC-indkomst.
KPMG spørger til en situation, hvor en licensaftale indgås mellem to udenlandske selska-
ber, og hvor licensgiver og licenstager efter deres respektive skatteregler ikke anerkender,
at der er sket en overdragelse. KPMG spørger, om vurderingen af, om der er sket en
overdragelse af et immaterielt aktiv, skal ske efter danske CFC-regler, herunder danske
retsprincipper om, hvornår der foreligger en afståelse.
KPMG spørger uddybende, om bestemmelsen i afskrivningslovens § 40, stk. 6, er sty-
rende for, hvornår der anses for at være sket en overdragelse af immaterielle rettigheder.
KPMG spørger i den sammenhæng, om der skal foreligge en transaktion, som udløser en
avanceopgørelse for rettighedsejeren som følge af hel- eller delafståelse.
Kommentar
Ved anvendelse af CFC-reglerne opgøres indkomsten efter danske regler, hvilket indebæ-
rer, at vurderingen af, om en overdragelse af et immaterielt aktiv udgør en afståelse, skal
ske efter danske regler, herunder efter transfer pricing-principperne. Det gælder således
også, hvor det skal fastlægges, hvad der er retsvirkningerne af en aftale mellem to uden-
landske selskaber.
Kan der i det af KPMG omtalte eksempel efter almindelige transfer pricing-principper
ikke anses for at være sket en (hel eller delvis) overdragelse af et immaterielt aktiv til et
selskab (af KPMG benævnt licenstager) fra et tilknyttet selskab (af KPMG benævnt li-
censgiver) i et andet land, vil der således heller ikke i relation til CFC-reglerne kunne kon-
stateres en sådan overdragelse.
Hvad angår KPMGs henvisning til bestemmelsen i afskrivningslovens § 40, stk. 6, be-
mærkes, at denne bestemmelse ikke fastlægger, hvornår der foreligger en overdragelse/af-
ståelse, men blot hvad der er retsvirkningerne heraf i relation til immaterielle aktiver om-
fattet af afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2. Bestemmelsen kan derfor ikke anses for ”sty-
rende for” anvendelsen af de foreslåede CFC-regler.
I øvrigt bemærkes, at der efter forslaget kan ske CFC-beskatning af indkomst fra immate-
rielle aktiver, som datterselskabet ejer, men hvor dette ejerskab ikke er baseret på en hel
eller delvis ”afståelse” af et immaterielt aktiv fra et andet selskab. Det gælder således, hvor
Side 2 af 5
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren
2140508_0003.png
aktivet helt eller delvis er oparbejdet ved kontraktforskning udført af et tilknyttet selskab,
og hvor ejerskabet til aktivet fra starten har været placeret i det selskab, der modtager
kontraktforskningsydelserne.
2.
KPMG opstiller følgende eksempel: Et datterselskab indgår en licensaftale med 3.
mand i et andet land. De licenserede immaterielle aktiver skal anvendes i kombination
med datterselskabets egenudviklede immaterielle rettigheder med henblik på at udvikle
nye immaterielle rettigheder ejet af datterselskabet (eksempelvis i pharma-industrien).
Licensgiver vederlægges med en løbende royalty og milestone-betalinger (eksempelvis et
aftalt beløb, når produktet godkendes af sundhedsmyndighederne, og med en procentdel
af de fremtidige salgsindtægter). Oftest vil licensaftalen definere, inden for hvilke områder
datterselskabet må anvende de immaterielle rettigheder, det vil sige et defineret udvik-
lingsprogram i kombination med datterselskabets egne immaterielle rettigheder, herunder
ofte inden for en defineret tidsramme. Hvis udviklingen af nye immaterielle rettigheder i
datterselskabet ikke er succesfuld, ophører licensaftalen, og datterselskabet har ikke læn-
gere ret til at anvende rettighederne. Datterselskabet opnår således ikke en ejers rettighe-
der over de licenserede immaterielle rettigheder og må ikke bruge rettighederne i andre
sammenhænge. 3. mand ejer fortsat de immaterielle rettigheder og er frit stillet til at indgå
licensaftaler med andre.
KPMG beder om, at det oplyses, om datterselskabet ved indgåelse af licensaftalen skal
anses for at have erhvervet immaterielle rettigheder fra 3. mand i ovenstående eksempel.
KPMG spørger endvidere, om det har nogen betydning, at de licenserede immaterielle
rettigheder bliver en integreret del af de nye udviklede immaterielle rettigheder udviklet af
datterselskabet. Datterselskabet betaler royalties til 3. mand for at lade dem indgå i det
nye produkt.
KPMG spørger yderligere, om datterselskabet har erhvervet immaterielle rettigheder, hvis
licensaftalen gøres eksklusiv i licensperioden (et defineret åremål), således at 3. mand -
ejeren af de immaterielle rettigheder - ikke må indgå licensaftaler med virksomheder i di-
rekte konkurrence med datterselskabet (men gerne med andre virksomheder).
KPMG påpeger, at licensaftaler er forskelligartede og kan indeholde forskellige elementer,
der taler for og imod, at der er tale om en overdragelse af et aktiv, og beder derfor om, at
det kommenteres, hvornår en licens til immaterielle rettigheder skal behandles som en im-
materiel rettighed, der har været genstand for en overdragelse efter den i lovforslaget fo-
reslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3.
Kommentar
Det afgørende for, om en licenstager ved udnyttelsen af de rettigheder, som en licensaf-
tale indebærer, kan anses for at oppebære indkomst fra et immaterielt aktiv omfattet af
CFC-reglerne, er, om der ved licensaftalen er overdraget ejerrettigheder over et immateri-
elt aktiv. Da det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der foreligger
Side 3 af 5
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren
2140508_0004.png
en overdragelse af ejerrettigheder, og da der er talrige måder, hvorpå aftaler herom kan
udformes, er det ikke muligt at opstille generelle retningslinjer for, hvornår et selskab vil
skulle anses for at være tillagt sådanne rettigheder, at det skal anses for at være ejer af et
eller flere immaterielle aktiver i CFC-reglernes forstand.
Selv om fx de elementer, som indgår i KPMGs beskrivelse af eksemplet, vil skulle indgå i
den samlede konkrete vurdering, kan de på den anførte baggrund ikke danne grundlag for
en helt abstrakt bedømmelse.
Derudover skal det fremhæves, at de foreslåede CFC-regler ikke regulerer spørgsmålet
om, hvornår der foreligger en afståelse. Vurderingen heraf vil derimod bero på det almin-
delige skatteretlige afståelsesbegreb. Er der i relation til en konkret transaktion eller aftale
anledning til at nære tvivl om, hvorvidt der herved helt eller delvist afstås et eller flere im-
materielle aktiver, vil der om nødvendigt kunne opnås en stillingtagen hertil ved at an-
mode om et bindende svar.
Afslutningsvist bemærkes, at KPMG i sin beskrivelse af eksemplet tilkendegiver, at det
skal lægges til grund, at licenstager ”således
ikke [opnår] en ejers rettigheder over de li-
censerede immaterielle rettigheder”.
Hvis det i overensstemmelse med denne tilkendegi-
velse lægges til grund, at der efter en samlet konkret vurdering af en aftale og dens rets-
virkninger ikke er overdraget ejerrettigheder, vil der selvsagt ikke være grundlag for at
anse licensaftalen for at indebære en hel eller delvis overdragelse af immaterielle aktiver.
3.
I relation til de den foreslåede regel i selskabsskattelovens § 31 E om fradrag for ende-
lige underskud, anmoder KPMG om, at det bekræftes, at underskud i et udenlandsk dat-
terselskab, der har været fratrukket under en international sambeskatning, men som er
blevet genbeskattet, enten fordi den internationale sambeskatning er blevet afbrudt inden
udløbet af bindingsperioden på 10 år, eller fordi sambeskatningen er ophørt som følge af,
at der ikke igen er valgt international sambeskatning efter udløbet af bindingsperioden på
10 år, vil kunne fradrages efter den foreslåede selskabsskattelovens § 31 E, når under-
skuddet kan anses for endeligt efter reglerne i den foreslåede selskabsskattelovens § 31 E,
stk. 3.
Hvis ovenstående ikke kan bekræftes, ønsker KPMG en tilkendegivelse om, hvorvidt der
bør gives mulighed for fradrag for endelige underskud, der tidligere er blevet genbeskat-
tede.
KPMG beder endelig om en uddybning af det anførte i lovbemærkningerne til det fore-
slåede § 31 E, stk. 3, 2. pkt., i selskabsskatteloven, hvorefter et underskud i et dattersel-
skab ikke kan anses for endeligt, hvis der efter skattereglerne i det pågældende land er
mulighed for, at en tredjepart kan eller ville kunne have udnyttet underskuddet. Konkret
spørges om, hvorvidt dette også gælder i forhold til tomme underskudsselskaber, fx hvor
eneste formål med en overdragelse er at opnå en skattefordel, eller hvor der ikke er et
marked for overdragelse af tomme underskudsselskaber, fordi det anses for aggressiv
skatteplanlægning.
Side 4 af 5
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren
2140508_0005.png
Kommentar
Det kan bekræftes, at et underskud i et udenlandsk datterselskab, der er blevet genbeskat-
tet efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A på grund af ophør af en international sam-
beskatning, vil kunne fradrages efter reglerne i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E,
når underskuddet kan anses for endeligt. Det er herved forudsat, at de øvrige betingelser i
forslaget til selskabsskattelovens § 31 E er opfyldt.
EU-Domstolen har fastslået, at blot der foreligger mulighed for en anvendelse af under-
skuddet i økonomisk henseende ved at overføre det til en tredjepart, så vil der ikke kunne
konstateres et endeligt underskud. Der vil efter skattereglerne i datterselskabets hjemland
formentlig typisk bestå en mulighed for, at et tomt selskab kan overdrages, og at køber
helt eller delvist kan udnytte selskabets skattemæssige underskud ved at lægge økonomisk
aktivitet ind i selskabet. Dermed foreligger der objektivt set en mulighed for en anven-
delse af underskuddet i økonomisk henseende, og underskuddet vil derfor efter EU-
Domstolens praksis ikke kunne anses for endeligt.
Side 5 af 5