Retsudvalget 2019-20
L 42
Offentligt
2118917_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. december 2019
Formueretskontoret
Jakob Dalsgaard
2019-0037-0072
1304146
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om indsamling m.v. (Styrket kontrol med indsamlinger som
led i indsatsen mod terrorfinansiering og hvidvask) (L 42), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 42 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for gældende regler på indsamlingsområdet i forhold til crowdfunding, til justitsministeren
2118917_0002.png
Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ind-
samling m.v. (Styrket kontrol med indsamlinger som led i indsatsen
mod terrorfinansiering og hvidvask) (L 42) fra Folketingets Retsud-
valg:
”Vil ministeren redegøre nærmere for gældende regler på ind-
samlingsområdet i forhold til crowdfunding, herunder om mini-
steren deler bekymringen om, at de nuværende regler uhensigts-
mæssigt har medført, at det er svært for eksempelvis nystartede
virksomheder, iværksættere mv. at rejse kapital til virksomhe-
den, nye tjenester eller produkter, og at danske virksomheders
konkurrenceevnen og innovationsevne som følge heraf bliver
svækket? Og er ministeren i bekræftende fald indstillet på at ju-
stere reglerne i forhold til crowdfunding? Der henvises til hø-
ringssvar fra DI.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Indsamlingsnævnet, som har oplyst følgende:
”Ved indsamling forstås enhver form for opfordring til at yde
bidrag til et forud angivet formål, jf. lov om indsamling m.v. §
1, stk. 1.
Hvor spørgsmålet om, hvorvidt crowdfunding udgør en indsam-
ling efter lovens § 1, har været behandlet i forbindelse med kon-
krete ansøgninger, har Indsamlingsnævnet skelnet mellem for-
skellige former for crowdfunding:
Rewardbaseret crowdfunding: Denne form for crowdfunding er
generelt kendetegnet ved, at bidragyder/investor efter en dona-
tion kan forvente at få noget igen. Der er således tale om et in-
citament til at yde bidrag. Der er ikke krav til størrelse, værdi,
karakter eller egenskab ved det, der gives retur. Som eksempler
på incitamenter kan nævnes egentlige produkter finansieret af
indsamlingen, reklame på projektejerens hjemmeside, delta-
gelse i arrangementer, VIP status, prøveture, besøg, medlem-
skab, reklame T-shirts, flyers etc. Det afgørende for, om denne
type af crowdfunding er omfattet af indsamlingsbegrebet vil ef-
ter nævnets praksis være, om det, som bidragyder/investor for-
venter at få igen, har en værdi svarende til bidraget. Det vil så-
ledes bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om crowd-
funding med reward er omfattet.
Ved vurderingen lægges der vægt på donationens størrelse sam-
menholdt med incitamentets værdi for bidragyder. Er incitamen-
terne af ringe værdi eller ren affektionsværdi frem for egentlig
værdi, vil indsamlingen som udgangspunkt være omfattet af
2
L 42 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for gældende regler på indsamlingsområdet i forhold til crowdfunding, til justitsministeren
2118917_0003.png
lovens indsamlingsbegreb. Såfremt der modtages en rimelig
modydelse for bidraget, vil der ikke være tale om en indsamling.
Donationsbaseret crowdfunding: Denne type crowdfunding
minder om rewardbaseret crowdfunding, men bidragyder/inve-
stor har ikke noget ønske eller forventning om at få noget retur.
Vedkommende ønsker blot at støtte det pågældende projekt.
Denne type af crowdfunding vedrører rene donationer og vil ef-
ter nævnets praksis være omfattet af indsamlingsbegrebet, så-
fremt fundingen i øvrigt sker organiseret/samlet (f.eks. fra en in-
ternetplatform). Modsat vil enkelte aftaler om donatio-
ner/sponsorater antageligvis ikke være omfattet af indsamlings-
begrebet.
Lendingbaseret crowdfunding: Denne type crowdfunding er
kendetegnet ved, at investorer låner penge ud mod senere at
modtage renter eller afkast fra modtageren. Afhængig af risiko-
momentet kan fundingen som udgangspunkt karakteriseres som
et lån, hvor långiver forventer, at der sker tilbagebetaling. Ud-
gangspunktet her er således, at der ikke er tale om en indsam-
ling.
Equitybaseret crowdfunding: Ved denne type crowdfunding får
bidragyder/investor andel i ejerskabet mod at investere i virk-
somheden. Det er her afgørende, om værdien af virksomhedsan-
delen står mål med det, der betales.
For så vidt angår de to sidstnævnte former har Indsamlingsnæv-
net taget afsæt i et notat fra Finanstilsynet fra 2013 om netop
denne type finansiering, hvor det konkluderes, at lendingbaseret
og equitybaseret crowdfunding er omfattet af den finansielle
lovgivning, og at der derfor ikke er tale om en indsamling. Låne-
og aktieandelsbaseret crowdfunding findes derfor ikke omfattet
af lov om indsamling, uanset om det foregår blandt ikke-juridi-
ske personer. Notatet kan ses på:
https://www.finanstilsy-
net.dk/~/media/Tal-og-fakta/2013/NotatCrowdfunding.ashx
Indsamlingsnævnet tager i øvrigt meget gerne en dialog med er-
hvervsorganisationerne med henblik på eventuel afklaring af
området og nævnets praksis.”
2.
Som det fremgår af Indsamlingsnævnets udtalelse, er det alene visse for-
mer for crowdfunding, der er omfattet af indsamlingsloven og dermed af
Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. Det gælder således bl.a., hvor bidrag-
yderen ikke får nogen modydelse for sin donation. Hvis indsamlingsloven
ikke skulle finde anvendelse for denne form for crowdfunding, ville enhver
kunne starte en sådan crowdfunding, uden at der ville blive ført kontrol med,
at de donerede penge rent faktisk bruges på det oplyste projekt. I det tilfælde
3
L 42 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for gældende regler på indsamlingsområdet i forhold til crowdfunding, til justitsministeren
mener jeg, at bidragyderne har krav på, at der føres kontrol med, hvad de
donerede penge bliver brugt på.
Det bemærkes, at der med lovforslaget hverken ændres på, hvilke former
for crowdfunding der er omfattet af indsamlingsloven, eller hvilke krav der
stilles til indsamlinger efter indsamlingslovens § 3, som en crowdfunding
typisk vil være omfattet af. Crowdfunding omfattet af indsamlingsloven vil
således skulle have tilladelse til indsamlingen/crowdfundingen, ligesom der
efterfølgende vil skulle indsendes regnskab herfor.
Jeg har i øvrigt noteret mig, at Indsamlingsnævnet er indstillet på at drøfte
eventuelle uklarheder om praksis med relevante interessenter på området.
Hvis der herefter viser sig at være behov for at se på en ændring af reglerne
på området, står jeg naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse heraf.
4