Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2252618_0001.png
Folketingets Finansudvalg
[email protected]
Troels Lund Poulsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 68 (L
206), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V)
Spørgsmål 68:
”Vil
ministeren bekræfte, at der med finanslovsforslaget fortsat er afsat penge til
højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, jf. aftalen om aftalen om
et midlertidigt børnetilskud?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet budgetterer
ikke opdelt på herkomst på de enkelte bevillinger på finansloven.
Regeringen indførte sammen med RV, SF og EL sidste år det midlertidige børnetil-
skud for
på kort sigt - at hjælpe børnene i de familier, der er ramt af kontant-
hjælpsloftet og integrationsydelsen. Det skal bidrage til, at børn i Danmark vokser
op under ordentlige forhold. Det gælder uanset etnisk baggrund.
Regeringen har et stort fokus på de børn, som betaler prisen for den tidligere rege-
rings ensidige fokus på at få flere i arbejde ved at reducere ydelserne. Regeringen
har bl.a. derfor nedsat en ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger
til et nyt balanceret kontanthjælpssystem.
Den danske velfærdsmodel bygger på, at der med rettigheder følger pligter, og at
alle så vidt muligt bidrager til samfundet. Regeringen har et klart fokus på, at mod-
tagere af ydelser i vores kontanthjælpssystem hurtigst muligt kommer i arbejde el-
ler uddannelse
det gælder selvsagt også for flygtninge og indvandrere.
Den bedste måde at blive integreret på er ved at have et arbejde. Regeringen vil
ikke se passivt til, men sikre, at nytilkomne, der ikke har arbejde, bidrager aktivt
for den ydelse, de modtager. Derfor arbejder regeringen på at indføre en pligt til at
bidrage 37 timer om ugen svarende til et normalt arbejde for at få adgang til fuld
ydelse for nytilkomne flygtninge og udlændinge, som har været i landet i længere
tid og fortsat har et integrationsbehov.
29. september 2020
J.nr.
2020-222
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om der med finanslovsforslaget fortsat er afsat penge til højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, til beskæftigelsesministeren, kopi til finansministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2