Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2256455_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-23378
APD
5. oktober 2020
(20191) FIU L 206
svar på spørgsmål 254 fra Christian Juhl
(EL) stillet den 15. september 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange midler Danmark har anvendt på såkaldt
loss and damage - altså bistand ifm. klimarelaterede katastrofer, i 2020, og
hvor stort et beløb der forventes anvendt i 2021? De væsentligste indsatser
i 2020 bedes oplyst.
Svar
Der foreligger ikke en specifik opgørelse af, hvor mange midler der
anvendes
på såkaldt ”tab og skader”. Støtte til at afhjælpe akutte
klimarelaterede katastrofer sker igennem den humanitære bistand. Her
lægger regeringen med finanslovsforslaget for 2021 op til at fastholde det
rekordhøje niveau på 2,7 mia. kroner til den humanitære bistand.
Humanitær bistand kan imidlertid ikke stå alene. Det skal gå hånd i hånd
med mere langsigtede indsatser for forebyggelse og tilpasning.
Bæredygtige løsninger kræver, at der bliver bygget bro mellem den akutte
nødhjælp og de mere langsigtede indsatser på klimaområdet. Det er
blandt andet derfor, at regeringen med finanslovsforslaget har afsat ca.
2,9 mia. kroner til den samlede grønne bistand. Det er det højeste niveau,
siden man begyndte at opgøre det separat.
Med det høje niveau for den grønne bistand ønsker regeringen blandt
andet at styrke indsatserne for de mest udsatte og sårbare mennesker i
Afrika yderligere. Klimatilpasning og opbygning af modstandsdygtighed
skal gøre det muligt at forebygge, reagere tidligt og hurtigt for dermed at
minimere
risikoen for ”tab og skader”. Det
er en helt central prioritet for
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om, hvor mange midler Danmark har anvendt på såkaldt loss and damage i 2020, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
2
regeringen at øge adgang til rent vand, bedre naturressourceforvaltning og
klimasikrede fødevaresystemer.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn