Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2164619_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 140) Forslag til lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 17.
marts 2020 efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 1:
”Det følger af udkast til lovforslag, at ’Endvidere indebærer lovforslaget,
at der kan fastsættes regler om, at prøvefrie privat- og friskoler skal give
elever, der vil ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse, en stand-
punktskarakter eller anden form for bedømmelse også selvom skolen er
prøvefri’. Vil ministeren oplyse, hvorfor dette er
nødvendigt?”
Svar:
Den besluttede lukning af skoler og institutioner
kan
betyde, at det ikke
bliver muligt at gennemføre optagelsesprøver og -samtaler til ungdoms-
uddannelserne som normalt. Det er vigtigt for regeringen, at ingen elever
hindres i deres videre uddannelse. For at sikre elever fra prøvefrie skoler
mulighed for optagelse
kan
et alternativ til optagelsesprøve og -samtale
derfor være at udstede regler om, at prøvefrie skoler skal give eleverne en
afsluttende standpunktskarakter. Det skal understreges, at der ikke er
truffet beslutning herom. Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en
hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt. Den konkrete
model vil afhænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil
kun gennemføre absolut nødvendige afvigelser fra de nuværende opta-
gelsesbestemmelser. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner,
hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.
17. marts 2020
Sags nr.:
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil