L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0037-0077

1432366

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-

dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 16. marts 2020.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre

terrordømte) (L 130):

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/3-20 fra

Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar, jf.

L 130 - bilag 2?”

Svar:

Retspolitisk Forening har i sin henvendelse til Retsudvalget af 16. marts

2020 indledningsvist bl.a. anført, at lovforslaget forekommer som en ganske

dramatisk optrapning af terrortruslen, der efter foreningens opfattelse først

og fremmest er egnet til at vedligeholde en eksisterende generel terrorfrygt.

Foreningen bemærker i tilknytning hertil, at PET´s terrorvurdering, der be-

tegner terrortruslen mod Danmark som alvorlig, ikke er opdateret siden ja-

nuar 2018.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6,

om politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud har foreningen anført,

at det ikke giver anledning til bemærkninger, at politiet skal føre tilsyn med

dømtes overholdelse af opholdsforbud og kontaktforbud på samme måde

som politiets tilsyn med opholdsforbud og kontaktforbud til dømte seksual-

forbrydere efter straffelovens § 236.

Foreningen finder det dog uforståeligt, at politiet som led i gennemførelsen

af tilsyn med meddelte kontaktforbud uden retskendelse kan skaffe sig ad-

gang til den dømtes bolig og IT-udstyr mv. og om nødvendigt medtage disse

med henblik på undersøgelse heraf. Foreningen lægger i den forbindelse til

grund, at der i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et meddelt

kontaktforbud vil foreligge en rimeligt begrundet mistanke om, at forbuddet

overtrædes eller forsøges overtrådt. Foreningen henviser herved til, at det

med lovforslaget foreslås, at en overtrædelse af et forbud vil kunne straffes

med op til 2 års fængsel, og at der således vil foreligge en efterforskning af

et muligt kriminelt forhold. Foreningen anfører, at det forhold, at en sådan

efterforskning skal kunne ske ved fravigelse af grundlovssikrede rettighe-

der, forekommer retssikkerhedsmæssigt ganske uacceptabelt. Foreningen

finder på denne baggrund, at bestemmelsen bør udgå af lovforslaget.

For så vidt angår de foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af straffe-

lovens terrorbestemmelser har foreningen anført, at disse ikke forekommer

umiddelbart indlysende som hverken præventive foranstaltninger eller som

L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar, til justitsministeren

tilkendegivelser over for domstolene. Foreningen finder, at dette understre-

ges af lovforslagets bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at otte af de

terrorbestemmelser, hvor straffen foreslås skærpet, ikke har været anvendt i

praksis. Foreningen bemærker for så vidt angår straffelovens § 114 j om

indrejse- og opholdsforbuddet, at der alene foreligger to domme, hvor der i

begge sager er tale om personer, der har kæmpet for kurderne mod Islamisk

Stat.

For så vidt angår det anførte om terrortruslen mod Danmark fremgår det

nærmere af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at PET vurde-

rer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at truslen bl.a. kan udgå fra

radikaliserede personer i islamistiske miljøer. Det fremgår endvidere, at den

første fremmedkriger i lang tid ankom til Danmark den 11. november 2019.

Det har været en påmindelse om den trussel, som fremmedkrigere udgør.

Fremmedkrigere med dansk statsborgerskab kan ikke nægtes indrejse i Dan-

mark og kan som udgangspunkt heller ikke nægtes dansk pas. Danmark har

således ikke set den sidste fremmedkriger komme til landet. Hertil kommer,

at PET og politiet den 11. december 2019 gennemførte den største terrorak-

tion i nyere tid.

I kølvandet på bl.a. disse begivenheder har PET den 20. marts 2020 offent-

liggjort en ny Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Det fremgår bl.a.

heraf, at terrortruslen mod Danmark fortsat vurderes at være alvorlig. Det

betyder i henhold til PET’s definitioner, at der er en erkendt trussel, kapaci-

tet, hensigt og planlægning. Endvidere fremgår det, at det fortsat er militant

islamisme, der udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark og danske

interesser i udlandet. Der henvises nærmere til ”Vurdering af Terrortruslen

mod Danmark”, der er tilgængelig via følgende hyperlink:

https://www.pet.dk/Nyheder/2020/VTD2020.aspx.

Terrortruslen mod Danmark er reel, ligesom det er en trussel, som vi må og

skal forholde os til. Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at der er

behov for at styrke indsatsen yderligere.

Regeringen fremlagde den 16. januar 2020 udspillet ”Vi passer på Danmark

– 8 tiltag mod fremmedkrigere”. Lovforslaget har til formål at styrke ind-

satsen mod fremmedkrigere og andre terrordømte yderligere ved at gennem-

føre de initiativer fra udspillet, der vedrører tættere kontrol og strafskærpel-

ser.

L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar, til justitsministeren

For så vidt angår det anførte om den foreslåede bestemmelse i straffe-

lovens § 79 b, stk. 6, om politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud,

kan jeg henholde mig til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kom-

menterede høringsoversigt til lovforslaget. Der henvises til bilag 1 til lov-

forslaget, pkt. 1.5.

For så vidt angår det anførte om de foreslåede strafskærpelser for over-

trædelse af straffelovens terrorbestemmelser skal det bemærkes, at der efter

regeringens opfattelse er behov for at skærpe kursen over for fremmedkri-

gere og andre terrordømte.

Det gældende strafniveau på terrorområdet afspejler ikke i tilstrækkelig grad

en nutidig opfattelse af strafværdigheden af sådanne forbrydelser. Regerin-

gen ønsker således med lovforslaget at sende et klart og utvetydigt signal

om, at der er tale om de allergroveste forbrydelser mod staten og det danske

samfund.

Det er rigtigt, at visse af terrorbestemmelserne (straffelovens §§ 101 a, §

114 a, § 114 a og §§ 114 f-114 i) ikke har været anvendt i praksis. Regerin-

gen ønsker imidlertid ikke at stå i en situation, hvor vi som samfund efter-

følgende kan konstatere, at vi også burde have sat ind og skærpet straffene

for disse typer terrorforbrydelser. Derfor styrker vi generelt det strafferetlige

værn mod terrorisme.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til de tidligere bemærkninger til strafskærpel-

serne i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget. Der henvises til

bilag 1 til lovforslaget, pkt. 2.