L 110 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke beføjelser og sanktionsmuligheder myndighederne har, baseret på en risikovurdering af, om den enkelte virksomhed kan henføres til lav-, mellem- eller højrisiko i forhold til skattesnyd, hvidvask etc. til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 110 , L 110 A , L 110 B
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. marts 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 110 stillet af udvalget den 28. februar

efter ønske fra Mona Juul (KF).

Spørgsmål:

Hvad er det for konkrete fejl, manglende oplysninger og manglende retti-

dige påbudsefterlevelser, som kan føre til, at Erhvervsstyrelsen må tage

tvangsopløsningsmidlet i anvendelse, og hvordan vil procedurerne blive i

forhold til at oplyse virksomhederne om, at dette kan blive konsekvensen?

Vil der

–

henset til midlets meget vidtgående indgreb

–

f.eks. være krav

om, at Erhvervsstyrelsen skal sende en eller flere remindere til virksomhe-

den om, at næste skridt bliver, at selskabet sendes til tvangsopløsning, hvis

en virksomhed ikke har reageret inden for den oplyste frist?

Svar:

Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 kan Erhvervsstyrelsen allerede i dag

anvende tvangsopløsning, hvis der konstateres manglende overholdelse af

et eller flere væsentlige forhold. Det gælder f.eks. ved manglende indsen-

delse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, manglende registrering

af ledelse eller hjemsted eller manglende registrering af reelle ejere.

Med lovforslaget indføres som noget nyt mulighed for tvangsopløsning

ved manglende indsendelse af flere typer oplysninger. Det kan f.eks. være,

hvis der ikke indsendes dokumentation for dagsværdiberegningen for en

investeringsejendom, selvom der er klare indikationer på, at den er fejlag-

tig. Lovforslaget vil også give mulighed for at anvende tvangsopløsning,

hvis virksomheden grundlæggende ikke har opbevaret selskabsdokumen-

ter og ved ulovlige kapitalejerlån, hvor virksomheden ikke søger lånet til-

bagebetalt.

Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om tvangsopløsning

i det konkrete tilfælde vil være en rimelig og proportional sanktion. Ved

f.eks. mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenter, skal der være tale om

mangler af en vis grovhed, før Erhvervsstyrelsen vil anvende tvangsopløs-

ning som sanktionsmiddel.

Proceduren ved tvangsopløsninger vil være den samme som i dag. Det vil

derfor fremgå klart i den enkelte afgørelse, at virksomheden risikerer

tvangsopløsning, hvis den ikke efterkommer styrelsens påbud eller krav

om oplysninger inden for den angivne frist, og at styrelsen kan kontaktes,

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 110 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke beføjelser og sanktionsmuligheder myndighederne har, baseret på en risikovurdering af, om den enkelte virksomhed kan henføres til lav-, mellem- eller højrisiko i forhold til skattesnyd, hvidvask etc. til erhvervsministeren

hvis der er spørgsmål. Fristen vil almindeligvis være 4 uger. Der kan være

mulighed for fristforlængelse, hvis virksomheden anmoder herom forud

for oversendelsen til skifteretten. Hvis virksomheden oversendes, er der

desuden mulighed for genoptagelse, når de sædvanlige betingelser er op-

fyldt.

Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 er det vigtigt, at Erhvervsstyrelsen kan

gribe hurtigt og effektivt ind over for forhold, der ikke er i overensstem-

melse med lovgivningen. Påmindelser vil forlænge processen med risiko

for, at der kan spekuleres heri. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt

at fastholde proceduren, som den kendes i dag.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup