L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 7
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELE FO N +453 2698888

MOB IL +4 541238861

JCH@HUMA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/02689 -2

12. NOV EMBER 2019

HØRING OV ER UDKAST T IL LOVFO RSLAG OM ÆNDRING AF

REGLERNE FO R FREMMED KRIG ERES BØRNS ERHVERV ELSE

AF STATSBORG ERS KAB, VANDELSKRAV FO R BIP ERSONER,

FORTABELSE AF DANSK INDFØDSRET M .V .

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 15. oktober

2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk

indfødsret (ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse

af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk

indfødsret m.v.).

Instituttet har i høringssvaret valgt at fokusere på forslaget om ændring

af indfødsretslovens § 1. De øvrige dele af forslaget rejser generelle

spørgsmål om børns adgang til at få dansk statsborgerskab, som

instituttet ikke i denne sammenhæng kommer nærmere ind på.

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.

1. SAMMENFATNING

Institut for Menneskerettigheder finder, at gennemførelsen af forslaget

om, at børn af danske forældre ikke bliver danske statsborgere fra

fødslen, hvis børnene fødes i et konfliktområde omfattet af et dansk

indrejse- eller opholdsforbud, vil stride mod Danmarks internationale

forpligtelser.

Den foreslåede ordning vil stride mod princippet om familiens

statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princippet om, at

børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres

angribelige handlinger, således som dette princip navnlig er kommet til

udtryk i Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget ikke

fremsættes for Folketinget.

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

2. INDLEDNING OM LOVUDKASTETS INDHOLD

For det første foreslår regeringen en undtagelse til indfødsretslovens §

1 om, at alle børn med en dansk forælder automatisk erhverver dansk

statsborgerskab ved fødslen.

Reglen vil indebære, at et barn ikke bliver dansk statsborger ved

fødslen, hvis det bliver født efter lovændringens ikrafttræden i et

såkaldt ’forbudt o råde’.

’forbudt o råde’ er

et område, hvor en

terrororganisation er part i en væbnet konflikt, og hvor forældrene som

udgangspunkt vil kunne straffes for at opholde sig, jf. straffelovens §

114 j, stk. 3.

For det andet foreslår regeringen at ændre indfødsretslovens § 2, 1.

pkt., så der alene er mulighed for at opnå dansk statsborgerskab som

følge af forældrenes efterfølgende ægteskab for børn, som er født

inden den 1. juli 2014. Forslagets formål er at sikre, at børn, som på

grund af den foreslåede undtagelse ikke har fået dansk statsborgerskab

ved fødslen, heller ikke kan opnå statsborgerskab senere ved

forældrenes indgåelse af ægteskab.

For det tredje foreslår regeringen, at der indføres et vandelskrav for

børn som bipersoner, dvs. et krav om at børn ikke må have begået

kriminalitet, hvis de sammen med en forælder skal kunne opnå dansk

statsborgerskab ved erklæring. Tilsvarende foreslår regeringen at skrive

det vandelskrav, som i praksis stilles for bipersoner i sager om tildeling

af statsborgerskab ved lov (naturalisationssager), ind i loven.

Endelig for det fjerde foreslår regeringen at ændre indfødsretslovens §

8, stk. 2, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at børn ikke

automatisk fortaber deres danske statsborgerskab sammen med en

forælder, der fortaber sit danske statsborgerskab på grund af

manglende tilknytning til Danmark.

I bemærkningerne til lovudkastet gennemgås lovforslagets forhold til

grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Der redegøres for

statens forpligtelser efter Europarådets Statsborgerretskonvention, FN-

Konventionen om Begrænsning af Statsløshed

FN’s

Statsløsekonvention). Derefter gennemgås

i korthed FN’s Ko ve tio e

af 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen),

FN’s Ko ve tio

om Borgerlige og Politiske Rettigheder og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

2/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

3. FORSLAG ET OM AT FRAT AG E V ISSE BØRN AF DANS KE

FORÆLDRE RETTEN T IL AUTOMAT ISK AT ERHVERVE

DANSK STATSBORG ERS KAB VED FØDSLEN

3.1 .

BEGRUND ELS EN FOR ÆND R INGS FORSLAG ET

Ifølge lovudkastet er begrundelsen for at ville fratage børn, født i et

såkaldt forbudt område, retten til ved fødslen at blive danske

statsborgere, at disse børn har forældre,

”som

har vendt Danmark og

de danske værdier ryggen, og børnene vokser ikke op under forhold,

hvor det kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med

Danmark og danske værdier”.

3.2 .

INSTITUTTETS B EMÆRKN I NG ER

Institut for Menneskerettigheder finder, at en gennemførelse af

forslaget - af en række grunde - vil krænke de pågældende børns ret til

at erhverve dansk statsborgerskab, ligesom forslaget vil kunne medføre

statsløshed i strid med Danmarks internationale forpligtelser til at

undgå statsløshed.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen ikke

fremsætter forslaget om ændring af indfødsretslovens § 1.

Forslaget omfatter som nævnt danske statsborgeres børn, som efter

lovændringens ikrafttræden fødes i et forbudt område.

Forslaget vil således fratage nyfødte børn dansk statsborgerskab, alene

fordi de fødes det forkerte sted. Det gælder, selv om barnets forældre

ikke kan miste deres statsborgerskab

–

heller ikke efter de nye regler

om administrativ fratagelse af statsborgerskab

–

blot fordi forældrene

opholder sig i et forbudt område. Forslaget vil også gælde, selv om

moderen og/eller faderen har forsøgt at rejse ud af konfliktområdet,

men ikke når det inden barnets fødsel. Forslaget vil tilsyneladende også

gælde, selv om der måtte være undskyldelige omstændigheder,

herunder tvang eller manglende mulighed for at bevæge sig ud af

området.

Forslaget gælder også, selv om barnets eventuelle søskende ikke mister

deres danske statsborgerskab. De kan nemlig ikke fratages

statsborgerskabet, blot fordi deres moder og/eller fader opholder sig i

et forbudt område.

Det nyfødte bar

’straffes’ altså hårdere e d forældre e og søske de

for opholdet i et forbudt område; et ophold det nyfødte barn dårligt

selv kan siges at være skyld i.

3/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

Forslaget vil imidlertid ikke gælde, hvis kun moderen er indrejst eller

opholder sig uden tilladelse i et forbudt område, og hvis barnets fader

tilfældigvis er dansk statsborger. Så vil barnet nemlig blive dansk

statsborger efter faderen (idet instituttet antager, at forældrene

normalt vil have forskelligt køn).

Det vil heller ikke gælde, hvis barnet tilfældigvis er så heldigt, at

moderen lige præcis når at slippe ud af området inden fødslen, så vil

barnet nemlig opnå dansk statsborgerskab.

Forslaget vil således føre til helt vilkårlige resultater, da et mere eller

mindre tilfældigt fødested får afgørende betydning for, om et barn født

af danske forældre selv bliver dansk statsborger eller ej.

Forslaget vil på trods af denne tilfældighedsprægede karakter have

meget vidtrækkende konsekvenser for det nyfødte barn, og det kan

endda resultere i, at børn født af danske forældre bliver statsløse. Det

kan også tænkes, at der opstår helt særlige behov for beskyttelse,

såfremt et barns forældre dør under udlandsopholdet. Spørgsmålet vil

efter den foreslåede ændring være, hvem der skal varetage omsorgen

for og beskytte barnet, som kan have danske søskende m.v.

Endelig forudsættes det, at børnenes forældre er indrejst eller opholder

sig i et forbudt område uden tilladelse m.v. og derfor kan straffes for at

opholde sig der, men der fremgår ikke noget om, hvad det vil betyde, at

straf ikke kan ikendes, f.eks. fordi forælderen har været tvunget til at

tage ophold i det forbudte område.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der indtil nu så vidt vides kun er

afsagt dom i to sager for overtrædelse af indrejse- og opholdsforbuddet

i Syrien. I begge tilfælde drejede det sig om personer, der idømtes en

fængselsstraf på seks måneder for at have deltaget i kamp mod

terrororganisationen Islamisk Stat for den kurdiske bevægelse YPG. Der

var altså tale om personer, som havde kæmpet imod en

terrororganisation.

Forslaget vil kort sagt ramme nyfødte børn meget hårdt på

statsborgerskabet på grund af noget, der kan være en tilfældighed -

nemlig fødestedet.

Højesterets dom af 27. august 2019 (sagsnr. 27/20199) og

Københavns Byrets dom af 9. september 2019 (det vides endnu ikke,

om den er anket).

4/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

3.3 .

STATSBORGERSKABSRETT EN

3.3.1. Statens forplig telse til a t resp ektere og sikre

konvention ernes r ettighed er

På statsborgerrettens område har det historisk set været forudsat, at

stater fastsætter regler om erhvervelse og fortabelse af

statsborgerskab, også med virkning for personer, som befinder sig uden

for deres territorium. Det forudsættes i den forbindelse, at lovgivningen

skal

overholde ’gælde de i ter atio ale ko ve tio er,

de almindelige

folkeretlige regler samt almindeligt anerkendte retsprincipper

vedrøre de statsborgerret’.

Regeringen lægger til grund, at nægtelse af statsborgerskab kan rejse

spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

se nedenfor under afsnit 3.4.1.

Instituttet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at gå

nærmere ind i jurisdiktionsspørgsmålene

relateret til FN’s Ko ve tio

o Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN’s Bør eko ve tio .

3.3.2. Afstamningspr incippet

Afstamningsprincippet

–

også kaldet ius sanguinis-princippet

–

er det

bærende statsborgerretlige princip i alle europæiske lande.

Princippet ligger til grund for bestemmelsen i Europarådets

Statsborgerretskonventions artikel 6, stk. 1, litra a, om, at enhver

kontraherende stat i sin lovgivning automatisk ved et barns fødsel skal

give statsborgerskab til barnet, hvis mindst én af forældrene på

tidspunktet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerskab i den

pågældende stat.

Bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra a, åbner dog for, at noget andet

kan følge af statens lovgivning for børn født i udlandet. Denne mulighed

skal forstås i sammenhæng med bestemmelsen i Europarådets

Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2, litra e, hvorefter staten kan

lovgive om tab af statsborgerskab for personer, der mangler et reelt

tilknytningsforhold til staten på grund af bopæl i udlandet.

Det fremgår af forarbejderne til Europarådets

Statsborgerretskonvention, at der var kritik af undtagelsen for børn født

i udlandet og forslag om at lade den udgå, men at den endte med at

blive bibeholdt, fordi der var nogle lande, der fandt behov for

Se om statens kompetence i Europarådets Statsborgerretskonvention,

artikel 6, stk. 1 og 2.

5/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

undtagelsen for at kunne undgå, at børn uden tilknytning til deres land i

generation efter generation kunne blive statsborgere i deres lande.

Det forudsattes ved udarbejdelsen ad Europarådets

Statsborgerretskonvention, at staterne skulle undgå diskrimination på

statsborgerrettens område, jf. bl.a. præamblen til konventionen og

artiklerne 3, stk. 2, (om at lovgivningen skal stemme med international

ret) og principperne i artikel 4 (om enhvers ret til et statsborgerskab

m.v.) og 5 (om ligebehandling).

Reglen i artikel 6 om statsborgerskabs erhvervelse ifølge

afstamningsprincippet blev umiddelbart efter konventionens

vedtagelse søgt videreudviklet i en (ikke bindende) resolution fra

Ministerrådet om undgåelse og begrænsning af statsløshed.

Det

anføres heri under II A, a, at staterne skal lovgive om, at deres

statsborgeres børn erhverver deres statsborgerskab ved fødslen ex

lege, og at undtagelser for børn født i udlandet ikke må føre til

statsløshed.

I den forklarende rapport til anbefalingen anføres det, at staterne skal

iagttage barnets grundlæggende ret til at få et statsborgerskab ved

fødslen, og at mulighed for at gøre undtagelser for børn født i udlandet

aldrig bør føre til statsløshed. Afstamningsprincippets vigtige funktion i

bekæmpelsen af statsløshed understreges eksplicit for børn født i

udlandet. Det anføres videre, at den første generation af børn, der

fødes i udlandet, må antages at have stærke og effektive bånd til

forældrenes oprindelsesstat, og at denne stat derfor har et væsentligt

ansvar over for disse børn. Endelig understreges det, at erhvervelse af

forældres statsborgerskab ved fødslen ifølge afstamningsprincippet bør

være automatisk for børn født i udlandet.

3.3.3. Præmissen om, a t det ikke kan forv entes, at b ørn

født i d e ’forbudte o råder’ u der opvækste

opnår samhørighed m ed Danmark

Instituttet har hæftet sig ved, at regeringen antager helt generelt, at

alle børn, der er omfattet af undtagelsen, vil være født af forældre, som

har vendt Danmark og danske værdier ryggen, og at børnene ikke

Working Party of the CJ-NA-GT), 9. møde den 25.

–

29. november

1996. Pr. 29

–

31.

Se Recommendation No. R(99) 18 of the Committee of Ministers to

Member States on the avoidance and the reduction of statelessness

and its explanatory memorandum.

Ibid., se pr. 56, 62-66.

6/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

vokser op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt en

samhørighed med Danmark og danske værdier.

Instituttet minder om, at i de to afsagte domme om straf for indrejse-

og opholdsforbuddet i Syrien, jf. straffelovens § 114 j, kæmpede de

dømte sammen med kurderne mod Islamisk Stat, jf. oven for under

afsnit 3.2. Hvis personer i en tilsvarende situation ville få børn i et

forbudt område, er der vel næppe grundlag for at antage, at de skulle

vokse op med helt andre værdier end de danske.

Det fremgår også af artikler i medierne, at der er danske statsborgere i

blandt andet lejre i Syrien, som har et stærkt ønske om at komme til

Danmark og i givet fald blive stillet for en domstol.

De pågældende vil

kunne have indset, at det var en fejl at begive sig til Syrien, men som

det fremgår af medierne, er der en stærk social kontrol i lejrene,

således at blandt andet mødre til børn ikke tør udtale sig frit, såfremt

de skulle have fortrudt deres rejse til Syrien. De udrejste kan også have

forældre eller bedsteforældre i Danmark, der ønsker deres børn og

børnebørn hjem, jf. historien om den svenske bedstefar, der rejste til

Syrien for at hente sine børnebørn hjem.

Lovforslaget kan således i sig selv være med til at hindre, at børn af

danske statsborgere opnår en tilknytning til Danmark

–

for så vidt som

de uden dansk statsborgerskab vil kunne være forhindret i at rejse ind i

Danmark.

3.3.4. Statsborgerretsprinc ippet om, a t forældr es

angribelig e adfærd ikke bør skade d eres børns

retsstilling

Instituttet har desuden hæftet sig ved, at regeringen vil lade de nyfødte

børn undgælde for forældrenes handlinger.

Folketinget har for nyligt vedtaget en lovændring om, at personer, som

udgør en alvorlig fare for statens vitale interesser, administrativt kan

fratages deres statsborgerskab. Regler herom findes nu i

’Efter assiv IS-fangeflugt:

Situationen i Syrien bør vække bekymring i

Da ark e er terrorforsker’, artikel i Berli gske af 4. oktober

tilgængelig på:

https://www.berlingske.dk/internationalt/efter-massiv-

is-fangeflugt-situationen-i-syrien-boer-vaekke.

’Morfar fik he tet si e syv forældreløse bør ebør hje fra berygtet

lejr i Syrie ’, artikel i Politike af . ju i

9, tilgæ gelig på:

https://politiken.dk/udland/art7232835/Morfar-fik-hentet-sine-syv-

for%C3%A6ldrel%C3%B8se-b%C3%B8rneb%C3%B8rn-hjem-fra-

berygtet-lejr-i-Syrien.

7/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

indfødsretslovens § 8 B. Hverken fratagelse af statsborgerskab på grund

af adfærd, der kan skade Danmarks vitale interesser eller fratagelse af

statsborgerskab på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, har eller

kan få konsekvenser for de pågældendes børn, jf. Europarådets

Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.

Hovedreglen i artikel 7, stk. 2, er, at børnene kan følge forældrene, når

forældrene mister et statsborgerskab, men fratagelse af grunde som

omhandlet i indfødsretslovens §§ 8 A og 8 B kan ikke omfatte de

pågældendes børn. Det skyldes en opfattelse af, at børn ikke skal bøde

for forældrenes uacceptable adfærd, se herved også den forklarende

rapport til Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2,

præmis 75.

Regeringen foreslår imidlertid nu, at de nyfødte børn ikke skal blive

danske statsborgere, selv om forældrene fortsat har deres danske

statsborgerskab. Hvis forældrene havde mistet deres statsborgerskab

administrativ, ville børnene jo ikke være blevet danske ved fødslen.

Den foreslåede ordning vil således stride mod princippet om familiens

statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princippet om, at

børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres

angribelige handlinger, således som dette princip er kommet til udtryk i

Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.

3.3.5. Statsborgerskab som udtryk for en perso ns

sociale id entitet

Instituttet finder endelig anledning til at fremhæve, at statsborgerskab

er en del af en persons sociale identitet.

Statsborgerskabet som en del af en persons sociale identitet er

anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dette

følger bl.a. af sagen Genovese mod Malta (2012), hvor

Menneskerettighedsdomstolen slog fast, at Maltas nægtelse af at give

et barn født uden for ægteskab faderens statsborgerskab havde en

sådan indflydelse på barnets sociale identitet, at forholdet var omfattet

af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten

til respekt for privatlivet.

Barnets ret til at få forældrenes statsborgerskab ifølge

afstamningsprincippet er desuden ikke kun en ret for barnet.

Forældrene har også en lige ret til at overføre deres statsborgerskab til

deres børn ifølge afstamningsprincippet. Det er bl.a. kommet til udtryk i

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta,

sagsnummer 53124/09, dom af 11. oktober 2012, præmis 33.

8/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

FN’s Konventionen

om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination

mod Kvinder (FN’s

Kvi deko ve tio

). Op igennem det 20. århundrede

var det almindeligt i staternes lovgivning om statsborgerskab, at børn

født i ægteskab kun erhvervede faderens statsborgerskab ifølge

afstamningsprincippet. Dette gjorde

FN’s Kvi dekonvention

op med, jf.

konventionens artikel 9, stk. 2, om at staten skal give kvinder samme

ret som mænd til at overføre deres statsborgerskab til deres børn.

En gennemførelse af den foreslåede ordning vil således udgøre et

indgreb i både de omfattede børns og forældres statsborgerrettigheder.

3.3.6. Statsløshed skal undgås

Instituttet vil desuden påpege, at det følger af lovforslagets

bemærkninger, at børn, der bliver omfattet af den foreslåede

undtagelse til indfødsretslovens § 1, og som på den baggrund fødes

statsløse, vil kunne opnå dansk statsborgerskab i overensstemmelse

med

FN’s Statsløsekonventions

artikel 1, stk. 4, og artikel 4, stk. 1.

Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at disse bestemmelser i

FN’s

Statsløsekonvention skal fortolkes i lyset af udviklingen i den

internationale menneskeret, navnlig retten for ethvert barn til at

erhverve et statsborgerskab, jf. herved artikel 7 i Børnekonventionen og

princippet om iagttagelse af hensynet til barnets bedste

interesse/barnets tarv, jf. Børnekonventionens artikel 3.

Dette fremgår også af den ovenfor under 3.3.2 omtalte anbefaling fra

Europarådets Ministerkomité, ligesom det fremgår af ministerrådets

anbefaling til medlemsstaterne om børns statsborgerskab.

Tilsvarende fremgår det af

UNHCR’s guidelines

om undgåelse af

statsløshed ved at sikre ethvert barns ret til et statsborgerskab, at

staterne skal give deres statsborgeres børn, som er født i udlandet og

ellers ville blive statsløse, deres statsborgerskab ved fødslen eller i hvert

fald kort tid derefter (efter ansøgning).

Recommendation CM/rec(2009)13 of the Committee of ministers to

member states on the nationality of children, princip 1, nr. 1 om ius

sanguinis erhvervelse af statsborgerskab uden begrænsninger, der kan

medføre statsløshed, og nr. 7 om så vidt muligt at behandle børn de

facto statsløse børn som de jure statsløse børn.

Guidelines on statelessness no. 4:

E suri g Every Child’s Right to

Acquire a Nationality through Articles 1-4 of the 1961 Convention on

the Reduction of Statelessness, tilgængelig her:

https://www.refworld.org/docid/50d460c72.html.

9/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

Det vil sige, at staten under alle omstændigheder vil være forpligtet til

at give den her omhandlede børnegruppe dansk statsborgerskab i

tilfælde, hvor børnene ellers ville blive statsløse.

Med statsborgerskabet følger statens mulighed for at yde

statsborgeren beskyttelse i udlandet, som vi også har set det med det

danske barn, som var i livsfare i en af de kurdiske lejre i Syrien, og som

de danske myndigheder derfor hentede hjem.

Det skal tilføjes, at selv om en dansk statsborgers barn, der ville blive

født i et forbudt område, i princippet ville kunne opnå et andet lands

statsborgerskab ved fødslen, er det ikke nødvendigvis en garanti for, at

barnet ville opnå en anden stats beskyttelse. Eksempelvis ville der, hvis

et barn havde ret til en syrisk forælders statsborgerskab ved fødslen,

være risiko for, at barnet ikke reelt kunne opnå beskyttelse, bl.a. fordi

der er meget store problemer med at opnå fødselsregistrering m.v. i

Syrien. Dermed er der risiko for statsløshed, både

de jure

de facto.

I den forbindelse kommer det i betragtning, at den konference, der

vedtog

FN’s Statsløsekonvention

i 1961 i en slutakt anbefalede, at

staterne så vidt muligt behandlede personer, der i praksis er statsløse

(de facto statsløse personer), på samme måde som personer, der

formelt er statsløse (de jure statsløse personer), med ret til at opnå

staternes statsborgerskab.

3.4 .

ANDRE INTER NATIONA LE FOR PLIGT ELSER

I lovforslagets bemærkninger

æv es i korthed FN’s Bør eko ve tio

og FN’s Ko vention

om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Det fremgår af forslaget, at det er ministeriets opfattelse, at begge

konventioner ikke finder anvendelse på forslaget om en ny § 1, stk. 2, i

indfødsretsloven, da forslaget ikke ændrer på erhvervelse af dansk

indfødsret for børn, der fødes i Danmark.

Det er instituttets opfattelse, at vurderingen af, om konventionerne

finder anvendelse, beror på vanskelige jurisdiktionsspørgsmål, som

instituttet ikke har fundet anledning til at overveje nærmere. Dette

skyldes, at det under alle omstændigheder ikke har betydning for

’Me s da ske bør ve ter, er sve ske Moha

ad Skrå o og

hundredvis af andre IS-bør

sluppet ud af Syrie s lejre’, artikel i

Berlingske af 24. juni 2019, tilgængelig på:

https://www.berlingske.dk/samfund/mens-danske-born-venter-er-

svenske-mohammed-skramo-og-hundredvis-af-andre.

Jf. slutaktens resolutions I, tilgængelig her

https://www.refworld.org/pdfid/3ae6b39620.pdf

10/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

instituttets anbefaling om, at forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke

fremsættes for Folketinget.

3.4.1. Den Europæiske M enneskerettighed skon vention

Udlændinge- og Integrationsministeriet redegør generelt for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i forhold til retten til

at opnå et bestemt statsborgerskab og i forhold til nægtelse af

statsborgerskab.

I lovudkastet redegøres der ikke for specifikke bestemmelser i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, men de domme, der

henvises til fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis,

vedrører spørgsmål efter konventionens artikel 8 om retten til respekt

for blandt andet privatlivet. Ministeriet er ikke kommet nærmere ind på

spørgsmålet om overholdelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14 om forbuddet mod usaglig

forskelsbehandling.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 forbyder

forskelsbehandling med hensyn til konventionens oplistede rettigheder

på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden

overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et

nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Artikel 14 indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som

udgangspunkt skal behandles ens. Enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling er kan herefter være ulovlig, medmindre

forskelsbehandlingen har et sagligt formål, som er proportionalt. Staten

har en vis skønsmargin i vurderingen af, om forskelsbehandlingen er

lovlig.

Artikel 14 kan ikke stå alene, men kan alene anvendes, hvis der er tale

om en problemstilling, som falder inden for anvendelsesområdet af en

anden artikel i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Statsborgerskab udgør en del af en persons sociale identitet, og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har lagt til grund, at nægtelse

af statsborgerskab derfor kan være omfattet af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for

privatlivet.

Instituttet er af den opfattelse, at lovudkastets forslag om at fratage

den mindre børnegruppe, som er født i et såkaldt forbudt område,

retten til dansk statsborgerskab ved fødslen, rejser spørgsmål efter den

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta,

sagsnummer 53124/09, dom af 11. oktober 2012, præmis 33.

11/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt

med artikel 8.

Børn omfattet af den foreslåede bestemmelse behandles forskelligt fra

andre børn på grund af deres fødested. Det følger herefter af praksis fra

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der skal være en saglig

grund til forskelsbehandlingen.

Der foreligger ikke retspraksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol om direkte sammenlignelig lovgivning i

andre europæiske lande, allerede fordi Danmark så vidt vides er det

eneste land, der har foreslået at indføre sådanne regler.

Det kan derfor ikke forudses, hvordan Menneskerettighedsdomstolen

vil se på spørgsmålet, men det er ikke afgørende for instituttets

generelle anbefaling om, at forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke

fremsættes for Folketinget, jf. afsnit 3.2. ovenfor.

3.4.2. EU-retten

Fratagelse af danske forældres børns ret til at erhverve dansk

statsborgerskab fra fødslen indebærer også en fratagelse af børnenes

ret til at erhverve unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder, jf.

traktate

o EU’s fu ktio s åde TEUF artikel o i dførelse af et

unionsborgerskab og om unionsborgeres rettigheder. Lovforslaget

rejser derfor spørgsmål efter EU-retten, jf. herved Rottmann (C-135/08)

og Tjebbes (C-221/17).

EU-Domstolen har i sin praksis, blandt andet i de netop nævnte

domme, lagt til grund, at selv om det i overensstemmelse med

folkeretten tilkommer medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for

erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab, skal de overholde EU-

retten i situationer, der er omfattet af denne. Situationen for

unionsborgere, som kun har statsborgerskab i en medlemsstat, og som

ved fortabelse af dette statsborgerskab også vil fortabe

unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder,

’er efter si atur og

sine konsekvenser følgelig omfattet af EU-rette

’.

Efter instituttets opfattelse gælder det samme, hvis en stat ved lov vil

fratage en lille gruppe af sine statsborgeres børn retten til at opnå dens

Se herved globalcit.eu, der har en oversigt over verdens landes

måder for erhvervelse af statsborgerskab, mode A1b- Descent (born

abroad):

http://globalcit.eu/acquisition-citizenship/

EU-Domstolen, dom af 2. marts i sag C-135/08, Rottmann, præmis 42

og 45, og EU-Domstolen, dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17,

Tjebbes, præmis 31.

12/13

L 83 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

statsborgerskab og dermed unionsborgerskab, jf. herved hovedreglen i

indfødsretslovens § 1, 1. pkt., og den foreslåede undtagelse fra

hovedreglen. Sådanne sager vil efter instituttets opfattelse være

omfattet af EU-retten.

Der kan i den forbindelse også henvises til Det Europæiske Parlaments

resolution fra 2013 om salg af unionsborgerskab, hvori det anføres, at

unionsborgerskabet indebærer, at man har en andel i Unionen og

afhænger af en persons tilknytning til Europa og medlemsstaterne eller

af en personlig tilknytning til EU-statsborgere.

I et sådant tilfælde skal en medlemsstat overholde det EU-retlige ikke-

diskriminationsprincip og proportionalitetsprincip. Endvidere finder

EU’s

Charter o Gru dlægge de Rettigheder

(EU-Chartret) anvendelse,

herunder EU-Chartrets artikel 7 om retten til respekt for privat- og

familielivet, artikel 21 om ikke-forskelsbehandling og artikel 24, stk. 2,

om hensynet til barnets tarv, der skal komme i første række.

Det kan ikke forudses, hvordan EU-Domstolen vil se på spørgsmålet,

men det er ikke afgørende for instituttets generelle anbefaling om, at

forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke fremsættes for Folketinget, jf.

afsnit 3.2. ovenfor.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr. 2019-

5245.

Med venlig hilsen

Jonas Christoffersen

DIR EK TØR

P7_TA(2014)0038, EU citizenship for sale, EP resolution of 16 January

2014 on EU citizenship for sale (2013/2995(RSP)).

13/13