Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 7
Offentligt
2130214_0001.png
Indfødsretsudvalget, Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HU MA NR IGHT S .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 19/03341 -1
20. DECEMBER 2019
L 83, ANMODNING OM FORETRÆDE
Jeg skal hermed anmode om foretræde for Folketingets
Indfødsretsudvalg i anledning af forslag til lov om ændring af lov om
dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten (børns erhvervelse af
statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud,
vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og
begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.), som blev
fremsat den 12. december 2019 og 1. behandlet af Folketinget den 17.
december 2019.
Det er instituttets opfattelse, at en del af lovforslaget vil stride mod
princippet om familiens statsborgerretlige enhed, ligesom denne del vil
stride mod princippet om, at børn ikke bør fortabe deres
statsborgerskab på grund af forældres angribelige handlinger, således
som dette princip navnlig er kommet til udtryk i Europarådets
Statsborgerretskonventions, artikel 7, stk. 2.
Dele af forslaget vil derfor ramme nyfødte børn meget hårdt på
statsborgerskabet på grund af noget, der kan være en tilfældighed
nemlig fødestedet.
Jeg henviser i det hele til instituttets vedhæftede høringssvar af 12.
november 2019.
Jeg håber at få lejlighed til at drøfte lovforslaget med udvalget.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIR EK TØR