Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 12
Offentligt
2137241_0001.png
Til lovforslag nr.
L 83
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 16. januar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om
udenrigstjenesten
(Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af
dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(DF og NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
er fornuftigt, at børn, der fødes i områder, hvor terrororgani-
sationer er part i en væbnet konflikt, ikke automatisk bliver
danske statsborgere. Børnenes forældre svigter Danmark
ved at kæmpe for en terrororganisation, og de bør dermed
ikke kunne videregive et dansk statsborgerskab til deres
børn. For hvordan skal børnene få et forhold til Danmark,
når de f.eks. er født og opvokset i et område kontrolleret af
islamisk stat? DF ønsker endvidere denne del af lovforslaget
skærpet, således at barnet under ingen omstændigheder op-
når dansk statsborgerskab, heller ikke, selv om det bliver
statsløst. DF har fremsat et ændringsforslag herom.
DF kan ikke støtte den del af L 83, der drejer sig om føl-
gerne af den såkaldte Tjebbesdom ved EU-Domstolen og de
deraf følgende foreslåede ændringer i indfødsretslovens § 8,
da DF ikke ønsker, at EU-Domstolen skal have yderligere
indflydelse på dansk ret.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget ser flere af tiltagen-
de i L 83 som skridt i den rigtige retning. Det er sund for-
nuft, at bipersoner fremover skal opfylde de samme vandel-
skrav som den person, de erhverver dansk statsborgerskab
gennem, og at børn af IS-terrorister ikke længere automatisk
erhverver dansk statsborgerskab.
Nye Borgerlige er bevidste om faren for, at børn af IS-
terrorister i fremtiden kan fungere som anker for deres for-
ældres familiesammenføring til Danmark. Denne risiko vil
bestå, så længe Danmark ikke tager et opgør med internatio-
nale konventioner og insisterer på danskernes ret til sikker-
hed og selvbestemmelse.
Nye Borgerlige konstaterer, at lovforslaget vil få en be-
grænset gennemslagskraft. Statsløsekonventionen vil bety-
de, at Danmark automatisk tildeler statsborgerskab, hvis ik-
ke et andet statsborgerskab opnås ved fødslen. Loven hviler
således på den tvivlsomme forudsætning, at en opholdsstat
vil føle sig forpligtet til at tildele statsborgerskab til perso-
ner, der er indrejst ulovligt på dens territorium for der at del-
tage i en væbnet konflikt.
Endelig ser Nye Borgerlige med stor ærgrelse på, at lov-
forslaget lægger op til at inddrage en EU-retlig bedømmelse
i sager om fortabelse af dansk statsborgerskab. EU skal al-
drig bestemme, hvem der er statsborger i Danmark.
AX024172
L 83 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 16/1-20
2137241_0002.png
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(NB):
Til titlen
1)
I
undertitlen
udgår », fortabelse af dansk indfødsret«.
[Konsekvensændring]
Til § 1
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 1, stk. 2.,
udgår », med-
mindre barnet derved bliver statsløs«.
[Fratagelse af statsborgerskab fra børn, der alene har dansk
statsborgerskab]
3)
Nr. 7
udgår.
[Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-
retten]
4)
Nr. 8
udgår.
[Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-
retten]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af det under nr. 3
stillede ændringsforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at det bliver muligt at fra-
tage dansk statsborgerskab fra børn, der fødes i områder,
hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, selv om
barnet derved bliver statsløst.
Til nr. 3
Ændringsforslag nr. 7 i L 83 har til formål via bemærk-
ninger at give mulighed for, at myndighederne ved behand-
lingen af sager om frakendelse af dansk statsborgerskab ved
svig og behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse
af dansk indfødsret vil skulle foretage en individuel prøvelse
af virkningerne i forhold til EU-retten og dermed af unions-
borgerskabet i forbindelse med frakendelse eller fortabelse
af dansk indfødsret. Nærværende ændringsforslag betyder,
at denne prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten,
herunder unionsborgerskabet, ikke skal foretages.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at der ikke skal foretages
en selvstændig, konkret vurdering af virkningerne for barnet
og dets familiemedlemmer i forhold til EU-retten, herunder
unionsborgerskabet.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2019 og var
til 1. behandling den 17. december 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 15. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf.
IFU alm. del – bilag 8. Den 12. december 2019 sendte ud-
lændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget. Udenrigsministeren sendte ligele-
des høringssvar og et høringsnotat til udvalget den 12. de-
cember 2019.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en deputa-
tion, der mundtligt over for udvalget har redegjort for sin
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Nils Sjøberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V)
nfmd.
Morten Dahlin (V) Marcus Knuth (KF) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF)
fmd.
Morten Messerschmidt (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB)
L 83 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 16/1-20
2137241_0003.png
3
Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1