Spørgsmål
Ministeren bedes fremlægge beregningerne for indkomstskatteniveauet, der er grundlaget
for, at refusionssatsen foreslås nedsat til 35 pct. i forslagets § 1, nr. 9 (forslag til ny § 10,
stk. 4, i sømandsbeskatningsloven). Det oplyses således i forslagets bemærkninger til § 1,
nr. 9, at rederierne overkompenseres ved den nuværende refusionssats på 40 pct.
Svar
Refusionsordningen for sandsugere udgør statsstøtte til sandsugerrederier i henhold til
EUF-Traktaten.
Ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s retningslinjer
for statsstøtte til søtransportsektoren.
Det følger af retningslinjerne, at det samlede støttebeløb ikke må ikke overstige det sam-
lede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves for skibsfartsaktiviteter og fra
søfolk.
Refusionsordningen er indført i 2005 som en pendant til DIS-ordningen. Formålet med
ordningen er således at give sandsugerrederier en gennemsnitlig lønomkostningsbespa-
relse svarende til DIS-ordningen, dvs. en fuld skattefritagelse for søfolkenes lønindkomst,
hvor den sparede skat tilfalder rederierne. Den beregnede refusionssats skal således af-
spejle den betalte skat for søfolk ansat på sandsugere. Denne tilgang er også baggrunden
for EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtten.
Godkendelsen af refusionsordningen for sandsugere udløb i januar 2019. Refusionssatsen
er genberegnet i forbindelse med, at ordningen blev genanmeldt til EU-Kommissionen
mhp. videreførelse. Der er ved beregningen af refusionssatsen på 35 pct. taget udgangs-
punkt i udtræk fra Skatteforvaltningens systemer vedrørende danske søfolk, der udnytter
det særlige sømandsfradrag. På baggrund af disse udtræk er den gennemsnitlige årsløn for
søfolk ansat på sandsugere skønnet til 575.000 kr. i 2019. Den betalte skat inklusiv ar-
bejdsmarkedsbidrag er herefter skematisk beregnet til ca. 202.750 kr., hvorefter refusions-
satsen kan opgøres til ca. 35 pct. Ved beregningen af den betalte skat er der taget ud-
gangspunkt i en gennemsnitlig kommuneskatteprocent, brug af sømandsfradrag, person-
fradrag, jobfradrag, beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag.
Nedsættelsen af refusionssatsen skal ses i sammenhæng med en række nedsættelser af
indkomstskatten, herunder Forårspakke 2.0 fra 2009, som er gennemført efter ordningens
indførelse, uden at der er foretaget en tilsvarende reduktion af refusionssatsen.
Side 2 af 2