Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 Bilag 4, L 72 A Bilag 4, L 72 B Bilag 4
Offentligt
2113845_0001.png
Medlemmer af folketingets skatteudvalg og erhvervsudvalg
27. november 2019
L 72 Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love.
Danske Maritime skønner, at forslaget i sin nuværende udformning vil betyde tab af mindst
300 arbejdspladser på værfter og deres underleverandører i Danmark.
Lovforslaget indebærer, at den hidtidige refusionsordning for sandsugere m.v. ændres
blandt andet således, at der fremtidigt alene gives refusion for aktiviteter, der ikke udføres
i ’begrænset fart’.
Dette vil på afgørende måde ændre konkurrenceforholdene mellem
denne type skibe, der opererer fra Danmark og tilsvarende, der operer fra Holland, som er
den væsentligste anden europæiske hjemstat for dem. De forskelle, der er mellem den
danske og den hollandske ordning, betyder, at der med de foreslåede ændringer vil indfø-
res en fordrejet konkurrence ikke blot mellem sandsugere, men mellem værfter i Holland
og Danmark.
Begrundelsen for ændringerne er, at Kommissionen i forbindelse med notifikationen af re-
fusionsordningen for sandsugere har udtalt, at den hidtidige danske ordning indebærer
støtte til aktiviteter, der ikke er søtransport, og at er dette uforeneligt med EU-retten.
Den foreliggende formulering af lovforslaget går dog videre end krævet af Kommissionen,
idet den vil udelukke støtte til aktiviteter, der faktisk er søtransport, blot indenfor det område
der betegnes ’begrænset fart’. Denne begrænsning findes ikke i EU-retten
og således heller
ikke i den tilsvarende hollandske ordning.
Indskrænkningen til ikke at omfatte
’begrænset fart’
indebærer en meromkostning for sand-
sugerfartøjer, der sejler til danske værfter. Denne meromkostning kan undgås ved at an-
vende hollandske værfter. En tilsvarende fordel kan opnås ved at sejle under hollandsk flag
med hollandsk besætning, hvilket efter Danske Maritimes erfaring vil føre til øget brug af
hollandske værfter og udstyrsleverandører.
Danske Maritime mener derfor, at lovforslaget bør ændres således, at begrænsningen i
refusionsordningen for sandsugere til aktiviteter ikke udvides ud over det, der kræves
i EU’s
maritime statsstøtteretningslinjer og dermed ikke indfører en konkurrenceforvridning til for-
del for hollandske værfter.
I modsat fald må det forudses, at mindst et dansk værft vil blive lukket og at de øvrige og
deres underleverandører vil miste arbejde til Holland. Den samlede effekt skønner vi til
mindst 300 arbejdspladser.
Med venlig hilsen
DANSKE MARITIME
Michael Prehn
underdirektør
Danske Maritime
[email protected]
www.danskemaritime.dk
Symfonivej 18
2730 Herlev
Tlf.: 33 13 24 16
CVR-nr. 25 71 66 12
Rue du Cornet 79
1040 Bruxelles
Tlf. +32 22 30 69 34