Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 17, L 68 A Bilag 17, L 68 B Bilag 17
Offentligt
2134839_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Vedrørende L68
Mariager 14/1 2020
Lovhjemmel på området for indgreb i friheden
Nedenfor er Servicelovens § 58 i sin nuværende ordlyd med det uønskede gennemstreget. Vi vil gennemgå
hvorfor dens ordlyd ikke er tidssvarende, indholdet, det juridiske og begreber som ikke bør være længere.
Vores forklaringer herpå er
skrevet med grønt,
og vi angiver hvad loven i stedet bør indeholde med
fed
skrift.
Det gør vi fordi vi har oplevet i medierne, at regeringen i sine udmeldinger ikke adskiller barnets
rettigheder fra statens magtmonopol om at lave indgreb i barnets ret til frihed og familieliv, jf.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det vil vi hjælpe med i nedenstående.
Servicelovens § 58
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Beskyttelse af børns ret til frihed og familieliv
Uanset
hvor blødt vi formulerer dette, så gælder bestemmelsen barnets retsbeskyttelse mod statens indgreb i
barnets ret til frihed og familieliv. Det vil støtte op om barnets retsbeskyttelse af kalde bestemmelsen ved
det den omhandler og derved brug af bestemmelsen. Vi ved godt, at staten ikke vil anerkende, at der er
tale om beskyttelse mod statens invasive indgreb i børns liv, men det er reelt hvad bestemmelsen
omhandler, hvilket ordlyden bør afspejle for ikke at vildlede. Desto større indgreb, desto mere klar og
forståelig skal lovhjemlen være.
§ 58.
Er der en åbenbar risiko for
dette er alt for ukonkret og enhver juridisk embedsmand bør også
have vejledt regering efter regering om, at desto mere invasivt et indgreb i borgerens liv staten vil udføre,
desto klarere hjemmel og desto mere konkret og afgrænset bør bestemmelsen være
konkret beviselig
årsag til,
at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af
dette er alt for diffust og åbent for subjektive
vurderinger
kontinuerlig mistrivsel hos
da utilstrækkelig omsorg eller behandling ikke nødvendigvis
betyder at barnet er i mistrivsel og det er jo mistrivsel, der skader et barns udvikling og/eller sundhed
barnet eller den unge,
der skyldes forældermyndighedsindehaver,
for hvis mistrivslen ikke skyldes
forældrene, så skal barnet ikke adskilles fra sine forældre! Denne ændring vil også beskytte børn med
handicaps mod kommuners eskortering af udgiften af de omkostningstunge børn med handicaps!
2)
forældermyndighedsindehavers eller anden omsorgsperson i hjemmets
der skal ikke være
adgang til at negligere børne ret til beskyttelse af dets frihed eller familieliv ved enhver tilfældig
ulykkelig begivenhed med vold involveret, medmindre dette skyldes forælderen
overgreb, som barnet
eller den unge har været udsat for,
3)
uløselige
misbrugsproblemer,
gentagen alvorlig
kriminel adfærd eller andre
uløselige
svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
er kontinuerligt negativt påvirket af,
eller
der
skal ikke ved enhver lejlighed være adgang til at fratage børn deres ret til frihed og familieliv. Dette
kaldes tilfældig frihedsberøvelse og kræver en høj grad af beviser.
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer
1920’erne vil gerne have deres nedsættende børnesyn
tilbage
behov
hos barnet eller den unge,
der ikke via servicelovens § 52a kan opnås i hjemmet,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
Børnedomstolen
afprøve om barnets ret til frihed og familieliv kan tilsidesættes for at sikre barnet eller
Børnedomstole med retsprocessuelle retsgarantier, juridisk kyndige dommere med speciale i
menneskerettigheder og psykologfagkyndige med speciale i udsatte børn, uden politikere, vil udgøre en
beskyttelse af barnet retsbeskyttelse mod statens invasive indgreb i barnets ret til frihed og familieliv
og
den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om
det
er bevist ved tilstrækkelige forsøg, jf. Servicelovens § 52a,
at problemerne ikke kan løses under
barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2.
Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde
bestemmelsen i stk. 1 er opfyldt,
og
barnets eller den unges
trivsel eller udvikling afgørende
taler for det, kan børn og unge-udvalget
beslutte
Børnedomstolene træffe afgørelse om,
da barnet ikke er myndig og først ved 21 år har
færdigudviklet evnen til at forudse konsekvenser af sine beslutinger fuldt og helt. Der er gode grunde til
1
 L 68b - 2019-20 - Bilag 17: Henvendelse af 14/1-20 fra Foreningen Klip
2134839_0002.png
myndigheds alders kravet,
at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1
ydes et
tilbud barnet har behov for,
selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til
anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3.
Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen
at have behov for andet
sted at bo,
da børn ikke er ting man kan anbringe, men små mennesker med selvstændighed
kan børn og
unge- udvalget
Børnedomstolene
uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge
uden for hjemmet
efterkomme dette behov,
jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at
være
behovet er
af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov
trivsel eller sundhed
og
problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold
barnets behov ikke kan imødekommes
i
hjemmet.
Stk. 4.
Børn og unge-udvalget
Børnedomstolen
kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-3 i sager om
børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5,
når der er tale om gentagen alvorlig kriminalitet.
Ikke alvorlige
eller enkeltstående lovbrud er disproportionale med at krænke barnets ret til frihed og familieliv. Dette
burde enhver juridisk embedsmand have standset med henvisning til menneskerettighedskonventionens
artikel 8. Den pønale effekt ved frihedsberøvelse og familiekrænkelse er disproportional ved ikke alvorlig
kriminalitet eller enkeltstående retsbrud, der ikke frihedsberøver barnet efter Straffeloven. Desto større
invasivt indgreb overfor barnet, desto mere konkret skal lovhjemlen være i sin ordlyd og indhold.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt.
akut ved en dommerkendelse ved børnedomstolen,
når
et barns eller ungs liv er i fare.
Stk. 6. Forældre uden tilstrækkelig mental kapacitet til at give samtykke til ovenstående,
har barnet ret til en beskikket værge til at varetage barnets interesser under sagen og i det
videre forløb.
Ved forældre uden tilstrækkelig mental kapacitet til at varetage barnets interesser skal
ansvaret for børns liv ikke varetages af tilfældige socialrådgivere med for mange sager, men af værger
med en relation til barnet. Staten kan ikke beskytte barnet mod statens invasive indgreb i barnets ret til
frihed og familieliv.
Stk. 7. Desto yngre barnet er, desto større bevisbyrde skal myndighederne fremlægge for
udførsel af indgreb i barnets frihed og familieliv.
For alt andet er en krænkelse mod barnets ret til
beskyttelse af dets ret til frihed og familieliv. Et spædbarns ret til sin mor ved kropskontakt, amning og lugt
er helt afgørende for dets tidlige udvikling og trivsel, hvilket bunder i biologi. Negligering heraf med
henvisning til et politisk forsøg er dybt krænkende for børns rettigheder.
Et opdateret bud på Servicelovens § 58
Et tidssvarende bud på beskyttelse af barnet mod statens invasive indgreb i barnets frihed og familieliv
sammenfattet nedenfor:
Beskyttelse af børns ret til frihed og familieliv
§ 58.
Er der konkret beviselig årsag til, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af
1. kontinuerlig mistrivsel hos barnet eller den unge, der skyldes forældermyndighedsindehaver
2. forældermyndighedsindehavers eller anden omsorgsperson i hjemmets overgreb, som barnet eller
den unge har været udsat for,
3. uløselige misbrugsproblemer, gentagen alvorlig kriminel adfærd eller andre uløselige svære sociale
vanskeligheder barnet eller den unge er kontinuerligt negativt påvirket af, eller
4. andre behov hos barnet eller den unge, der ikke via servicelovens § 52a kan opnås i hjemmet, kan
Børnedomstolen afprøve om barnets ret til frihed og familieliv kan tilsidesættes for at sikre barnet
eller den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden
for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når det er bevist
ved tilstrækkelige forsøg, jf. Servicelovens § 52a, at problemerne ikke kan løses under barnets
eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2.
Når bestemmelsen i stk. 1 er opfyldt, og barnets eller den unges trivsel eller udvikling afgørende
taler for det, kan Børnedomstolene træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal ydes et tilbud barnet
har konkret behov for, som forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til efter § 52,
stk. 3, nr. 7.
Stk. 3.
Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer at have behov for andet sted at bo,
Børnedomstolene uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at efterkomme dette behov, jf. § 52,
stk. 3, nr. 7, når behovet er af væsentlig betydning af hensyn til den unges trivsel eller sundhed og barnets
behov ikke kan imødekommes i hjemmet.
2
 L 68b - 2019-20 - Bilag 17: Henvendelse af 14/1-20 fra Foreningen Klip
Stk. 4.
Børnedomstolen kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist
til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk.
5, når der er tale om gentagen alvorlig kriminalitet.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes akut ved en
dommerkendelse ved børnedomstolen, når et barns eller ungs liv er i fare.
Stk. 6. Forældre uden tilstrækkelig mental kapacitet til at give samtykke til ovenstående, har barnet ret
til en beskikket værge til at varetage barnets interesser under sagen og i det videre forløb.
Stk. 7. Desto yngre barnet er, desto større bevisbyrde skal myndighederne fremlægge for udførsel af
indgreb i barnets frihed og familieliv.
Sammenfattende
Det vil glæde vores børn og os forældre med en reel retlig beskyttelse ved Børnedomstole uden politikere,
og via en tidssvarende beskyttelse af børnenes ret til frihed og familieliv. Disse frihedsrettigheder er ikke i
modsætning til forældrenes rettigheder, der er de samme, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Familien som helheds ret til frihed, familieliv og retsgarantier er i modsætning til statens magtmonopol. Vi
håber, at regeringen er på barnets side og vil give denne beskyttelse til barnet mod staten.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
–
bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip
–
Forældre til anbragte børn
Vejrmøllegården 20
9550 Mariager
Tlf: 60677647
3