Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 65 Bilag 1
Offentligt
2108625_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om ar-
bejdsmiljølov m.v. (Gennemførelse af aftale
om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats
og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
m.v.)
30. september 2019
J.nr. 20195000550
JF
JB
Baggrund
Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale fra april 2019 mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede
forhold på arbejdsmarkedet, som forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Den politiske aftale bygger på anbefalinger fra Ekspertudvalget om udredning af
arbejdsmiljøindsatsen.
Formål
Lovforslaget har til formål, at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så det bliver trygt, sik-
kert og sundt at gå på arbejde i Danmark.
Lovforslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøloven på følgende områder:
Arbejdsmiljørådet fastsætter fremover konkrete måltal for arbejdsmiljøindsat-
sen på brancheniveau,
Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på bag-
grund af indeksmodel og stikprøver, ophæves, idet Arbejdstilsynet fremover vil
benytte nye og forbedrede risikomodeller
Der indføres mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.
Rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud, så der tages højde for virk-
somhedernes forskellige behov for kompetenceopbygning
Reglerne gøres mere tydelige og klare
Ministeren bemyndiges til at indføre gebyr for skærpet tilsyn
Grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes
Bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes
Ministeren bemyndiges til at gennemføre forsøg i forhold til afgørelser m.v.
Arbejdstilsynets adgang til data fra andre myndigheder udvides, når det er nød-
vendigt af hensyn til udførelse af tilsynets opgaver
Arbejdstilsynet får adgang til at videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder
Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ud over en udmøntning af den politiske aftale indeholder lovforslaget en ophævel-
se af en revisionsbestemmelse fra 2015 vedrørende arbejdsmiljølovgivningens
regler om arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, som finder
sted uden for arbejdstid.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en forsøgsbestemmelse på
arbejdsskadeområdet, som giver adgang til at afprøve, hvilke indsatser der i praksis
har den bedste effekt i forhold til, at personer med en arbejdsskade kan bevare til-
knytningen til det ordinære arbejdsmarked.
Den primære målgruppe
De primære målgrupper afhænger af de forskellige elementer i lovforslaget.
Den primære målgruppe for ændringerne i arbejdsmiljøloven er virksomhederne og
arbejdspladserne, som vil opleve andre former for tilsyn og reaktioner end hidtil.
Desuden øget fokus på vejledning om arbejdsmiljøproblemer.
En del af ændringerne i arbejdsmiljøloven er også målrettet de myndigheder og
institutioner, der administrerer reglerne, samt partssammensatte råd og nævn.
De primære målgrupper for ændringerne i arbejdsskadesikringsloven er de tilska-
dekomne, der deltager i forsøgene og de aktører, der medvirker til udmøntningen af
forsøgene, fx kommuner, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaber,
arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund og virksomheder.
De sekundære målgrupper
De sekundære målgrupper for ændringerne i arbejdsmiljøloven er dels brancheor-
ganisationer og branchefællesskaber for arbejdsmiljø dels de ansatte på virksomhe-
derne for så vidt angår de ændringer, hvor virksomhederne er den primære mål-
gruppe.
Den sekundære målgruppe for ændringerne i arbejdsskadesikringsloven er de til-
skadekomne, der har været udsat for en arbejdsskade, men som ikke har medvirket
i de konkrete forsøg.
Samlet vurdering
De foreslåede ændringer i arbejdsmiljøloven vurderes at være kønsneutrale, idet de
vedrører alle brancher og alle virksomhedstyper. De vil derfor som udgangspunkt
ikke have en kønsmæssig betydning. Udmøntning af brancherettede initiativer mv.
på baggrund af fx risikomodeller vil kunne have kønsmæssig betydning afhængig
af kønssammensætning i branchen.
Dog vil forslaget om gebyr for tilsyn ved skærpet tilsyn primært blive relevant i
bygge- og anlægsbranchen, som er den branche, der får flest skærpede tilsyn. Da
bygge- og anlægsbranchen generelt har flere mænd end kvinder ansat, vil dette
element i lovforslaget få størst betydning for mændene.
Den foreslåede ændring i arbejdsskadesikringsloven sondrer ikke mellem kønnene
og vurderes derfor at være kønsneutral.
2