L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 65 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat - Ændring af arbejdsmiljøloven

m.v. (Gennemførelse af aftale om en ny og

forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede for-

hold på arbejdsmarkedet m.v.)

25. oktober 2019

J.nr. 20195000550

Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-

svar vedrørende udkast til forslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, ændring af

lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af arbejdsmiljøloven og ændring af lov

om arbejdsskadesikring.

Følgende myndigheder og organisationer er hørt:

Rigsrevisionen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske

Dommerforening, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Lægeforeningen, Arbejds-

miljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akade-

mikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kom-

petencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Koopera-

tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Producentforeningen, Forsikring og Pension, For-

sikringsmæglerforeningen, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Datatil-

synet, Arbejdsmiljørådgiverne, DANAK, SWEDAC, Bureau Veritas Certification,

DNV GL Business Assurance Denmark A/S, Intertek, LRQA Denmark, Force Cer-

tification A/S, A3 Cert /Avancert, Kiwa Inspecta A/S Denmark.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter

(kursiv = ingen bemærk-

ninger):

Rigsrevisionen,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmiljørådet

(AMR) Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK), Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landbrug & Føde-

farer (L&F), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Lederne, KL, Danske

Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Det Faglige Hus,

Team Effektiv

Regulering,

Datatilsynet, Arbejdsmiljørådgiverne og Bureau Veritas Certification

(BVC).

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lov-

forslaget.

1. Generelle bemærkninger

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AMR, FH, DA, FA, Danske Regioner og Lederne

bemærker med tilfredshed, at

der er indgået en bred politisk aftale om at styrke arbejdsmiljøindsatsen og indsat-

sen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og at aftalen bygger på anbefalingerne

fra Ekspertudvalget, som arbejdsmarkedets parter indgik i.

bakker generelt op om lovforslaget, men beklager

–

ligesom

L&F

–

at det ikke

har været muligt at udmønte initiativet om betaling for tilsyn ved gentagne alvor-

lige overtrædelser på den måde, det var tiltænkt.

L&F

kan tilslutte sig den

løsning, der er fremlagt med lovforslaget.

opfordrer dog ministeren til at finde

en løsning, der i højere grad rammer det oprindelige formål.

bidrager gerne

hertil.

anfører, at anbefalingerne fra Ekspertudvalget var udtryk for en nytænkning af

grundlaget for den fremtidige arbejdsmiljøindsats, og at det er vigtigt, at lovforsla-

gets detaljer afspejler de balancer, som Ekspertudvalgets anbefalinger er udtryk for,

således at der hverken ”lægges til eller trækkes fra”.

retter en generel kritik af,

at bøderne på arbejdsmiljøområde gennem en årrække er blevet forhøjet, uden at

effekten heraf er evalueret.

finder det hertil højst utilfredsstillende, at lovforsla-

get indeholder skærpelser af anvendelsen af gebyrer og bøder i forhold til det, der

følger af Ekspertudvalgets anbefalinger.

hilser lovforslaget velkomment og ser frem til samarbejdet om udmøntning af

den politiske aftale.

Danske Regioner

anfører, at de regionale arbejdspladser er meget store arbejds-

pladser, og man har derfor et ønske om, at der tages højde herfor, f.eks. i form af

overgangsordninger, der gør det muligt, at de regionale arbejdspladser kan indar-

bejde ændringerne i arbejdsgange og procedurer mv. Det er væsentligt for

Danske

Regioner,

at ændringerne samlet set fører til et bedre og mere effektivt arbejds-

miljø, blandt andet ved en mere fokuseret tilsynsvirksomhed, dog uden at det med-

fører øgede administrative eller økonomiske byrder for regionerne.

Lederne

anfører, at man støtter en udvikling, hvor virksomheder, der både kan og

vil skabe et godt arbejdsmiljø, ikke lægges i spændetrøje gennem kontrol og påbud,

men mødes med vejledning og dialog.

Lederne

havde gerne set, at både den politi-

ske aftale og lovforslaget havde øje for en bredere vifte af virkemidler end kontrol

og tilsyn.

FH, DA, FA, KL og Lederne

henviser i øvrigt

til AMR’s høringssvar.

1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at AMR og arbejdsmarkedet parter ge-

nerelt bakker op om lovforslaget samt den politiske aftale, herunder at den bygger

på anbefalingerne fra Ekspertudvalget.

Beskæftigelsesministeriet har i udarbejdelsen af lovforslaget søgt at sikre, at lov-

forslaget respekterer den balance, som den politiske aftale og Ekspertudvalgets an-

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

befalinger er udtryk for. Det gælder også initiativet om betaling for tilsyn, som Be-

skæftigelsesministeriet beklager, at det har været nødvendigt at udarbejde en juste-

ret model for.

I forhold til Danske Regioners bemærkning gør Beskæftigelsesministeriet opmærk-

som på, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forslaget ikke vurderes at

have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

og erhvervslivet.

2. Konkrete måltal på brancheniveau

AMR, AC, Danske Regioner og Lederne

ser frem til opgaven med at opstille

måltal på brancheniveau.

AMR

finder det afgørende, at Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø understøtter fastsættelsen af målene med relevant og tilstrækkelig

viden og data.

Det er

AMR’s

holdning, at sammenhængen mellem de nationale mål, branchenære

mål og arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne skal styrkes, så de fastsatte mål bli-

ver relevante for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere såvel som for arbejdsmiljø-

aktører, der understøtter indsatsen på arbejdspladserne.

AMR

lægger vægt på, at arbejdet med at fastsætte og følge op på mål på branche-

niveau sker i samarbejde og dialog med Arbejdstilsynet, da erfaringen viser, at man

opnår en større virkning af indsatsen, når aktørerne trækker i samme retning.

Med henvisning til Ekspertudvalgets anbefaling forstår

AMR

opgaven med at op-

stille og følge op på branchemål som en del af en mere sammenhængende arbejds-

miljøindsats, hvor målene på nationalt niveau og brancheniveau skal bidrage til at

sætte en fælles ambition for et bedre arbejdsmiljø, som alle arbejdsmiljøaktører ar-

bejder for at realisere. Herunder at Arbejdstilsynet gennem myndighedsindsatsen

også bidrager til at indfri målene.

AMR

bemærker, at der endnu ikke er udviklet en model for fastsættelse og opfølg-

ning på arbejdsmiljømål. Derfor lægger AMR vægt på, at lovforslaget efterlader

den nødvendige fleksibilitet og plads til, at AMR i tæt dialog med Branchefælles-

skaberne for Arbejdsmiljø

(BfA’erne)

kan udvikle en velegnet og relevant metode

til oversættelse af nationale mål til branchemål og opfølgning herpå. Det indebærer

bl.a., at det ikke nødvendigvis vil være relevant at redegøre for mål og målopfølg-

ning hvert år.

AMR

foreslår på den baggrund, at lovteksten og bemærkningerne justeres således,

at i stedet for at AMR skal give beskæftigelsesministeren

”en redegørelse om,

hvilke konkrete måltal på brancheniveau AMR har opstillet, og hvordan der er

fulgt op på indfrielsen af måltallene”, så skal AMR give beskæftigelsesministeren

”en status for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau,

som AMR har

opstillet i dialog med BfA’erne”.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AMR

foreslår desuden, at det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at ind-

holdet og tidskadencen for AMR’s status vil afhænge af den konkrete metode, der

skal udvikles, for fastsættelse og opfølgning på arbejdsmiljømål.

Videre foreslår

AMR,

at det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at

AMR’s opgave med at opstille og følge op på branchemål skal ses som en del af en

mere sammenhængende arbejdsmiljøindsats, hvor målene på nationalt og branche-

niveau skal bidrage til at sætte en fælles ambition for et bedre arbejdsmiljø, som

alle arbejdsmiljøaktører arbejder for at realisere.

anfører, at man gennem arbejdet i Arbejdsmiljørådet vil bidrage til at udforme

nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen og via partnerskabet i Branchefællesskabet

for Arbejdsmiljø Handel, Finans og Kontor vil medvirke til at omsætte disse mål til

arbejdsmiljøindsats på brancheniveau, herunder således at målene bliver relevante

for virksomheder, ledere og medarbejdere.

Danske Regioner

oplyser, at man har et ønske om, at de brancherettede mål for ar-

bejdsmiljøindsatsen er bredt funderet, således at de variationer, der kan være i

brancherne, kan favnes, og at de brancherettede mål giver mulighed for, at der på

de regionale arbejdspladser fortsat er mulighed for at arbejde med mål, som er til-

passet en regional kontekst.

Danske Regioner

ser derfor gerne, at både de natio-

nale mål og de brancherettede mål for arbejdsmiljøet bygger på evidens, og gerne

måler på de faktorer vi ved fremmer arbejdsmiljøet.

L&F

finder, at det vil være fornuftigt at udarbejde konkrete måltal i samarbejde

med BfA’erne på baggrund af viden fra Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, idet der er store forskelle på de konkrete arbejdsmil-

jøudfordringer i forskellige brancher.

Arbejdsmiljørådgiverne

finder, at udarbejdelse af branchemål kan blive et meget

vigtigt virkemiddel. Det forudsætter dog, at der ikke blot bliver tale om overord-

nede mål, der pålægges brancherne i form af ønskede procentvise reduktioner, do-

kumenteret gennem generelle kortlægninger. Branchemål bør aftales og udvikles i

tæt samarbejde mellem konkrete aktører på brancheniveau og i samarbejde med

myndigheder, forskningsinstitutioner og arbejdsmiljøprofessionelle rådgivere med

relevant viden om branchens vilkår.

Arbejdsmiljørådgiverne

finder, at branchemål bør formuleres i form af en pro-

gramteori med en række punkter og en gensidig forpligtelse på at anvise, hvordan

målene kan opfyldes, og hvordan der kan følges op, for at det kan lede til konkrete

indsatser.

2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at AMR, AC, FA, Danske Regioner og

Lederne ser frem til opgaven med at omsætte målene for arbejdsmiljøindsatsen til

konkrete måltal på brancheniveau.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Arbejdstilsynet og Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø understøtte fastsættelsen af de konkrete

måltal på brancheniveau med viden og data.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at formålet er at styrke sammenhængen mellem

nationale mål, branchenære mål og det arbejdsmiljøarbejde, der foregår på virk-

somhederne, så målene bliver relevante for alle.

AMR’s opgave med at opstille og

følge op på brancherettede mål skal ses som en del af en sammenhængende ar-

bejdsmiljøindsats. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne.

Beskæftigelsesministeriet hilser AMR’s ønsker i forhold til udarbejdelsen af be-

stemmelsen for,

hvordan AMR og BfA’erne vil fastsætte og følge op på de branche-

rettede mål, velkommen. BM er indstillet på at imødekomme AMR’s forslag om at

ændre bestemmelsen, så det bliver tydeligt, at formålet ikke er at udarbejde årlige

redegørelser om form for opfølgning, men at AMR årligt skal aflevere en status for

målopfyldelsen samt opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som er

opstillet i dialog med BfA’erne.

Beskæftigelsesministeriet vil ændre lovforslaget i

overensstemmelse hermed.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der skal udvikles en relevant og velegnet me-

tode for fastsættelse og opfølgning på konkrete brancherettede måltal. Dette er

derfor præciseret i lovbemærkningerne.

I forhold til Danske Regioners og Arbejdsmiljørådgivernes bemærkninger gør Be-

skæftigelsesministeriet opmærksom på, at det vil være op til AMR at fastlægge en

relevant og velegnet metode for opstilling og opfølgning på måltal i dialog med

BfA’erne.

Arbejdstilsynet og det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø skal

understøtte fastsættelsen af målene med viden og data.

3. Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn

finder, at der som konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen om risikobaseret

tilsyn bør tilføjes til § 72, stk. 1, punkt 7, at Arbejdstilsynets opgave er at føre til-

syn med, at loven overholdes.

finder, at sætningen ” Samtidig kan Arbejdstilsynet fortsat anvende

den nuvæ-

rende indeksmodel samt stikprøve, indtil der er udviklet forbedrede modeller” gør

det uklart, hvorvidt stikprøver fremadrettet vil være en del af tilsynsindsatsen,

selvom dette fremgår af andetsteds af bemærkningerne. FH ønsker dette præciseret,

fx ved at slette ordet stikprøve i den nævnte sætning.

finder videre, at det bør præciseres i bemærkningerne, at brancherettede tilsyn

ikke nødvendigvis skal gennemføres på baggrund af risikomodeller. Det ønskes

desuden præciseret i bemærkningerne, at Arbejdstilsynet til enhver tid skal følge op

på alle relevante klager, og at Arbejdstilsynet fortsat vil anvende flere forskellige

tilsynsformer, herunder detailtilsyn uanset årsag.

Endelig finder

FH,

at det bør fremgå af bemærkningerne, at der ikke sker en prak-

sisændring i forhold til varsling af tilsynet, sådan at Arbejdstilsynet som hovedre-

gel kontakter virksomhederne 1-4 måneder før et tilsyn, men at selve tilsynet sker

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

uanmeldt, samt at Arbejdstilsynet som hovedregel gennemgår hele arbejdsmiljøet

på virksomheden, ligesom det er tilfældet med de risikobaserede tilsyn. Sidst-

nævnte ikke mindst af hensyn til smileyordningen.

finder, at det med den foreslåede ændring om, at virksomheder med et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat ”kun får tilsyn, når der er særlig anledning til det”,

uklart, om det reelt vil betyde, at Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med

certificerede virksomheder indskrænkes. For

er det afgørende, at dette ikke er

tilfældet, og at Arbejdstilsynet fortsat kan føre tilsyn i overensstemmelse med den

politiske aftales initiativer.

DA, Danske Regioner og Lederne

er enig i forslaget om at ophæve bestemmel-

serne om risikobaseret tilsyn.

ser gerne, at der bliver sat en tidsramme for,

hvornår de nye og forbedrede risikomodeller ligger klar.

finder, at der er uklarhed i lovbemærkningerne om, hvorvidt certificerede virk-

somheder fritages fra tilsyn eller kun får tilsyn, når der er en særlig anledning til

det.

L&F

er enige i ønsket om en forbedret model for udvælgelse af virksomheder, men

vil understrege, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet fortsat gennemfører tilsyn på

baggrund af særlige anledninger og stikprøver.

L&F

anbefaler desuden, at der læg-

ges stor vægt på datasikkerhed i arbejdet med kommende modeller for risikobase-

ret tilsyn, ligesom der anbefales høj grad af gennemsigtighed i modellerne, så virk-

somheder og organisationer kan forstå og forklare, hvorfor bestemte virksomheder

oftere får besøg af Arbejdstilsynet end andre

oplyser, at man støtter udviklingen af forbedrede risikomodeller, herunder via

brug af tilgængelige data og udnyttelse af digitale muligheder. Det er FA’s erfa-

ring, at der har været gennemført mange risikobaserede tilsyn i finanssektoren, som

ikke har givet anledning til afgørelser, og som derfor har været spild af tid.

Danske Regioner

finder, at den nye risikomodel bør tage højde for fx størrelsen på

virksomheden, arbejdets karakter samt virksomhedens kapacitet til at løse arbejds-

miljøudfordringer. De regionale virksomheder, herunder hospitalerne, er store en-

heder, der har professionelle arbejdsmiljøafdelinger, som løbende arbejder med at

forbedre arbejdsmiljøet på det regionale arbejdsmarked.

Danske Regioner

oplyser,

at man ser positivt på, at der i lovforslaget er lagt op til at bibeholde reglerne om, at

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat som udgangspunkt fritages

for tilsyn.

BVC

finder, at den foreslåede ændring, hvorefter det kommer til at fremgå af lo-

ven, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ”kun får tilsyn, når

der er særlig anledning til det”, ikke er særlig konkret og kan føre til, at certifice-

rede virksomheder vil opfatte det som en lempelse af Arbejdstilsynets hidtidige

praksis for besøg.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder, at lovens nuværende formulering om, at Arbejds-

tilsynet har til opgave at påse, at loven overholdes, også indebærer, at Arbejdstil-

synet har til opgave at føre tilsyn med, at loven overholdes. Tilsyn med overhol-

delse af loven er således en generel myndighedsopgave for Arbejdstilsynet.

FH’s

bemærkning herom er således allerede indeholdt i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet vil, som foreslået af FH, præcisere i lovbemærkningerne,

at stikprøver fortsat vil være en del af tilsynsindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet vil i lovforslaget ligeledes præcisere, at tilsyn i udvalgte

udsatte brancher ikke nødvendigvis sker ud fra risikomodeller, at Arbejdstilsynet

skal følge op på alle relevante klager, og at Arbejdstilsynet fortsat kan føre tilsyn

uden en særlig anledning.

Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på, at tilsynsindsatsen kan tilpasses i over-

ensstemmelse med den nyeste viden samt i videst muligt omfang kan tilpasses efter

forskellige målgruppers karakteristika og behov. Varsling af tilsyn har ofte vist sig

at være en velegnet metode, men et lovbundet krav herom vil fx betyde, at det ikke

vil være muligt uden en lovændring at overføre principperne fra det helhedsorien-

terede byggepladstilsyn til andre områder, hvis dette skulle vise sig at være hen-

sigtsmæssigt. Tilsvarende finder Beskæftigelsesministeriet, at uanmeldte besøg ofte

er hensigtsmæssige for at sikre, at Arbejdstilsynet kan få et retvisende billede af ar-

bejdsmiljøet, men anmeldte besøg bør også være en mulighed, hvis det kan begrun-

des, at der i nogle situationer opnås en større arbejdsmiljømæssig gevinst.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det efter behov skal være muligt at gennemføre

tilsyn, hvor der er fokus på bestemte typer af arbejdsmiljøproblemer eller bestemte

funktioner i virksomheden. Det kan fx være i forbindelse med en ulykkesundersø-

gelse, hvilket svarer til praksis i dag, eller det kan være i forbindelse med et ønske

om en styrket indsats om et bestemt arbejdsmiljøproblem. Derfor finder Beskæfti-

gelsesministeriet ikke grundlag for at imødekomme forslaget om, at Arbejdstilsynet

som hovedregel skal gennemgå hele arbejdsmiljøet på virksomheden ved tilsyn.

forhold til FH’s bemærkning om smiley oplyses det, at det

fortsat er hensigten, at

grøn smiley skal forudsætte et tilsyn, hvor der er set på de væsentlige arbejdsmiljø-

problemer.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ikke er tiltænkt ændringer i Arbejdstil-

synets praksis og adgang til at føre tilsyn med certificerede virksomheder. Den po-

litiske aftale om ”En styrket certificering” vil fortsat blive respekteret.

Beskæftigel-

sesministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, at der ikke er tiltænkt ændringer

i Arbejdstilsynets praksis for tilsyn på virksomheder med et anerkendt arbejdsmil-

jøcertifikat, og at sådanne virksomheder får tilsyn, når der er en særlig anledning

hertil.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at de nye og forbedrede risikomodeller, der

skal udvikles, vil kunne målrette tilsynet yderligere mod de virksomheder, der har

behov for tilsynsbesøg. Beskæftigelsesministeriet tillægger datasikkerhed stor vægt

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

i udviklingen af de nye modeller og har noteret sig anbefalingen om gennemsigtig-

hed.

Beskæftigelsesministeriet lægger altid stor vægt på datasikkerhed og gennemsigtig-

hed i brugen af data.

Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at

fastsætte en tidsramme for, hvornår de nye og forbedrede risikomodeller kan ligge

klar, idet disse først skal udvikles. Det pointeres endvidere, at risikomodellerne vil

udvikle sig over tid i takt med, at data indsamles og anvendes. I forbindelse med

den politiske aftale er der afsat midler til at udvikle nye og forbedrede risikomodel-

ler over en 2-årig periode for 2020-2021.

4. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet

Sekretariatet for

AMK

bemærker, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvor-

dan AMK skal forholde sig i følgende situationer:



Hvis en virksomhed klager over, at der burde været indgået aftale i stedet for at

give påbud.



Hvis en arbejdsmiljørepræsentant eller de ansatte klager over, at der er indgået

en aftale, hvor de finder, at der burde være givet et påbud.



Hvis der klages over forlængelse af tidsfristen eller afslag på forlængelse af den

tidsfrist, der er fastsat i en aftale.

anfører, at det er afgørende, at muligheden for at indgå aftaler ikke generelt

træder i stedet for afgørelser, og at muligheden for at indgå aftaler ikke må føre til,

at fx psykisk arbejdsmiljø som samlet område defineres som komplekst og vanske-

ligt at afdække, således at der indføres en praksis, hvor der på disse områder per

automatik indgås aftaler i stedet for påbud. FH foreslår, at det

–

i overensstem-

melse med Ekspertudvalgets anbefalinger

–

præciseres, at det kun skal være muligt

at indgå aftale, hvis det i det konkrete tilfælde viser sig vanskeligt for Arbejdstilsy-

net af afdække og dokumentere, om der er et arbejdsmiljøproblem, men hvor ar-

bejdspladsen uanset dette gerne vil arbejde med løsningen.

finder, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at aftaler ved mistanke om

materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven altid skal følges op af tilsynsbesøg,

og at lovbemærkningerne bør ændres, således at Arbejdstilsynet altid skal følge op

med tilsyn, hvis aftaleforløbet afbrydes.

finder, at det bør præciseres, at fristen for, hvornår arbejdsmiljøproblemet skal

være løst, normalt skal svare til den tid, en virksomhed ville få til at løse et påbud,

idet det er afgørende, at aftaleforløbets varighed ikke bliver for langstrakt.

finder endvidere, at virksomhederne ikke bør have krav på at modtage tilbud

fra Arbejdstilsynet om understøtning i form af dialog og vejledning i aftaleforløbet,

da virksomheder, der efter eget valg ønsker at indgå i et aftaleforløb, selv må være

i stand til at løse arbejdsmiljøproblemer eller indhente ekstern bistand.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

anfører afslutningsvist, at det er afgørende for FH, at klager fra ansatte om, at

en aftale ikke følges af arbejdsgiveren, skal have mindst samme gyldighed som

klager over et alvorligt arbejdsmiljøproblem og afstedkomme en seriøs vurdering

om behovet for kontrolbesøg.

L&F

anfører, at de ser positivt på et tættere samarbejde mellem virksomhederne og

Arbejdstilsynet om at løse konkrete arbejdsmiljøudfordringer, der ikke udgør en

umiddelbar fare for de ansatte.

Danske Regioner

er positive over for muligheden for at indgå aftaler om forbed-

ring af arbejdsmiljøet. Danske Regioner bemærker, at det fremstår uklart, i hvilket

omfang eller inden for hvilken ramme, der bliver mulighed for at indgå

aftaler om

forbedring af arbejdsmiljøet, herunder hvor kompleks en arbejdsmiljøudfordring

skal være, før end Arbejdstilsynet anser det for at være aftalestof.

støtter forslaget om mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet og

finder, at en sådan mulighed kan være med til at motivere virksomheder til en hur-

tig indsats for at få løst et arbejdsmiljøproblem.

Arbejdsmiljørådgiverne

anfører, at det vil være oplagt at benytte arbejdsmiljøråd-

givere til at bistå ved aftaleforløb, idet det er afgørende, at Arbejdstilsynet anven-

der sine ressourcer på myndighedsrollen og ikke som en ny aktør med en rådgi-

vende rolle. Arbejdsmiljørådgiverne finder, at aftalemodellen skaber et behov for

en klar rollefordeling mellem Arbejdstilsynet og rådgiverne, herunder klarhed om,

under hvilke former Arbejdstilsynet leverer bistand til virksomhederne i aftaleperi-

oden.

Arbejdsmiljørådgiverne

foreslår, at der indføres en valgmulighed for virksomhe-

derne i forhold til opfølgning på aftalerne, således at der åbnes op for, at a) Ar-

bejdstilsynet kan overføre aftaler til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, såfremt

virksomheden ønsker dette, og at b) dokumentation fra en autoriseret rådgiver kan

erstatte det opfølgende tilsyn fra Arbejdstilsynet.

4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovbemærkningerne, så det fremgår, hvor-

dan AMK skal forholde sig ved klager i de beskrevne situationer.

Området for aftaler

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten, at aftaler fremover

per automatik skal træde i stedet for påbud inden for fx psykiske arbejdsmiljø. Det

vil altid være en konkret vurdering fra Arbejdstilsynets side, om der skal tilbydes

en aftale. Det er

ndvidere - i overensstemmelse med Ekspertudvalgets anbefalin-

ger - en forudsætning for, at der kan indgås en aftale, at arbejdspladsen er indstil-

let på at gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, hvilket ikke alle arbejdspladser

forventes at være parat til.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Aftaler på baggrund af mistanke er særligt egnede i forhold til komplekse proble-

mer. Arbejdsmiljøproblemer, der er enkle og hurtige at afdække, vil som udgangs-

punkt ikke være relevante i forhold til aftaler med mistanke, da skridtet fra mis-

tanke til afdækning her er for kort.

Det er således ikke sådan, at en arbejdsgiver ville kunne indgå en aftale uden et re-

elt indhold og dermed undgå at arbejde med et arbejdsmiljøproblem eller søge at

undgå et påbud.

Tilsyn i forbindelse med aftaler

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere, at det kun er i forbindelse med aftaler med

spredning, at det i enkelte tilfælde kan blive aktuelt for Arbejdstilsynet at undlade

at følge op med tilsyn.

Beskæftigelsesministeriet vil også præcisere i lovbemærkningerne, at aftaleforløb,

der afbrydes undervejs i forløbet, altid vil blive fulgt op med et tilsyn fra Arbejdstil-

synet.

Det fremgår af lovforslaget, at Arbejdstilsynet altid vil kunne føre tilsyn med virk-

somheder, der er i gang med et aftaleforløb på baggrund af en konkret begrundet

mistanke om arbejdsmiljøproblemer, fx klager. Det vil blive præciseret i lovbe-

mærkningerne, at klager over, at en aftale ikke følges af arbejdsgiveren, vil blive

behandlet på linje med andre typer af klager over arbejdsmiljøet. I lovforslaget

præciseres desuden, at Arbejdstilsynet skal følge op på alle relevante klager.

Fastsættelse af tidsfrister

Beskæftigelsesministeriet vil også præcisere i lovbemærkningerne, at tidsfristen for

en aftale fastsættes ud fra en konkret vurdering, og at tidsfristen for aftaler om

mistanker om overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil skulle tage udgangspunkt i de

frister, der gives ved påbud om den pågældende type af arbejdsmiljøproblemer.

Beskæftigelsesministeriet finder derimod, at der ved aftaler, hvor arbejdsgiveren

skal løse det pågældende problem flere steder på virksomheden, vil kunne være

brug for længere tid afhængig af aftalens omfang. Dette vil ligeledes blive præcise-

ret i lovbemærkningerne.

Arbejdstilsynets understøtning

Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på, at virksomheder, der indgår aftaler, skal

gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, hvilket forventes at bidrage til et større

fokus på arbejdsmiljøet og de ansattes sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynet vil i

tilrettelæggelse af de konkrete tilbud om understøtning tage højde for virksomhe-

dernes forskellige behov og forventer, at understøtningen vil kunne spænde fra

kortvarig telefonisk kontakt til møder mellem Arbejdstilsynet og virksomhed, her-

under AMO. Det er Arbejdstilsynet, der på baggrund af en konkret vurdering tager

stilling til, hvilket tilbud om understøtning, den enkelte virksomhed skal have. Det

bemærkes, at virksomhedernes sideløbende med Arbejdstilsynets understøtning vil

kunne inddrage ekstern bistand fx fra arbejdsmiljørådgivere. Beskæftigelsesmini-

steriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre ved, at virksomheden vil

få et tilbud om, at Arbejdstilsynet kan understøtte den i aftaleforløbet med fx dialog

og vejledning.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det skal understreges, at det ikke er hensigten, at Arbejdstilsynet fremover skal

rådgive virksomhederne som led i aftaleforløb. Arbejdstilsynets understøtning af

virksomhederne vil bestå af dialog og vejledning med henblik på at styrke virksom-

hedernes motivation og evne til selv at løse problemerne. Arbejdstilsynet skal der-

med ikke anvise de konkrete løsninger for virksomheden og dermed ikke kontrol-

lere sig selv ved det opfølgende tilsyn, sådan som Arbejdsmiljørådgiverne er be-

kymrede for.

Det har ikke været en del af den politiske aftale eller Ekspertudvalgets anbefalin-

ger at ændre på ansvarsfordelingen mellem myndighed og andre aktører på dette

område. Beskæftigelsesministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at åbne

op for, at de autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal kunne overtage myndigheds-

ansvaret for aftaleforløb, herunder heller ikke, at dokumentation fra en autoriseret

rådgiver erstattes med det opfølgende tilsyn fra Arbejdstilsynet.

5. Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhe-

dernes forskellige behov

har anført, at det er afgørende, at beskæftigelsesministeren fortsat har bemyn-

digelse til at fastsætte regler om pligt til at benytte en ekstern autoriseret arbejds-

miljørådgiver, og foreslår, at det eksplicit fremgår af de specielle bemærkninger til

bemyndigelsesbestemmelsen.

opfordrer til, at reglerne ændres i forhold til § 21-påbud om kemisk arbejds-

miljø, således at der her

–

ligesom ved påbud om psykisk arbejdsmiljø

–

fortsat vil

være krav om brug af ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Begrundelsen er

områdets alvorlighed og kompleksitet.

har endvidere bemærket, at Arbejdstilsynet i forbindelse med vurderingen af,

om virksomhedens foreslåede kompetenceopbygning er tilstrækkelig, skal sikre

sig, at virksomheden har opbygget kompetencer, som svarer til de kompetencer,

som er fastlagt i artikel 7 i EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø,

og at arbejdsmil-

jøorganisationen er blevet inddraget i fastlæggelsen af de nødvendige kompetencer

i overensstemmelse med artikel 11 i rammedirektivet.

finder det endvidere helt afgørende, at Arbejdstilsynet får opbygget de nødven-

dige kompetencer til at vurdere kvaliteten af den sagkundskab, som virksomheden

ønsker at anvende.

bakker op om muligheden for kompetencepåbud og mener, at Arbejdstilsynet i

forbindelse med afgivelse af kompetencepåbuddene bør pege på mulighederne for

kompetencegivende kurser for ledere samt medarbejderrepræsentanter i psykisk ar-

bejdsmiljø.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA og Lederne

har begge anført, at ordet ”tillige” bør udgå

af afsnit 2.4.3 i de al-

mindelige bemærkninger, da anvendelse af ordet kan give det indtryk, at Arbejds-

tilsynet både kan afgive rådgivningspåbud og afgive påbud om, at virksomheden

skal anvende den nødvendige sagkundskab ved opbygning og anvendelse af egne

kompetencer.

Danske Regioner

bemærker, at det er positivt, at rådgivningspåbuddet bliver ju-

ret, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.

Danske Regioner

ser gerne, at det bliver muligt at efterkomme et kompetencepå-

bud ved at anvende egne interne kompetencer i virksomheden ved arbejdsmiljøpro-

blemer i både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, og dermed ikke kun i for-

hold til det fysiske arbejdsmiljø, som foreslået i lovforslaget.

Danske Regioner

ønsker nærmere beskrivelse af, hvilke interne kompetencer der

vil blive accepteret, begrebet nødvendig sagkundskab, og hvilke krav der stilles til

en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Danske Regioner

ser derfor gerne, at dette beskrives nærmere.

Danske Regioner

ser gerne, at den automatik, som foreligger i dag, hvor fem på-

bud automatisk medfører et rådgivningspåbud, ophæves.

støtter forslaget om, at der kan afgives et kompetencepåbud, som kan opfyldes

på flere forskellige måder, og angiver, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet forinden

sætter sig ind i, hvilke kompetencer virksomheden i forvejen råder over.

Arbejdsmiljørådgiverne

har anført, at det er vanskeligt at få øje på, hvordan virk-

somhedernes forskellige behov bedre imødekommes, og en smidig tilgang til pro-

fessionel arbejdsmiljørådgivning styrkes, når anvendelsen af ”den nødvendige sag-

kundskab” og kompetenceopbygning afgøres af Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøråd-

giverne har anført, at for at dette skal kunne håndteres, forudsætter

det, at ”den

nødvendige sagkundskab” er defineret, og at fagkundskab, indsigt i virksomheders

organisation og kultur samt praktiske erfaringer fra arbejdsmiljøarbejde på virk-

somhedsniveau indgår i definitionen.

Arbejdsmiljørådgiverne

bemærker desuden, at de ser frem til at indgå som en

medspiller i opbygningen af en fremtidig, kvalitetsbaseret ordning, som forpligter

rådgiverne til at arbejde på en løbende kompetenceudvikling af rådgivere og kon-

sulenter og til at medvirke i udvikling af virksomhedens interne arbejdsmiljøkom-

petencer.

Arbejdsmiljørådgiverne

bemærker endvidere, at der er behov for at afklare, hvil-

ket kompetenceniveau, der kræves, og hvordan det kan understøtte, at arbejdsmil-

jøfaglighed bliver attraktiv for arbejdsmiljøansatte og muligt at dokumentere for

virksomhederne.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Endeligt bemærker

Arbejdsmiljørådgiverne,

at de ser det som et oplagt samar-

bejdsfelt mellem forskningsmiljøerne, Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådgiverne,

og at de gerne deltager i et samarbejde om at opbygge kompetencegivende uddan-

nelsestilbud til kvalificering af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

5.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

AC mener, at Arbejdstilsynet i forbindelse med afgivelse af kompetencepåbuddene

bør pege på mulighederne for kompetencegivende kurser for ledere samt medarbej-

derrepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø. Kompetencepåbud giver mulighed for at

virksomheden kan opbygge og anvende egne kompetencer i forbindelse med løs-

ning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen omhandler. Arbejdsgi-

veren skal i første omgang redegøre for, hvilken form for sagkundskab der ønskes

anvendt. Det vil blandt andet kunne omfatte et kursus om psykisk arbejdsmiljø. Det

er derfor ikke Arbejdstilsynet, der i første omgang foreslår, hvordan den nødven-

dige sagkundskab skal opbygges hos den enkelte virksomhed. Beskæftigelsesmini-

steriet vil præcisere i lovbemærkningerne, at opbygning og anvendelse af egne

kompetencer kan ske ved fx kurser eller uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet har noteret, at det for FH er afgørende, at beskæftigel-

sesministeren fortsat har bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at benytte

en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Beskæftigelsesministeriet gør op-

mærksom på, at hensigten med lovændringen er at skabe rum for, at der i højere

grad kan tages højde for arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger. Det vil

derfor være arbejdsgiveren, der skal redegøre for, hvilken form for sagkundskab,

der ønskes anvendt. Samtidig fremgår det allerede af lovbemærkningerne, at det er

Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvilken form for sagkundskab, der accepte-

res. Hvis arbejdsgiverens forslag efter en konkret vurdering ikke kan accepteres,

vil Arbejdstilsynet kunne pålægge arbejdsgiveren at anvende en ekstern arbejds-

miljørådgiver. Beskæftigelsesministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre

lovbemærkningerne.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det allerede fremgår tilstrækkelig klart af

lovbemærkningerne, at beskæftigelsesministeren fortsat har bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at arbejdsgiveren kan benytte en ekstern autoriseret arbejds-

miljørådgiver.

I forhold til

FH’s bemærkninger om, at Arbejdstilsynet skal have opbygget de nød-

vendige kompetencer for at vurdere kvaliteten af den sagkundskab, som virksomhe-

den ønsker at anvende, bemærkes, at Arbejdstilsynet har fokus på at have de nød-

vendige kompetencer til at varetage denne opgave.

FH opfordrer til at ændre reglerne for undersøgelsespåbud efter § 21 om kemisk

arbejdsmiljø, således at der

–

ligesom for § 21-påbud om psykisk arbejdsmiljø

–

vil

være krav om brug af ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det er Beskæftigel-

sesministeriets vurdering, at der ved undersøgelsespåbud om kemisk arbejdsmiljø

typisk ikke vil være tale om forskellige opfattelser internt på virksomheden, sådan

som det kan være tilfældet ved undersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesministeriet finder derfor ikke anledning til at

følge FH’s opfordring.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet vil på baggrund af bemærkninger fra DA og Lederne

fjerne ordet ”tillige” og i øvrigt

præciseret lovbemærkningerne.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det efter lovforslaget alene er § 21-under-

søgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø, der ikke kan løses ved at anvende interne

kompetencer. Begrundelsen herfor er, at et § 21-undersøgelsespåbud om psykisk

arbejdsmiljø ofte vil handle om forskellige opfattelser internt på virksomheden

–

uanset virksomhedens størrelse og kompetencer i øvrigt. Derfor imødekommes

Danske Regioners ønske om brug af intern kompetence ikke.

Danske Regioners ønsker om en nærmere beskrivelse af, hvilke interne kompeten-

cer der vil blive accepteret, begrebet

”nødvendig

sagkundskab”, og hvilke krav der

stilles til en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver, vil efter Beskæftigelsesmini-

steriets opfattelse kunne indgå i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget,

herunder ved udarbejdelse af bekendtgørelsen.

Danske Regioner ser gerne, at den automatik, som foreligger i dag, hvor fem på-

bud automatisk medfører et rådgivningspåbud, ophæves. Beskæftigelsesministeriet

kan hertil anføre, at det ikke er en del af den politiske aftale at ændre på kriteri-

erne for, hvornår der gives kompetencepåbud.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at FA finder det vigtigt, at Arbejdstilsynet i

forbindelse med afgivelse af kompetencepåbud sætter sig ind i, hvilke kompetencer

virksomheden i forvejen råder over. Det er arbejdsgiveren, der i første omgang

over for Arbejdstilsynet skal redegøre for, hvilken form for sagkundskab, der øn-

skes anvendt for at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen om-

handler. Arbejdstilsynet forholder sig derfor ikke til, hvilke kompetencer virksom-

heden i forvejen råder over.

Arbejdsmiljørådgivernes bemærkninger om

begreberne ”den nødvendige sagkund-

skab” og afklaring af kompetenceniveau

vil blive inddraget i forbindelse med ud-

møntningen af lovforslaget.

6. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet

foreslår, at ophævelsen af kravet om tilsynsbog erstattes med et krav om, at ar-

bejdsmiljørepræsentanter får adgang til ADVI (tidligere onlineAT).

finder desuden, at det bør fremgå af loven og lovbemærkningerne, at arbejdsgi-

verens erklæring om, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte inden tilbage-

meldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen,

skal ske under strafansvar.

finder, at fravigelser af reglerne om hviletid og fridøgn

”skal”

dokumenteres

skriftligt, ligesom der i dag er krav om, at de

”skal”

noteres i tilsynsbogen. Det er

således ikke tilstrækkeligt med et krav om, at afvigelsen

”skal

kunne” dokumente-

res, sådan som det fremgår af lovforslaget. For FH er det afgørende, at ophævelse

af kravet om tilsynsbog ikke forringer de ansattes adgang til dokumentation om fra-

vigelse af reglerne om hviletid og fridøgn. Det bør derfor fremgå, at dokumentatio-

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nen for fravigelserne skal være til rådighed for de ansatte og arbejdsmiljøorganisa-

tionen, som også skal have mulighed for at notere fravigelser, ligesom Arbejdstil-

synet kan forlange dem fremvist.

støtter de dele af lovforslaget, der har til formål at forenkle og gøre reglerne

mere forståelige. DA finder, at der herudover på en række områder bør arbejdes vi-

dere med at fremme klare og tydelige regler i vejledninger og bekendtgørelser in-

den for arbejdsmiljøområdet. En række af lovforslagets bestemmelser forudsætter

ændringer i underliggende vejledninger og bekendtgørelser. DA forventer efter

sædvanlig praksis at blive inddraget i regelarbejde m.v.

finder ikke, at en udvidelse af formålsbestemmelsen, hvorefter der med loven

tilstræbes at skabe et sikkert og sundt

fysisk og psykisk

arbejdsmiljø bidrager til en

præcisering, idet det vil være uklart, om bestemmelsen omfatter påvirkninger af an-

den art, fx kemisk eller biologisk art.

støtter forslaget om tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet, herunder

forslaget om at ophæve kravet om tilsynsbog.

Lederne

støtter alle elementer i lovforslaget, der gør regler og love på arbejdsmil-

jøområdet mere forståelige og enkle. Lederne ser frem til efter sædvanlig praksis at

blive inddraget i det opfølgende regelarbejde m.v.

Arbejdsmiljørådgiverne

anerkender indsatsen for tydelige og klare regler på ar-

bejdsmiljøområdet og anfører, at det også er vigtigt at arbejde med regelforståelsen

i virksomhederne. En vejledningsopgave, som rådgiverne gerne bidrager til.

6.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet understreger, at bestemmelsen om, at arbejdsgiveren har

pligt til at gøre arbejdsmiljørepræsentanter, ansatte og tillidsrepræsentanter be-

kendt med de afgørelser, Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, Arbejdstilsynet

har givet, ikke foreslås ændret. Arbejdsgiverens pligt hertil vil bestå uændret. Ar-

bejdsgiveren skal således sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter er blevet gjort be-

kendt med tilbagemeldinger på afgørelser, inden tilbagemeldingen sendes til Ar-

bejdstilsynet.

Et krav om, at alle arbejdsmiljørepræsentanter får adgang til ADVI, som er den di-

gitale kontakt mellem virksomheder og Arbejdstilsynet, vil teknisk godt kunne lade

sig gøre via en arbejdsgivers tildeling af medarbejdersignatur. En sådan medar-

bejdersignatur vil imidlertid kunne give arbejdsmiljørepræsentanten adgang til an-

dre oplysninger om virksomheden, som virksomheden kan vurdere ikke er relevante

for arbejdsmiljørepræsentantens opgaver. Der ændres således ikke i lovforslaget

på dette punkt. Arbejdstilsynet vil i forbindelse med videreudvikling af digitale løs-

ninger se på mulighederne for, at arbejdsmiljørepræsentanter får enklere adgang

til relevante oplysninger om arbejdsmiljø, herunder information, som er tilgænge-

lig i ADVI.

I forhold til forslaget om, at arbejdsgiverens erklæring om, at arbejdsmiljøorgani-

sationen eller de ansatte er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen,

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal ske under strafansvar, så fremgår det allerede i dag af tilbagemeldingsblan-

ketten, at erklæringen gives under strafansvar efter straffeloven. Arbejdsgiveren

bliver således allerede i dag gjort opmærksom på dette.

For så vidt angår fravigelser af reglerne om hviletid og fridøgn og dokumentatio-

nen herfor, er Beskæftigelsesministeriet

enig i, at fravigelser ”skal” dokumenteres

skriftligt. Lovforslaget vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Det vil desuden blive præciseret i lovbemærkningerne, at dokumentationen for fra-

vigelserne skal være til rådighed for de ansatte og arbejdsmiljøorganisationen,

som også skal have mulighed for at notere fravigelser, ligesom Arbejdstilsynet kan

forlange at se dokumentationen for fravigelserne.

Beskæftigelsesministeriet skal oplyse, i forhold til udvidelsen af formålsbestemmel-

sen til at omfatte fysisk og psykisk arbejdsmiljø, at virksomhederne kan søge vej-

ledning på Arbejdstilsynets hjemmeside om, bl.a. hvorvidt det fysiske arbejdsmiljø

dækker kemiske og biologiske påvirkninger.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsat have fokus på at tydeliggøre regler og vejled-

ninger på arbejdsmiljøområdet, og Arbejdsmarkedets parter vil på sædvanlig vis

blive inddraget i bekendtgørelses- og vejledningsarbejdet via Arbejdsmiljørådet.

7. Betaling for tilsyn ved skærpet tilsyn

AMK-sekretariatet

vurderer, at det skærpede tilsyn vil medføre et stigende antal

klager over Arbejdstilsynets forbud. Sekretariatet vurderer ikke, at det er muligt at

kvantificere de økonomiske konsekvenser for nævnet. Sekretariatet tager på den

baggrund forbehold for lovforslagets økonomiske konsekvenser for nævnet.

anfører, at det har været helt afgørende, at give arbejdsgiverne incitament til at

prioritere en forebyggende arbejdsmiljøindsats, så der ikke gentagne gange opstår

situationer, der indebærer betydelig fare for de ansattes liv og helbred. FH vurde-

rer, at den foreslåede ordning langt fra vil have samme forebyggende virkning i

forhold til de arbejdsgivere, der gentagende gange groft overtræder arbejdsmiljø-

lovgivningen. FH efterspørger en skriftligt lovteknisk redegørelse for, hvorfor det

oprindelige forslag ikke er lovteknisk muligt.

vurderer, at der er behov for at præcisere i lovbemærkningerne, at Arbejdstilsy-

net vil indstille til retslig tiltale i de tilfælde, hvor reglerne giver mulighed for det,

når der er tale om skærpet tilsyn.

finder, at der går for lang tid, særligt i forhold til skiftende og midlertidige ar-

bejdspladser, hvis det skærpede tilsyn først forventes gennemført op til tre måneder

efter datoen for det afgivne forbud.

foreslår, at det ændres til, at det skærpede

tilsyn forventes gennemført senest 1 måned efter datoen for det afgivne forbud.

Dette vil ifølge FH være i overensstemmelse med den praksis, der er i dag, hvor det

skærpede tilsyn gennemføres inden for en periode på mellem to dage og én måned.

samt

Lederne

foreslår, at gebyret for det skærpede tilsyn først bør opkræves,

når fristen for klage til Arbejdsmiljøklagenævnet er udløbet, eller

–

hvis sagen er

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indbragt for klagenævnet

–

først når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Både

DA og Lederne

anfører i den forbindelse, at tildelingen af smileys følger

samme procedure.

Lederne

har til støtte for forslaget anført, at der herved undgås

unødig bureaukrati og udgifter for virksomheder og myndigheder.

anfører, at forslaget om gebyrer ved skærpet tilsyn medfører yderligere udgif-

ter for erhvervslivet.

forudsætter, at provenuet fra gebyret ved skærpet tilsyn ikke overstiger det, der

var forudsat i Ekspertudvalgets anbefalinger, herunder at indtægterne tilfalder stats-

kassen.

ser gerne, at det uddybes i lovbemærkningerne, i hvilke situationer det ikke vil

være muligt at udføre et skærpet tilsyn. Tilsvarende ønsker

en uddybning af,

hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde nødven-

digheden af at gennemføre flere end ét skærpet tilsyn.

foreslår, at det tydeliggøres, hvorvidt det kun er virksomheder, der er omfattet

af det helhedsorienterede tilsyn, som vil blive omfattet af det skærpede tilsyn.

Danske Regioner

ser gerne, at det bliver præciseret, hvorvidt Arbejdstilsynet

fremadrettet vil udføre skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor en virksomhed får et for-

bud i forbindelse med et risikobaseret tilsyn. Danske Regioner ser gerne, at denne

eksisterende praksis videreføres.

Arbejdsmiljørådgiverne

vurderer, at forslaget tager hånd om en problemstilling,

som er relevant og vigtig

–

at hjælpe virksomhederne til at indfri kravene til sikker-

hed og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdsmiljørådgiverne vil stille deres kompe-

tencer til rådighed for, at risikoanalyserne i videst muligt omfang afspejler de reelle

forhold på arbejdsstedet.

Arbejdsmiljørådgiverne

anbefaler, at det sikres at de, som skal gennemføre en ri-

sikoanalyse, har de nødvendige kvalifikationer. Det er Arbejdsmiljørådgivernes

vurdering, at det ifølge bekendtgørelse om rådgiveransvar vil blive vanskeligt at

håndtere, hvis myndigheden både udfører undersøgelsen og træffer afgørelsen. Der

er ifølge Arbejdsmiljørådgiverne gode argumenter for en uafhængig undersøgelse

og risikoanalyse.

Det Faglige Hus

vurderer, at en gebyrordning muligvis kan øge risikoen for, at

virksomhederne vil skjule eventuelle arbejdsskader og undlade anmeldelser heraf,

samt i endnu videre omfang udelader relevante kompromitterende dele af hændel-

sesforløbet i arbejdsskadebeskrivelserne med henblik på at undgå et skærpet tilsyn.

Endvidere vil der være en risiko for, at arbejdsgivere i højere grad vil undlade at

spørge Arbejdstilsynet til råds, hvis de risikerer skærpet tilsyn med gebyr.

7.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det i forbindelse med udarbejdelse af lov-

forslag vedrørende initiativet fra den politiske aftale om betaling for tilsyn ved gen-

tagne grove overtrædelser med betydelig fare blev gjort klart, at forslaget vurderes

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at bære præg af en sanktion (straf) snarere end et gebyr, der sædvanligvis forstås

som betaling for offentlig myndighedsudøvelse (f.eks. en tilladelse eller kontrol-

virksomhed), som ikke overstiger omkostningerne forbundet med den pågældende

offentlige ydelse. Ordningen i den aftalte form vurderes derimod at ville indeholde

pønale elementer, idet betalingen kun ville blive opkrævet hos virksomheder, der

gentagne gange havde fået et forbud eller strakspåbud med betydelig fare, og idet

betalingen automatisk ville blive opkrævet bagudrettet for det allerede gennemførte

tilsyn. Eftersom sådanne tilsyn under andre omstændigheder ikke er gebyrbelagt,

ville betalingen i den oprindeligt aftalte ordning således ikke primært knytte sig til

det offentliges omkostninger ved at gennemføre tilsynet, men blive udløst som bag-

udrettet reaktion på konstaterede alvorlige forhold. Ordningen vurderes dermed

samlet set at ville have karakter af straf frem for et gebyr og pligten til at betale

ville således ikke kunne pålægges administrativt, hvilket er baggrunden for, at der

nu er udarbejdet en justeret gebyrmodel, der ligeledes forventes at skabe incita-

ment for virksomhederne til ikke alene at løse et arbejdsmiljøproblem, men også at

forebygge det. Dette vil fremgå af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at FH opfordrer ministeren til at finde en

løsning, der i højere grad rammer det oprindelige formål med initiativet fra den

politiske aftale om betaling for tilsyn ved gentagne grove overtrædelser med bety-

delig fare og giver arbejdsgiveren incitament til at prioritere den forebyggende ar-

bejdsmiljøindsats.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at den foreslåede gebyrordning indebæ-

rer omkostninger for arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor arbejdet udføres på en så-

dan måde, at der udstedes forbud. I disse tilfælde udløses automatisk skærpet til-

syn, som virksomheden skal betale for. Den foreslåede ordning vurderes således at

understøtte virksomhedernes incitament til forebyggelse.

Ordningen vil blive evalueret efter, at virkningen er trådt fuldt i kraft med henblik

på at vurdere behovet for justering.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det vil blive tilstræbt, at det skærpede tilsyn

gennemføres så hurtigt som muligt efter forbuddet, så der sikres en direkte sam-

menhæng mellem det afgivne forbud og det efterfølgende skærpede tilsyn. Det tyde-

liggøres i lovbemærkningerne, at det skærpede tilsyn forventes gennemført på mid-

lertidigt eller skiftende arbejdssteder inden én måned efter datoen for det afgivne

forbud. På faste arbejdssteder forventes det skærpede tilsyn gennemført senest tre

måneder efter datoen for det afgivne forbud. Grunden til, at det skærpede tilsyn

som udgangspunkt kan gennemføres senere på faste arbejdssteder, er, at arbejds-

stedet forbliver det samme.

Beskæftigelsesministeriet finder, at gebyret for det skærpede tilsyn bør opkræves i

tæt sammenhæng med gennemførelsen af det skærpede tilsyn. Virksomheder, der i

Arbejdsmiljøklagenævnet får medhold i en klage over et forbud, som har udløst et

gebyr, vil få tilbagebetalt et opkrævet gebyr. Hvis gebyret, som foreslået af DA og

Lederne, først opkræves efter klagefristens udløb og efter klagenævnet har truffet

afgørelse i sagen, vil det efter ministeriets vurdering udvande ordningens incita-

mentsskabende og forebyggende sigte, idet virksomhederne ved at påklage forbud-

dene kan udskyde betalingen af gebyret. Beskæftigelsesministeriet er derudover

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ikke enig med Lederne i, at det vil føre til unødig bureaukrati og udgifter for virk-

somheder og myndigheder, hvis gebyret opkræves forud for klagefristen og klage-

nævnets behandling af sagen. Arbejdstilsynet vil af egen drift tilbagebetale eventu-

elt uberettiget opkrævede gebyrer, og det må henset til antallet af forbud og påkla-

gede afgørelser, formodes kun at være et lille antal sager, hvor der vil skulle ske

tilbagebetaling for et uberettiget gennemført skærpet tilsyn.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en rød smiley, som en virksomhed får, når

den har fået et forbud, offentliggøres med det samme, uanset om forbuddet er på-

klaget.

Det bemærkes, at indførelsen af det skærpede tilsyn og opkrævning af gebyr herfor

ikke ændrer ved Arbejdstilsynets sædvanlige praksis for, hvornår en lovovertræ-

delse skal føre til straf. Et forbud, der medfører et skærpet tilsyn, vil således fortsat

kunne medføre en bøde, hvis de strafferetlige betingelser herfor er opfyldt, ligesom

evt. overtrædelser, der er konstateret på det skærpede tilsyn, vil kunne føre til straf.

Dette tydeliggøres i lovbemærkningerne i overensstemmelse med FH’s forslag

herom.

På baggrund af DA’s bemærkninger vil Beskæftigelsesministeriet præcisere lov-

forslagets bemærkninger, så det tydeligere fremgår, at alle virksomheder, og ikke

kun de, som er omfattet af det helhedsorienterede tilsyn, ved forbud vil blive omfat-

tet af kravet om skærpet tilsyn og dermed gebyr.

Beskæftigelsesministeriet vil, i overensstemmelse med DA’s forslag herom, uddybe

i lovbemærkningerne, hvornår det kan være relevant at gennemføre flere end ét

skærpet tilsyn som opfølgning på flere forbud afgivet på det samme tilsynsbesøg. Et

skærpet tilsyn gennemføres i alle tilfælde, hvor det er muligt. Hvis virksomheden

imidlertid er ophørt med arbejdet på arbejdsstedet, vil Arbejdstilsynet ikke kunne

gennemføre et skærpet tilsyn. Dette gælder ikke kun for midlertidigt eller skiftende

arbejdssteder.

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovforslagets specielle bemærkninger, at

der også vil blive udført et skærpet tilsyn

i de tilfælde, hvor et forbud gives i for-

bindelse med andre tilsyn.

Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at gebyrordningen vil forøge risikoen for,

at virksomhederne vil skjule eventuelle arbejdsskader og undlade anmeldelser

heraf, eller at virksomhederne i højere grad vil undlade at spørge Arbejdstilsynet

til råds, hvis de risikerer et skærpet tilsyn med gebyr. Beskæftigelsesministeriets

vurdering beror på, at arbejdsulykker, i det omfang de giver anledning til et tilsyn,

almindeligvis ikke udløser et forbud, da arbejdet typisk ikke udføres med en over-

hængende og betydelig fare, når tilsynsbesøget gennemføres.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, i forhold til Arbejdsmiljørådgivernes bemærk-

ninger, at en af Arbejdstilsynets kerne myndighedsopgaver er at foretage risiko-

analyser af forholdene på arbejdsstederne og på den baggrund evt. træffe afgørel-

ser om ulovlige forhold. Beskæftigelsesministeriet vurderer således, at Arbejdstil-

synets tilsynsførende besidder de nødvendige saglige og faglige kvalifikationer til

både at vurdere om der er tale om en overtrædelse af reglerne, som bør udløse et

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forbud og til at gennemføre de skærpede tilsyn. På den baggrund er Beskæftigel-

sesministeriet ikke enig med Arbejdsmiljørådgiverne i, at det for Arbejdstilsynet vil

blive vanskeligt at håndtere ordningen.

I forhold til

AMK’s

bemærkninger er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

lovforslaget ikke vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offent-

lige, henset til antallet af forbud, der erfaringsmæssigt afgives hvert år.

Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund, at det samlede provenu fra gebyr og

bøder vil ligge på niveau med Ekspertudvalgets anbefaling på gebyrområdet. Der-

for foreslås det, at opkrævningen af gebyr sker fra 1. september 2020. Gebyrind-

tægterne tilfalder statskassen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget om gebyrer ved skærpet

tilsyn ikke medfører yderligere udgifter for erhvervslivet, idet Arbejdstilsynet ikke

fører skærpet tilsyn med arbejdsgivere, der overholder arbejdsmiljøloven.

8. Skærpede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmil-

jøloven

har

–

til forslaget om bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført alvor-

lig personskade eller døden

–

bemærket, at de finder det uklart,

om ”andre person-

grupper” omfatter ansatte.

henviser til, at der i Danmark ikke er tradition for at

give bøder til ansatte, der selv kommer alvorligt til skade, eller som vurderes at

være ansvarlige for, at kollegaer kommer alvorligt til skade.

finder, at det bør

præciseres, at forslaget ikke vil få betydning for bødeniveauet for ansatte.

finder det stærkt utilfredsstillende, at lovforslaget indeholder skærpelser af bø-

der ud over det, der følger af Ekspertudvalgets anbefalinger og det politiske forlig.

forudsætter, at provenuet fra bøderne ikke overstiger det, der var forudsat i Ek-

spertudvalgets anbefalinger, herunder at indtægterne tilfalder statskassen.

hen-

viser til, at der ikke er evidens for at forhøjede bøder har effekt på arbejdsmiljøind-

satsen, og at der bør gennemføres en systematisk evaluering.

anfører, at den

ekstra foreslåede forhøjelse i særlig grad er problematisk, da den kommer oven i en

række forhøjelser af bøderne på arbejdsmiljøområdet gennem en årrække.

me-

ner, at bødeforhøjelsen får karakter af straf for straffens skyld, og at virksomhe-

derne bliver en ren finansieringskilde til statskassen.

opfordrer til, at Arbejdstilsynet fremover i højere grad udnytter mulighederne

for også at rejse sager mod medarbejdere.

foreslår, at det af lovbemærknin-

gerne også kommer til at fremgå, hvilke bødestørrelser virksomhederne maksimalt

kan få.

bemærker, at lovbemærkningerne viser, hvor komplekst bødeinstru-

mentet på arbejdsmiljøområdet er blevet, og at det bør forenkles.

undrer sig

over, at man fx ved ændringen af § 82, stk. 1, bruger en sproglig ændring

fra ”der”

til ”som”

til at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet.

L&F

har noteret sig, at Ekspertudvalget og partierne bag den politiske aftale vil

sende et klart signal om, at alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven og gen-

tagne overtrædelser skal straffes med højere bøde.

L&F

peger på, at den foreslåede

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ændring vil betyde, at en gennemsnitsbedrift med 0-9 ansatte vil skulle betale mel-

lem 52-93 pct. af deres overskud i bøde alt efter grundbøden, når overtrædelsen har

medført alvorlig personskade. De peger videre på, at for en gennemsnitsbedrift

med 10-34 ansatte vil det være 2-3 pct. af deres overskud alt efter grundbøden.

L&F

henviser til, at for mindre landbrugserhverv vil bødeniveauet være meget

højt, hvorfor de opfordrer til, at bødestørrelsen proportionalt genovervejes.

Arbejdsmiljørådgiverne

mener grundlæggende ikke, at det skal kunne betale sig

at bryde arbejdsmiljølovens bestemmelser. De ser derfor positivt på forslaget om

”skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser” i håb om, at det vil få virksomhe-

derne til at handle forebyggende. Arbejdsmiljørådgiverne ønsker sig flere incita-

menter i lovforslaget med præmiering af virksomheder, som gør en ekstra indsats

og som kan dokumentere det.

8.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund, at det samlede provenu fra gebyr og

bøder vil ligge på niveau med Ekspertudvalgets anbefaling på gebyrområdet. Der-

for foreslås det, at de ændrede regler for skærpede bøder, jf. Ekspertudvalgets an-

befalinger skal træde i kraft den 1. januar 2020, mens de ændrede regler om forhø-

jelse af grundbøden skal træde i kraft den 1. september 2021.

Beskæftigelsesministeriet skal i forhold til tidligere bødeskærpelser for overtræ-

delse af arbejdsmiljøloven bemærke, at ændringerne hver især har handlet om spe-

cifikke bødeskærpelser ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven. De enkelte bøde-

skærpelser finder alene anvendelse for de overtrædelser, hvor betingelserne for an-

vendelsen er opfyldt og er fundet bevist. Beskæftigelsesministeriet bemærker i øv-

rigt, at grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som ar-

bejdsgivere er ansvarlige for, siden Højesterets domme fra 1999 har udgjort

20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er en betingelse for at kunne rejse en

straffesag mod en ansat, at den ansatte har haft mulighed for at udføre arbejdet på

forsvarlig og lovlig måde, dvs. arbejdsgiveren skal have stillet det rigtige udstyr til

rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet. Endvi-

dere er det en betingelse for straf, at den ansatte har handlet selvstændigt og for-

sætligt eller groft uagtsomt inden for dennes arbejdsområde. Arbejdstilsynet rejser

ikke straffesag mod ansatte, der er kommet til skade i forbindelse med overtrædel-

sen, eller hvis den ansatte er årsag til, at en kollega kommer til skade. Dette er i

lovforslaget præciseret under gældende ret. Der er med lovforslaget alene tilsigtet

en ændring i bødeniveauet og ikke en ændring af bestemmelsens anvendelsesom-

råde. I den sidste ende er det op til politiet og domstolen at vurdere straffesagen.

Til DA’s bemærkning om, at der ikke er evidens for, at forhøjede bøder har effekt

på arbejdsmiljøindsatsen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det indgår i den

politiske aftale, at de bødeskærpelser, der er lagt op til i den politiske aftale efter

anbefaling fra Ekspertudvalget, skal evalueres. Det indebærer, at ordningen med

skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser og ligeledes forhøjelsen af grundbø-

den vil blive evalueret efter fire år, når initiativet er fuldt indfaset. Det kan bidrage

med viden om, hvordan de skærpede bøder fungerer.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

har noteret sig DA’s ønske om at forsimple bødeinstru-

mentet og ønsket om en tilføjelse af de maksimale bødestørrelser til virksomhe-

derne. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at der flere gange gennem de se-

neste ca. 10 år har været et politisk flertal, der har ønsket at skærpe bødeniveaet

for visse overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil i forbindelse med

en vedtagelse af lovforslaget via hjemmesiden nærmere oplyse om bøder for over-

trædelser af arbejdsmiljøloven, herunder hvordan bødestørrelsen sammensættes i

forskellige situationer. Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på

domstolenes vurdering.

Beskæftigelsesministeriet

kan oplyse, at en sproglig ændring fra ”der” til ”som”

benyttes som en lovteknisk løsning på at gennemføre det politiske ønske om skær-

pede bøder.

L&F

anfører, at bødeforhøjelserne kan udgøre en væsentlig del af små virksomhe-

ders overskud (0-9 ansatte). Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bøderne efter

arbejdsmiljøloven fortsat vil differentieres efter virksomhedsstørrelse, sådan at de

forhøjes for større virksomheder. Den foreslåede forhøjelse af grundbøden udgør

4.600 kr. Hertil forhøjes bøderne for gentagelsestilfælde og tilfælde, hvor der er

sket alvorlig personskade eller død. Der er således tale om situationer, hvor en

virksomhed enten gentagende gange ikke har overholdt loven, eller hvor overtræ-

delsen har haft alvorlige konsekvenser. På den baggrund vurderer Beskæftigelses-

ministeriet ikke, at der bør ske en ændring i den forhøjelse af bødeniveauet, der er

lagt op til med lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at Arbejdsmiljørådgiverne ønsker sig

flere incitamenter i lovforslaget med præmiering af virksomheder, som gør en eks-

tra indsats og som kan dokumentere det, men bemærker, at der på nuværende tids-

punkt arbejdes videre med de foreslåede initiativer.

9. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af

indsatsen

I forhold til forslaget om forsøgs- og udviklingsaktiviteter på arbejdsmiljøområdet,

finder

det helt afgørende, at det beskrives meget tydeligt, hvordan opfølgnin-

gen skal være, såfremt en overtrædelse af arbejdsmiljøloven følges op med en vej-

ledning i stedet for en afgørelse, fordi der gennemføres forsøg med forskellige vir-

kemidler over for samme problemer.

forventer, at Arbejdsmiljørådet bliver inddraget i udformningen af evt. forsøgs-

bekendtgørelser efter den sædvanlige procedure.

Lederne

tilslutter sig, at Arbejdstilsynet får bedre muligheder for at ind-

samle og behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder i form af samkø-

ring af data, herunder for at målrette tilsynet yderligere. DA og Lederne forudsæt-

ter og har noteret sig, at det er regeringens vurdering, at forslagene vil ligge inden

for rammerne af forvaltningslovens og persondatareguleringens rammer.

Lederne

forudsætter, at de data, som Arbejdstilsynet skal indsamle, behandle og

samkøre, allerede foreligger digitalt.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske Regioner

bemærker, at det bør sikres, at Arbejdstilsynet alene indhenter

og samkører den nødvendige data fra andre offentlige registre til brug for målret-

ning af, hvilke virksomheder, der skal udtages til tilsyn

Det er

Datatilsynets

vurdering, at det klart bør fremgå af lovforslagets bemærknin-

ger, om der med lovforslaget indføres specifikke bestemmelser for at tilpasse an-

vendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c eller litra e, i Databeskyttelsesforordningen.

Det er Datatilsynets vurdering, at Arbejdstilsynet i den forbindelse bør foretage en

vurdering i henhold til ”tjeklisten” om udarbejdelse af nye nationale regler for be-

handling af personoplysninger.

Datatilsynet

bemærker, at når det angår behandling af følsomme oplysninger, her-

under helbredsoplysninger, så gælder der et forbud efter databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 1. Forbuddet gælder dog ikke, hvis en af undtagelserne i bestem-

melsens stk. 2, er opfyldt.

Det er

Datatilsynets

vurdering, at det bør fremgå klart af bemærkningerne til lov-

forslaget, at Arbejdstilsynet har foretaget en vurdering af, om den behandling af

følsomme oplysninger, som lovforslaget indebærer, kan ske inden for rammerne af

databeskyttelseslovens artikel 9, stk. 2

(forstået som databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2).

Datatilsynet

bemærker, at oplysninger om enkeltmandsvirksomheder er omfattet

af begrebet ”personoplysninger,” og at databeskyttelsesreglerne skal iagttages, i det

omfang der sker en behandling af oplysninger om disse, som er omfattet af regler-

nes anvendelsesområde.

Datatilsynet

bemærker, at der i databeskyttelseslovens § 8 er fastsat bestemmelser

om behandling af oplysninger om strafbare forhold. Bestemmelsen indeholder be-

tingelser for, hvornår offentlige myndigheder kan behandle, herunder videregive,

oplysninger om strafbare forhold.

Datatilsynet

bemærker, at der efter tilsynets opfattelse er væsentligt, at der lø-

bende foretages en evaluering af brugen af risikomodeller, analyseværktøjer mv.

med henblik på at vurdere, om indsamling af personoplysninger fortsat er relevant

og brugen heraf sagligt begrundet. Det er tilsynets opfattelse, at en sådan løbende

vurdering og fornøden justering af brugen af risikomodeller mv. må anses for at

være af afgørende betydning for at sikre de registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder.

Endelig bemærker

Datatilsynet,

at Beskæftigelsesministeriet efter databeskyttel-

seslovens § 28 ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulære eller lignende efter

lovforslagets § 76, stk. 8, skal indhente en udtalelse fra Datatilsynet, i det omfang

bekendtgørelsen, cirkulæret eller lignende har betydning for beskyttelsen af privat-

livet i forbindelse med behandling af personoplysninger

9.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Bestemmelsen om forsøgs- og udviklingsaktiviteter på arbejdsmiljøområdet er en

bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere rammer for aktiviteterne skal fastsættes i

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bekendtgørelsesform. Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne,

at en forsøgsbekendtgørelse bl.a. kan indeholde angivelse af, hvordan virksomhe-

der, der får en vejledning ved en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal følges.

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet vil blive inddraget i bekendtgørelses-

arbejdet på sædvanlig vis.

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at DA og Lederne tilslutter sig, at Ar-

bejdstilsynet får bedre muligheder for at indsamle og behandle oplysninger.

I forhold til bemærkningen fra Danske Regioner skal Beskæftigelsesministeriet

gøre opmærksom på, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der primært vil blive

anvendt oplysninger fra offentlige registre af hensyn til datakvaliteten.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynets adgang til at indsamle, be-

handle og samkøre data ikke bør begrænses til data, som kun foreligger digitalt.

Arbejdstilsynet forventer at anvende eksisterende digitale data samt fx ny data som

de tilsynsførende kan indsamle som led i tilsynsarbejdet. Der ligger ikke heri nye

krav for virksomhedernes indberetninger.

Beskæftigelsesministeriet vil udmønte bekendtgørelser i forbindelse med lovforsla-

get i overensstemmelse med databeskyttelseslovens bestemmelser.

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovforslagets bemærkninger, om der med

lovforslaget indføres specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel

6, stk. 1, litra c eller litra e. Endvidere vil Beskæftigelsesministeriet indsætte en

vurdering i henhold til ”tjeklisten” i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, hvorvidt Arbejdstilsy-

net vurderer, om den behandling af følsomme oplysninger, som lovforslaget inde-

bærer, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at enkeltmandsvirksomheder også er

omfattet af reglerne om personoplysninger.

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, hvorvidt Arbejdstilsy-

nets har hjemmel i databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, til at videregive oplysninger

om strafbare forhold.

Beskæftigelsesministeriet vil indsætte et afsnit i lovbemærkningerne om risikovur-

dering og konsekvensanalyser, som forventes at være værktøjerne til en løbende

evaluering af, om indsamling af personoplysninger fortsat er relevant og brugen

heraf fortsat sagligt begrundet.

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet efter databeskyttelseslovens § 28, ved udarbejdelse af bekendtgørelser,

cirkulære eller lignende efter lovforslagets § 76, stk. 8, skal indhente en udtalelse

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fra Datatilsynet, i det omfang bekendtgørelsen, cirkulæret eller lignende har betyd-

ning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger.

10. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen

AMR

gør opmærksom på, at beskæftigelsesministeren har tiltrådt rådets indstilling

om, at partsmidler, der tidligere blev administreret af Videncenter for Arbejds-

miljø, fremover tilfalder Arbejdsmiljørådet og de fem Branchefællesskaber for Ar-

bejdsmiljø. Rådet lægger til grund, at dette fortsat gælder.

10.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at partsmidlerne som tidligere blev fordelt

til Videncenter for Arbejdsmiljø efter lovforslagets vedtagelse fordeles blandt AMR

og de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø.

11. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven

DA, KL, L&F

Lederne

anfører, at de er positive over for forslaget om en for-

søgsbestemmelse, idet det kan give mere viden om, hvordan personer med en ar-

bejdsskadesag kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Lederne

tilkendegiver

dog samtidig, at udfordringerne med fastholdelse bør løses med en egentlig reform

af arbejdsskadeområdet.

Danske Regioner

er positive overfor, at der skabes ny vi-

den på området, men foreslår at den nye viden skabes i regi af forskning frem for

gennem ny lovgivning.

finder behov for, at de generelle rammer for forsøgene beskrives nærmere, her-

under hvad der mere konkret ligger i, at tilskadekomnes rettigheder ikke må påvir-

kes negativt.

Lederne

anbefaler, at forsøgene ikke kun fokuserer på fast track-ord-

ninger.

AES, DA

finder det afgørende, at forsøgene tilrettelægges nøje, og

fremhæver vigtigheden af inddragelse af erfaringer fra tidligere forsøg.

påpe-

ger i den forbindelse, at alle berørte parter bør inddrages så tidligt som muligt ved

tilrettelæggelse og gennemførelse af forsøgene, og

Danske Regioner

bemærker, at

eventuelle forsøg ikke bør kollidere med allerede iværksatte indsatser på det regio-

nale arbejdsmarked.

AES

kvitterer for, at AES vil blive inddraget i tilrettelæggelse

af forsøg, og at der i lovforslaget er opmærksomhed på eventuelle afhængigheder

mellem AES og andre aktører.

efterlyser, at arbejdsmedicinske klinikker næv-

nes i lovforslaget som kvalificerede til at finde relevante tilskadekomne.

AES

anfører, at der ved indførelse af forsøgsordninger skal anvises finan-

siering af eventuelle øgede udgifter i AES.

anfører, at der er behov for at vur-

dere de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved deres medvirken i kon-

krete forsøg, mens

Danske Regioner

bemærker, at eventuelle forsøg ikke bør på-

føre regionerne yderligere udgifter eller administrative byrder.

AES

anfører, at såvel små som store ændringer i sagsbehandlingen vil medføre

øgede omkostninger, og at indførelse af eventuelle forsøgsordninger konkret vil

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kunne medføre behov for IT-tilpasninger. AES finder også, at forsøgsordninger vil

kunne betyde, at ikke alle sager kan behandles efter de samme procedurer. Dette

øger risikoen for fejl. AES anbefaler derfor, at de administrative-, tekniske- og

økonomiske konsekvenser i forsøgene søges minimeret.

11.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er det første af to lovforslag,

hvorved arbejdsskadesikringsloven ændres i indeværende folketingssamling, og at

Beskæftigelsesministeriet vil undersøge, hvilke muligheder der er for mere generelt

at forbedre arbejdsskadeområdet således, at mennesker, der både kan og vil ar-

bejde, ikke sidder fast i systemet unødig længe.

Det er således intentionen, at forsøgsbestemmelsen skal give mulighed for at ud-

vikle permanente, konkrete arbejdsmarkedsfastholdende initiativer på baggrund af

en række forskellige forsøg.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det er væsentligt, at forskningen fortsat spil-

ler en central rolle som vidensgrundlag for udformningen af det fremtidige ar-

bejdsskadesystem, og mener ikke, at forsøgsordninger kolliderer med dette, men

tværtimod, at de kan være et væsentligt supplement. Beskæftigelsesministeriet un-

derstreger, at forsøgene ikke er begrænset til fast track-ordninger, men derimod gi-

ver en bred mulighed for at iværksætte forsøg, som forskningen på arbejdsskade-

området og erfaringerne fra arbejdet med konkrete arbejdsskadesager viser, vil

kunne give størst fremadrettet viden og effekt. De beskrevne forsøg i lovforslagets

bemærkninger, herunder om fast track og nye tværfaglige indsatser fx ved at ind-

drage arbejdsmedicinske klinikker, er således alene eksempler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at bestemmelsen skal benyttes til at

gennemføre forsøg i en afgrænset periode. Det vil være frivilligt for den enkelte til-

skadekomne at deltage i forsøgene, og forsøgshjemlen vil ikke kunne omfatte for-

søg, som indebærer differentiering eller nedsættelse af erstatninger og godtgørel-

ser m.v., eller som i øvrigt påvirker de tilskadekomnes rettigheder og pligter efter

loven negativt. Det fremgår således klart af bestemmelsen, at forsøgene ikke vil

kunne forringe skadelidtes ydelser efter loven

Rammerne for, deltagerne i og finansieringen af forsøgene vil blive fastlagt for

hvert enkelt forsøg med inddragelse af de aktører, der involveres i forsøgene. Der

vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af forsøgene i videst mulig udstrækning blive

taget højde for eventuelle administrative konsekvenser m.v., som forsøgene kan

have for de involverede. Det er med forslaget ikke hensigten, at forsøgene skal

have et omfang eller en udstrækning, som vil nødvendiggøre administrative, IT-

mæssige eller andre tekniske tilpasninger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings el-

ler andre aktørers systemer, som ligger ud over de almindelige forpligtelser, som

myndighederne på arbejdsskadeområdet må forudsættes at have til løbende at

medvirke til, at systemet forbedres.

Beskæftigelsesministeriet er i øvrigt enig i, at de arbejdsmedicinske klinikker er eg-

nede til at finde relevante tilskadekomne, der kan indgå i eventuelle forsøg. Be-

skæftigelsesministeriet vil derfor præcisere dette i lovbemærkningerne.

L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

12. Øvrige

FH, DA og Lederne

havde gerne set, at

lovforslaget havde indeholdt FH’s og

DA’s

to forslag om, at der for statslige midler etableres en pulje på 100 mio. kr. år-

ligt til at understøtte mindre virksomheders brug af arbejdsmiljørådgivning, og at

der skal tilbageføres 50,4 mio. kr. årligt til partsindsatsen.

bemærker, at der fortsat er et stort uløst problem for privatansatte arbejdsmiljø-

repræsentanter, der ikke er beskyttet mod afsked, og at det havde været klædeligt,

hvis problemstillingen havde været taget med i denne lovændring. Problemstillin-

gen fremgår af en Højesterets dom fra 2017, og for AC er det af afgørende betyd-

ning, at alle arbejdsmiljørepræsentanter uden undtagelse er beskyttet mod afskedi-

gelse.

Arbejdsmiljørådgiverne

peger på øvrige landes erfaringer med virkemidler og

henviser til bilagsmaterialet til Ekspertudvalgets anbefalinger. Heraf fremgår, at

rådgivningsbistand er et anerkendt virkemiddel, som bidrager positivt til virksom-

hedernes indsats. Rådgivningsbistand, som findes og anerkendes i mange andre

lande, mangler i Danmark i dag.

12.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

FH’s og DA’s forslag om puljer

til arbejdsmiljørådgivning og til styrkelse af parts-

midlerne var ikke en del af den politiske aftale, herunder Ekspertudvalgets anbefa-

linger, som ligger til grund for lovforslaget. Forslagene indgik i

FH’s og DA’s

mindretalsudtalelse i Ekspertudvalgets rapport om overvejelser og anbefalinger.

Det er derfor Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at FH’s og DA’s forslag til pul-

jer ikke skal være en del af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet gør opmærksom på, at det fremgår af den politiske aftale

om ”En ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarke-

det”, at der skal

nedsættes et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter, eksper-

ter og Beskæftigelsesministeriet, som skal drøfte potentialet for et forbedret AMO-

system. Det vil i den forbindelse være naturligt at se på problemstillingen med be-

skyttelse af privatansatte arbejdsmiljørepræsentanter.

Beskæftigelsesministeriet gør opmærksom på, at øget rådgivningsbistand ikke en

del af den politiske aftale, herunder Ekspertudvalgets anbefalinger, som ligger til

grund for lovforslaget. Det er derfor heller ikke en del af lovforslaget.