Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 Bilag 12, L 64 A Bilag 12, L 64 B Bilag 12
Offentligt
2124757_0001.png
Til lovforslag nr.
L 64
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af
omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og ophævelse af fradragsret for renter af
fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 6
og 9, herunder om deling af lovforslaget. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og
3, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7
og 8.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, ALT og LA) indstiller
lovforslag A og B til
vedtagelse
med de af skatteministeren
og de af Venstre stillede ændringsforslag. Flertallet vil stem-
me imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og KF) indstiller lovforslag
A og B til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslag A
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Mindretallet
indstiller det under B nævnte forslag til
forkastelse
ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslaget
til det under B nævnte forslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslag A
og B til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de af Venstre stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren og
de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok-
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel-
sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances
medlemmer af udvalget bemærker, at der i lovforslaget ind-
går et forslag om ophævelse af fradragsretten for inddrivel-
sesrenter, som indebærer et varigt årligt merprovenu på ca.
135 mio. kr.
Partierne er enige om, at merprovenuet fra 2020 og frem
udmøntes til finansiering af »Aftale om ret til seniorpension
for nedslidte« (2019) indgået mellem den daværende rege-
ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Det resterende merprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2020 vil
blive udmøntet efter aftale mellem partierne.
I forhold til den del af lovforslaget der vedrører kommu-
nalt ejede forsyningsselskabers mulighed for at vælge privat
inddrivelse, ønsker partierne, at der iværksættes en evalue-
ring af ordningen, når den har fungeret i 2 år, med henblik
på at indhente erfaringer fra de kommunalt ejede forsynings-
selskaber, som har valgt privat inddrivelse.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
ønsker, at det øvrige provenu anvendes til at løse finansie-
ringsudfordringen ved ændringsforslagene stillet af Liberal
Alliance til lovforslag nr. L 25, jf. Skatteudvalgets betænk-
ning af 12. december 2019. Hvis der ikke kan findes et fler-
AX024015
L 64b - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
2124757_0002.png
2
tal for disse ændringsforslag, støtter Venstre, Det Konserva-
tive Folkeparti og Liberal Alliance regeringens forslag om,
at anvendelsen af provenuet skal drøftes tidligt i 2020. I
denne forbindelse ønsker Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Liberal Alliance, at provenuet skal anvendes til at
nedbringe andre skatter eller afgifter, så det samlede skatte-
tryk ikke stiger som en konsekvens af vedtagelsen af lovfor-
slaget.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at kombinationen af en rente på 8 pct. og ingen fra-
dragsret vil ramme en gruppe af gældsramte med lav ind-
komst hårdt. SF anerkender de administrative fordele ved at
fjerne fradragsretten, men det kunne kombineres med en no-
get lavere rente, f.eks. 8 pct., eventuelt målrettet personer
med lav indkomst. SF er derfor imod forslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget vil gerne sikre, at
den massive offentlige gæld reduceres, og at de forskellige
fordringshavere, herunder kommunalt ejede forsyningssel-
skaber, får deres tilgodehavender. EL mener ikke, at dette
sikres bedst ved at involvere private inkassovirksomheder i
denne opgave.
For det første mener Enhedslisten, at et parallelt spor
med både offentlig og privat inddrivelse komplicerer inddri-
velsesopgaven. Dette bekræftes i et svar fra skatteministeren
på et af Enhedslistens spørgsmål, hvori det medgives, at der
skal bruges ekstra ressourcer på at monitorere, at gælden ik-
ke både er under offentlig og privat inddrivelse. Skattemini-
steren kan dog ikke redegøre for, hvor mange ressourcer
Gældsstyrelsen skal anvende på at kontrollere dette. EL
frygter et øget ressourcetræk på Gældsstyrelsen, der i forve-
jen har en meget stor opgave i at nedbringe den enorme of-
fentlige restancemasse og samtidig implementere det nye
inddrivelsessystem PSRM.
For det andet er Enhedslisten bekymret over, at skattemi-
nisteren ikke klart kan svare på, hvor mange ekstra omkost-
ninger der kan påføres en restant som følge af lovforslaget.
Adspurgt af Enhedslisten i spørgsmål svarer ministeren, at
nogle skyldnere vil opleve øgede inddrivelsesomkostninger,
men hvor meget det drejer sig om, kan ministeren ikke rede-
gøre for. Det bekymrer Enhedslisten. Enhedslisten forstår til
fulde ønsket fra de kommunalt ejede forsyningsselskaber,
men løsningen er ikke en involvering af privat inkasso i ind-
drivelsesopgaven, men derimod en markant opnormering af
antallet af medarbejdere i Gældsstyrelsen, der kan foretage
manuel inddrivelse.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt ejede forsy-
ningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceind-
drivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på
skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlan-
det og forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelses-
området m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-6 og 8-12, § 2, nr. 2, §
3 og § 4, stk. 1, 3, 5 og 8.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige og skatteindberetningsloven (Ophævelse af
fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse)« om-
fattende § 1, nr. 7, § 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, 2, 4, 6 og 7.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(SF og KF):
2)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 1 b
affattes
stk. 2
således:
»Stk. 2.
Når der er gået 3 år eller mere fra den dag, hvor
det kan lægges til grund, at loven skal eller ikke skal gælde
for opkrævning og inddrivelse af den kommunalt ejede for-
syningsvirksomheds fordringer, kan den kommunalt ejede
forsyningsvirksomhed ved meddelelse til restanceinddrivel-
sesmyndigheden vælge, at loven med virkning fra modtagel-
sen af meddelelsen henholdsvis ikke skal eller skal finde an-
vendelse for opkrævning og inddrivelse af den kommunalt
ejede forsyningsvirksomheds fordringer, for hvilke den se-
neste rettidige betalingsdag er dagen for modtagelsen af den
nye meddelelse eller senere. Renter og gebyrer, der vedrører
fordringer, der allerede er eller har været overdraget til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, fordringer, som sådanne
gebyrer vedrører, og opskrivningsfordringer til disse for-
dringer omfattes ikke af et valg efter 1. pkt., hvorefter loven
ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse af den kom-
munalt ejede forsyningsvirksomheds fordringer. Renter af
fordringer, for hvilke den kommunalt ejede forsyningsvirk-
somhed tidligere har valgt at loven ikke skal gælde for op-
krævning og inddrivelse, og gebyrer, der alene vedrører så-
danne fordringer, omfattes ikke af et valg efter 1. pkt., hvor-
efter loven skal gælde for opkrævning og inddrivelse af den
kommunalt ejede forsyningsvirksomheds fordringer.«
[Valg af offentlig eller privat inddrivelse for kommunalt eje-
de forsyningsvirksomheder, når der er gået mindst 3 år fra
den dag, hvor det kan lægges til grund, at forsyningsvirk-
somheden har valgt privat eller offentlig inddrivelse]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 1 b
udgår i
stk. 3
»i med-
før af stk. 1«.
L 64b - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
2124757_0003.png
3
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med und-
tagelse af EL):
4)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 18 d, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 18 e.« til: »§ 18 e, 1.
pkt.««
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12]
5)
I det under
nr. 11
foreslåede
§ 18 d, stk. 4,
ændres i
3.
pkt.
»§ 5, stk. 1, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.«
til: »rentelovens § 5, stk. 1.«
[Ændret lovhenvisning]
Til § 4
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af
udvalget:
6)
I
stk. 1
udgår »2 og«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med und-
tagelse af EL):
7)
I
stk. 1
udgår »og 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
8)
Stk. 3
udgår.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
[Ændret ikrafttræden]
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af
udvalget:
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 4
9)
I
stk. 1
udgår »og 3«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene for-
slag (A) vedrører kommunalt ejede forsyningsvirksomhe-
ders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndig-
hedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug
af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse
m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v. Det
andet lovforslag (B) vedrører ophævelse af fradragsret for
renter af fordringer under inddrivelse.
Til nr. 2
Det foreslås med ændringsforslaget, at den i lovforslaget
foreslåede regel i § 1 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige får en ændret affattelse, så det i § 1 b, stk.
2, 1. pkt., bestemmes, at det altid skal være muligt for en
kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der har valgt privat
inddrivelse, at kunne overgå til offentlig inddrivelse, og at
en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der har valgt of-
fentlig inddrivelse, tilsvarende skal kunne overgå til privat
inddrivelse, idet der dog skal være gået mere end 3 år fra
den dag, hvor det kan lægges til grund, hvilken form for ind-
drivelse – offentlig eller privat – der skal gælde for forsy-
ningsvirksomhedens fordringer.
Forslaget skal således muliggøre et løbende til- og fra-
valg af privat inddrivelse.
Henvisningen til den dag, hvor det kan lægges til grund,
hvilken form for inddrivelse – offentlig eller privat – der
skal gælde for den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds
fordringer, er et ordlydsvalg, der skal muliggøre, at også
kommunalt ejede forsyningsvirksomheder, der ikke senest
den 1. juli 2020 har meddelt restanceinddrivelsesmyndighe-
den, at den har valgt privat inddrivelse og derfor er forblevet
hos den offentlige inddrivelse via restanceinddrivelsesmyn-
digheden, foreslås at skulle have mulighed for at vælge pri-
vat inddrivelse. Et sådant valg af privat inddrivelse vil for en
sådan kommunalt ejet forsyningsvirksomhed derfor kunne
ske, når der er gået mindst 3 år fra den 2. juli 2020, som er
den dag, hvor det med sikkerhed vides, om en kommunalt
ejet forsyningsvirksomhed, der allerede ved lovens ikraft-
træden den 1. januar 2020 havde retsevne, har besluttet sig
for at forblive hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Kom-
munalt ejede forsyningsvirksomheder vil således til og med
den 1. juli 2020 kunne meddele restanceinddrivelsesmyn-
digheden, at de vælger privat inddrivelse af deres fordringer,
jf. den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1,
2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det
foreslås, at en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der er
forblevet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med den
foreslåede regel i ændringsforslaget skal kunne vælge privat
inddrivelse ved at give restanceinddrivelsesmyndigheden
meddelelse herom den 3. juli 2023 eller senere.
Et kommunalt ejet forsyningsselskab, der opnår retsevne
den 1. april 2020, vil med den i lovforslaget foreslåede regel
i § 1 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige senest den 1. oktober 2020 skulle give restan-
ceinddrivelsesmyndigheden meddelelse om et valg af privat
inddrivelse, for at valget er gyldigt. Er der ikke givet restan-
ceinddrivelsesmyndigheden nogen meddelelse, vil det den 2.
oktober 2020 kunne lægges til grund, at den kommunalt eje-
de forsyningsvirksomhed er forblevet under den offentlige
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og den
kommunalt ejede forsyningsvirksomhed vil derfor med den
foreslåede regel i ændringsforslaget kunne vælge privat ind-
drivelse ved at give restanceinddrivelsesmyndigheden med-
delelse herom den 3. oktober 2023 eller senere.
Meddelelsen af et valg efter den i ændringsforslaget fore-
slåede regel i § 1 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige vil indebære, at lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige med virkning fra restanceinddrivelses-
myndighedens modtagelse af meddelelsen ikke skal gælde
for opkrævning og inddrivelse af fordringer, for hvilke den
L 64b - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
2124757_0004.png
4
seneste rettidige betalingsdag er dagen for modtagelsen af
den nye meddelelse eller senere.
Hvis den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds valg
efter den i ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i § 1 b,
stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
går ud på at forlade den offentlige inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, foreslås det, at det i § 1 b, stk.
2, 2. pkt., bestemmes, at renter og gebyrer, der vedrører for-
dringer, der allerede er eller har været overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, fordringer, som sådanne geby-
rer vedrører, og opskrivningsfordringer til disse fordringer,
ikke omfattes af et valg efter 1. pkt.
Der er tale om samme afgrænsning som den, der er fore-
taget i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk.
1, 4. pkt., om et førstegangsvalg af privat inddrivelse inden
for den tidsfrist, der foreslås i § 1 b, stk. 1, 2. pkt.
Hvis den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds valg
efter den i ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i § 1 b,
stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
derimod går ud på at forlade den private inddrivelse, som
tidligere er valgt af forsyningsvirksomheden, og i stedet
overgå til den offentlige inddrivelse via restanceinddrivel-
sesmyndigheden, foreslås det, at det i § 1 b, stk. 2, 3. pkt.,
bestemmes, at renter af fordringer, for hvilke den kommu-
nalt ejede forsyningsvirksomhed tidligere har valgt at loven
ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse, ikke omfat-
tes af et valg efter 1. pkt.
Fordringer, der skal forblive under den private inddrivel-
se, som den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed ønsker
at forlade, vil kunne udløse opkrævningsrenter, der forfalder
til betaling fra og med dagen for restanceinddrivelsesmyn-
dighedens modtagelse af den nye meddelelse om valget af
den offentlige inddrivelse, som den kommunalt ejede forsy-
ningsvirksomhed nu ønsker. Selv om disse opkrævningsren-
ter således har den seneste rettidige betalingsdag på en dag,
der ligger på dagen for den nye meddelelse eller senere, fin-
des det naturligt, at også disse opkrævningsrenter skal for-
blive under den private inddrivelse, som den kommunalt
ejede forsyningsvirksomhed nu ønsker at forlade. I modsat
fald vil restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kunne hånd-
tere den accessoriske forældelse efter forældelseslovens §
23, stk. 2, af sådanne renter, da restanceinddrivelsesmyndig-
heden ikke vil have indsigt i, om den fordring, som renterne
vedrører, under forløbet med den private inddrivelse er bort-
faldet ved forældelse, således at renterne rammes af acces-
sorisk forældelse.
Gebyrer, der alene vedrører sådanne fordringer, der skal
forblive under privat inddrivelse, foreslås også at skulle for-
blive under privat inddrivelse, selv om deres sidste rettidige
betalingsdag indtræder på dagen for restanceinddrivelses-
myndighedens modtagelse af meddelelsen om valget af of-
fentlig inddrivelse eller senere.
Hvis et gebyr derimod ud over at vedrøre en fordring, der
skal forblive under privat inddrivelse, også vedrører en ford-
ring, hvis sidste rettidige betalingsdag indtræder på dagen
for restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af med-
delelsen om valget af offentlig inddrivelse eller senere,
hvorfor denne fordring ved det foretagne valg vil overgå til
offentlig inddrivelse, vil gebyret også overgå til offentlig
inddrivelse, hvis dets seneste rettidige betalingsdag indtræ-
der på dagen for denne meddelelse eller senere. Som følge
af reglen i § 3 B, stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter gebyrer, der modtages af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, efter modtagel-
sen med hensyn til accessorisk forældelse efter forældelses-
lovens § 23, stk. 2, alene anses at vedrøre det hovedkrav,
som gebyret ved overdragelsen oplyses at være knyttet til,
vil der i denne situation ikke være noget problem for restan-
ceinddrivelsesmyndigheden med håndteringen af den acces-
soriske forældelse af gebyret.
Når det ikke i den foreslåede regel i § 1 b, stk. 2, 3. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås at in-
kludere den del af ordlyden i 2. pkt., der vedrører opskriv-
ningsfordringer, skyldes det, at opskrivningsfordringer er en
selvstændig fordringstype, der alene anvendes for fordrin-
ger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
Til nr. 3
Der foreslås med ændringsforslaget en nødvendig konse-
kvensændring i den i lovforslaget foreslåede regel i § 1 b,
stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter
konsekvensændringen, der skyldes den ovenfor foreslåede
regel i ændringsforslag nr. 2, vil de bestemmelser – § 2, stk.
3, 2. pkt., og § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige og rentelovens §§ 9 a og 9 b – der skal finde anvendelse
for fordringer, der er overgået til privat inddrivelse i medfør
af den i lovforslaget foreslåede regel i § 1 b, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, også skulle finde an-
vendelse for fordringer, der er overgået til privat inddrivelse
i medfør af den regel, der foreslås i ændringsforslag nr. 2
ovenfor om den ændrede affattelse af den regel, der i lovfor-
slaget foreslås i § 1 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Konsekvensændringen gennemføres, ved at
ordene »i medfør af stk. 1« udgår af stk. 3.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der i § 18 e i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et 2.
pkt., der bestemmer, at forældelse i sager omfattet af § 18 d,
stk. 2, tidligst kan indtræde, når der er gået 3 år fra den dag,
hvor restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse blev truf-
fet.
Det foreslåede 2. pkt. skal modificere den gældende be-
stemmelse i § 18 e, hvorefter forældelsesfristen for tilbage-
betalingskrav, som fysiske og juridiske personer måtte have
som følge af en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt
sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med
den 7. september 2015, vedrørende fordringer under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, løber fra den 8.
september 2015.
I § 18 d, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige er det bestemt, at genoptagelse efter 1. pkt. er be-
tinget af, at et krav om tilbagebetaling af det inddrevne eller
modtagne beløb ikke er forældet, jf. § 18 e.
L 64b - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
2124757_0005.png
5
Hvis der som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12, i § 18 e
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et 2.
pkt., der alene omhandler genoptagelse efter § 18 d, stk. 2,
bør det præciseres i § 18 d, stk. 3, 2. pkt., at henvisningen i
dette punktum til § 18 e alene gælder § 18 e, 1. pkt., da det
foreslåede 2. pkt. ikke skal gælde for sager omfattet af § 18
d, stk. 3.
Til nr. 5
I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der i § 18 d i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en ny
bestemmelse som stk. 4, hvis 3. pkt. bestemmer, at ved op-
gørelsen af beløb, der tilbagebetales efter 2. pkt., vil alene
renter beregnet efter § 5, stk. 1, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v. skulle medregnes.
Ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 blev sidstnævnte
lovs titel ændret til »lov om renter og andre forhold ved for-
sinket betaling (renteloven)«, og det foreslås derfor, at der i
den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 4, 3. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige i stedet henvises til ren-
telovens § 5, stk. 1.
Til nr. 6 og 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om deling af lovforslaget i to forslag, jf. ændringsforslag
nr. 1.
Til nr. 7
I ændringsforslag nr. 7 foreslås en konsekvensændring,
der skyldes ændringsforslag nr. 8 om at lade stk. 3 udgå af
lovforslagets § 4. Dermed skal henvisningen til lovforslagets
§ 4, stk. 3, udgå af lovforslagets § 4, stk. 1.
Til nr. 8
I lovforslagets § 4 foreslås i stk. 3, at skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3 om en nød-
vendig konsekvensændring i § 125, stk. 4, 3. pkt., i den nye
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7.
maj 2019, der træder i kraft den 1. januar 2020, hvor den
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, samtidig op-
hæves.
Konsekvensændringen går ud på, at henvisningen i §
125, stk. 4, 3. pkt., i den nye lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1.
pkt.
Når § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019 træ-
der i kraft, bliver den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2,
til § 18 a, stk. 7.
Ifølge § 9, stk. 2, i lov nr. 1110 af 13. november 2019
fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af
bl.a. § 1, nr. 18. Det er besluttet, at § 1, nr. 18, skal træde i
kraft den 17. december 2019.
Frem for at udstede en bekendtgørelse, der i medfør af
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3, fast-
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3 til den 1. januar
2020, som er ikrafttrædelsestidspunktet for både den foreslå-
ede ændringslov, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og den nye lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at stk. 3 ud-
går af lovforslagets § 4. Dermed vil den regel, der foreslås i
lovforslagets § 3, være omfattet af ikrafttrædelsesbestem-
melsen i § 4, stk. 1, om ikrafttrædelse den 1. januar 2020.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2019 og var
til 1. behandling den 21. november 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 5. december 2019 foretaget en teknisk gennemgang
af dele af lovforslaget over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 3. september
2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 34,
folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 15. november 2019
sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)
fmd.
Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
L 64b - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019
2124757_0006.png
6
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
nfmd.
Torsten Schack Pedersen (V)
Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1