Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
2120528_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019-3365
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse,
restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af
privat inkassator til inddrivelse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af
fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på
inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 25. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 64a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, til skatteministeren
2120528_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget inddrivelsesrenten vil skulle nedsættes for at gøre
lovforslaget provenuneutralt.?
Svar
Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter
skønnes med stor usikkerhed at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 175 mio. kr.
årligt fra 2020 og i varig virkning. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt merpro-
venu på ca. 135 mio. kr. fra 2020 og i varig virkning.
Provenuvirkningen tager primært udgangspunkt i personers oplysninger på årsopgørelsen
om fradrag for renter, der påløber fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden.
Skatteværdien af fradraget for de berørte personer skønnes at være ca. 30 pct., mens skat-
teværdien for selskaber udgør 22 pct. Den gennemsnitlige skatteværdi skønnes dermed at
udgøre ca. 28 pct.
Inddrivelsesrenten er en simpel årlig rente, som svarer til Nationalbankens officielle ud-
lånsrente på aktuelt 0,05 pct. med et tillæg på 8 pct. En provenuneutral nedsættelse af ind-
drivelsesrenten vil med en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 28 pct. som udgangspunkt in-
debære, at tillægget til inddrivelsesrenten skal nedsættes med ca. 2,3 pct.-point. En for-
ventning om et højere fremtidigt renteniveau trækker imidlertid i retning af, at en prove-
nuneutral nedsættelse af tillægget skal være større end de 2,3 pct.-point.
En nedsættelse af tillægget til inddrivelsesrenten vil imidlertid have en anderledes prove-
nuprofil end en ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter. Nedsættes tillægget
med fx 3 pct.-point i 2020, vil det medføre en stor ekstraordinær afskrivning af restancer i
statsregnskabet i 2020 på i størrelsesorden én mia. kr. Det skyldes, at restancer i statsregn-
skabet opgøres til kursværdi, hvor værdien reguleres til nutidsværdien af de forventede
fremtidige indbetalinger fra restanterne.
Til at opgøre restancernes kursværdi anvendes Skatteministeriets kursværdimodel. Kurs-
værdimodellen beregner kursværdien af den eksisterende restancemasse på baggrund af
den enkelte skyldners gæld og indkomst samt en lang række antagelser, herunder en ind-
drivelsesperiode på 20 år, en konstant betalingsevne og en diskonteringsrente på 4,5 pct.
Derudover forudsættes det, at alle inddrivelsesredskaber er til rådighed, og at alle fordrin-
ger er retskraftige.
Stigningen i afskrivningerne på ca. én mia. kr. i 2020 svarer dermed til den modelbereg-
nede reduktion i nutidsværdien af de kommende 20 års inddrevne beløb - for så vidt an-
går den eksisterende restancemasse. Ud over virkningen i 2020 af den eksisterende restan-
cemasse, vil nedsættelsen af inddrivelsesrenten også medføre en lavere kursværdi af de
fremtidige restancer.
Side 2 af 3
L 64a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, til skatteministeren
2120528_0003.png
Det bemærkes, at virkningen på statsregnskabet ikke er den samme som virkningen på
nationalregnskabet. Den lavere kursværdi af de eksisterende og fremtidige skatte- og af-
giftsrestancer forhøjer afskrivningerne af skatter og afgifter og dermed kapitaloverførs-
lerne af ikke-indbetalte skatter og afgifter, som i nationalregnskabet indgår i den offentlige
saldo. Afskrivninger af andre offentlige restancer end skatte- og afgiftsrestancer indgår
derimod i nationalregnskabet under den offentlige forvaltnings finansielle aktiver og pas-
siver. Det betyder, at den lavere kursværdi af andre offentlige restancer end skatter og af-
gifter ikke direkte forværrer den offentlige saldo.
I forbindelse med en provenuneutral nedsættelse af tillægget til inddrivelsesrenten, skal
der også tages stilling til, hvordan fordringshavernes rentetab håndteres.
Side 3 af 3