Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
2120530_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019-3365
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt
ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-
dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-
velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt
forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 2. december 2019.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
L 64a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor mange ekstra inddrivelsesomkostninger skyldnere i værste fald vil kunne blive pålagt, til skatteministeren
2120530_0002.png
Spørgsmål
Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”Skyldnere, hvis forsyningsvirksomhed
har valgt privat inddrivelse, vil derfor kunne være omfattet af såvel offentlig som privat
inddrivelse for forsyningsvirksomheders fordringer mod skyldneren, da de fordringer, der
er eller har været under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås at
skulle forblive under offentlige inddrivelse, ligesom skyldneren kan have gæld, der ligele-
des inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Sådanne skyldnere vil derfor kunne
opleve øgede inddrivelsesomkostninger.” Ministeren bedes redegøre for, hvor mange eks-
tra inddrivelsesomkostninger skyldnere i værste fald vil kunne blive pålagt.
Svar
Det er korrekt, at en skyldner vil kunne opleve øgede inddrivelsesomkostninger, hvis det
kommunalt ejede forsyningsselskab vælger at overgå til privat inddrivelse.
De skyldnere, som er tilknyttet et kommunalt ejet forsyningsselskab, der har valgt privat
inddrivelse, vil kunne have gæld til forsyningsselskabet, hvoraf den ene del skal inddrives
af Gældsstyrelsen, mens den anden del skal inddrives privat. Dertil kommer, at skyldne-
ren kan have anden gæld til det offentlige, f.eks. skattegæld eller daginstitutionsrestancer,
der under alle omstændigheder vil være omfattet af den offentlige inddrivelse via Gælds-
styrelsen.
Den gæld, der skal inddrives af Gældsstyrelsen, vil kunne påføre skyldneren visse inddri-
velsesomkostninger, f.eks. et gebyr på 140 kr. for udsendelse af en rykker eller 300 kr. for
iværksættelse af lønindeholdelse. Hvis skyldnerens forsyningsselskab vælger at blive hos
den offentlige inddrivelse, vil alle forsyningsselskabets fordringer kunne inkluderes i de
inddrivelsesindsatser, som Gældsstyrelsen gennemfører. Vælger skyldnerens kommunalt
ejede forsyningsselskab derimod privat inddrivelse, vil det indebære, at skyldneren kan
opleve både at skulle betale de inddrivelsesomkostninger, som den offentlige inddrivelse
kaster af sig, og de inddrivelsesomkostninger, som den privat inddrivelse kaster af sig.
Dermed kan den samlede regning for skyldneren være større, end hvis det kommunalt
ejede forsyningsselskab havde valgt at blive hos den offentlige inddrivelse.
Det vil afhænge af det konkrete tilfælde, hvad en skyldner vil kunne blive pålagt at betale i
inddrivelsesomkostninger i de situationer, hvor et forsyningsselskab har valgt privat ind-
drivelse. Det skyldes, at det er fogedretten, der afgør, hvilke udenretlige og indenretlige
inddrivelsesomkostninger skyldneren vil skulle betale i den private inddrivelse via foged-
retten. Jeg kan derfor ikke redegøre for, hvor mange ekstra inddrivelsesomkostninger der
i værste fald vil kunne være tale om for en skyldner i den situation.
Side 2 af 2