Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 56 Bilag 1
Offentligt
2104777_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Sofie Bøge
Koordineret med
Høringsnotat
over
Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
(Sikring af borgernes retsstilling ved indgåelse af aftaler med foreninger og
private virksomheder om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger
efter §§ 95 og 96 i lov om social service m.v.)
Sagsnr.
2019 - 5550
Doknr.
138112
Dato
13-11-2019
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev den 27. august 2019 sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, DUOS, 3F
–
Fagligt Fælles
Forbund, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA
–
Fag og Arbejde,
HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
LOBPA, Olivia Danmark A/S, Rigsrevisionen, Sjældne Diagnoser, Socialtilsyn
Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og
ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet - DUKH, Handicapbranchen Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, KL, LOBPA, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt,
Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets
egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,
ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget
følgende ændringer efter høringsrunden.
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0002.png
Der indføres et nyt stykke til socialtilsynslovens § 18 b, hvorefter socialtilsynet
underretter alle kommuner om ophør af godkendelse.
Bemærkningerne til lovforslaget er blevet præciseret, så det fremgår hvilken
betydning, det vil have for borgeren/tilskudsmodtageren og foreningen eller den
private virksomhed, at aftalen ikke er bindende for borgeren/tilskudsmodtageren.
3. Høringssvarene
Ankestyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet -
DUKH, Institut for Menneskerettigheder, Socialtilsyn Nord
har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv
bakker op om lovforslaget og henviser i øvrigt til høringssvaret fra
Handicapbranchen Danmark.
Datatilsynet
har nogle bemærkninger, som gennemgås nedenfor.
Handicapbranchen Danmark,
som er en brancheforening for virksomheder og
foreninger, der leverer ydelser og tilbud til mennesker med fysisk og psykisk handicap,
bakker op om lovforslaget og intentionen om at styrke borgernes retsstilling.
KL
støtter lovforslaget, men har nogle bemærkninger, som behandles nedenfor.
LOBPA
er positive over for lovforslaget.
Socialtilsyn Hovedstaden
har afgivet bemærkninger til den del af lovforslaget, som
vedrører kommunalbestyrelsens udbetaling af tilskud til foreninger og private
virksomheder, som er godkendt af socialtilsynet. Bemærkninger behandles nedenfor.
3.1.
Borgerens retsstilling
KL
bemærker, at det med lovforslaget bliver borgeren, som den svage part, der bliver
pålagt et ansvar i forhold til, at en forening eller privat virksomhed kan dække sig ind
under, at de havde gjort borgeren bekendt med, at de ikke var godkendt eller ikke
blevet re-godkendt.
KL foreslår, at lovforslaget ændres, hvorefter sætningen ”og hvis
foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt har gjort borgeren
bekendt med dette” i § 1 udelades.
Supplerende eller alternativt foreslår KL, at lovforslaget præciseres, så det tydeligt
fremgår af loven, at en forening eller privat virksomhed, der varetager
arbejdsgiveropgaver for en tilskudsmodtager, først kan indgå en aftale med en borger,
når foreningen eller den private virksomhed skriftligt har informeret
tilskudsmodtageren om, hvorvidt foreningen eller virksomheden er godkendt af
socialtilsynet.
Endelig foreslår KL, at det beskrives tydeligere i lovforslaget, hvilke konsekvenser det
har for borgeren og for kommunen, hvis en borger indgår en aftale med en forening
eller privat virksomhed, som har gjort borgeren opmærksom på, at foreningen eller
virksomheden ikke er godkendt.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
En aftale om overførsel af tilskud, som indgås mellem borgeren/tilskudsmodtageren
og foreningen eller den private virksomhed, er en privatretlig aftale. Dette ændres ikke
med lovforslaget, ligesom der ikke ændres på, hvilken part der skal løfte bevisbyrden.
2
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0003.png
Derfor vil en ugyldighedsvurdering af en aftale, hvor den ikke-godkendte forening eller
private virksomhed påstår at have gjort borgeren bekendt hermed, skulle baseres på
de aftaleretlige regler samt på forhold og betingelser, som er aftalt mellem de to
aftaleparter. Således vil vurderingen skulle foretages på subjektivt grundlag, som
lovforslaget ikke ændrer ved.
For så vidt angår det anførte om skriftlig information, er det ligeledes ministeriets
vurdering, at det vil gribe ind i den frie aftaleret, hvis der stilles krav om, hvordan
dokumentationen mellem parterne skal foreligge. Dette vil desuden ikke ændre på, at
det uanset eventuel fastsættelse af formkrav vil kræve en bevisførelse. Det har ikke
været intentionen med lovforslaget at ændre på, at både borger og foreningen eller den
private virksomhed er aftaleparter i aftaleretlig forstand.
Det vil fremgå af vejledningen om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance (herefter benævnt vejledningen), hvilke
konsekvenser det vil have for borgeren/tilskudsmodtageren, hvis foreningen eller den
private virksomhed har gjort borgeren/tilskudsmodtageren bekendt med, at denne
ikke er godkendt.
KL’s bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
Det vil fremgå af
vejledningen, hvordan borgeren skal forholde sig, hvis han eller hun havde kendskab
til foreningen eller den private virksomheds manglende godkendelse.
3.2.
Procedurer ved ophør af godkendelser
KL
foreslår, at procedurerne for, hvordan borgeren og kommunen skal forholde sig,
hvis en tidligere godkendt forening eller privat virksomhed fratages deres godkendelse
af socialtilsynet, beskrives nærmere i lovforslaget.
Endvidere foreslår KL, at lovforslaget også præciserer, hvilke procedurer borgere,
kommuner, foreninger og private virksomheder skal følge, når/hvis foreningen eller
virksomheden opnår en re-godkendelse.
KL bemærker endvidere, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke ansættelsesretlige
forhold der vil gælde for borgerens hjælpere, såfremt en forening eller privat
virksomhed bliver frataget sin godkendelse. KL foreslår hertil, at det præciseres,
hvorvidt ordningen bliver betragtet som en virksomhedsoverdragelse.
Herudover bemærker KL, at det bør fremgå af lovforslaget, hvordan borgeren og
kommunen skal forholde sig i de sager, hvor en borger modtager kontant tilskud eller
borgerstyret personlig assistance på betingelse af, at vedkommende overdrager sit
arbejdsgiveransvar. Og i relation hertil anfører KL, at det bør præciseres, hvordan
kommunen skal forholde sig i den mellemliggende periode, indtil borgeren indgår
aftale med en anden forening eller privat virksomhed, og herunder hvor lang tid der
maksimalt bør gå, før borgeren har indgået en ny aftale.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I lovforslagets særlige bemærkninger er det beskrevet, hvilken betydning det vil have
for en ordning, hvor en forening eller privat virksomhed får frataget sin godkendelse
på et tidspunkt, der ligger efter lovens ikrafttræden. Ministeriet anerkender, at der kan
foreligge forskellige situationer og specifikke forhold, der gør sig gældende i
forbindelse med en konkret aftale om overførsel af tilskuddet, som disse
3
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0004.png
bemærkninger ikke tager højde for. I vejledningen vil der så vidt muligt blive taget
højde for de forskellige situationer, der kan opstå.
For så vidt angår forslaget om, at det præciseres, hvorvidt ordningen bliver betragtet
som en virksomhedsoverdragelse, bemærkes det, at lovforslaget ikke ændrer på
gældende ret i forhold til, hvornår der er tale om en virksomhedsoverdragelse. Disse
spørgsmål bør fortolkes i forhold til den konkrete ordning og aftale mellem
borgeren/tilskudsmodtageren og foreningen eller den private virksomhed.
Det kan dog hertil oplyses, at der vil blive udarbejdet et informationsmateriale, som er
henvendt til borgerne, hvori de overordnede regler om virksomhedsoverdragelse i
forhold til en hjælperordning beskrives. Dette informationsmateriale er en del af
udmøntningen af initiativet
om ”Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens
hjælperordninger”, som indgår i den politiske aftale ”Udmøntning af satspuljen for
2019-2022 (Delaftale på børne-
og socialområdet)”, som lovforslaget ligeledes delvist
udmønter. Et af det samlede initiativs delinitiativer indebærer, at der skal udarbejdes
et informationsmateriale, som beskriver, hvad borgeren skal være opmærksom på i
forbindelse med ønsket om at indgå en aftale om overdragelse af arbejdsgiveransvaret.
Det bemærkes i forhold til det anførte om, hvordan kommunen skal handle, hvis
ordningen er bevilget med den betingelse, at borgeren overdrager sit
arbejdsgiveransvar, at dette ikke er en konsekvens af lovforslaget, idet situationen
allerede kan opstå, som reglerne er i dag. Denne situation vil skulle håndteres af
kommunen i samråd med borgeren henset til, at borgeren ikke efterlades med et
udækket hjælpebehov. I en sådan situation vil det skulle afsøges, om der er en
alternativ forening eller privat virksomhed, og hvis ikke dette er en mulighed, må
kommunen på ny vurdere, hvorledes borgeren modtager den nødvendige hjælp og
støtte.
Det bliver præciseret i bemærkningerne, hvordan borgeren og kommunen skal
forholde sig i det tilfælde, at en forening eller privat virksomhed får frataget sin
godkendelse.
KL’s øvrige bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
3.3.
Kommunalbestyrelsens udbetaling af tilskud til en forening eller privat
virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet
Socialtilsyn Hovedstaden
peger på, at der mangler præcisering af
arbejdsgiverrollen, samt hvilke private virksomheder som skal godkendes af
socialtilsynet, herunder en afgrænsning i forhold til nærtstående og udenlandske
virksomheder. Socialtilsyn Hovedstaden peger blandt andet på, at det forhold, at
gældende ret ikke definerer arbejdsgiverrollen tydeligt, herunder i forhold til
ansvarsfordelingen mellem arbejdsleder og arbejdsgiver, giver anledning til tvivl.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I forhold til det anførte om socialtilsynets godkendelse bemærkes, at formålet med
lovforslaget er at sikre, at borgere, der er bevilget en hjælperordning, ikke kommer i
økonomisk klemme, hvis en forening eller privat virksomhed, som ikke er godkendt af
socialtilsynet, får overført tilskud, som de efter reglerne ikke er berettiget til. Formålet
med lovforslaget er således ikke at ændre de gældende regler om socialtilsynenes
godkendelse og tilsyn med foreninger og private virksomheder.
For så vidt angår det anførte om afgrænsningen i forhold til udenlandske
virksomheder, bemærkes det, at hjælp efter serviceloven er betinget af, at modtageren
4
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0005.png
opholder sig her i landet. Dog kan retten til støtte efter servicelovens § 96 bevares
under midlertidige ophold i udlandet. Det følger allerede af de gældende regler, at det
er en betingelse for overførsel af tilskuddet, at foreningen eller virksomheden, som
skal varetage arbejdsgiverfunktionen, er godkendt af socialtilsynet. Dette bevirker, at
hvis en borger, der har en BPA-ordning, ønsker at medbringe ordningen til udlandet,
vil borgeren ikke kunne indgå aftale med en ny forening eller privat virksomhed i
udlandet, hvis ikke denne forening eller private virksomhed er godkendt af
socialtilsynet.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer.
3.4.
Fælles oversigt over foreninger og private virksomheder, som er
godkendt af socialtilsynet
Socialtilsyn Øst
foreslår, at den fælles oversigt bliver offentliggjort på
Tilbudsportalen, hvor de tilbud og plejefamilier, som socialtilsynene har godkendt,
fremgår i dag.
KL
bemærker, at det ikke er nærmere præciseret i lovbemærkningerne, hvad der
menes med ”løbende”, samt hvordan den fælles oversigt skal offentliggøres samt
opdateres af socialtilsynet. KL foreslår, at lovforslaget ændres, så det indgår i
lovforslagets § 2, præcis hvor ofte og/eller i hvilke tilfælde oversigten skal
offentliggøres.
Supplerende foreslår KL, at det tilføjes i lovforslagets § 2, at socialtilsynene skal give
besked direkte til kommunerne ved frakendelser af godkendelser af foreninger og
private virksomheder.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Formålet med offentliggørelsen af den fælles oversigt er delvist, at kommunerne skal
kunne verificere, at de foreninger og private virksomheder, som der udbetales tilskud
til, har den nødvendige godkendelse fra socialtilsynet. Oversigten skal ligeledes kunne
anvendes af de borgere, som ønsker at indgå en aftale med en forening eller privat
virksomhed om overdragelse af arbejdsgiveropgaven.
Af hensyn til borgerne finder ministeriet, at det er mest hensigtsmæssigt, at oversigten
bliver tilgængelig på en platform, som er mere borgerrettet end Tilbudsportalen er i
dag. Desuden vil det også være mest hensigtsmæssigt, at alle relevante informationer i
forbindelse med etableringen af en hjælperordning begrænses til kun at ligge
tilgængeligt få steder.
I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget vil der tillige blive beskrevet i en
bekendtgørelse, hvor oversigten skal offentliggøres, og hvilket indhold oversigten bør
indeholde. At opdateringen af oversigten skal ske løbende betyder, at oversigten skal
redigeres efter behov, dvs. når socialtilsynet har godkendt en ny forening eller
virksomhed, eller har truffet afgørelse om ophør af en godkendelse. Ministeriet er dog
opmærksomt på, at der jo løbende kan ske ændringer af kontaktoplysninger for de
foreninger og private virksomheder, som fremgår af oversigten. I relation hertil må
socialtilsynet vurdere, om der er behov for at opdatere oversigten oftere, end når der
skal tilføjes eller fjernes nye foreninger eller virksomheder.
I forhold til det anførte om en tilføjelse, hvorefter socialtilsynet skal give kommunerne
besked direkte ved frakendelser, bemærkes det, at dette anses for hensigtsmæssigt,
5
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0006.png
idet kommunerne herved kan få direkte besked, som gør det muligt for kommunen at
reagere hurtigt i forhold til udbetalingen af tilskuddet, samt giver kommunen
mulighed for at kontakte borgeren, som skal have afviklet ordningen.
Socialtilsyn Østs bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
De nærmere regler om oversigtens indhold, opdatering og offentliggørelse vil fremgå
af en bekendtgørelse.
Som følge af
KL’s bemærkninger,
er der indføjet en ny tilføjelse til lovforslaget,
hvorefter det indføjes i socialtilsynslovens § 18 b, stk. 4, at socialtilsynet skal
underrette alle kommunerne i tilfælde af afgørelse om ophør af en godkendelse af en
forening eller privat virksomhed.
3.5.
Indholdet af aftalen om overførsel af tilskuddet
Datatilsynet
henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en aftale
om overførsel af tilskuddet ofte vil indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver den
nærtstående, foreningen eller virksomheden påtager sig at udføre for borgeren. Hertil
bemærker Datatilsynet, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven generelt skal overholdes i forbindelse med behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk
databehandling.
Endvidere henviser Datatilsynet til databeskyttelsesforordningens artikel 9, idet der i
forhold til aftalens indeholdende beskrivelse af, hvilke opgaver der skal udføres i
ordningen, kan udelades oplysninger om helbredsforhold.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Lovforslaget ændrer ikke på, hvordan en aftale mellem borgeren eller
tilskudsmodtageren og foreningen eller den private virksomhed skal udformes,
ligesom der ikke stilles krav til indholdet heraf. En sådan aftale vil fortsat være en
privatretlig aftale, hvor parterne skal blive enige om aftalens indhold.
I vejledningen findes et kort vejledende afsnit om indholdet af en aftale om overførsel
af tilskuddet. Herunder vil kunne tilføjes, at reglerne i såvel
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal overholdes i forbindelse
med behandlingen af personoplysninger.
Det bemærkes, at der som en del af udmøntningen af det ovenfornævnte initiativ om
”Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens hjælperordninger”
vil blive
udarbejdet en model for en standardkontrakt, hvori borgeren og foreningen og den
private virksomhed gøres opmærksom på, at reglerne om databeskyttelse skal
overholdes.
Som følge af Datatilsynets bemærkninger vil der blive tilføjet et kort afsnit om
overholdelse af reglerne om databeskyttelse i vejledningen under afsnittet om
indholdet af aftalen.
3.6.
Lovens ikrafttrædelse
KL
bemærker, at det er bekymrende, at gyldigheden af en aftale om overførsel af
tilskud, som er indgået inden lovens ikrafttræden mellem en borger og en forening
eller privat virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet, men som senere får frataget
6
 L 56 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104777_0007.png
sin godkendelse, skal behandles efter de hidtidige regler. KL foreslår, at dette ændres,
og at der eventuelt indføres en overgangsordning, som eksempelvis kunne være en
pligt for kommunen om at oplyse borgeren om regelændringen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Efter ministeriets opfattelse bør aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden,
behandles efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået.
Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger betyder det, at spørgsmål om en aftales
gyldighed skal vurderes på baggrund af de erstatningsretlige og aftaleretlige regler.
På denne måde vil der blive taget hensyn til de eventuelle forventninger, som borgere
og foreninger og private virksomheder måtte have til aftaleindgåelsen og virkningerne
heraf på tidspunktet for aftalens indgåelse. Dog skal det hertil bemærkes, at det følger
af gældende regler, at tilskud kun kan overføres, hvis foreningen eller den private
virksomhed er godkendt af socialtilsynet.
KL’s bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
7