L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55 Bilag 1
Offentligt

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Re: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og

lov om valg af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, Sagsnr. 219-1635

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet værdsætter muligheden for at

fremsætte kommentarer til dette lovforslag, således som instituttet blev anmodet om

ved høringsbrevet af 23. september 2019.

Instituttet finder, at lovforslaget i alt væsentligt er en adækvat respons på den situa-

tion, der opstod før det seneste folketingsvalg, hvor to nye partier i forbindelse med

indsamling af vælgererklæringer var i stand til at omgå den foreskrevne fremgangs-

måde. Instituttet har derfor ikke mange bemærkninger til det foreliggende udkast til

forslag til lov.

Instituttet har dog to bemærkninger angående procedure for påmindelse og gyldig-

hedsperiode.

Der er som bekendt forskellige opfattelser af behovet for en såkaldt eftertænksom-

hedsperiode, men instituttet tager til efterretning, at der stort set er politisk enighed

om, at en mindre tidsmæssig afstand mellem støttetilkendegivelsen og den egentlige

vælgererklæring er ønskværdig. I den forbindelse bemærker instituttet dog med un-

dren, at det ikke af forslaget (§§ 1-2, stk. 8) fremgår klart og tydeligt, at den nugæl-

dende procedure angående påmindelse fastholdes. Ifølge den nuværende procedure

modtager en vælger, der har afgivet en støtteerklæring til en nyt parti, efter syv dage

en digital påmindelse om, at det nu er muligt at indsende den egentlige vælgererklæ-

ring. Uanset problemerne forud for folketingsvalget i 2019, anser instituttet påmin-

delsen for en god og rimelig foranstaltning, der nemt og smidigt kan bidrage til, at

vælgeren ikke glemmer at indsende vælgererklæringen, hvilket måske ville kunne ske

utilsigtet for nogle. Hermed opnås balance mellem behov for eftertænksomhed og ri-

siko for forglemmelse. Institut for Statskundskab skal derfor foreslå, at påmindelses-

elementet i den nuværende procedure fastholdes og ekspliciteres i det foreliggende

lovforslag.

Gyldighedsperioden for vælgererklæringer foreslås fortsat at skulle være 18 måneder.

Instituttet foreslår dog, at det overvejes at ændre gyldighedsperioden for vælgerer-

klæringerne, så den bliver parallel til gyldighedsperioden for partianmeldelser, altså

”til førstkommende folketingsvalg, dog mindst 18 måneder”. Begrundelsen

herfor er,

Institut for Statskundskab

Peter Munk Christiansen

Professor, Institutleder

Dato: 12 Oktober 2019

Direkte tlf.: 8716 5685

Fax: 86139839

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/pmc@ps

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/2

Institut for Statskundskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 7

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8613 9839

E-mail: [email protected]

ps.au.dk/

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

at der med den nuværende formulering vil kunne opstå situationer, hvor vælgerer-

klæringer, der er afgivet tidligt i en valgperiode, vil kunne miste deres gyldighed in-

den det følgende folketingsvalg, hvor det nye parti håber at kunne blive anmeldt og

stille op. Nogle vælgere vil altså risikere på ny at skulle indsende vælgererklæringer,

og partiet vil kunne opleve, at antallet af gyldige vælgererklæringer faktisk falder fra

dag til dag! Så instituttet finder, at det vil være rimeligt med en sådan ændring af væl-

gererklæringernes gyldighedsperiode.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Peter Munk Christiansen

Professor, institutleder

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

18. oktober 2019

J.nr. 2019-11-0281

Dok.nr. 136453

Sagsbehandler

Marie Christiansen

Høring over udkast til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Ved brev af 23. september 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

Det fremgår af udkastet, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer bør ændres og

som noget nyt skal foregå ved brug af et portalsystem. Datatilsynet har noteret sig, at det di-

gitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet skal tilvejebringe, på nuværende tids-

punkt er under udvikling, og at ministeriet vil tilrettelægge udviklingen af systemet i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at de nærmere regler for funktionaliteten, udformnin-

gen og anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse på bag-

grund af de foreslåede i bemyndigelsesbestemmelser i udkastets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 5,

hvorefter social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den omhand-

lede digitale løsning.

Datatilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og an-

dre generelle retsforskrifter i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. data-

beskyttelseslovens § 28.

Det fremgår af pkt. 3.1.2.14. i de almindelige bemærkninger, at Social- og Indenrigsministe-

riet foranlediget af lovforslaget vil behandle personoplysninger i forbindelse med vælgeres af-

givelse af støtte- og vælgererklæringer samt i forbindelse med anmeldelse af partier.

Det fremgår endvidere, at behandling af følsomme oplysninger i form af personers politiske

overbevisning, omfattet af forbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, vil blive

behandlet i medfør af undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra a om samtykke.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at et samtykke efter databeskyttelsesforord-

ningen skal opfylde en række betingelser for at være gyldigt. Ved et samtykke forstås en-

hver, frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved den registre-

rede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører

den pågældende, gøres til genstand for behandling, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

tikel 4, nr. 11. Det er også et krav, at den registrerede inden der gives samtykke oplyses

om, at samtykket kan trækkes tilbage, og at det skal være lige så let trække sit samtykke

tilbage som at give det, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Et samtykke efter databeskyttelsesforordningen skal således bl.a. være frivilligt. Et

samtykke anses ikke for at være frivilligt, hvis den registrerede ikke har et reelt eller frit

valg. Social- og Indenrigsministeriet bør overveje, om manglende afgivelse af et samtykke

vil kunne medføre negative konsekvenser for de registrerede, som ikke ønsker at give

samtykke, da et samtykke i bekræftende fald ikke kan anses for afgivet i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningen.

I forlængelse heraf bør Social- og Indenrigsministeriet endvidere være særlig opmærk-

som på, om der foreligger et ulige forhold mellem ministeriet og den registrerede. Et

samtykke anses normalt ikke for at være afgivet frivilligt, hvis der er en klar skævhed mel-

lem den registrerede og den dataansvarlige. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den data-

ansvarlige er en offentlig myndighed.

Social- og Indenrigsministeriet bør desuden være opmærksom på, at den registrerede på

et hvilket som helst tidspunkt skal kunne trække sit samtykke tilbage.

Hvis en registreret

tilbagekalder sit samtykke, skal den dataansvarlige som udgangspunkt ophøre med at be-

handle oplysninger om den pågældende. Det gælder dog kun oplysninger, der er behandlet

på grundlag af samtykke.

På baggrund af ovennævnte betingelser for behandling af personoplysninger på bag-

grund af samtykke – og beskrivelsen af behandlingsaktiviteterne i udkastet til lovforslag –

er det samlet set Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at behandling af følsomme oplys-

ninger på baggrund af samtykke, i den omhandlede sammenhæng, vil være uhensigts-

mæssigt. Datatilsynet henstiller på den baggrund, at Social- og Indenrigsministeriet over-

vejer at basere behandlingen af følsomme oplysninger på en anden undtagelse i databe-

skyttelsesforordningens artikel 9.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at:

”Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort, med-

mindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem sin

underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt som repræsentant

for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har

repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentlig-

gjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt

et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg/Europa-Parlamentsvalg, at navnet på

indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet of-

fentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må ansøgeren henvises til at tilbage-

kalde ansøgningen om godkendelse. Partiindehaverens samtykke til offentliggørelse af ved-

kommendes navn i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte So-

cial- og Indenrigsministeriet at offentliggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der

kræves, vil der skulle meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som

følge af, at ansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøg-

ningen, jf. § 3, stk. 3, 3. pkt.”

Side 2 af 3

I forhold til offentliggørelse af navne på repræsentanter udpeget af partiindehaveren hen-

vises til pkt. 2 ovenfor vedrørende samtykke.

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Om offentliggørelse af navne på partiindehavere fremgår det af bemærkningerne, at

samtykke ikke er nødvendigt. Det står ikke Datatilsynet klart, på hvilket grundlag i data-

beskyttelsesforordningen denne offentliggørelse vil ske. Datatilsynet henstiller, at Social-

og Indenrigsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget anfører, efter hvilken undtagelse

i databeskyttelsesforordningens artikel 9 offentliggørelsen af oplysninger om partiindeha-

vere i portalløsningen vil ske.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, at:

”Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg skal

indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnæv-

net. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjem-

meside

.”

Side 3 af 3

Det står ikke Datatilsynet klart, om Social- og Indenrigsministeriets varetagelse af sekre-

tariatsfunktionen for Valgnævnet udgør en databehandlerkonstruktion eller om Social- og

Indenrigsministeriet og Valgnævnet fungerer som selvstændigt eller fælles dataansvar-

lige. Social- og Indenrigsministeriet bør derfor afklare de databeskyttelsesretlige roller, in-

den der foretages videregivelse/overladelse af personoplysninger.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at en ansøgning

om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal indgi-

ves på en formular (ansøgningsskema), der er godkendt af social- og indenrigsministe-

ren. Det fremgår endvidere, at en sådan ansøgning skal indeholde oplysning om det fulde

navn og personnummer på ansøgeren samt det fulde navn og personnummer på en even-

tuel repræsentant udpeget af ansøgeren.

Henset til at registrerede i en række tilfælde vil skulle angive to personnumre i samme an-

søgningsskema, bør Social- og Indenrigsministeriet ved udformningen af ansøgningsske-

maet og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgningsskemaet tage hensyn til, at uved-

kommende i videst mulige omfang ikke får adgang til personoplysninger om andre perso-

ner.

Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Marie Christiansen

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL +4 5 91 32 57 01

EMTH@HU MA NRIGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/02470 -2

18. OKTOBER 2019

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET

OG LOV OM VALG AF DANSKE MEDLEMMER TIL

EUROPA-PARLAMENTET (NY PROCEDURE FOR

INDSAMLING AF VÆLGER ERKLÆRINGER M.V.)

Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 23. september 2019

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til

Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.).

Med udkastet skabes blandt andet det nødvendige lovgrundlag for, at

der kan udvikles og idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af

vælgererklæringer.

Herudover følger det af udkastet (§ 1 nr. 4 og § 2 nr. 4), at det

fremadrettet kun personer, der har valgret til Folketinget eller Europa-

Parlamentet, kan få godkendt et partinavn med henblik på indsamling

af vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i valg til

henholdsvis Folketing eller Europa-Parlament.

Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed blandt andet, at

adgangen til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i

folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg begrænses til personer over

18 år.

Ministeriet anfører (de almindelige bemærkninger punkt 3.2.3.2), at

formålet med at erklære sig som opstillingsberettiget parti netop må

være at stille op til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet og

dermed at stille sig til rådighed for vælgerne.

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Imidlertid findes der ikke nogen regler om, at partiindehaveren

nødvendigvis skal være den samme som den eller de, der stiller op for

partiet.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at ændringen kan risikere at få

en vis indflydelse på børn og unges demokratiske deltagelse i

forbindelse med nationale og EU-valg. Børn og unge vil således ikke

længere kunne få godkendt et partinavn, uanset der måtte være

personer tilknyttet partiet, som er valgbare, eller den unge selv nærmer

sig alderen for valgbarhed.

Instituttet anbefaler, at:

•

Social- og Indenrigsministeriet overvejer, om der for personer

under 18 år, der ønsker at få godkendt et partinavn med henblik

på at partiet kan blive opstillingsberettiget, kan indlevere en

fuldmagt fra forældremyndighedsindehaveren.

Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2019-1635.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK R ÅDGIV ER

2/2

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Carsten Schürmann

Professor

Center for Information Security and Trust and DemTech

IT University of Copenhagen

Rued Langgaards Vej 7

2300 Copenhagen S

Email:

[email protected]

Phone: +45 26393606

Høringssvar for udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af

vælgererklæringer m.v.)

Vælgererklæringer

are not the same as votes, but they are similar, in particular, when legislating for

and procuring Internet-based technology for collecting either: The main challenge is to protect

public confidence in the Danish electoral process while using Internet-based technologies that may

contain software defects, are vulnerable to cyberattacks, or may be exposed to allegations

undermining the credibility of the results.

International experience has shown the need for legal frameworks that offer provisions to terminate

the use of Internet-based voting systems: The Åland Islands decided in October 2019 (only two

weeks before the election) to abandon Internet voting

citing security concerns, and in 2019

Switzerland

has delayed the introduction of Internet voting as a regular voting channel. The 2019

Swiss federal election is held, for the first time in several years, without offering Internet voting to

Swiss citizens living abroad.

The

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer

til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.),

in short

law

proposal,

prepared by the Ministry of Social Affairs and the Interior, short

the Ministry,

describes

an Internet-based system to collect

vælgererklæringer,

in short

portal system.

The law proposal defines the portal system as the main and only channel to cast

vælgererklæringer.

The paper-based system is abandoned and all

vælgererklæringer

submitted on paper are required to

be registered in the portal system, forcing the Ministry to base all its decision-making solely on the

digital record produced by the portal system without the possibility of double-checking or auditing.

To recover from a portal system outage or a damaging cyberattack, the law proposal defines

provisions allowing the Ministry to discontinue the use of the portal system under special

circumstances

. However, the options for launching fall-back procedures are non-existing or appear

at least severely limited, in particular, because the process of collecting

vælgererklæringer

is a

See https://www.val.ax/nyheter/ingen-rostning-internet

See https://www.bk.admin.ch/bk/en/home/dokumentation/medienmitteilungen.msg-id-75615.html

See page 31 of the law proposal.

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

continuously ongoing process. The portal system may be suspended only after damage has been

done, i.e. the registered

gyldige vælgererklæringer

no longer reflect the

vælgernes

intent.

Overall, we consider the law proposal an improvement over

bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016

that it supersedes, however the lack of provisions mandating mechanisms to maintain or increase

public confidence in the accuracy of the

vælgererklæringer

tallies is problematic and should be

addressed as it is contrary to best practice.

Without such mechanisms in place, the Ministry may

procure a portal system that it may not be able to defend against allegations of having produced an

incorrect result, for example, caused by a programming flaw or a malicious cyberattack. Such a

situation would have a negative impact on the public confidence in the Danish electoral process.

Identified Weaknesses and Recommendations

The law proposal lacks a precise definition of a legally-binding digital and

gyldig vælgererklæring.

Defining a

gyldig vælgererklæring

in terms of what is registered in the portal system is problematic

and ambiguous as there could be several vælgererklæringer registered to the same CPR number due

to programming mistakes or cyberattacks. The law proposal should give a precise, unambiguous,

and self-contained definition of what constitutes a

gyldig vælgererklæring

along the lines of the

following proposal: “ a

gyldig vælgererklæring

is a digital artefact for which it must be possible to

check at any time and without residual doubt, (1) that it was created by a person eligible to cast a

vælgererklæring,

(2) that the

vælgererklæring

has not been withdrawn, and (3) that it was

confirmed twice, at least 7 days apart (eftertænksomhedsperiode).” An additional complexity,

undoubtedly, is the case that a person not registered in the CPR casts a

vælgererklæring,

which also

must be registered in the portal system.

Recommendation 1: The Ministry should add language to define what constitutes a legally-binding,

digital, and gyldige vælgererklæring.

To aid dispute resolution, it may become necessary for the portal system to generate the entire

history of

vælgererklæringer

transactions, including who created them, when they were created, and

when they were withdrawn. This history should be of such quality that it can withstand any

criticism of tempering or modification when used in the court of law or evaluated by experts

, while

also protecting privacy. Therefore,

vælgererklæringer

should never be removed

, only flagged as

udløbet.

Recommendation 2: The Ministry should require that the history of creating and withdrawing

vælgererklæringer must be stored in a “cryptographically secured” and “append-only” format.

A serious weakness of the law proposal is that an illegally introduced

vælgererklæring

(for example

by a person misusing authority, due to a software defect, or a malicious cyberattack) may still be

considered

gyldig,

which, of course, it should not. The law proposal lacks appropriate language to

See Council of Europe Recommendation CM/Rec(2017)5. of the Committee of Ministers to member States on

standards for e-voting. Paragraph 39.

See page 19.

En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale

løsning.

It is possible to define such histories using cryptographic technologies, for example, Merkle trees.

See page 78:

… at systemet automatisk sletter vælgererklæringerne, når gyldighedsperioden er udløbet …

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

require the portal system to be software-independent

which is defined as follows: “A voting

system is software-independent if an undetected change or error in its software cannot cause an

undetectable change or error in an election outcome”. The literature describes several ways of

achieving acceptable levels of software independence, for example, by requiring that the internet

system to be end-to-end verifiable.

9,10

A software-independent system will give others, e.g. experts,

judges, or the public, an alternate way of verifying that the

vælgererklæring

counts are accurate.

Recommendation 3: The Ministry should require the portal system to be software independent.

The case of how to identify and authenticate a person who is not registered in the CPR database is

undefined in the law proposal. Hence it is unclear how to check eligibility of a

vælgererklæring

cast

by such a person, which is contrary to best practice.

Recommendation 4: The Ministry should provide the definition of how to identify all voters (those

registered in the CPR and those who are not) in the portal system.

Privacy relates to protecting the relationship between the identity of the person casting a

vælgererklæring

and the

vælgererklæring

itself. To what extent a

vælgererklæring

is private is

partially addressed in

Section 3.1.2.13. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter

and partially by

databehandleraftaler.

The latter is a very weak security control that could be replaced by

requiring “vælgererklæring privacy” to be defined precisely and unambiguously in the law

proposal. The language should address who is authorized to access personal information contained

within vælgererklæringer (i.e. identity or party) and technical means to protect

vælgererklæring

privacy. The lack of a succinct presentation of

vælgererklæring

privacy may have a negative impact

on participation.

Recommendation 5: The Ministry should provide a definition of vælgererklæring privacy and

require mechanisms to protect it.

We are supportive of plans to evaluate the new portal system periodically, but we underline the

importance of transparency regarding the public dissemination of the evaluation results in line with

the Ministries aspirations

. Not making reports available to the public is a weak security control,

against best practice,

and appears to be in violation with international commitments.

See https://en.wikipedia.org/wiki/Software_independence

See https://en.wikipedia.org/wiki/End-to-end_auditable_voting_systems.

Switzerland requires universal verifiability if the internet voting system should be available for 100% of the

electorate (see https://www.bk.admin.ch/bk/de/home/politische-rechte/e-voting/versuchsbedingungen.html).

See Council of Europe Recommendation CM/Rec(2017)5. of the Committee of Ministers to member States on

standards for e-voting. Paragraph 7.

Section

3.1.2.13

requires the portal system to live up to Danish and EU data protection regulation.

See page 37.

Social- og Indenrigsministeriet vil indgå en databehandleraftale med den leverandør, der skal

drifte den kommende portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer.

See page 16.

Med henblik på at understøtte dette er det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse

væsentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der

knytter sig dertil.

See Council of Europe Recommendation CM/Rec(2017)5. of the Committee of Ministers to member States on

standards for e-voting. Paragraph 31.

See The OSCE/CSCE 1990 Document of the Copenhagen Meeting of the Conference on Human Dimension of

the CSCE, Paragraph 7.6.

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Recommendation 6: The ministry should consider requiring that all documents and artefacts

concerning the portal system are released to the public, including requirement documents, design

documents and source codes, and all subsequent evaluation reports including design reviews,

system reviews and penetration testing reports should be made public.

Other Reflections and Recommendations

In the age of cloud computing, vendors may consider renting servers on the cloud to run the portal

system, which may be located outside Denmark’s jurisdiction. In the case of electoral disputes, this

may introduce additional difficulties for Danish authorities to gain access to evidence.

Recommendation 7: The Ministry could consider requiring that the computer systems necessary to

run the portal system should be accessible to Danish authorities.

The law proposal implicitly provides definitions for

vælgererklæring

privacy and coercion-

resistance.

Vælgererklæring

privacy could be further strengthened to mirror vote privacy, receipt-

freeness

could be added, and coercion-resistance could be extended beyond the 7-day

eftertænksomhedsperiode

to include coercion through family and work place.

Recommendation 8: The Ministry could consider extending the law proposal further by

strengthening existing or adding new requirements, in particular vælgererklæring privacy, receipt-

freeness, and coercion-resistance.

Conclusion

Overall the law proposal is an improvement over

bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016

that it

supersedes. However, contrary to best practice, the law proposal contains a number of weaknesses,

that may put public confidence in the Danish electoral process unnecessarily at risk.

Sincerely yours,

Carsten Schürmann

Receipt freeness refers to a property that would prevent

vælgererklæring

buying and selling. See

https://en.wikipedia.org/wiki/End-to-end_auditable_voting_systems.

Coercion resistance can also be defined to include coercion through family and friends.

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Valgkonsulent Christine Boeskov

Social- og Indenrigsministeriet

Kontoret for Demokrati, Valgenheden

Holmens Kanal 22

1060 København K

28. oktober 2019

KDR/krnio

J.nr. 2019 - 3663

Kære Christine Boeskov

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v. i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har

beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget

efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af

lovforslaget giver på det foreliggende grundlag anledning til følgende

bemærkninger:

Sekretariatet finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet udførligt har

forholdt sig til lovforslagets efterlevelse af principper for digitaliseringsklar

lovgivning og anført en vurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser,

jf. afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet med lovforslaget

bemyndiger Social- og Indenrigsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte

lovforslagets ikrafttrædelsesdato under hensyntagen til usikkerheden om, hvornår

den foreslåede portal til indsamling af vælgererklæringer kan færdiggøres.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af

principperne skal begrundes.

Sekretariatet finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet har forholdt sig

til relevansen af de enkelte principper for lovforslaget og beskrevet, i hvilket

omfang disse er efterlevet samt hvilke øvrige hensyn, der kan begrunde en

fravigelse fra enkelte principper.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 2

Princip #2 om digital kommunikation

Sekretariatet finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet i lovforslaget

inddrager overvejelser om, hvordan borgere, som ikke er digitale, kan gøre brug af

deres demokratiske ret til at støtte et partis opstilling til Folketings- eller Europa-

parlamentsvalg.

Sekretariatet har enkelte kommentarer til princippet om digital kommunikation.

I lovforslaget indgår en model, hvorefter en borger kan anmode om at anvende

den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring alene med

henvisning til, at borgeren er undtaget fra brug af digital post.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler generelt, at myndigheden i forbindelse med

digital selvbetjening foretager en konkret vurdering af, hvad borgeren kan tilbydes

i den givne situation under inddragelse af alle relevante forhold og alternative

muligheder som eksempelvis assistance, medbetjening eller mulighed for at

indgive sin erklæring på anden vis.

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning finder imidlertid, at modellen, hvor

der tages afsæt i undtagelse for Digital Post, i det konkrete tilfælde udgør en

hensigtsmæssig afvejning af hensynet til den enkelte borgers mulighed for at gøre

brug af sine demokratiske rettigheder på den ene side og på den anden side

hensynet til myndighedernes ressourceforbrug samt princippet om digital

kommunikation. Det anbefales dog, at Social- og Indenrigsministeriet overvejer,

om borgere, der

ikke

er fritaget for digital post, kan anvende den papirbaserede

metode af andre grunde.

Sekretariatet tager i øvrigt Social- og Indenrigsministeriets vurdering af

lovforslagets principefterlevelse til efterretning.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar

lovgivning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd

og vejledning.

Med venlig hilsen

Kristoffer Nilaus Olsen

Specialkonsulent

T 4178 6034

E [email protected]

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Valgkonsulent Christine Boeskov

Social- og Indenrigsministeriet

Kontoret for Demokrati, Valgenheden

Holmens Kanal 22

1060 København K

4. november 2019

KDR/MOJAL

J.nr. 2019 - 4494

Høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om valg til

Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet (ny procedure for indsamling af vælgererklæringer

m.v.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 23. september 2019 sendt udkast til forslag

til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet (ny procedure for indsamling af vælgererklæringer

m.v.) i høring.

Styrelsen har i det følgende redegjort for vores overordnede bemærkninger.

Om NemID:



Flere steder i bemærkningerne til ændringsloven anvendes ordvalget

”Ne-

mID”. Da NemID overgår til MitID i 2021, anbefales det, at ordvalget

bør erstattes med udtrykket

”NemID

(eller et fremtidigt elektronisk identi-

fikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i hen-

hold til lovgivning eller offentlig standard fx NSIS)”.

Om Digital Post:



I lovforslaget indgår en model, hvorefter en borger kan anmode om at an-

vende den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring alene

med henvisning til, at borgeren er undtaget fra brug af digital post. Digita-

liseringsstyrelsen anbefaler generelt, at myndigheden i forbindelse med di-

gital selvbetjening foretager en konkret vurdering af, hvad borgeren kan

tilbydes i den givne situation under inddragelse af alle relevante forhold og

alternative muligheder som eksempelvis assistance, medbetjening eller mu-

lighed for at indgive sin erklæring på anden vis. Digitaliseringsstyrelsen fin-

der imidlertid, at den model, som er skitseret i lovforslaget, udgør en hen-

sigtsmæssig afvejning af hensynet til den enkelte borgers mulighed for at

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 2

gøre brug af sine demokratiske rettigheder på den ene side og på den an-

den side hensynet til myndighedernes ressourceforbrug samt princippet

om digital kommunikation. Det anbefales i forlængelse heraf, at Social- og

Indenrigsministeriet overvejer, om borgere, der

ikke

er fritaget for digital

post, kan anvende den papirbaserede metode af andre grunde.



Med hensyn til den generelle anvendelse af begrebet ”E-boks”, anbefaler

Digitaliseringsstyrelsen, at dette i stedet erstattes med betegnelsen ”den of-

fentlige Digitale Post-løsning”.



Digitaliseringsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at det som udgangs-

punkt er obligatorisk for borgere at være tilsluttet Digital Post til kommu-

nikation med det offentlige, medmindre borgeren er fritaget, jf. § 3, stk. 1,

og § 5, stk. 1 og 3. Det kan ses i pkt. 3.2.5.1. i ændringslovforslaget, at det

imidlertid betegnes som en ret for borgere, hvilket bør rettes.



Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at det fremgår af § 1, nr. 5 i lovforsla-

get, at e-mail og Digital Post nævnes som sidestillet. Det skal understreges,

at Digital Post-løsningen er en selvstændig løsning og at der uden for

denne løsning eksisterer andre e-mail løsninger.