Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2110376_0001.png
22. november 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 13. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslaget definerer CFC-indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive, til skatteministeren
2110376_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslaget definerer CFC-
indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance
Directive. Endvidere bedes ministeren
redegøre for, hvorfor man har valgt, at ”royalties eller anden indkomst fra intellektuelle
ejendomsrettigheder” skal forstås så bredt, at en del af indkomsten fra mange varer og
ydelser bliver omfattet af såkaldt ”embedded IP”.
Svar
Skatteundgåelsesdirektivet opstiller minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler med
henblik på at sikre, at alle medlemsstater har værnsregler, der overholder et minimumsbe-
skyttelsesniveau i relation til at hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter akti-
ver
og dermed også den tilhørende indkomst
til lande med lavere beskatning.
Der er med lovforslaget søgt en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er
og fortsat skal være
foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget
baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende
danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-
liggende. En minimumsimplementering, hvor CFC-reglerne i relation til datterselskaber i
EU og EØS kun anvendes på selskaber uden substans, vurderes således at udgøre en væ-
sentlig svækkelse af de gældende CFC-regler.
Samtidig har det ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke
unødigt bør stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt.
I lovforslaget defineres CFC-indkomsten i relation til indkomst fra immaterielle aktiver i
fuld overensstemmelse med ordlyden i skatteundgåelsesdirektivet. Der anlægges således
ikke en bredere fortolkning, end hvad direktivet tilsiger.
Af den danske version af direktivet følger, at CFC-indkomsten
omfatter ”royalties eller
anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder”.
I overensstemmelse med en na-
turlig sproglig fortolkning indebærer dette, at al indkomst fra immaterielle aktiver, uanset
indkomstens formelle fremtræden, skal medregnes. Denne forståelse har endvidere meget
klar støtte i direktivets øvrige sprogversioner.
Dette understøttes endvidere af det internationale arbejde, som ligger forud for direktivet.
Direktivets bestemmelser om CFC-beskatning er i høj grad en udmøntning af anbefalin-
gerne fra OECDs Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) rapport vedrørende hand-
lingspunkt 3.
I BEPS-rapporten bemærkes særskilt til den anbefalede CFC-model, at anden indkomst
fra immaterielle aktiver i visse tilfælde udgør en BEPS-risiko, og at denne anden indkomst
derfor bør medregnes til CFC-indkomsten.
Det er således i overensstemmelse med direktivet ordlyd og formål, at anden indkomst
fra immaterielle aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten.
Side 2 af 3
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslaget definerer CFC-indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive, til skatteministeren
2110376_0003.png
Som nævnt indledningsvist er der ved lovforslaget søgt en balance, hvor det er indgået
som et hensyn at undgå, at værnsreglerne unødigt stiller danske virksomheder dårligere i
konkurrencen. Samtidig med, at lovforslaget sikrer implementering af direktivets udtryk-
kelige krav om, at anden indkomst fra immaterielle aktiver skal medregnes til CFC-ind-
komsten, er det derfor bl.a. også foreslået, at der sker en målretning af reglerne om be-
skatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning i netop de til-
fælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle aktiver faktisk
har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet oparbejdet.
Side 3 af 3