Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2120627_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvorledes reglerne om CFC-beskatning i EU’s skatteundgåelsesdirektiv adskiller sig fra OECD’s standarder for CFC-beskatning, til skatteministeren
2120627_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorledes reglerne om CFC-beskatning
i EU’s skatteundgåelsesdi-
rektiv adskiller sig fra OECD’s standarder fsva.
CFC-beskatning?
Svar
Skatteundgåelsesdirektivet opstiller minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler med
henblik på at sikre, at alle medlemsstater har værnsregler, der overholder et minimumsbe-
skyttelsesniveau i relation til at hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter akti-
ver
og dermed også den tilhørende indkomst
til lande med lavere beskatning.
Som anført i skatteundgåelsesdirektivets præambel er det direktivets formål at fastsætte
fælles regler, der er i overensstemmelse med OECD’s anbefalinger,
og som øger det gen-
nemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning. Derfor er der heller
ikke nævneværdige forskelle mellem OECD’s anbefalinger vedrørende CFC-reglerne
og
de minimumskrav hertil, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet.
Der bør dog nævnes, at det i OECD’s rapport om handlingsplan 5, der behandler CFC-
reglerne, fremhæves, at EU-Domstolens retspraksis skaber særlige udfordringer i relation
til opstilling af robuste CFC-regler,
der gælder for EU’s medlemsstater.
Det skyldes, at så-
danne robuste CFC-regler efter EU-Domstolens praksis ikke kan håndhæves EU-med-
lemsstaterne imellem, medmindre der er tale om datterselskaber uden substans (”kunstige
arrangementer”).
OECD-rapporten anbefaler ikke en bestemt metode til håndtering af denne udfordring,
men det nævnes, at en mulighed kan være at følge den model, der anvendes i Danmark,
hvor CFC-reglerne anvendes ensartet på alle datterselskaber, herunder også datterselska-
ber i Danmark.
Side 2 af 2