Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43
Offentligt
2112598_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med tilhørende bemærk-
ninger, der erstatter lovforslagets tremånedersfrist med en seksmånedersfrist?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at ønsket om at erstatte 3-månedersfristen
med en 6-månedersfrist kun angår den fremadrettede frist for indgivelse af an-
søgning og ikke længden på den bagudrettede overgangsperiode.
Jeg kan i den forbindelse henvise til den politiske forståelse mellem regeringen,
SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, hvorefter de børn, der er kommet i klemme
på grund af integrationsvurderingerne fra 2016 hjælpes ved, at de får 3 måneder
til at ansøge om familiesammenføring ud fra kriterierne i den nye lovgivning, selv-
om deres forældre har været her længere.
Jeg vil dog for en god ordens skyld henlede opmærksomheden på min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 43, der vedrører et ændringsforslag, hvorefter 3-
månedersfristen også erstattes med en 6-månedersfrist for den bagudrettede
overgangsperiode.
Det ønskede ændringsforslag kan herefter se ud som følgende:
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring
med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)
(L 43)
26. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
72 26 87 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17300
1091914
Side
1/3
L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at yde teknisk bistand at udarbejde et ændringsforslag, der ændrer ansøgningsfristen til 6 måneder, til udlændinge- og integrationsministeren
[af […]]:
Til § 1
1)
I undertitlen ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 9, stk. 20,
ændres »3 måneder« til:
»6 måneder«.
[Fristen for indgivelse af ansøgning ændres fra 3 til 6 måneder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og vil indebære, at
lovforslagets undertitel afspejler en frist på 6 måneder for indgivelse af ansøgning
om familiesammenføring med børn.
Til nr. 2
Det foreslås, at fristen for indgivelse af ansøgninger omfattet af lovforslaget æn-
dres fra 3 til 6 måneder.
Ændringsforslaget vil indebære, at et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et
andet land sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson,
kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler herfor, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
hvis der ansøges herom senest 6 måneder efter, at den anden forælder er med-
delt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk ind-
fødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregi-
stret.
2.
Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk
Folkeparti bl.a. om indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøg-
ning. Den aftale ønsker jeg at stå ved.
Jeg mener, at en frist på 3 måneder er en rimelig frist, som også skal ses i lyset af
et ønske om at sikre, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer til
Danmark hurtigt efter forælderen, når barnet ikke allerede har søgt og fået op-
holdstilladelse sammen med forælderen.
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at fristen på 3 måneder er en ansøg-
ningsfrist. Der vil således også være mulighed for at planlægge barnets indrejse,
Side
2/3
L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at yde teknisk bistand at udarbejde et ændringsforslag, der ændrer ansøgningsfristen til 6 måneder, til udlændinge- og integrationsministeren
skolegang mv. på en hensigtsmæssig måde under myndighedernes behandling af
barnets ansøgning om opholdstilladelse. Forælderen kan naturligvis også gøre sig
disse overvejelser allerede inden indgivelse af sin egen ansøgning om opholdstil-
ladelse og under behandlingen heraf.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
3/3