L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring

med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)

31. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august til den 20. september

2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Danmarks

Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp

Ungdom, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Regioner,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsin-

ki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminal-

præventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Råd-

givningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Familieretshuset, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedi-

cinsk klinik (Odense Universitetshospital), Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes

International Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adopti-

o & Sa fu d, La dsfore i ge af Forsvarsadvokater, La dsfore i ge ”Et ar

To forældre”, La dsorga isatio af kvi dekrise e tre LOKK , Melle

folkeligt

Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlæn-

dingenævnet, United Nation Childrens Fund (UNICEF), Work-live-stay southern

denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Socialforvalt-

ningen, Aarhus Erhverv /International Community, 3 F og samtlige byretter.

Sagsbehandler

Niels Rune Brandt

Sags nr.

Akt-id

2019 - 6992

1026781

Side

1/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 20. september 2019 modtaget svar

fra:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet,

Danmarks Arbejdsgiverforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Familieretshuset, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS

Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen og Retspræsidenten for Københavns

Byret på vegne af samtlige byretter.

Der er endvidere efter høringsfristens udløb modtaget svar fra Danes Worldwide,

Dansk Psykolog Forening og Færøernes Landsstyre.

Advokatsamfundet, Danmarks Arbejdsgiverforening, Familieretshuset, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, KL, Præsidenten for Østre Lands-

ret, Rigspolitiet, Udlændingenævnet, Ældresagen og Retspræsidenten for Køben-

havns Byret på vegne af samtlige byretter har oplyst ikke at have bemærkninger til

lovudkastet eller ikke at ønske at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Dette omfatter også bemærkninger

til den almindelige 15-årsgrænse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og 3-

årsreglen for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens

§ 7, stk. 3, i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2.1.

Høringssvarene

Afskaffelse af kravet om vellykket integration

Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Danes Worldwide,

Dansk Psykolog Forening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-

der, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Red Barnet, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter

SOS Racisme

finder det positivt eller tilslutter sig, at kravet om vellykket integration afskaffes.

Side

2/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.

2.2.1.

Indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning

Formålet

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at det ikke fremgår klart, om de nye regler for

familiesammenføring med børn samtidig omfatter den i hjemlandet tilbageblevne

forælder.

Dansk Psykolog Forening

finder det hensigtsmæssigt at flytte fokus på, hvordan

man bedst modtager flygtningebørn frem for en vurdering af det enkelte barn.

Refugees Welcome

anfører, at man i sit arbejde med flygtningefamilier aldrig er

stødt på tilfælde, hvor forældre aktivt modvirker, at barnet præges af danske

værdier og normer ved at lade barnet blive i hjemlandet, bortset fra nogle få sager

om tvungne genopdragelsesrejser. Det er erfaringen, at herboende flygtningefor-

ældre generelt ønsker, at deres børn bliver dygtige til dansk og indgår i den dan-

ske hverdag, men samtidig også ønsker at holde fast i deres egen kultur, så den

ikke bliver glemt.

Røde Kors

finder det positivt, at regeringen med den foreslåede ansøgningsfrist

på 3 måneder ønsker, at børn, som familiesammenføres til herboende, kommer

hertil så tidligt som muligt for at sikre en bedre integration.

Rådet for Etniske Minoriteter

bakker op om formålet om at gøre reglerne klarere

og mere gennemskuelige. Rådet for Etniske Minoriteter er enigt i, at børn og un-

ge, der skal bo i Danmark, så vidt muligt skal have deres opvækst her i landet, og

at det gavner integrationen. Rådet for Etniske Minoriteter mener, at hensynet til

barnets tarv skal være det væsentligste element i disse sager. Det giver god me-

ning at stille et krav om, at børnene ikke bliver for længe i hjemlandet, men at

forældrene hurtigst muligt sørger for, at børnene kommer med til Danmark. Rådet

for Etniske Minoriteter bakker op om at forebygge, at unge mennesker bliver fa-

miliesammenført til et samfund, de ikke forstår eller har kendskab til. Rådet for

Etniske Minoriteter er bekymret for, at det er børnene, der er taberne i disse sa-

ger, og at de bliver ofre for forældrenes misforståede hensyn.

SOS Racisme

ser ikke nogen grund til at indføre en ny 3-månedersfrist for indgi-

velse af ansøgning om familiesammenføring med børn og finder, at den foreslåe-

de regel kun har til formål at mindske indvandringen til Danmark. SOS Racisme

mener, at der i udkastet til lovforslag ikke er anført noget formål med eller over-

vejelser om den foreslåede ansøgningsfrist.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker

–

som det også fremgår af ind-

ledningen i udkastet til lovforslag

–

at lovforslagets formål bl.a. er at udmønte en

aftale indgået i februar 2019 mellem Socialdemokratiet, den daværende V-LA-K-

regering og Dansk Folkeparti om nye regler for familiesammenføring med børn.

Det indgår i aftalen, at ansøgning herom skal indgives senest 3 måneder efter, at

forælderen selv har fået opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde gør

sig gældende. Kravet skal finde anvendelse i tilfælde, hvor barnet og en af barnets

Side

3/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

forældre eller anden fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land. End-

videre indgår det i aftalen, at kravet om en vellykket integration skal afskaffes.

Som det også fremgår af indledningen i lovudkastet, finder regeringen, at det er

naturligt og fornuftigt, at forældre ansøger om at få deres børn her til landet i

umiddelbar tilknytning til eller inden for kort tid efter, at de selv har fået opholds-

tilladelse eller er tilmeldt folkeregistret, og at det vil være bedst for at sikre en

bedre integration af de børn, der skal have en fremtid her i landet, at de kommer

hertil så tidligt som muligt efter, at forælderen, som barnet skal bo sammen med i

Danmark, meddeles opholdstilladelse eller tilmeldes folkeregistret.

Det fremgår også bl.a., at en frist vil betyde klarere og mere gennemskuelige reg-

ler om familiesammenføring med børn, der er lettere at forstå, og som vil føre til

et mere forudsigeligt og ensartet udfald af sagerne. Forældre, der kommer til

Danmark, vil fra starten vide, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker, at deres

børn skal bo her i landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i lyset af nogle høringssvar anled-

ning til at bemærke, at den foreslåede regel om 3-månedersfristen som udgangs-

punkt finder anvendelse på alle børn, når barnet og en af barnets forældre eller

anden fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land, og således ikke kun

børn af udlændinge med opholdstilladelse i Danmark som flygtninge. Det bemær-

kes i den forbindelse, at 3-månedersfristen vil blive fraveget, hvis der foreligger

ganske særlige grunde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endelig, at den foreslåede be-

stemmelse vedrører familiesammenføring med børn og ikke indebærer en ret til

ophold i Danmark for den i hjemlandet tilbageblevne forælder, hvis barnet medde-

les opholdstilladelse i Danmark. Hvis forælderen i hjemlandet ønsker opholdstilla-

delse her i landet, må den pågældende indgive selvstændig ansøgning herom.

2.2.2.

Ansøgningsfristens længde

Amnesty International

anfører, at 3-månedersfristen kommer til at virke som en

unødig stramning af betingelserne for at få familiesammenført et barn til Dan-

mark, og opfordrer til, at 3-månedersfristen fjernes og erstattes af en mere rime-

lig og sagligt begrundet frist, f.eks. 6, 9 eller 12 måneder.

Børnerådet

anbefaler, at fristen gøres længere, da 3 måneder ikke vurderes at

være proportionalt med de overvejelser, som en forælder og et barn må tænkes

at gøre sig i forbindelse med familiesammenføring.

Danes Worldwide

anfører, at en frist på 3 måneder er for kort og bør forlænges til

mindst 6 måneder. En så kort frist giver en utilstrækkelig etableringstid til familier,

som flytter til Danmark fra udlandet. Fristen er desuden uforholdsmæssigt stram i

tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om, hvorvidt den udenlandske part kan

fastholde sit ophold i Danmark, for eksempel som følge af bristede forudsætnin-

ger for familieforholdet. Danes Worldwide mener, at fristen bør harmoneres med

Side

4/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

l.a. ” o i g ho e”-reglen,

hvor opfyldelse af boligkravet kan udskydes i op til 6

måneder, og at ansøgningsfristen derfor bør være mindst 6 måneder.

Dansk Psykolog Forening

finder det positivt, at barnet forenes med forældrene

hurtigst muligt, men det kræver sikkerhed om familieforhold og information om

de lovgivningsmæssige omstændigheder. I forhold til kravet om en frist på 3 må-

neder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn bemærkes,

at det virker meningsfuldt i forhold til barnets tarv, at man som forælder relativt

hurtigt efter, at man selv har fået opholdstilladelse, søger om, at barnet kommer

med.

Red Barnet

anfører, at ansøgningsfristen på 3 måneder er for kort. En ansøgnings-

frist kan være med til at fremme, at forældre hurtigere tager en beslutning om,

hvilken forælder barnet skal bo hos. Modsat risikerer man, at børn forhindres i at

bo sammen med den ene af deres forældre. Red Barnet foreslår, at konsekven-

serne af ansøgningsfristen samt muligheden for undtagelser følges nøje og tilret-

tes, hvis det viser sig, at børn kommer i klemme.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening

SOS Racisme

finder, at fristen på 3 måneder er meget

kort.

Retspolitisk Forening

anfører, at fristen bør ændres til en 6-månedersfrist.

Rets-

politisk Forening anfører endvidere, at fristen for at indgive ansøgning om

op-

holdstilladelse for de grupper, der omfattes af de foreslåede overgangsbestem-

melser, bør forlænges til i hvert fald 6 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at Socialdemokratiet i februar

2019 indgik en aftale med den daværende V-LA-K-regering og Dansk Folkeparti om

at ændre reglerne for familiesammenføring med børn, så der senest 3 måneder

efter, at forælderen selv har fået opholdstilladelse, skal søges om familiesammen-

føring med børn, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende. Samtidig

skal kravet om en vellykket integration afskaffes. Lovforslaget har til formål bl.a.

at udmønte denne aftale, herunder med den nuancering, at hvor forælderen har

dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, skal ansøg-

ningen indgives senest 3 måneder efter forælderens tilmelding til folkeregistret.

Endvidere foreslås særligt regler om udskudt beregning af ansøgningsfristen, når

barnet er født på et senere tidspunkt, samt når de grundlæggende betingelser for

familiesammenføring med et barn tilsiger dette, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 2, litra d og e.

Som det endvidere fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har forælderen i

forbindelse med beslutningen om at flytte til Danmark, herunder under en eventu-

el behandling af sin egen ansøgning om opholdstilladelse, mulighed for at plan-

lægge barnets skolegang og indrejse på en hensigtsmæssig måde. I disse overve-

jelser har forælderen også mulighed for at lade den tid, der går med behandlingen

af barnets ansøgning om indrejse, indgå.

Side

5/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.3.

Udskudt beregning af ansøgningsfrist

Amnesty International

anfører, at forslaget om, at 3-månedersfristen, når foræl-

deren er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter an-

dre bestemmelser end §§ 7 og 8, regnes fra det tidspunkt, hvor forælderen er

meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, betyder, at

barnet kan komme til at vente i en årrække på at blive familiesammenført til sin

forælder i Danmark, hvilket er selvmodsigende i forhold til lovforslagets formål.

Institut for Menneskerettigheder

fokuserer bl.a. på den gruppe af udlændinge,

som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, hvilket især gælder

familiesammenførte til flygtninge. For dem gælder et krav om tidsubegrænset

opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring med børn under 15 år.

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at der i tilfælde, hvor en

flygtning og et særbarn til den familiesammenførte er fra samme land, kan være

uoverstigelige objektive forhindringer for at udøve familielivet i hjemlandet i kraft

af flygtningens beskyttelsesbehov. Institut for Menneskerettigheder anbefaler

derfor, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at Danmarks internationa-

le forpligtelser kan medføre, at kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse skal

fraviges i tilfælde af familiesammenføring til flygtninge.

Retspolitisk Forening

finder, at reglerne om udskudt beregning af ansøgningsfri-

sten i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 20, nr. 1 og 2, vil give mulighed for, at

modtagere af opholdstilladelser kan koncentrere sig om et vellykket integrations-

forløb uden nødvendigvis samtidig at skulle overveje familiesammenføring med

børn. Retspolitisk Forening finder dog samtidig, at reglen i den foreslåede be-

stemmelse i § 9, stk. 20, nr. 3, er uklar. Retspolitisk Forening har forstået reglen

således, at den retter sig til danske statsborgere og statsborgere fra andre nordi-

ske lande, der opholder sig her i landet. Retspolitisk Forening lægger til grund, at

børn af danske statsborgere automatisk har dansk indfødsret uanset fødselssted,

dog med den begrænsning, at barnet kun erhverver dansk indfødsret, hvis det er

født i Danmark, når forældrene ikke er gift, og kun faderen har dansk indfødsret,

hvilket i modsat tilfælde betyder, at 3-månedersfristen regnes fra barnets fødsel.

Retspolitisk Forening bemærker hertil, at fødselsregistreringen i barnets fødeland

næppe altid vil være præcis og pålidelig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til, at udlændinge med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som udgangspunkt først kan få

familiesammenføring med et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, når

den pågældende har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. § 9, stk. 1,

nr. 2, litra d.

Endvidere kan udlændinge med opholdstilladelse meddelt med henblik på midler-

tidigt ophold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8 som udgangspunkt først få

familiesammenføring med et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, når

den pågældende har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 2,

litra e.

Side

6/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

De grundlæggende betingelser for familiesammenføring med børn, der fremgår af

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, foreslås ikke ændret med dette lovforslag. De

foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 20, nr. 1-2, skal sikre et samspil mellem be-

stemmelserne, således at forældre, der ikke opfylder de grundlæggende tidsmæs-

sige betingelser for familiesammenføring med et barn ved meddelelse af egen

opholdstilladelse, også får 3 måneder til at ansøge om familiesammenføring til

barnet fra det tidspunkt, hvor de tidsmæssige betingelser herfor er opfyldt.

Hvis opholdstilladelse ikke kan meddeles, fordi de grundlæggende betingelser i

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt, og det vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser at meddele afslag på opholdstilladelse, vil

der blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har præciseret dette, således at det frem-

går af bemærkninger i det fremsatte lovforslag, at hensynet til Danmarks interna-

tionale forpligtelser kan medføre, at opholdstilladelse til et barn vil skulle medde-

les uanset, at forælderen ikke opfylder de grundlæggende tidsmæssige betingelser

i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d og e. En sådan opholdstilladelse til bar-

net vil skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede

bestemmelse i § 9, stk. 20, nr. 3, retter sig mod alle udenlandske børn uanset for-

ælderens statsborgerskabsforhold. Bestemmelsen har til formål at sikre, at perso-

ner, der får et barn efter lovens ikrafttræden, har 3 måneder fra barnets fødsel til

at indgive ansøgning om familiesammenføring på vegne af barnet, hvis det ønskes

at have barnet boende hos sig her i landet i stedet for hos barnets anden forælder

eller anden fast omsorgsperson i hjemlandet eller et andet land.

Den begrænsning, som Retspolitisk Forening henviser til, vil kun vedrøre børn født

før den 1. juli 2014, idet børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver dansk

indfødsret fra fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk, jf. § 1,

stk. 1, i lov om dansk indfødsret, og således som danske statsborgere ikke behøver

dansk opholdstilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 nedenfor om lovforslagets overgangsbestemmel-

ser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, for så vidt angår en eventuel

upræcis eller upålidelig fødselsregistrering i barnets fødeland, at udlændingemyn-

dighederne i alle sager, hvor en udlænding ansøger om opholdstilladelse, skal

fastlægge udlændingens navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsfor-

hold, jf. herved udlændingelovens § 40 e. I de tilfælde, hvor ansøgningsfristen skal

regnes fra barnets fødsels, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 20, nr. 3, vil

skæringsdatoen for ansøgningsfristens begyndelse derfor være den fødselsdato,

som udlændingemyndighederne har lagt til grund.

Side

7/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.4.

Vejledning om ansøgningsfrist

Bedsteforældre for Asyl

Refugees Welcome

spørger ind til, hvordan det sikres,

at flygtninge vejledes om muligheden for familiesammenføring herunder ansøg-

ningsfristen.

Børnerådet

anbefaler, at meddelelse af opholdstilladelse til en forælder ledsages

af en oplysning om fristen på 3 måneder.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

forudsætter i sin positive

indstilling til udkastet til lovforslag, at den herboende forælder orienteres om

ansøgningsfristen og undtagelsesmulighederne.

Røde Kors

anbefaler, at vejledningspligten for landets kommuner og udlændin-

gemyndigheder skærpes. En skærpet vejledningspligt bør gælde kommunerne

som del af modtagelsen af nye borgere, ligesom en kommunal sagsbehandler bør

vejlede om, hvor borgere kan modtage rådgivning i forbindelse med familiesam-

menføringssager. Røde Kors opfordrer også til en skærpet vejledningspligt for

udlændingemyndighederne i forhold til de grupper, der omfattes af de foreslåede

overgangsbestemmelser.

Rådet for Etniske Minoriteter

henstiller til, at informationsindsatsen over for

forældre øges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der på nyidanmark.dk vil

blive orienteret om, at forældre i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse

til mindreårige børn skal være opmærksomme på, at der gælder en tidsfrist for

indgivelse af ansøgning herom. Der vil på nyidanmark.dk endvidere blive oriente-

ret om overgangsordningerne og om tidsfristen for at ansøge for dem, der efter

overgangsordningerne selv skal indgive ansøgning.

Udlændingestyrelsen vil endvidere i relevante ansøgningsskemaer vejlede om, at

der gælder en tidsfrist for at indgive ansøgning om opholdstilladelse, så forældre,

der ønsker deres børn til Danmark, kan iagttage denne frist.

I de tilfælde, hvor der allerede er indgivet et ansøgningsskema, og hvor ansøgeren

har oplyst at have mindreårige børn, men hvor barnet ikke samtidig har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse, vil Udlændingestyrelsen vejlede om ansøgnings-

fristen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse til forælderen.

Ovennævnte fremgår af det fremsatte lovforslag, jf. pkt. 6 om administrative kon-

sekvenser for borgerne.

2.3.

Fravigelse af ansøgningsfristen

Amnesty International

anfører under henvisning til eksemplerne på tilfælde, hvor

den foreslåede ansøgningsfrist vil skulle fraviges, at udformningen kan føre til en

meget restriktiv praksis med urimelige resultater på linje med afgørelserne efter

de gældende regler. Reglerne burde snarere tage udgangspunkt i, om der er no-

Side

8/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

get, der positivt peger på, at forældrene aktivt har ventet så længe som muligt

med at få barnet/børnene til Danmark. Amnesty International finder det ikke

klart, hvorfor henvisninger til, at barnet har skullet færdiggøre et skoleophold i

hjemlandet, at forælderen har ønsket at finde sig tilrette i Danmark og føle sig

sikker på sit ægteskab, og henvisninger til barnets alder og tilknytning til Danmark

ikke kan føre til, at ansøgningsfristen fraviges.

Børnerådet

mener, at det er helt afgørende, at der i vurderingen af, om 3-

månedersfristen kan fraviges, lægges passende vægt på hensynet til barnets bed-

ste efter Børnekonventionens artikel 3, herunder at eventuel tvivl kommer barnet

til gode.

Danes Worldwide

ser intet ufornuftigt eller forkert i, at man ser et nyt forhold an,

før man beslutter sig for at flytte sig barn til et helt nyt land. Barnet kan for ek-

sempel have behov for at afslutte et skoleforløb, hvilket kan betyde, at barnet skal

forblive i bopælslandet i op til et halvt år.

Dansk Psykolog Forening

anfører, at der bør tages højde for en eventuel efter-

søgningsperiode oven i ansøgningsfristen på 3 måneder, hvis familien er flygtet og

har mistet kontakten under flugten. Er barnet blevet efterladt i hjemlandet, bør

familien genforenes hurtigst muligt. Dette er blandt andet afgørende af hensyn til

barnets udviklingsbetingelser, der kan blive hæmmet, hvis det befinder sig i en

venteposition for længe og risikerer at leve i vedvarende usikkerhed om, hvornår

det skal flytte. Hertil er det vigtigt af integrationsmæssige årsager, idet barnets

sikkerhed om en tilknytning til Danmark vil kunne fremme en stabil integration.

Kravet medfører dog en risiko for, at der ikke bliver en periode, hvor forældre

finder et stabilt livsgrundlag, før de sender bud efter børnene.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

vurderer, at det vil blive meget vanske-

ligt at opnå dispensation for 3-månedersfristen, når den herboende forælder har

haft mulighed for at overholde fristen, da en dispensation vil skulle meddeles

efter en individuel vurdering af baggrunden for, at 3-månedersfristen ikke har

kunnet overholdes. Den herboende forælder vil ikke altid have mulighed for inden

udløbet af 3-månedersfristnen at vurdere, om familielivet her i Danmark vil være

til børnenes bedste, og den herboende forælder er den bedste til selv at foretage

denne vurdering. Foreningen af Udlændingeretsadvokater anbefaler, at der tages

hensyn til en tilvænningsperiode under dispensationsreglerne.

Refugees Welcome

anfører, at der næsten altid er komplicerede forhold i flygt-

ningefamilier, som kan gøre det meget svært at overholde tidsfristen, da de fleste

flygtninge har svært ved at skaffe dokumenter i form af fødselsattester, vielsesat-

tester og identitetspapirer. I perioder kan det være umuligt for den herboende at

holde kontakt med ægtefælle og børn eller at få tilsendt de påkrævede dokumen-

ter. Endvidere kan der være situationer, hvor forældre vurderer, at det er i bar-

nets bedste interesse at blive hos den anden forælder eller hos f.eks. en bedste-

forælder i første omgang, men at denne situation senere kan ændre sig. Refugees

Welcome finder, at de muligheder for at fravige ansøgningsfristen, som er nævnt i

udkastet til lovforslag, ikke tager højde for de nævnte forhold.

Side

9/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

anfører, at hvis barnets forældre er skilt eller separeret og bor i

hvert sit land, kan der være uenighed om, hvor barnet skal bo. Barnet kan også

være i gang med en uddannelse i hjemlandet, som ønskes afsluttet, inden barnet

rejser til Danmark. Desuden vil der være situationer, hvor et barn har det godt i et

andet land hos sin forælder dér, men hvor forholdene ændrer sig, f.eks. at den

anden forælder mister sin indtægt, bolig eller arbejde, eller f.eks. bliver syg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, hvor det fremgår bl.a., at den foreslåede 3-månedersfrist ikke gæl-

der, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler her-

for. Det er ikke muligt fuldstændig udtømmende at angive de tilfælde, hvor der

foreligger sådanne ganske særlige grunde, at 3-månedersfristen kan fraviges, men

det vil navnlig være de tilfælde, hvor det vil være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser at meddele afslag på opholdstilladelse til barnet.

Der er herunder i pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og i be-

mærkningerne til lovforslagets § 1 redegjort for en række situationer, hvor der kan

foreligger sådanne ganske særlige grunde, at 3-månedersfristen fraviges.

Det fremgår således bl.a., at:

”Tilsvarende

skal 3-månedersfristen fraviges, hvis der efter udløbet af 3-

månedersfristen sker grundlæggende ændringer af omsorgsforholdene for barnet i

hjemlandet, som betyder, at barnet i realiteten er uden en forælder eller anden

fast omsorgsperson i hjemlandet.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen eller en anden, der hidtil har været

barnets faste omsorgsperson i hjemlandet, f.eks. en nær slægtning, ikke har været

eller ikke længere er i stand til at tage sig af barnet på grund af dødsfald, sygdom,

handicap, længerevarende frihedsstraf eller lignende. Det kan bl.a. også være

tilfældet, hvis forælderen eller en anden, der hidtil har været barnets faste om-

sorgsperson i hjemlandet, udsætter barnet for overgreb eller vanrøgt m.v., eller

hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet vil blive

eller er blevet tvangsfjernet fra den anden forælder eller den faste omsorgsperson,

som barnet hidtil har opholdt sig hos.

Den omstændighed, at forælderen eller en anden, der hidtil har været barnets

faste, primære omsorgsperson i hjemlandet, f.eks. en nær slægtning, blot erklæ-

rer, at den pågældende ikke længere ønsker barnet hos sig, kan ikke i sig selv be-

virke, at det må lægges til grund, at barnet vil være uden forælder eller anden

omsorgsperson, hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende. Det vil bero

på en konkret vurdering af de øvrige omstændigheder i sagen.

Fravigelse af 3-månedersfristen som følge af grundlæggende ændringer af om-

sorgsforholdene for barnet i hjemlandet forudsætter, at der er tale om en aktuel

ændring af omsorgsforholdene, og at ansøgning om opholdstilladelse til barnet

indgives uden unødigt ophold efter, at forælderen, der er meddelt opholdstilladel-

se i Danmark eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et

Side

10/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, er blevet bekendt hermed.

Forælderen skal således ved dennes kendskab til de ændrede omsorgsforhold tage

stilling til, om forælderen ønsker, at barnet skal komme til Danmark. Er der æn-

drede omsorgsforhold, og indgives ansøgningen uden unødigt ophold efter, at

forælderen er blevet bekendt hermed, skal 3-månedersfristen fraviges, uanset om

Danmarks internationale forpligtelser ikke vil være til hinder for at henvise den

pågældende til at udøve familielivet sammen med barnet i hjemlandet eller et

andet land.

[…]

Ganske særlige grunde kan endvidere tale for at fravige 3-månedersfristen, hvis

forælderen har været forhindret i at ansøge om opholdstilladelse til barnet inden

for fristen på grund af forhold, som forælderen ikke selv er herre over. Der kan

både være tale om forhindringer af retlig og faktisk karakter.

Forhindringer af retlig karakter kan f.eks. være en aktuel tvist om faderskabet eller

forældremyndigheden over barnet, hvor det således ikke er muligt at søge om at

få barnet familiesammenført, før faderskabet eller forældremyndigheden er fast-

lagt. Forælderen skal dog kunne dokumentere, at spørgsmålet om faderskab eller

forældremyndigheden har været indbragt for det pågældende lands myndigheder

eller for f.eks. en domstol.

Det vil også være en forhindring af retlig karakter, hvis en herboende person, der

får et barn, ikke indgiver ansøgning inden for 3-månedersfristen

–

i disse tilfælde

regnet fra barnets fødsel

–

fordi faderskabet endnu ikke er blevet fastlagt på dette

tidspunkt. Den herboende forælder skal i et sådant tilfælde kunne dokumentere, at

spørgsmålet om faderskab først er blevet fastlagt efter udløbet af fristen.

Hvis en forælder på ansøgningstidspunktet ikke fremlægger den dokumentation,

der kræves for at ansøge om opholdstilladelse til et barn, herunder dokumentation

for slægtskab og forældremyndighed, kan Udlændingestyrelsen efter den gælden-

de bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 3, afvise ansøgningen. Hvis det må

lægges til grund, at en forælder ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumenta-

tion inden for 3-månedersfristen, f.eks. fordi det tager lang tid at fremskaffe do-

kumentationen fra hjemlandets myndigheder, og af den grund først indgiver an-

søgning efter 3-månedersfristens udløb, vil dette også være en sådan ganske sær-

lig grund, der taler for, at 3-månedersfristen skal fraviges, idet forælderen har

været forhindret i at ansøge om opholdstilladelse til barnet inden for fristen på

grund af forhold, som forælderen ikke selv er herre over.

Forhindringer af faktisk karakter kan f.eks. være, hvis det sene ansøgningstids-

punkt skyldes sygdom hos barnet eller forælderen, der er meddelt opholdstilladel-

se i Danmark eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et

af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, forudsat at sygdommen har

udgjort en reel hindring for at indgive ansøgningen inden for fristen. I sådanne

situationer må forælderen fremlægge lægelig dokumentation og sandsynliggøre,

at sygdommen har udgjort en reel hindring for at indgive ansøgningen.

Side

11/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

[…]

Der kan være også tilfælde, hvor forælderen, der er meddelt opholdstilladelse i

Danmark eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af

de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, ikke har haft kendskab til bar-

nets opholdssted, f.eks. fordi den anden forælder ikke har ønsket at oplyse herom.

I sådanne tilfælde skal forælderen, der har opholdstilladelse i Danmark eller, hvis

forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske

lande, er tilmeldt folkeregistret, søge om familiesammenføring med barnet senest

inden udløbet af 3-månedersfristen og i den forbindelse oplyse udlændingemyn-

dighederne om sådanne forhold, hvis forælderen har et ønske om, at barnet skal

bo i Danmark. Det må herefter forventes, at forælderen løbende søger at blive

genforenet med barnet.

[…]

Henvisninger til, at barnet har skullet eller skal færdiggøre et skoleophold i hjem-

landet eller et andet land, vil ikke kunne begrunde, at 3-månedersfristen kan fravi-

ges. Forælderen har i forbindelse med beslutningen om at flytte til Danmark, her-

under under en eventuel behandling af sin egen ansøgning om opholdstilladelse,

mulighed for at planlægge barnets skolegang og indrejse på en hensigtsmæssig

måde. I disse overvejelser om barnets skolegang har forælderen også mulighed for

at lade den tid, der går med behandlingen af barnets ansøgning og indrejse, ind-

gå.

Endvidere vil oplysninger om, at forælderen først ønsker at søge om opholdstilla-

delse til barnet, når forælderen selv har fundet sig til rette i Danmark, ikke kunne

anses for at være sådanne ganske særlige grunde, der kan føre til fravigelse af 3-

månedersfristen. Det samme gælder, hvis forælderen anfører, at den pågældende

har villet føle sig sikker på ægteskabet med en herboende person før indgivelse af

ansøgning om opholdstilladelse til barnet.”

I lovforslaget er der således nævnt en række eksempler på tilfælde, hvor der fore-

ligger sådanne ganske særlige grunde, at 3-månedersfristen kan fraviges. Der

henvises til lovforslaget for en fuldstændig gennemgang af alle eksempler, idet det

bemærkes, at det

–

som det også fremgår af lovforslaget

–

ikke er muligt fuld-

stændig udtømmende at angive sådanne tilfælde.

2.4.

Overgangsbestemmelser

Amnesty International

Red Barnet

finder det positivt, at børn, som har fået

afslag på opholdstilladelse under henvisning til integrationskravet, efter den fore-

slåede overgangsordning skal have mulighed for at søge familiesammenføring

efter de foreslåede regler.

Amnesty International

anfører dog, at den positive

effekt kan blive beskeden på grund af fristen på 3 måneder til at søge herom.

Børnerådet

er positiv over for den foreslåede overgangsordning for børn af visse

herboende forældre.

Side

12/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det uhensigtsmæssigt, at børn,

som har fået afslag på opholdstilladelse under henvisning til integrationskravet,

efter den foreslåede overgangsordning skal indgive en ny ansøgning og ikke en

anmodning om genoptagelse. Det vil have negative økonomiske konsekvenser for

ansøgeren, fordi der ved en ny ansøgning skal betales et ansøgningsgebyr. Disse

ansøgere har allerede betalt ansøgningsgebyr for at få deres sag behandlet samt

eventuelt et klagegebyr til Udlændingenævnet. Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater finder, at sagsprocessen besværliggøres, fordi der ved en ny ansøgning

skal indhentes nye relevante papirer, hvis den herboende forælder har valgt at

udøve familielivet i hjemlandet sammen med de afviste børn. Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater finder det proces- og tidsbesparende for Udlændingesty-

relsen, Udlændingenævnet og ansøgeren, hvis der kan henvises til allerede fore-

liggende oplysninger, som Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet allerede

er i besiddelse af, hvilket kan sikres ved genoptagelse som retligt instrument frem

for ansøgning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal vedrørende den foreslåede frist på 3

måneder til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede over-

gangsbestemmelser henvise til, at det fremgår af den politiske forståelse af 25.

ju i

9 elle regeri ge , Radikale Ve stre, SF og E hedsliste , at ”de […]

børn, der er kommet i klemme på grund af integrationsvurderingerne fra 2016 og

til nu, hjælpes ved, at de får tre måneder til at ansøge om familiesammenføring ud

fra kriterierne i den nye lovgivning, selvom deres forældre har været her længere.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at ansøgerne

i de sager, der er verserende i Udlændingestyrelsen på tidspunktet for lovens

ikrafttræden, ikke behøver at foretage sig noget. Sagen vil blive færdigbehandlet

efter de nye regler, hvor der ses bort fra, hvis den herboende forælder på tidspunk-

tet for ansøgningens indgivelse har haft opholdstilladelse her i landet eller, hvis

den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, har været tilmeldt folkeregistret i længere tid end 3 måneder. Hvis

barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen

under henvisning til, at der ikke er grundlag for en vellykket integration her i lan-

det, og sagen er verserende i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikraft-

træden, behøver de pågældende heller ikke at foretage sig noget, idet Udlændin-

genævnet vil sende sagen tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at sty-

relsen på tilsvarende måde behandler sagen efter de nye regler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at i tilfælde, hvor et

barn tidligere har ansøgt om familiesammenføring med en herboende forælder, vil

Udlændingestyrelsen som udgangspunkt være i besiddelse af sagsakterne, idet

originale dokumenter dog vil være returneret til ansøgeren. For så vidt angår

stamoplysninger om ansøgeren, f.eks. barnets fødselsattest, vil ansøgeren kunne

henvise til, at disse tidligere er fremlagt, medmindre nye oplysninger indikerer, at

de tidligere fremlagte stamoplysninger er urigtige. Andre oplysninger fra en tidli-

gere sag vil dog ikke umiddelbart kunne lægges til grund, idet oplysningerne kan

være forældede, f.eks. oplysninger vedrørende forældremyndighed. Endvidere vil

Side

13/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

barnet ved en ny ansøgning fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser i udlæn-

dingelovens § 9, stk. 19, og stk. 21-23.

2.5.

Forholdet til EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser

Den Danske Europabevægelse

lægger vægt på, at afskaffelsen af kravet om vel-

lykket integration og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøg-

i g skal ske i overe sste

else ed EU’s regler og i ter atio ale ko ve tio er.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anbefaler, at det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger, at en udenlandsk ægtefælle og dennes børn, der får opholds-

ret her i landet i medfør af EU-retten, senest 3 måneder efter ankomsten til Dan-

mark får udstedt bevis for opholdsretten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 8 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at den foreslåede ansøgningsfrist

ikke finder anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af EU-retten, herunder

associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det uklart, om Udlændingestyrel-

sen ved behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring med et barn ind-

givet inden for ansøgningsfristen skal vurdere, hvilken tilknytning barnet har til

hjemlandet, herunder om der er omsorgspersoner i hjemlandet, som barnet har

opholdt sig hos. Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at en ubetinget

ret til familiesammenføring med et barn for den herboende forælder, når ansøg-

ningen indgives inden for ansøgningsfristen, kan rejse spørgsmål i forhold til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at den foreslåede betingel-

se for familiesammenføring med et barn vil være opfyldt, når ansøgningen er ind-

givet inden for fristen på 3 måneder. En ansøgning indgivet inden for fristen inde-

bærer imidlertid ikke en ubetinget ret til familiesammenføring. Bl.a. skal betingel-

sen i udlændingelovens § 9, stk. 22, hvorefter der ikke kan meddeles opholdstilla-

delse, hvis dette åbenbart vil stride mod barnets tarv, også være opfyldt. Herud-

over følger det af udlændingelovens § 9, stk. 19, at opholdstilladelse, hvis væsent-

lige hensyn taler derfor, kan betinges af, at den herboende forælder ikke modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil barnet

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, og at den herboende forælder godt-

gør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, at hensynet til barnets tarv kan udgøre en ganske særlig grund til, at

opholdstilladelse meddeles i de tilfælde, hvor 3-månedersfristen er udløbet.

Red Barnet

anfører, at hensynet til barnets tarv ikke indgår som et selvstændigt

kriterium i vurderingen af, om ansøgningsfristen kan fraviges. Red Barnet anfører

endvidere, at der er væsentlige elementer i en vurdering af barnets tarv, der ikke

indgår i de beskrevne overvejelser, og at det med henvisning til Børnekonventio-

Side

14/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

nens artikel 12 eksplicit bør fremgå, at børn skal høres i beslutninger, der angår

dem.

SOS Racisme

anfører, at når der er tale om forældre, der ønsker at leve fraskilt

eller separeret i hver i sit land, bør Børnekonventionens bestemmelser finde an-

vendelse, herunder at barnet bør høres om, hvad det selv ønsker, hvis barnet er

modent til det, så afgørelsen kan træffes til barnets bedste. SOS Racisme anfører

endvidere, at Børnekonventionen principielt omfatter alle personer under 18 år,

hvorfor lovforslaget bør omfatte alle børn under 18 år, og at alle børn under 18 år,

hvis forældre er flygtet til Danmark, har ret til familiesammenføring med deres

forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at 3-månedersfristen

ikke vil finde anvendelse, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser at meddele afslag på opholdstilladelse.

Vedrørende hensynet til barnets tarv kan Udlændinge- og Integrationsministeriet

henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf det fremgår bl.a., at

det ikke er enhver anden omsorgsperson, som barnet kan henvises til at tage op-

hold sammen med. Ved vurderingen heraf skal det indgå, om der gennem opvæk-

sten har været daglig eller tæt regelmæssig kontakt mellem barnet og den pågæl-

dende, og om hensynet til barnets tarv taler imod at henvise barnet til at bo sam-

men med den pågældende. Det fremgår endvidere, at 3-månedersfristen også skal

fraviges, hvis den af barnets forældre, hos hvem barnet har sin bopæl, meddeles

ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikke er barnets forælder,

og barnet ikke tidligere eller hidtil har haft et familieliv med den anden forælder

eller en anden fast omsorgsperson, og hensynet til barnets tarv taler imod at hen-

vise barnet til at etablere et familieliv med den anden forælder i hjemlandet eller

et andet land.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvor forholdet til relevante internationale forplig-

telse, herunder FN's Børnekonventions artikel 3, 9, 10 og 12, er beskrevet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at der efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændin-

gen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

SOS Racisme

er af den opfattelse, at den foreslåede ansøgningsfrist på 3 måneder

er i modstrid med EU-Domstolens dom af i Genc-sagen, idet det bl.a. gøres gæl-

de de, at do

e , so vedrører EU’s asso ieri gsaftale ed Tyrkiet, ikke lot

har betydning for børn af herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, men

for alle udenlandske børn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at EU-Domstolen i

dom af 12. april 2016 i sag C-561/14, Genc, fandt, at 2-årsfristen i den dagælden-

de bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 16 (nu stk. 20)

–

dvs. det forhold, at

Side

15/17

L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring var bestem-

mende for, om integrationskravet skulle stilles

–

ikke opfyldte det domstolsudvik-

lede proportionalitetskrav, der gælder i forhold til nye begrænsninger for tyrkiske

statsborgeres udøvelse af økonomisk aktivitet.

I dommen fandt EU-Domstolen, at hensynet til at sikre en vellykket integration af

udlændinge kunne udgøre et tvingende alment hensyn. Med henvisning til, at kra-

vet om vellykket integration kun fandt anvendelse for ansøgninger om familie-

sammenføring, som blev indgivet efter 2 års fristen, fandt EU-Domstolen imidler-

tid, at proportionalitetskravet konkret ikke var opfyldt, fordi 2-årsfristen førte til

”usa

e hæ ge de resultater”.

Den foreslåede ansøgningsfrist på 3 måneder vil ikke finde anvendelse i forhold til

udlændinge omfattet af EU-retten, herunder associeringsaftalekomplekset mellem

EU og Tyrkiet, jf. lovforslagets pkt. 8. Hvad angår børn af andre tredjelandsstats-

borgere eller af danske statsborgere er det Udlændinge- og Integrationsministeriet

opfattelse, at EU-Domstolens begrundelse for i sag C-561/14, Genc, at finde 2-

årsfristen usammenhængende i forhold til associeringsaftalekomplekset ikke kan

overføres på den foreslåede ansøgningsfrist på 3 måneder.

Ministeriet lægger herved vægt på, at den foreslåede ansøgningsfrist

–

i modsæt-

ning til hvad der gjaldt for 2-årsfristen i den dagældende udlændingelovs § 9, stk.

16 (nu stk. 20)

–

ikke er bestemmende for, om en ansøger bliver mødt med yderli-

gere materielle betingelser i forbindelse med ansøgningens behandling.

Endvidere følger det af den foreslåede regel om 3-månedersfristen, at fristen ikke

finder anvendelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler herfor.

Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig foruden mindre tekniske og redaktionelle

ændringer, fra det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:



Det er flere steder præciseret, at hensynet til Danmarks internationale for-

pligtelser kan medføre, at opholdstilladelse til et barn vil skulle meddeles

uanset, at forælderen ikke opfylder de grundlæggende tidsmæssige betingel-

ser i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d og e. En sådan opholdstilladel-

se til barnet vil skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det er tilføjet i lovforslagets indledning, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet skal udarbejde en rapport over erfaringerne med lovforslaget til Folke-

tinget inden udgangen af 2022.

Det er præciseret i bemærkningerne, at det gældende selvforsørgelses- og

boligkrav i udlændingelovens § 9, stk. 19, også vil kunne stilles i sager omfat-

tet af overgangsbestemmelserne, såfremt væsentlige hensyn taler derfor.

Det er tilføjet i lovforslagets pkt. 6 om administrative konsekvenser for bor-

gerne, hvordan der vil blive vejledt om ansøgningsfristen.

Side

16/17



L 43 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren



Der er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, tilføjet

to afsnit om udlændinge, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset

mellem EU og Tyrkiet.

Side

17/17