Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38
Offentligt
2093017_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 17. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(alm. del) efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren under den forestående behandling i Folketinget af regeringens ud-
kast til lovforslag om ændring af reglerne for frakendelse af fremmedkrigeres
statsborgerskab, jf. IFU alm. del - bilag 7, stille ændringsforslag, om at lovforslaget
revideres efter f.eks. 3 år? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for,
hvorfor ministeren mener, at der ikke bør indsættes en revisionsbestemmelse.
Svar:
Lovforslaget er på nuværende tidspunkt navnlig relevant i forhold til den aktuelle
situation i Syrien, der løbende udvikler sig. Men efter regeringens opfattelse er
det også godt at have muligheden for administrativ fratagelse liggende som et
redskab i værktøjskassen, hvis nu f.eks. en tilsvarende situation måtte opstå et
andet sted. Som følge heraf er der ikke indsat en solnedgangsklausul i det frem-
satte lovforslag.
På baggrund af høringssvarene og idet der i Folketinget synes at være bred op-
bakning til indførelse af en solnedgangsklausul
bl.a. henset til at det har været
nødvendigt at hastebehandle lovforslaget
vil jeg dog fremsætte et ændringsfor-
slag til lovforslaget, hvormed der foreslås indført en solnedgangsklausul i lov-
forslaget.
Den foreslåede solnedgangsklausul vil medføre, at de foreslåede §§ 1 og 2 auto-
matisk vil blive ophævet ved udgangen af folketingsåret 2020/2021, medmindre
Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
22. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 15479
1059148
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
1/1