Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2084227_0001.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Dok. ansvarlig: MSJ
Sekretær:
Sagsnr: s2019-743
Doknr: d2019-16814-8.0
15. august 2019
Høring - ændring af markedsføringsloven
Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere udsendte høring vedrørende forslag
til ændring af markedsføringsloven.
Som brancheforening for blandt andet de danske el-detailhandlere er Dansk Energi meget
optaget af, at el-detailmarkedet er velfungerende og her spiller markedsføringsloven en cen-
tral rolle for både elhandlere og forbrugere. Elmarkedet er præget af hård konkurrence om
kunderne og selvom der generelt er høj etik om markedsføring og salg på elmarkedet, er der,
som på alle andre markeder med skarp konkurrence, en test af grænserne. Det er vigtigt, at
der sættes hurtigt ind over for brud på markedsføringsregler, så enkelte sager ikke bidrager
til myter om markedet, og så kunderne reelt oplyses på et korrekt grundlag. Det er afgøren-
de, at klagesager behandles hurtigt, men det kræver at Forbrugerombudsmanden har de
tilstrækkelige ressourcer,
så brud på markedsføringsloven og ”brodne kar” undgås.
Med engrosmodellens indførelse i april 2016 fulgte også en ny og skærpet kompleksitet i
forhold til, hvordan priserne skal vises for kunderne, fordi det nu ikke alene er selve prisen for
energien, som elleverandørerne skal vise kunderne, men også tariffer og afgifter, hvor nogle
af disse varierer fra landsdel til landsdel og afhænger af det faktiske forbrug. Flexafregnin-
gen, hvor kunderne har mulighed for produkter med priser, der varierer på timebasis, udgør
en ny kompleksitet i prismarkedsføringen. Der er derfor brug for en klar og meningsfuld
ramme for, hvordan priserne skal vises, så kunderne føler sig trygge og komfortable med at
vælge elprodukter. Prismarkedsføring er ikke i spil i denne høring, men er naturligvis et em-
ne, Dansk Energi til stadighed vil have fokus på.
Dansk Energi bakker overordnet set op om de foreslåede ændringer af markedsføringsloven,
der bl.a. sikrer overensstemmelse til persondataforordningen samt sikrer en større gennem-
sigtighed ift. hvilke hensyn, der skal lægges vægt på ved vurderingen af om en erhvervsdri-
vende i sin handelspraksis har benyttet sig af chikane eller anden utilbørlig påvirkning.
Neden for følger imidlertid nogle mere specifikke kommentarer til forslagets enkelte dele.
Specifikke kommentarer til lovforslagets enkelte dele
Opdeling af forbrugerbegrebet
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0002.png
2
Dansk Energi noterer sig forslaget om, at definitionen af forbrugerbegrebet i markedsførings-
loven tilpasses, så der ikke sås tvivl om implementeringen af direktivet om ulovlig handels-
praksis, der alene omfatter fysiske personer. Samtidig fastholdes det
–
i en ny bestemmelse
- at også juridiske personer omfattes af begrebet.
Med sidstnævnte er der tale om en overimplementering, der har været gældende i adskillige
år i markedsføringsloven. Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne, at forbrugerbegrebet
i markedsføringsloven således fortsat vil være i overensstemmelse med det almindelige
civilretlige forbrugerbegreb, som anvendes i den øvrige danske forbrugerlovgivning.
Dansk Energi finder det imidlertid yderst vigtigt, at der ikke er uklarhed om bestemmelsens
rækkevidde og at dette lovforslag benyttes som lejlighed til at gøre det tydeligt. At det samme
forbrugerbegreb anvendes i fx forbrugeraftaleloven synes således uklart for Dansk Energi.
Af Karnovs bemærkninger til den gældende forbrugeraftalelov fremgår det således, at
”
Afta-
ler om levering af ydelser til staten, kommuner eller andre offentlige virksomheder er
[…]
ikke forbrugeraftaler”.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at en juridisk person, der hovedsagelig handler
uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en forbruger. Med denne be-
stemmelse bliver det ganske uklart, om en elhandler, der markedsfører sig og sælger
strøm til fx en kommune, er omfattet af alle markedsføringslovens bestemmelser. Dansk
Energi vil vi mene, at salg til en kommune alene er omfattet af fx bestemmelsen om
uanmodet forretningshenvendelse.
Det afgørende efter forbrugeraftaleloven er således ikke, at den juridiske person (kom-
munen) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, men at salg til offentlige institutioner
generelt ikke er at betragte som værende forbrugeraftaler.
Dansk Energi skal opfordre til, at der er overensstemmelse mellem markedsføringsloven og
forbrugeraftaleloven ift. erhvervsdrivendes markedsføring og salg over for offentlige virksom-
heder, jf. ovenstående henvisning til bemærkninger til forbrugeraftaleloven.
Videre fremgår det af Karnovs bemærkninger til forbrugeraftaleloven, at ”
Aftaler om f.eks.
køb af en vare, der skal danne grundlag for en erhvervsmæssig produktion eller anven-
des som driftsinventar eller driftsmateriel i en
[…],
er derfor ikke forbrugeraftaler”
Samme betragtning må være bærende på markedsføringslovens område
–
og synes også
anvendt i praksis. Det vil sige, en erhvervsdrivende, der ønsker at købe elektricitet, så der er
strøm i hans butik, omfattes ikke af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven. Dette bør imid-
lertid fremgå klarere af lovbemærkningerne.
Aggressiv handelspraksis
Med forslaget kommer de hensyn, der skal lægges vægt på, ved vurderingen af, om en er-
hvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang osv. til at fremgå af
selve lovteksten i stedet for af bemærkningerne.
Dansk Energi finder, at det med forslaget bliver klarere og mere gennemsigtigt for den er-
hvervsdrivende hvilke elementer, der spiller ind på vurderingen af den erhvervsdrivendes
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0003.png
3
handelspraksis, hvilket ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er en klar forbedring, som
Dansk Energi bakker op om.
Samtykkekrav
Med forslaget bringes samtykkekravene i markedsføringsloven i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
En sådan tilpasning bakker Dansk Energi naturligvis op om, da ensartede definitioner og
ensartede krav til samtykker skaber langt mere gennemsigtighed for de erhvervsdriven-
de.
Dansk Energi bemærker, at Forbrugerombudsmanden i maj 2018 udsendte en vejled-
ning
om
Databeskyttelsesforordningens betydning for reglerne om udsendelse af elek-
tronisk markedsføring.
Heri fremgår det, at Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet
forventer at udsende en vejledning, der indeholder eksempler på, hvordan erhvervsdri-
vende kan udforme en samtykketekst, så den både overholder markedsføringsloven og
databeskyttelsesforordningen. Dansk Energi er ikke bekendt med, at en sådan tekst er
udsendt.
Samtidig skal det bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at databeskyttelsesfor-
ordningen naturligvis ikke regulerer retten til at udsende markedsføringsmateriale, da
dette alene reguleres i markedsføringsloven. Dette anføres også i ovennævnte vejled-
ning.
Der er således en juridisk forskel på, hvad der reguleres med et samtykke efter hen-
holdsvis markedsføringsloven og efter persondataforordningen. Et samtykke efter mar-
kedsføringsloven til at udsende markedsføringsmateriale kræver ikke nødvendigvis også
et samtykke efter persondataforordningen idet hjemlen til at behandle de persondata, der
kommer ind på baggrund af et samtykke efter markedsføringsloven i mange tilfælde vil
kunne baseres på persondataforordningens såkaldte interesseafvejningsregel.
Dansk Energi skal på denne baggrund opfordre til, at der i lovforslagets almindelige og
specielle bemærkninger ikke skabes uklarhed om, at samtykke som behandlingshjemmel
efter persondataforordningen ikke nødvendigvis er et krav, når der indhentes samtykke til
at udsende markedsføringsmateriale.
Straf
Med forslaget sikres det, at aggressiv og utilbørlig handelspraksis både ift. forbrugere og
mellem erhvervsdrivende kan sanktioneres og samtidig sikres det, at det af de specielle be-
mærkninger fremgår, at der skal være handlet uagtsomt for at straffe en overtrædelse af
markedsføringsloven. Dansk Energi bakker grundlæggende op om forslaget til ændring af
strafbestemmelsen.
Dansk Energi finder imidlertid, at den foreslåede ændring af markedsføringslovens strafbe-
stemmelse, kan give anledning til en overvejelse om, hvorvidt der i forslaget er behov for en
mere udførlig ikrafttrædelsesregel. Dette for at sikre, at der ikke kan opstå usikkerhed om
hvorvidt en overtrædelse er omfattet af den ændrede strafbestemmelse. Skal den utilbørlige
handelspraksis fx være foregået
efter
ikrafttrædelsestidspunktet for at være omfattet af den
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0004.png
4
nye bestemmelse eller skal der fx blot være sket en anmeldelse af den ulovlige praksis efter
ikrafttrædelsestidspunktet?
Det samme gør sig gældende med det subjektive krav om uagtsomhed. Om en strafbar
handling skal være sket med forsæt eller blot ved uagtsom handling for at være strafbar er
–
ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt
–
vigtigt at kunne gennemskue. Også her bør det
således overvejes, om ikrafttrædelsesbestemmelsen bør udvides med en form for fiksering
af ændringens anvendelse.
Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående hørings-
kommentarer.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Mathilde Øelund Salskov Jensen
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0005.png
15. august 2019
LAHJ
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att: Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard
Kjeldsen
Sendt per mail til
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar til ændring af markedsføringsloven
DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte ændringsforslag.
Generelle kommentarer
Lovforslaget er bl.a. begrundet med, at der skete en utilsigtet ændring af lovens
straffebestemmelser i markedsføringsloven fra 2017, samt at EU-kommissionen har haft
bemærkninger til den danske implementering af direktivet om urimelig handelspraksis.
DI støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede ændring af straffebestemmelserne.
DI bemærker dog, at den foreslåede ændring ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra
den tidligere markedsføringslov, som ellers angives at være intentionen i de generelle
bemærkninger. Såfremt uoverensstemmelsen er tilsigtet, savnes en begrundelse.
Endvidere bør det i givet fald præciseres, hvilke retlige konsekvenser det har
sammenlignet med den tidligere markedsføringslov.
For så vidt angår de ændringer, der skyldes Kommissionens holdning til den danske
direktivimplementering, noterer DI sig, at de ikke vil ændre på retstilstanden. Selvom
forslagene ikke ændrer gældende ret, bør det stadig overvejes, om de er hensigtsmæssige.
DI skal generelt opfordre til, at Danmark foretager sin egen vurdering af, hvordan EU-
direktiver mest hensigtsmæssigt implementeres i overensstemmelse med dansk
retstradition, sikring af retlig klarhed og sammenhæng med andre danske regler, jf. de
EU-retlige principper, der gælder for implementering af EU-direktiver. Dette er den
danske lovgiver bedre til at vurdere end EU-Kommissionen. Danmark bør derfor ikke
ukritisk lægge sig fladt ned, alene fordi embedsmænd i EU-Kommissionen har
tilkendegivet en bestemt opfattelse af, hvordan en implementering bør udformes.
DI mener, at den nuværende implementering af direktivets forbrugerbegreb og reglerne
om aggressiv handelspraksis er i overensstemmelse med den fleksibilitet, der gælder for
direktivimplementering, og at Danmark derfor ikke har pligt til at foretage ændringer.
DI mener endvidere, at den nuværende implementering er mere hensigtsmæssig. DI
bemærker i den forbindelse, at spørgsmålene om korrekt implementering, hensynet til
lovens klarhed og sammenhængen med anden dansk lovgivning indgik i
markedsføringsudvalgets overvejelser, som ligger bag den nuværende implementering.
DI vil desuden opfordre til, at lejligheden benyttes til at præcisere lovens § 10, stk. 3, nr.
4, som blev uheldigt implementeret i den gældende lov.
DI’s
generelle holdning er uddybet i de specifikke kommentarer nedenfor.
�½
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0006.png
Specifikke kommentarer
Forslagets nr. 2 og 3: Forbrugerbegrebet
Gældende lov
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Forslaget
§ 1 a. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne lov med en
forbruger.
§2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Direktivet
a) »forbruger«: en fysisk person, der i forbindelse med en af dette direktiv omfattet handelspraksis ikke
udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv.
Direktivets forbrugerbegreb er i den gældende lov indeholdt i lovens forbrugerdefinition.
Den nuværende implementering er derfor næppe direktivstridig.
Fordelen ved den nuværende implementering er, at man direkte ud af lovens definition
kan se, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler, samt at definitionen svarer til det
generelle danske forbrugerbegreb som også bruges i f.eks. forbrugeraftaleloven,
købeloven og aftaleloven. Både forbrugeraftaleloven og forbrugerreglerne i købeloven er i
øvrigt baseret på EU-direktiver, hvor der gælder en tilsvarende forskel mellem det danske
og det EU-retlige forbrugerbegreb.
Den foreslåede opdeling af forbrugerbegrebet vil gøre loven mindre klar og læsevenlig, da
man ikke længere kan nøjes med at læse definitionen på en forbruger for at forstå, hvem
der er omfattet af lovens forbrugerregler. Det er efter DI’s opfattelse unødvendigt bøvlet
og en unødvendig forringelse af lovkvaliteten.
Samtidig vil forslaget medføre, at forbrugerbegrebet i markedsføringsloven bliver
anderledes end i den øvrige lovgivning, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.
Som foreslået af markedsføringslovsudvalget bør man i stedet vurdere generelt, om det
danske civilretlige forbrugerbegreb fortsat bør gå videre end det forbrugerbegreb, der
anvendes i EU-lovgivningen og i langt de fleste andre EU-lande. Så længe dette ikke er
sket, bør et klart og ensartet forbrugerbegreb fastholdes i de relevante danske love.
Såfremt lovgiver mener, at en opdeling af den nuværende forbrugerdefinition er
nødvendig EU-retligt, foreslår DI, at man i stedet for at lave en ny § 1 a, indsætter den
pågældende tilføjelse som et nyt punktum i § 2, nr. 1, for i det mindste at samle dem
samme sted og derved undgår risikoen for, at man overser tilføjelsen, dvs.:
2
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0007.png
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. En juridisk person, der
hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles med en forbruger.
Forslagets nr. 5: Aggressiv handelspraksis
Gældende lov
§ 7. En erhvervsdrivende må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
[suppleret af uddybende lovbemærkninger]
Forslaget
I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang,
vold eller utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så
alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har
kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-
kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder
retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
[suppleret af uddybende lovbemærkninger]
Direktivet
Artikel 8
En handelspraksis betragtes som aggressiv, hvis den i sin faktuelle sammenhæng, idet der tages hensyn til alle
elementer og betingelser, ved chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller utilbørlig påvirkning i væsentlig grad
indskrænker eller kan forventes væsentligt at indskrænke gennemsnitsforbrugerens valgfrihed eller adfærd i
forbindelse med produktet, og derved foranlediger ham til eller kan forventes at foranledige ham til at træffe
en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet.
Artikel 9
Når det skal afgøres, hvorvidt der i en handelspraksis er anvendt chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller
utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til
a) tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og vedholdenhed
b) anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd
c) den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så
alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har
kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i forbindelse med produktet
d) byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, som den
erhvervsdrivende opstiller, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten,
herunder retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende
e) trusler om at træffe foranstaltninger, som ifølge loven ikke kan træffes.
3
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0008.png
De hensyn, der efter direktivet
skal
tages hensyn til ved vurderingen af, om en
handelspraksis er aggressiv, er i dag nævnt i lovbemærkningerne sammen med hensyn,
der
kan
tages hensyn til, og diverse praktiske eksempler. Dette er i overensstemmelse med
dansk lovgivningspraksis og udgør derfor næppe en EU-stridig implementering. Denne
implementeringsform giver især god mening, når de hensyn, der ifølge et direktiv skal
tages hensyn til, ikke udgør en udtømmende oplistning af de hensyn, der kan være
relevante (hvilket er tilfældet her), og når de hensyn, der skal lægges vægt på, er meget
lange og ikke særligt læsevenlige (hvilket også er tilfældet her).
Det er generelt en smagssag, om man foretrækker en kort og letforståelig lovtekst, der
suppleres af mere udførlige lovbemærkninger, eller en lang lovtekst, der udpensler de
væsentligste fortolkningselementer. DI mener i det konkrete tilfælde til, at forslaget vil
forringe lovkvaliteten, idet lovteksten bliver meget lang uden at blive væsentligt
tydeligere, og idet man alligevel skal læse lovbemærkningerne for at få fuld overblik over
lovens fortolkningsbidrag.
Forslagets nr. 8: Rettelse af utilsigtet ændring af strafbestemmelse og privat påtale
Før den gældende lov
§ 30, stk. 3: Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2 [..] straffes med bøde [..]. Overtrædelse af § 3,
stk. 2, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår
den pågældende
[..]
er undergivet privat påtale.
Markedsføringslovsudvalgets forslag til gældende lov
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20 (red: tidligere indeholdt i § 3) [..] straffes med bøde
[..]. Overtrædelse af § 20, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på
særlig måde angår den pågældende, [..] er undergivet privat påtale.
Gældende lov
§20, stk. 1. En erhvervsdrivendes handelspraksis over for andre erhvervsdrivende må ikke være egnet til at
vildlede, såfremt dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en
konkurrent.
Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre
erhvervsdrivende.
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20, stk. 1 [..] straffes med bøde [..].
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1, [..] er undergivet privat påtale.
Forslag
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20, stk. 1 og 3, [..] straffes med bøde [..].
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, [..] er undergivet privat påtale.
DI støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede ændring af bødebestemmelsen i §
37, stk. 3 og 4, hvor der i dag mangler en henvisning til § 20, stk. 3. DI bemærker dog, at
den foreslåede ændring ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra den tidligere
markedsføringslov for så vidt angår privat påtale, som ellers angives at være intentionen
4
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0009.png
på side 5 i forslagets generelle bemærkninger
(Ӥ 20, stk. 3, bliver strafbelagt og
underlagt privat påtale i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov.”)
I den tidligere markedsføringslov var det således en betingelse for privat påtale, at
overtrædelsen består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der
på særlig måde angår den pågældende. Denne betingelse udgik i forbindelse med den
lovtekniske behandling af den gældende markedsføringslov, hvilket muligvis også var en
fejl, eftersom lovforslaget ikke omtalte, at der var tiltænkt en substansændring på dette
punkt. Betingelsen er imidlertid ikke genindsat i forslaget. Såfremt dette er tilsigtet,
savnes en begrundelse. Endvidere bør det i givet fald præciseres, hvilke retlige
konsekvenser dette vil have i praksis sammenlignet med den tidligere markedsføringslov.
Lovens § 10, stk. 3, nr. 4
–
Bør præciseres
Gældende lov
§ 10, stk. 3. Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på
direkte markedsføring, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Markedsføringen skal klart kunne identificeres som sådan,
2) betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klart og
utvetydigt,
3) det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes
skjult,
4) modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for
webstedet, ikke opfylder kravene i nr. 1-3,
Markedsføringslovsudvalget
Når en erhvervsdrivende retter henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte
markedsføring,
1) skal markedsføringen klart kunne identificeres som sådan,
2) skal betingelser for salgsfremmende foranstaltninger være let tilgængelige og fremlægges klart og
utvetydigt,
3) skaldet fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes
skjult,
[..]
5) må modtageren ikke opfordres til at besøge websteder, der ikke opfylder kravene i nr. 1-4.
Direktivet
–
engelsk version
In any event, the practice of sending electronic mail for the purposes of direct marketing which disguise or
conceal the identity of the sender on whose behalf the communication is made, which contravene Article 6 of
Directive 2000/31/EC, which do not have a valid address to which the recipient may send a request that such
communications cease or which encourage recipients to visit websites that contravene that Article shall be
prohibited.
Direktivet
–
dansk version
“[..] eller hvorved modtageren
opfordres til at besøge websteder, der er i strid med nævnte artikel
[..]”
5
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0010.png
DI mener, at den foreslåede ændring af markedsføringsloven er en kærkommen lejlighed
til at få rettet en anden fejl, som sneg sig ind i loven i forbindelse med den lovtekniske
gennemgang, der skete efter markedsføringslovsudvalget havde afleveret sit lovforslag.
I strid med både direktivet og markedsføringslovsudvalgets forslag endte § 10, stk. 3, nr.
4, med at blive formuleret således, at erhvervsdrivendes afsendelse af elektronisk post
med henblik på direkte markedsføring ikke må opfordre modtageren til at besøge
websteder, hvor
den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for webstedet,
ikke opfylder
kravene i nr. 1-3.
Eftersom kravene i nr. 1-3 handler om udsendelse af elektronisk post, f.eks. e-mails eller
SMS (populært kaldet spamreglerne), giver denne formulering indtryk af, at en
erhvervsdrivende kan blive gjort medansvarlig for en anden erhvervsdrivendes
manglende overholdelse af spamreglerne alene ved at henvise til den anden
erhvervsdrivendes hjemmeside. Dette er ikke direktivets intention og heller ikke dets
formulering. Det ville endvidere være et brud på almindelige retssikkerhedsgarantier, da
en erhvervsdrivende normalt ingen mulighed har for at vide, hvilken praksis en anden
selvstændig erhvervsdrivende har med hensyn til udsendelse af direkte markedsføring via
elektronisk post.
Derimod har en erhvervsdrivende, der vælger at henvise til en anden erhvervsdrivendes
hjemmeside, mulighed for at kontrollere at hjemmesiden lever op til de lovkrav, der
gælder for hjemmesider. Det er da også rettelig dette, som både er direktivets intention og
formulering, idet det fremgår klart, at det er selve hjemmesiden, der skal leve op til nogle
bestemte regler.
Forbrugerombudsmandens vejledning om spamforbuddet siger da også bare i sin omtale
af markedsføringslovens § 10, stk. 3, nr. 4:
”Modtageren
må ikke opfordres til at besøge
websteder, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3.”.
Der skal lyde en stor ros til Forbrugerombudsmanden for at tydeliggøre forståelsen af
lovens misvisende bestemmelse, men den rette forståelse bør også præciseres i loven.
DI står til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
6
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0011.png
Pressens Hus
Skindergade 7
DK-1159 København K
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
CVR: DK34380155
Bank: 3001-4183106473
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Sendt elektronisk til
[email protected]
og
[email protected]
15. august 2019
Vedr.: Høring over ændring af markedsføringsloven
Danske Medier har med tak modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til lov om ændring af
markedsføringsloven i høring. Høringsmaterialet giver anledning til et par enkelte bemærkninger.
Ændring af forbrugerbegrebet
Under udvalgsarbejdet i forbindelse med revisionen af markedsføringsloven i 2016 drøftede man indgå-
ende det forhold, at den danske markedsføringslov anvendte et udvidet forbrugerbegreb, der gik videre
end forbrugerbegrebet i direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis, der kun omfatter
fysiske personer. Et flertal i udvalget anbefalede, at regeringen foretog en nærmere undersøgelse af forbru-
gerbegrebet på tværs af de relevante forbrugerretlige lovgivninger med henblik på at danne et udførlig
grundlag for en beslutning om, hvorvidt det bredere danske forbrugerbegreb skal bevares eller ensrettes
med det EU-retlige forbrugerbegreb.
Foreningen er opmærksom på, at Implementeringsudvalget i 2016 i forbindelse med revisionen af markeds-
føringsloven gav mandat til opretholdelse af det bredere forbrugerbegreb i markedsføringsloven, men det
fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at der i den forbindelse blev foretaget en mere dybdegående
undersøgelse på tværs af de forbrugerretlige regler.
Danske Medier undrer sig derfor over, at ændringen i markedsføringslovens definitioner alene ses at være
begrundet i, at EU-Kommissionen har tilkendegivet, at det er nødvendigt at ændre definitionen af en for-
bruger i den danske markedsføringslov, således at den er i overensstemmelsen med direktivets ordlyd og
derved et snævrere forbrugerbegreb.
Foreningen er enig i, at direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis ikke er til hinder for, at med-
lemsstaterne kan udvide direktivets anvendelsesområde og derved opretholde den nuværende retstilstand
med et bredere dansk forbrugerbegreb. Foreningen savner dog en nærmere redegørelse for anvendelses-
området for dette udvidede forbrugerbegreb, samt hvilken praktisk effekt det har henholdsvis at bevare
eller ensrette begrebet på tværs af de forbrugerretlige love, hvor begrebet anvendes.
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0012.png
I betragtning af, at der er tale om et lovforslag, der går videre end minimumskravet i EU reglerne, finder
foreningen det beklageligt, at lovforslaget ikke har givet anledning til en sådan undersøgelse og redegørelse
heraf, idet dette havde givet et grundlag for høringsparterne, herunder Danske Medier, at vurdere, hvor-
vidt opretholdelsen af det bredere danske forbrugerbegreb reelt er ønskeligt eller ej.
Aggressiv handelspraksis
Danske Medier har noteret, at EU-Kommissionens ønske om en tekstnær implementering af EU-direktiver
er begrundelsen for lovforslagets ændringsforslag, der medfører, at de hensyn, der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller
utilbørlig påvirkning, nu fremgår direkte af lovteksten.
Det er uklart, hvorvidt ændringsforslaget har givet anledning til at drøfte det principielle spørgsmål om, i
hvilken udstrækning et direktivkonformt lovforslag også skal medføre en tilsvarende tekstnær implemente-
ring? Forskellen mellem implementering af et direktiv og den direkte virkning af en forordning er netop, at
førstnævnte traditionelt har givet medlemslandene en øget fleksibilitet og mulighed for at implementere
reglerne med et sprogbrug og opbygning, der er i tråd med medlemslandenes retstradition, hvilket i øvrigt
fremmer forståelsen og kendskabet til reglerne. En meget tekstnær implementering af direktiver er der-
imod langt fra altid befordrende for målet om at få en klar og let forståelig lovtekst, der er let og læse og
passer ind i en dansk kontekst. Foreningen finder det af samme årsag ønskværdigt, at regeringen med hen-
blik på fremtidig lovforberedende arbejde behandler denne principielle og vigtige problemstilling, der også
må formodes at vække genklang i andre medlemslande.
Foreningen har i forhold til det nuværende lovforslag taget ændringen til efterretning.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Christina Mary Moshøj
Seniorkonsulent, cand.jur.
2
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0013.png
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0014.png
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0015.png
Dato
Side
15. august 2019
1 af 1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Att.: Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard Kjeldsen
Sendt via e-mail til Sabrina Djarling på
[email protected]
og Cecilie Højgaard Kjeldsen på
[email protected]
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. ændring af markedsføringsloven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 5. juli 2019 sendt udkast til lov om ændring af lov om
markedsføring i høring.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et
høringssvar.
Helt generelt støtter Landbrug & Fødevarer umiddelbart initiativer, der har til hensigt at ensformige
betingelserne for markedsføring i EU, da det sikrer lige konkurrence.
Ad forbrugerbegrebet, § 1a
Da gældende retstilstand opretholdes har vi ingen bemærkninger til at der indsættes en særskilt
bestemmelse. Landbrug & Fødevarer støtter den udvidede forbrugerbeskyttelse af juridiske
personer, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv af hensyn til spam.
Ad samtykkekravet, § 10
Landbrug & Fødevarer støtter, at bestemmelsen tilpasses databeskyttelsesforordningens
bestemmelser om samtykkekrav, således markedsføringsloven bliver mere anvendelig og
overskuelig.
Landbrug & Fødevarer har ingen bemærkninger til de resterende ændringer.
Med venlig hilsen
Sofie Faltum
Juridisk konsulent
Jura
D +45 3339 4037
M +45 5192 3599
E [email protected]
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0016.png
Advokatrådet
ADVOKATEu
SAMFUNDET
Konkurrence - 0g Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 13. august 2019
SAGSNR.: 2019 - 1870
ID NR.: 609135
sdi(á)kfst.dk + [email protected]
Høring - over ændring af markedsføringsloven
Ved e-mail af 5. juli 2019 har Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Ændring af samtykkekravet - dobbelttilsyn
Med lovforslaget opdateres markedsføringslovens definition af et samtykke og
samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, der er trådt i kraft efter
vedtagelsen af den nuværende markedsføringslov.
Datatilsynet er den myndighed som fører tilsyn med databeskyttelsesforordningen.
Det kan derfor give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejsler, at Datatilsynet
ikke er angivet på høringslisten.
Derudover kan det give anledning til fortolkningstvivl, hvorvidt lovforslaget lægger
op til et dobbelttilsyn på området, idet både Forbrugerombudsmanden og
Datatilsynet fører tilsyn med de samme regler - om end de findes i forskellige
regelsæt.
En erhvervsdrivende som retter uanmodet henvendelse til en person, som følge af
enten manglende eller ugyldigt samtykke, vil dels overtræde reglerne om uanmodede
henvendelser
markedsføringsloven,
i
men
vil
tillige
overtræde
databeskyttelsesforordningen, da der ikke er en lovlig behandlingshjemmel, hvorefter
databehandlingen er i strid med databeskyttelsesforordningen. Begge myndigheder
vil i deres tilsyn derfor skulle vurdere, hvornår der foreligger et gyldigt samtykke
efter databeskyttelsesforordningen.
Dobbelttilsyn giver som sådan ikke retssikkerhedsmæssige overvejelser, men rejser
dog visse problemstillinger, som bør adresseres i lovforslaget.
[email protected]
www. advokatsamfundet. dk
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0017.png
Advokatrådet
ADVOKATE
SAMFUNDET
Dobbelttilsyn kan rejse retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvis virksomhederne
ikke kan indrette sig efter en afgørelse fra den ene af de kompetente myndigheder,
uden samtidig at være sikret at den anden myndighed ikke efterfølgende tager en
tilsynssag op.
Dobbelttilsyn findes flere steder i praksis, hvor Forbrugerombudsmanden
koordinerer og samarbejder med specialmyndigheder, feks. Spillemyndigheden,
Radio- og Tv-nævnet, og Finanstilsynet og hvor dette har givet anledning til
overvejelser. Problemstillingen er behandlet i en ministerbesvarelse i forbindelse
med netop indførslen af dobbelttilsynet på det finansielle område (Erhvervs-, Vækst
og Eksportudvalgets lovforslag, 2012-13, L 101, spørgsmål 1):
”Det fremgår således af pkt. 2.1.2 i lovforslaget almindelige
bemærkninger, at Forbrugerombudsmanden vil få mulighed for at tage
sager op over for finansielle virksomheder med henblik på at
undersøge, hvorvidt der er det fornødne grundlag for at rejse en
straffesag. Det vil gælde, selvom Det Finansielle Råd [nu Finanstilsynets
anledning til at politianmelde den finansielle virksomhed.
bestyrelse] efter at have fået forelagt en sag fra Finanstilsynet ikke finder
som virksomheden har foretaget i tillid til denne tilkendegivelse.
retssikkerhedsmæssige årsager ikke strafforfølge virksomhed for handlinger,
Jeg har noteret mig, at Forbrugerombudsmanden i sit høringssvar til
lovforslaget har tilkendegivet, at hvis en virksomhed har indrettet sig i
henhold til en tilkendegivelse fra en specialmyndighed, f.eks. Finanstilsynet,
om en bestemt retstilstand, vil Forbrugerombudsmanden anse virksomheden
for at være i god tro. I sådanne tilfælde vil Forbrugerombudsmanden af
Hvis der således er tale om en sag, der drejer sig om en mulig strafbar
markedsføringsretlig overtrædelse mod en finansiel virksomhed, og Det
Finansielle Råd beslutter og meddeler, at der ikke skal ske politianmeldelse,
vil Forbrugerombudsmanden heller ikke strafforfølge virksomheden.
Hvis Forbrugerombudsmanden finder, at der judicielt er tvivlsspørgsmål, som
bør afprøves, vil Forbrugerombudsmanden - som i dag - have mulighed for at
anlægge en civilretlig sag ved domstolene. Det kan f.eks. ske som et
anerkendelsessøgsmål, og det vil i så fald alene omfatte fremtidige ensartede
overtrædelser. I disse tilfælde vil Forbrugerombudsmanden afgive en
tilkendegivelse til Det Finansielle Råd. Denne kompetence fik
ændrer lovforslaget ikke på.
Forbrugerombudsmanden i forbindelse med Bankpakke II i 2009, og det
Allerede i dag orienterer og koordinerer Forbrugerombudsmanden og
Finanstilsynet således med hinanden med henblik på, at samme sager ikke
behandles begge steder og med henblik på, at der sker en ensartet fortolkning
af reglerne. Det er hensigten, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet
efter lovforslaget vil fortsætte dette samarbejde.”
[email protected]
www. advokatsamfundetdk
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0018.png
Advokatrådet
ADVOKATE
SAMFUNDET
Tilsvarende overvejelser bør inddrages i lovforslaget, og som minimum bør det anbefales, at
Datatilsynet og Forbrugerombudsmanen har et tæt samarbejde på dette område, så det sikres,
at begge myndigheder har koordineret deres fortolkning af reglerne, herunder i forbindelse
med Datatilsynets og Forbrugerombudsmanden udstedelse af vejledninger og afgivelse af
tilkendegivelser/forhåndsbeskeder.
g
[email protected]
www. advokatsamfundetdk
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0019.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att. Susanne
Aamann
Sendt til:
[email protected].
22-08-2016
Dok. 159326/
Høring vedrørende forslag til lov om markedsføring
Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk bemærker indledningsvist, at forslaget indeholder en række nyskabelser rent
opdelings- og strukturmæssigt, men på indholdssiden hovedsageligt lægger op til en videreførelse
–
og
en række præciseringer - af gældende ret.
Forbrugerrådet Tænk har deltaget i det udvalgsarbejde, som ligger til grund for forslaget, herunder den
tilhørende rapport, og kan samlet set støtte en vedtagelse. Trods ny struktur og indførelse af nye
begreber m.v. hæfter vi os således ved, at der med langt de fleste ændringer tilsigtes en videreførelse af
gældende ret, og at dele af nyskabelserne tillige har til formål at skabe klarhed om reglerne på området,
herunder at styrke håndhævelsesmulighederne ved overtrædelser af loven.
Forslaget indeholder imidlertid også en række konkrete delelementer, som bestemt ikke kan støttes.
Det drejer sig såvel om forslag til ændringer, som vi ”blot” mener, er ganske uhensigtsmæssige og
unødvendige, som forslag, der efter vores opfattelse tillige vil medføre forringelser af
forbrugerbeskyttelsen.
Vi henviser til de mindretalsudtalelser fra Forbrugerrådet Tænk, som fremgår af udvalgets samlede
rapport, men skal i det følgende fremhæve væsentlige punkter i lovudkastet, som Forbrugerrådet Tænk
ikke
kan tilslutte sig, og som vi derfor vil opfordre til ikke gennemføres.
Forbrugerrådet Tænk skal i øvrigt bemærke, at vi finder det ærgerligt, at lejligheden ikke er blevet
benyttet til at være mere ambitiøse rent indholdsmæssigt, særligt på det digitale område. Det uddybes i
det afsluttende afsnit.
Konkrete bemærkninger
Ad ”Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere”,
§9, stk. 2
I forslaget lægges der op til en fornyet og udvidet fortolkning §9, stk. 2 (tidligere §6, stk. 2) vedrørende
elektronisk markedsføring i kundeforhold.
Således lægger forslaget op til, at ”egne tilsvarende produkter”, som hidtil har været fortolket snævert,
fremover skal fortolkes således, at det afgørende er de forventninger, som den erhvervsdrivende har
skabt hos forbrugeren (punkt 9.2.2).
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en sådan udvidet fortolkning. Vi er af den opfattelse, at
bestemmelsen i sig selv er problematisk, idet den bryder med det særdeles fornuftige og
hensigtsmæssige udgangspunkt om et forbud mod uanmodede henvendelser, og grundlæggende
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
principper til kravene til et samtykke, hvorefter direkte henvendelser med markedsføring forudsætter
forbrugerens
aktive
ønske/”viljestilkendegivelse”.
Der er netop tale om en undtagelse, som i alle tilfælde skal fortolkes snævert. Således er det efter
Forbrugerrådet Tænk’s opfattelse ikke blot uhensigtsmæssigt at udvide fortolkningen, men kan
ligeledes komme i strid med det bagvedliggende EU-direktiv (artikel 13, stk. 2) fremover at lade det
være op til den erhvervsdrivende selv at definere
over for modtageren, hvad denne forstår ved ”egne
tilsvarende produkter”.
I relation til den pågældende undtagelse vil en forventning typisk skabes gennem indholdet af den
erhvervsdrivendes ”permission” tekst, hvilket i princippet vil medføre en ren ”carte blanche” til at lade
undtagelsen omfatte hvad som helst, blot der er gjort opmærksom på dette.
I den forbindelse bemærkes det modsætningsvist, at der kun lægges op til en snæver fortolkning i de
tilfælde, hvor den erhvervsdrivende
ikke
har oplyst noget til forbrugeren.
Forbrugerrådet Tænk finder det særdeles uhensigtsmæssigt at foretage en udvidelse af råderummet for
bestemmelsen, da det må forventes at medføre et langt større antal reklamehenvendelser til
forbrugernes mailboks, uden at dette sker som følge af forbrugerens aktive ønske herom, men alene
købet af et produkt på nettet.
Såkaldt ”spam”, som både omfatter ulovlige henvendelser, men også henvendelser, som forbrugere ikke
erindrer at have bedt om, men finder generende, er i forvejen et område, som giver anledning til mange
–
og tilsyneladende et stigende
–
antal klager. At forbrugerne kan frabede sig henvendelserne er
således i forvejen ikke en tilstrækkelig og effektiv beskyttelse på området.
Forbrugerrådet Tænk vil på det kraftigste opfordre til, at denne del af forslaget ikke gennemføres, men
anbefaler i modsat fald, at det som absolut minimum præciseres, at bestemmelsen i alle tilfælde skal
fortolkes snævert, og at EU-domstolens
fortolkning af ”egne tilsvarende produkter” endvidere sætter
grænser for råderummet. Dette uagtet såvel den erhvervsdrivendes egen - og potentielt udvidede -
forståelse heraf, som de forventninger den erhvervsdrivende gennem formuleringer i mails m.v.
konkret måtte have skabt hos modtageren.
Ad ”Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere”,
§9, stk. 3 (b2b)
I forslaget lægges
der op til en nyskabelse vedrørende såkaldte ”b2b” kundeforhold (§9, stk. 3).
Således lægges der op til at indføre endnu en undtagelse til forbuddet mod uanmodede henvendelser i
tilfælde, hvor der mellem to erhvervsdrivende er skabt en kunderelation og/eller i øvrigt har været
erhvervsmæssig kontakt disse imellem.
Forbrugerrådet Tænk har som udgangspunkt ikke en holdning til, hvorledes området for
erhvervsdrivende indbyrdes muligheder for markedsføring reguleres, men kan alligevel ikke støtte
indførelsen af en sådan ny bestemmelse.
Det skyldes hovedsageligt, at bestemmelsen indeholder en række fortolknings- og ikke mindst
håndhævelsesmæssige vanskeligheder, som må forventes at medføre en indirekte forringelse af
forbrugerbeskyttelsen - herunder som følge af naturlige ressourcemæssige begrænsninger hos
forbrugerombudsmanden
–
forstærket af et potentielt stigende antal klager på området.
Hertil kommer, at ”erhvervsdrivende” er et forholdsvist bredt
begreb i den forstand, at der ikke kun er
tale om store traditionelle virksomheder med mange ansatte. En bestemmelse som den foreslåede vil
således også ”ramme” små enkeltmandsvirksomheder m.v., herunder forbrugere, som blot har en
2
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
mindre erhvervsmæssig sidebeskæftigelse og ikke opfatter sig selv som erhvervsdrivende
–
ej heller har
behov for henvendelser om eksempelvis kopimaskiner, brevpapir, forsikringer, telefoni/internet, eller
lignende. Således giver det til sammenligning i forvejen anledning til problemer for små
erhvervsdrivende, at forbrugeraftaleloven i praksis ikke beskytter disse mod telefoniske opringninger,
selvom deres erhvervsmæssige foretagende er minimalt og/eller helt irrelevant i markedsføringsmæssig
henseende. Der ses ingen fornuftig eller proportionel grund til at åbne op for tilsvarende problemer for
elektroniske henvendelser.
Der henvises i øvrigt i det hele til mindretallets bemærkninger i udvalgets rapport s. 261 ff.
Ad kriteriet
”væsentlig
forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd”
Udkastet indeholder en række bestemmelser, som forudsætter, at forbrugerens adfærd
væsentligt
forvrides, eller må kunne forventes
væsentligt
at blive forvredet. Det drejer sig eksempelvis om §4, stk.
2, §5, stk. 1, §6, stk. 1, §6, stk. 4, og §7, stk. 1.
Hvad der skal forstås ved ”væsentligt”, dvs. hvilke
forudsætninger der reelt skal være opfyldt, er defineret i §2, stk. 1, nr. 6.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at ordet ”væsentligt” alene stammer fra en gammel dansk
oversættelse af UCP-direktivet, som efter vores opfattelse er ganske uheldig og misvisende, da den
hverken stemmer overens med direktivets intention eller ordlyd på originalsproget.
Det er således
ikke
en forudsætning for at overtræde forbud mod urimelig handelspraksis ifølge
direktivet, at
forbrugerens transaktionsbeslutning påvirkes ”væsentligt”, forstået som en kvalificering af
påvirkningens omfang. Det er alene tilstrækkeligt, at den pågældende handelspraksis kan forventes at
påvirke en forbrugers transaktionsbeslutning. Således anvendes også i den franske version af artikel 5,
stk. 2 (b) udtrykket ”altére de maniére de substantielle”, og eksempelvis i den engelske oversættelse
”materially distorts”.
I relation til vildledende handlinger og undladelser bemærkes det i øvrigt, at hverken direktivets artikel
6, eller artikel 7 i sig selv indeholder øvrige kriterier, end at forbrugeren skal kunne forventes at blive
vildledt (artikel 6, stk. 1), eller kunne forventes at blive foranlediget til at træffe en
transaktionsbeslutning (artikel 7, litra 1).
Det er således Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt og unødigt
besværligt for de som skal anvende loven, hvis ordet ”væsentligt” benyttes i de enkelte
lovbestemmelser. For at vide, hvad der er tilladt, vil det i givet fald ikke være tilstrækkeligt at forholde
sig til ordlyden af eksempelvis vildledningsbestemmelserne, men nødvendigt herefter at slå op i det
generelle kriterium i den foreslåede §4, stk. 2, for dernæst at være opmærksom på den foreslåede
definitionsbestemmelse
i §2, stk. 1, nr. 6, hvor det vil fremgå, at ”væsentligt” ikke betyder ”væsentligt” i
ordets almindelige betydning. Ej heller samstemmende med betydningen, når kriteriet anvendes i
dansk lovgivning i øvrigt. I øvrige formueretlige love, som markedsføringsloven netop i høj grad
relaterer sig til, betyder ”væsentligt” således en kvalificering af forholdets omfang/betydning,
eksempelvis som forudsætning for en ophævelse af en obligationsretlig kontrakt. En sådan
”begrebsforvirring” og uklarhed, herunder
med behov for en række krydshenvisninger i selve loven på
dette punkt, er efter dette medlems opfattelse uhensigtsmæssig og i alle tilfælde helt unødvendig at
skabe.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at loven viderefører de nuværende og ganske reammende
formuleringer, hvorefter det afgørende alene er, at den pågældende adfærd (blot) skal være
”egnet til
mærkbart at forvride…”
3
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ad ophævelse af selvstændig bestemmelse om ”salgsfremmende
foranstaltninger”,
(nuværende §9, stk.1.)
I forslaget lægges der op til at ophæve den nuværende bestemmelse i loven om såkaldte
”salgsfremmende foranstaltninger” for i stedet at ”inkorporere” den i bemærkninger til
vildledningsbestemmelserne (pkt. 7.2.7).
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af bestemmelsen for alene at lade kravene fremgå af
lovbemærkninger. En særskilt og klar bestemmelse om ”salgsfremmende foranstaltninger” er efter
vores opfattelse væsentlig for at præcisere, hvilke krav der stilles til denne type handelspraksis.
Således vil det, særligt i en tid hvor eksempelvis konkurrencer er ganske udbredte på nettet, herunder
på sociale medier m.v., være ganske uhensigtsmæssigt at fjerne bestemmelsen, for i stedet at lade
sådanne forhold alene være omfattet af generelle vildledningsbestemmelser.
Forbrugerrådet Tænk bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen ikke stiller yderligere krav end
hvad der allerede følger af direktiver, men bl.a. har det væsentlige formål, at den er med til at skabe
klarhed i loven om, hvad erhvervsdrivende skal være opmærksomme på i forbindelse med
salgsfremmende foranstaltninger. Hertil kommer det relevante historiske aspekt, at bestemmelsen
netop blev fremhævet som en afgørende bestemmelse for at dække den fremtidige regulering af bl.a.
rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i forbindelse med ophævelsen af de danske forbud herom
i 2011.
En ophævelse af en selvstændig bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger er med andre ord
såvel unødvendig som uhensigtsmæssig, og vil efter vores opfattelse i øvrigt fjerne den fornuftige og
pædagogiske klarhed, som i dag følger direkte af lovteksten, og som ud over at udgøre et væsentligt
forbrugerhensyn, bl.a. er med til at gøre det let for erhvervsdrivende at kende til kriterierne for
påtænkte markedsføringstiltag.
Ad ophævelse
af bestemmelse om ”organiseret
rabat”
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat.
Vi er af den klare opfattelse, at bestemmelsen har et væsentligt og relevant formål i forhold til at sikre
prisgennemsigtighed på markedet og samtidig medvirke til en effektiv konkurrence. Som enhver anden
prisinformation er oplysningen således af stor betydning, dels for de forbrugere, som eksempelvis kan
benytte informationen i en forhandlingssituation, og dels for de forbrugere, som rent faktisk opfylder
forudsætningerne for at opnå rabatten, men ikke nødvendigvis er opmærksomme på det i en
købssituation.
I forhold til foreneligheden med direktivet om urimelig handelspraksis skal det bemærkes, at der
ikke
er tale om et generelt forbud. Tværtimod er der tale om en bestemmelse som bidrager til, at
forbrugeren får de informationer, som er relevante for at træffe en transaktionsbeslutning på et oplyst
grundlag, jfr. direktivets artikel 7. Det vil således være fuldt foreneligt med direktivet at bevare
bestemmelsen.
Forbrugerrådet Tænk er dog af den opfattelse, at der kan være behov for at justere bestemmelsen i
forhold til pligten til at skilte ved samtlige indgangsdøre. Dette krav er utidssvarende og bør ændres til,
at oplysningen om at der ydes organiseret rabat, blot skal være tydelig i forbindelse med de øvrige
prisoplysninger, hvorefter det vil være op til den erhvervsdrivende, hvordan dette sikres.
4
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ad ophævelse af bestemmelse om vejledningspligt
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af den nuværende §7, men mener, at det er såvel
muligt som hensigtsmæssigt, at opretholde en selvstændig bestemmelse vedrørende vejledningspligt
(pkt. 12.2).
Det må i den forbindelse bemærkes, at der hverken er tale om et generelt forbud, eller en bestemmelse,
som opstiller særlige formkrav til, hvordan vejledningen skal finde sted. Tværtimod er bestemmelsen
med til at sikre, at forbrugerne får de oplysninger, som de har krav på, og som er nødvendige for at
kunne betjene produktet korrekt.
Derudover tjener bestemmelsen et samfundsmæssigt hensyn, idet det præciseres, at det er vigtigt at der
gives ”forsvarlig” vejledning i relation til bl.a. produktets farlighed, hvilket ikke blot er af stor betydning
for den potentielle køber, men også for
køberens ”medborgere” i forbindelse med den efterfølgende
anvendelse. De forholdsvis udbredte ”dronere” til privat brug kan således
nævnes som eksempel på
produkter, som kan gøre betydelig skade, hvis ikke de betjenes med respekt for en nøje vejledning,
herunder eventuelle advarsler/opmærksomhedspunkter.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, uagtet relateret civilretlig lovgivning m.v., at opretholde en
selvstændig bestemmelse i markedsføringsloven vedrørende vejledningspligt.
Ad Oplysningsforpligtelser vedr. priser m.v.
Forbrugerrådet Tænk, kan støtte en forenkling af de nuværende regler for prisoplysninger med
udgangspunkt i en bestemmelse, hvorefter priser skal oplyses klart og tydeligt.
Efter vores opfattelse er oplysning om priser imidlertid blandt de mest centrale elementer i forbindelse
med markedsføring af produkter, hvorfor yderligere grundlæggende og materielle krav tillige fortsat
bør fremgå eksplicit af loven og ikke udelukkende af en bekendtgørelse, som der lægges op til med
forslaget.
Vi mener derimod, at der med fordel kan foretages en modernisering og sammenskrivning af den
nuværende § 13, stk. 1 og stk. 2, hvorefter samme krav er gældende uanset produkter udbydes ”offline”
eller via elektronisk kommunikation.
Forbrugerrådet Tænk kan således heller ikke støtte en ophævelse af den nuværende §13, stk. 2.
Bestemmelsen bør derimod med fordel sammenskrives med den nuværende §13, stk. 1, for derved bl.a.
at bidrage til mere enkle og ”teknologineutrale” regler om prisoplysninger end de nuværende.
En ophævelse af oplysningspligten for udbud af tjenesteydelser vil efter vores opfattelse hæmme
konkurrencen, ligesom erhvervsdrivende, som er i stand til at levere tjenesteydelser af god kvalitet til
attraktive priser, vil få vanskeligt ved at skille sig ud fra konkurrenterne og fremhæve dette. I en tid,
hvor bl.a. deleøkonomi og prissammenligningstjenester bliver stadigt mere udbredt, vil det være
uhensigtsmæssigt at foretage ændringer af retstilstanden i retning af mindre prisgennemsigtighed.
Således er det Forbrugerrådet Tænk’s opfattelse, at oplysning om priser, herunder for tjenesteydelser,
er helt centralt for et velfungerende marked med fuld gennemsigtighed, effektiv konkurrence og
mulighed for at sammenligne priser på tværs. I den forbindelse
henvises til rapporten ”Aktive
forbrugere og økonomisk performance”, Centre for Economic and Business Research
- juni 2011 s. 14,
hvori bl.a. fremhæves, at økonomisk teori generelt viser, at når søgeomkostninger og/eller
skifteomkostninger stiger, så vil færre forbrugere søge og/eller skifte til alternativer, hvilket betyder
højere priser og mindre udvalg.
5
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det er endvidere vores opfattelse, at regler om prisoplysninger, ud over at vedrøre konkrete
forbrugerhensyn, i høj grad tager sigte på at varetage generelle samfundshensyn, og derfor kan
opretholdes uagtet direktivet om urimelig handelspraksis.
I forhold til foreneligheden med servicedirektivet er vi enige i, at der kan rejses tvivl om den nuværende
bestemmelse, §13, stk. 2, medfører en videre forpligtelse end det pågældende direktiv tilsiger. Henset til
de eksplicitte krav til at oplyse om priser efter prismærkningsdirektivet for så vidt angår varer, samt de
nyere regler i forbrugerrettighedsdirektivet om generelt oplysningspligt om priser i bl.a. artikel 6, for så
vidt angår både varer og tjenesteydelser, må det dog anses for tvivlsomt, om der med servicedirektivet
reelt er tilsigtet en skelnen mellem varer og tjenesteydelser på dette punkt. Forbrugerrådet Tænk
opfordrer om nødvendigt til, at reglerne søges ændret på EU-niveau med henblik på at sikre
muligheden for, at der gælder samme oplysningskrav for tjenesteydelser, som i dag er gældende for
varer, idet der ikke ses grund til differentiering.
Ad ophævelse af ”skiltningsbekendtgørelsen”
Med forslaget
synes der er blive lagt op til, at en række bekendtgørelser, ”skiltningsbekendtgørelsen”,
skal ophæves (§40), men at der skal tages stilling til dette efterfølgende. Vi noterer os, at relevante
organisationer m.v. vil blive inddraget i processen, hvilket naturligvis er positivt. Forbrugerrådet Tænk
skal dog særligt fremhæve, at vi ikke kan støtte en ophævelse af skiltningsbekendtgørelsen.
For erhvervsdrivende omfattet af lov om finansiel virksomhed, gælder en tilsvarende bekendtgørelse,
og skiltningsbekendtgørelsen sikrer, at finansielle og ikke-finansielle kreditudbydere, der er etableret
og opererer på det danske marked, vil være underlagt ensartede oplysningsforpligtelser. Således vil det
alene være bestemmelsen om markedsføring af kreditaftaler i markedsføringsloven, der gælder,
såfremt skiltningsbekendtgørelsens regler om information til forbrugere om priser på låne- og
kredittilbud ophæves. Da denne
–
såvel den nuværende som den foreslåede - bestemmelse om
kreditaftaler alene finder anvendelse ved markedsføring af kreditaftaler, hvor der angives en rentesats
eller talstørrelser i forbindelse med kreditomkostningerne, vil det betyde, at markedsføring, der ikke
indeholder oplysninger om pris eller talstørrelser, alene vil være reguleret af bestemmelserne om god
skik og vildledning.
Det bagvedliggende formål med skiltningsbekendtgørelsen om prisgennemsigtighed på
kreditmarkedet, så forbrugerne har have mulighed for at sammenligne forskellige kreditaftaler før de
indgås, er særdeles væsentligt, herunder også for konkurrencen på området.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at bekendtgørelsen opretholdes, medmindre der på anden
vis gennem loven tages højde for, at dens indhold til fulde videreføres.
Ad ophævelse af bestemmelsen om kreditkøb
Med forslaget antages det, at den nuværende §14 og §14a fuldt ud dækkes af den foreslåede §17.
Forbrugerrådet Tænk er ikke enig i denne betragtning, og kan ikke støtte en ophævelse af den
nuværende §14 om kreditkøb.
Vi er af den opfattelse, at der med fordel kan ske en regelforenkling på området, men mener
ikke
at
dette bør ske ved blot at ophæve §14 i sin helhed. Det er således
ikke
vores opfattelse, at
anvendelsesområdet for den gældende §14a og §14 er åbenbart sammenfaldende.
Det skal således bemærkes, at §14a (§17) efter sin ordlyd forudsætter, at der er tale om markedsføring,
hvori er indeholdt en rentesats eller talstørrelser, mens §14 alene forudsætter, at der sker et udbud af
6
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
varer med oplysning om omkostninger. Udsagn som eksempelvis ”køb en bil med finansiering
til lave
omkostninger og en attraktiv rente” synes således ikke åbenbart at være omfattet af begge
bestemmelser, da der ikke er angivet en specifik rentesats eller talstørrelse, men alene en oplysning om
omkostninger.
På dette grundlag kan Forbrugerrådet Tænk ikke støtte en (fuldstændig) ophævelse af §14, men
opfordrer til, at det som minimum sikres, at alle situationer, som i dag alene måtte følge af §14,
fremover dækkes fuldt ud af ordlyden af den nuværende §14a (den nu foreslåede §17).
Ad forbud mod indholdsløse garantier
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af det nuværende forbud mod anvendelse af
indholdsløse garantier i § 12, stk. 1.
Vi er for det første af den opfattelse, at bestemmelsen er i overensstemmelse med direktivet om
urimelig handelspraksis, herunder idet der
ikke
er tale om et generelt forbud, men en bestemmelse som
netop forudsætter en konkret vurdering af, om en garanti (eller lignende) har et reelt indhold, som
berettiger til at blive fremhævet i markedsføringen.
Anvendelsen
af ordet ”garanti” er et effektivt salgsmiddel i markedsføringen. Når erhvervsdrivende
anvender erklæringer om ”garanti” eller lignende over for forbrugerne, skaber det således en
forventning hos forbrugeren om, at der opnås særlige fordele, som forbrugeren ellers ikke ville være
sikret gennem lovgivningen. Det er derfor afgørende, at det også er tilfældet.
Endvidere har bestemmelsen dels en pædagogisk effekt, dels det væsentlige forbrugerbeskyttende
element, at det fremgår klart og tydeligt af selve lovteksten, at det er forbudt at anvende indholdsløse
garantier.
Ud over det vigtige forbrugerbeskyttende hensyn bemærkes det i øvrigt, at bestemmelsen i lige så høj
grad er til gavn for erhvervslivet som sikres, at konkrete erhvervsdrivendes konkurrenter ikke opnår
urimelige konkurrencemæssige fordele på et uberettiget/indholdsløst grundlag.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at det nuværende forbud mod indholdsløse garantier
opretholdes.
Ad reklamering på skoler m.v.
Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er hensigtsmæssigt fortsat at lade det være op til eksempelvis
den enkelte skolebestyrelse om - og i givet fald i hvilket omfang samt på hvilke vilkår - markedsføring
på skoler kan finde sted. Der henvises her til udvalgets rapport s. 273ff.
Efter vores opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at lade så vigtige forhold og samfundsmæssige
hensyn afgøres lokalt, herunder i praksis lade konkrete muligheder og regler på området være afhængig
af lokale bestyrelsers holdninger og principper. Der vil være risiko for erhvervsdrivendes forsøg på at
skabe økonomiske incitamenter over for skolebestyrelsen i forhold til skolens økonomiske situation,
som hverken er rimelige eller hensigtsmæssige, og som i værste fald kan have indflydelse på, hvor
barrieren for det tilladte sættes.
Hertil kommer en ganske betydelig risiko for problemstillinger med skjult reklame, idet
modtagergruppen i forhold til eventuelle reklametiltag, herunder sponsorering m.v. i forbindelse med
undervisningen, pr. definition vil være børn og unge.
7
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at regler ensrettes på området gennem lovgivningen, hvorefter
udgangspunktet bør være et forbud mod reklamering på skoler og daginstitutioner, dog eventuelt med
undtagelsesmuligheder - eksempelvis for på nærmere fastsatte vilkår at tillade sponsorering.
Ad Samtykke til markedsføring i forbindelse med konkurrencer:
Forbrugerrådet Tænk kan overordnet set støtte en præcisering af, hvilke krav der stilles til et gyldigt
samtykke. Imidlertid lægges der i bemærkningerne til definitionsbestemmelsen af et samtykke, §2, stk.
1, nr. 14, op til, at:
”hvis et samtykke indhentes i forbindelse med f.eks. en konkurrence eller en
spørgeskemaundersøgelse, skal det vare klart for forbrugerne, at der samtidig med deltagelsen i
konkurrencen m.v. gives samtykke til at modtage markedsforing.”
Med andre ord lægges der op til eksplicit at ”blåstemple”, at deltagelse i konkurrencer kan betinges af
samtykke til efterfølgende markedsføring.
Forbrugerrådet Tænk vil hertil henlede opmærksomheden på, at det netop er gennem deltagelse i
konkurrencer, at forbrugere typisk kan opleve at modtage efterfølgende henvendelser, som de finder
generende og ikke erindrer at have bedt om.
Henset til, at fokus fra forbrugeren naturligt vil være rettet mod konkurrenceelementet og udsigten til
en mulig gevinst af den ene eller anden art, er det derfor særligt problematisk, hvis konkurrencer
samtidig
betinges
af samtykke til markedsføring, uden forbrugerens
aktive
ønske om at blive kontaktet
efterfølgende. Der ses ingen grund til at fravige udgangspunktet om (reel) valgfrihed i denne
sammenhæng.
Ofte er der nemlig ingen direkte sammenfald/proportionalitet mellem konkurrencens indhold og
det/de produkter, som forbrugeren efterfølgende kontaktes omkring. Listen af erhvervsdrivende, som
samtykket omfatter, kan derudover være ganske lang og i praksis medføre adskillige henvendelser, som
kan være vanskelige at komme effektivt af med igen.
Vi mener derfor, at bemærkningerne på dette punkt er uhensigtsmæssige, og at der omvendt er behov
for et forbud mod at konkurrencer
betinges
af samtykke til efterfølgende markedsføring, hvortil
bemærkes, at der i forhold til direktivet om urimelig handelspraksis om nødvendigt bør tages initiativ
til en revision af de juridiske muligheder herfor på EU-plan.
Afsluttende bemærkninger:
Forbrugerrådet Tænk vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at vi finder det ærgerligt, at
lejligheden ikke er blevet benyttet til at være mere ambitiøse rent indholdsmæssigt, særligt på det
digitale område. Vi havde således gerne set et højere fokus på forbrugerbeskyttelse med udgangspunkt i
de udfordringer med bl.a. spam og skjult reklame, der gør sig gældende anno 2016, frem for i stedet
hovedsageligt at lægge op til lovtekniske justeringer, herunder med det formål at indføre mere
”tekstnære” bestemmelser i forhold til bagvedliggende EU-direktiver.
I den forbindelse mener vi, at det er værd at fremhæve, at der efter vores opfattelse ikke er en
modsætning mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og erhvervslivets interesser. Tværtimod
–
hvilket vi bl.a. kan se gennem de mange tusinde henvendelser vi årligt får fra forbrugere
–
er tilliden til
at kunne handle trygt på nettet m.v. uden at risikere at føle sig snydt, blive udsat for spam eller
lignende, alfa omega, hvorfor det efter vores opfattelse er en klar misforståelse, hvis der generelt sættes
lighedstegn mellem lempelser for erhvervsliv og erhvervsinteresser.
8
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ligeledes vil vi gerne fremhæve, at det at være såkaldt ”EU-konform” efter vores
opfattelse ikke er et
spørgsmål om nødvendigvis at anvende nøjagtigt samme terminologi og sproglige formuleringer, som
direktiver, men at opfylde indholdet og kravene i disse på den mest hensigtsmæssige måde.
Direktivformuleringer er således ikke tilpasset enkelte medlemslandes særlige sproglige forhold og
traditioner, hvorfor det i nogle sammenhænge kan være ganske uhensigtsmæssigt og unødvendigt at
lægge sig direkte op ad disse. Kriteriet om ”væsentligt” at forvride forbrugerens adfærd, jfr. vores
konkrete bemærkninger ovenfor, er et eksempel herpå.
Med disse tilføjelser håber vi, at vores ovenstående bemærkninger tages nøje i betragtning i det
kommende lovforberedende arbejde, og står til rådighed for eventuelle uddybninger.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Jakob Steenstrup
Juridisk konsulent
9
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0028.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att. Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard Kjeldsen
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
12-08-2019
Dok. 191115/
Forbrugerrådet Tænks høringssvar vedrørende høring over udkast til
lov om ændring af markedsføringsloven
Forbrugerrådet Tænk skal hermed fremkomme med sine bemærkninger i
forbindelse med udkast til lov om ændring af markedsføringsloven.
Forbrugerbegrebet:
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at lovforslaget med den nye bestemmelse, § 1 a,
opretholder den gældende retstilstand og dermed det danske forbrugerbegreb.
Det er vigtigt for os, da vi anser det for væsentligt, at lovens forbrugerbeskyttende
regler også finder anvendelse for juridiske personer, der hovedsageligt handler
uden for deres erhverv.
Aggressiv handelspraksis - lovforslagets § 7, stk 2.:
Med hensyn til vurderingen af om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning finder
Forbrugerrådet Tænk det positivt, at der hermed sker en tydelig og af loven direkte
læsbar opsummering af de hensyn, der skal lægges vægt på, når denne vurdering
skal foretages.
Samtykkekrav
–
lovforslagets § 1, nr. 4 og § 1, nr. 6 (tilbagekaldelse af samtykke):
Forbrugerådet Tænk mener, at der bør være strenge betingelser før et samtykke er
bindende/gyldigt
–
og at oplysningen om, at et samtykke kan trækkes tilbage skal
være tydelig og klar for den enkelte forbruger. Begge dele udgør en nødvendig
forudsætning for at beskytte forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk anser det således for tilfredsstillende, at samtykkekravene
med forslaget bringes i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens
skærpede samtykkekrav.
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0029.png
Straf
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at lovforslaget indebærer, at markedsførings-
lovens § 20, stk. 3 om aggressiv eller utilbørlig handelspraksis mellem
erhvervsdrivende, strafsanktioneres, og at der med forslaget korrigeres for en
utilsigtet ændring af retstilstanden.
Endelig noterer Forbrugerrådet Tænk sig, at henvisningerne i markedsføringsloven
med lovforslaget opdateres til den gældende forordning 2017/2394/EU.
Forbrugerrådet har ikke bemærkninger hertil.
Forbrugerrådet Tænk finder det i øvrigt relevant at henvise til vores tidligere afgivne
høringssvar dateret den 22. august 2016.
Med venlig hilsen
Vagn Jeløse
Vicedirektør
Maria Liljeqvist
Seniorjurist
2
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084227_0030.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Jeanne Blyt
Sabrina Djarling (KFST); Cecilie Højgaard Kjeldsen
Karen Thorndahl
Høringssvar vedrørende ændring af markedsføringsloven
9. august 2019 12:00:28
Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Indledningsvis takker Finans Danmark for muligheden for at afgive høringssvar.
Finans Danmark kan tilslutte sig de forslåede ændringer af markedsføringsloven, som
hovedsagelig er af lovteknisk karakter.
I forhold til opdeling af forbrugerbegrebet i henholdsvis §1a og § 2 bemærker vi, at der er
tale om en videreførelse af det eksisterende forbrugerbegreb i markedsføringsloven, hvilket
på indeværende tidspunkt er hensigtsmæssigt. Vi afventer forsat at den nedsatte
arbejdsgruppe, der analyserer forbrugerbegrebet på tværs af lovgivningen, får tilendebragt
sit arbejde.
Finans Danmark ser gerne, at forbrugerbegrebet i dansk ret på sigt bliver bragt bedre i
overensstemmelse med det europæiske forbrugerbegreb således, at forbrugerbegrebet
alene omfatter fysiske personer.
Venlig hilsen
Jeanne Blyt
Kontorchef
Mobil: 30 16 10 62
[email protected]
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her: finansdanmark.dk/om-os
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.