Skatteudvalget 2019-20
L 25 Bilag 1
Offentligt
2084134_0001.png
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0002.png
Til:
Fra:
Titel:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven
E-mailtitel:
SV: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)
09-07-2019 11:44:38
Sendt:
Kære Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder
uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>
Sendt:
9. juli 2019 09:20
Til:
[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Erhverv <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Anders Nielsen <[email protected]>
Emne:
Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,
selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende
pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om
omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.
Vedhæftet findes:
- Høringsbrev
- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")
- Resumé
- Høringsliste
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet
senest torsdag den 22. august 2019.
Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-
6076.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.
Med venlig hilsen
Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Fuldmægtig
Person og pension
Mobil72373352
[email protected]
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0003.png
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0004.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected])
Lene Nielsen ([email protected])
RE: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven
E-mailtitel:
RE: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)
08-08-2019 11:00:05
Sendt:
Til Skatteministeriet
Den 9. juli 2019 har Skatteministeriet (j.nr. 2019 – 6076) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om
videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og
justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber mv.
I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
From:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>
Sent:
9. juli 2019 09:20
To:
[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Høring
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Anders Nielsen <[email protected]>
Subject:
Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende
pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om
omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.
Vedhæftet findes:
- Høringsbrev
- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")
- Resumé
- Høringsliste
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet
senest torsdag den 22. august 2019.
Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-
6076.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0005.png
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.
Med venlig hilsen
Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Fuldmægtig
Person og pension
Mobil72373352
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0006.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til:
[email protected]
Cc til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
21. august 2019
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0245
Dok.nr. 115286
Sagsbehandler
Camilla Meineche
Vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pen-
sionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatte-
forvaltningsloven
1.
Ved e-mail af 9. juli 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har noteret, at Skatteministeriet i de almindelige bemærkninger
til ovennævnte forslag vurderer forholdet til databeskyttelseslovgivningen.
2. Behandlingshjemmel og nationalt råderum
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:
”Det
vurderes, at den foreslåede § 25 B udgør en national særregel for behandling
af ikke-følsomme oplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i
overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler for behand-
ling af personoplysninger.
For så vidt angår den foreslåede § 25 B og behandlingen af ikke-følsomme person-
oplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der for det første er hjemmel her-
til i forordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Oplysning om diskvalificerende udbeta-
linger er således nødvendig af hensyn til opfyldelse af pensionsaftalen med kunden,
herunder både en eksisterende pensionsaftale og en ny aftale om indbetaling på al-
dersopsparing. Hvis en person har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalin-
ger, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede,
forhøjede loft, som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af
det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-
niveau). En person, der bliver afgiftspligtig af sin indbetaling til aldersopsparing,
kan efter konkret aftale med pensionsinstituttet i løbet af det indkomstår, der følger
efter det indkomstår, hvori der er sket indbetaling til aldersopsparing, overføre det
indbetalte beløb til ratepension eller livrente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct.
Med adgang til oplysning om diskvalificerende udbetalinger vil dette kunne undgås
- til kundens fordel.
For det andet er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, idet udleverin-
gen af oplysningerne vil være en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarli-
ge, dvs. Skatteforvaltningen, jf. den foreslåede § 25 B.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
For det tredje er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra d, idet behand-
lingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser. Hvis der fore-
tages indbetaling på aldersopsparing på trods af en diskvalificerende pensionsudbe-
taling, er konsekvensen som nævnt umiddelbart, at kunden skal betale en afgift på
40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse
på 5.200 kr. (2019-niveau). Omvendt, hvis der ikke indbetales på aldersopsparing,
selv om der ikke er sket en diskvalificerende pensionsudbetaling, men i stedet på en
ratepension eller livrente, vil kunden på pensionstidspunktet kunne blive omfattet af
samspilsproblemet, hvorefter én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger ef-
ter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensi-
oner reduceres.
Endeligt er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen
er med til at indfri forudsætningerne om målretning af aldersopsparing og dermed
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle op-
lysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Det vurde-
res, at pensionsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer)
kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed, idet der med
lovforslaget foreslås at skabe en hjemmel til, at videregivelsen kan ske.”
På baggrund af ovenstående er det uklart for Datatilsynet, om der tilsigtes en
egentlig fravigelse af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
bestemmelser om behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 6,
stk. 2-3, eller om Skatteministeriet mener, at behandlingen kan rummes inden
for de almindelige behandlingsregler i forordningens artikel 6, stk. 1 og data-
beskyttelsesloven.
Datatilsynet skal henstille, at dette præciseres i lovforslaget.
Såfremt der måtte tilsigtes en national særregel efter forordningens artikel 6,
stk. 2-3, gør Datatilsynet opmærksom på, at bestemmelserne kun giver mulig-
hed herfor for så vidt angår forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Datatilsynet kan i øvrigt
henvise til ”tjeklisten” om udarbejdelse af nye natio-
nale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, som
fremgår af side 168f i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
de retlige rammer for dansk lovgivning.
Datatilsynet bemærker i øvrigt, at det på baggrund af ovenstående ikke står
tilsynet klart, hvem der er dataansvarlig i forhold til de specifikke behand-
lingsskridt, samt hvilken konkret hjemmel de enkelte dataansvarlige kan be-
handle oplysningerne på baggrund af i de forskellige behandlingssituationer.
3. Behandlingssikkerhed
Af de almindelige bemærkninger fremgår desuden følgende:
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
”Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet ud-
vekslingen af data sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle per-
sonoplysninger. Både Skatteforvaltningen og pengeinstitutterne er i kraft af deres
andre opgaver således vant til at håndtere store datamængder, herunder både almin-
delige og følsomme personoplysninger.”
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyt-
telsesforordningens artikel 32, hvorefter den dataansvarlige og databehandle-
ren under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsom-
kostninger og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng
og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske per-
soners rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til
disse risici.
Skatteministeriet bør således overveje, hvilke tekniske og organisatoriske for-
anstaltninger der skal gennemføres i forbindelse med behandlingen af de på-
gældende oplysninger, herunder i forbindelse med den it-løsning som Datatil-
synet forstår, at Skatteministeriet ønsket skal etableres.
Datatilsynet kan i den forbindelse desuden gøre opmærksom på kravet om
databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillin-
ger. Det følger således bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 25, at en
dataansvarlig, allerede fra det tidspunkt, hvor midlerne for behandlingen, her-
under et nyt it-system, fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og or-
ganisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på integrering af
de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene i forordningen.
4. Datatilsynets rolle
Følgende fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger:
”Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pengeinstitutterne og Skattefor-
valtningen overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudveksling
sker inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse.”
Datatilsynet bemærker, at ovenstående kan forstås således, at der med lov-
forslaget etableres et særligt tilsyn med behandlingen af personoplysninger
foranlediget af lovforslaget.
Datatilsynet kan oplyse, at Datatilsynet er den centrale uafhængige myndig-
hed, som fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt.
Datatilsynet fører således generelt tilsyn med myndigheder og virksomheder.
Datatilsynet skal derfor henstille, at ovenstående omformuleres således, at
Datatilsynets rolle er klar, og bemærkningen ikke kan forstås således, at der
etableres et særligt tilsyn.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Camilla Meineche
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0010.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Skatteministeriet
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 19-2666
Vores ref. AGV/IBU/lgy
Deres j.nr. 2019-6076
Den 21. august 2019
Høringssvar til forslag om ændring af pensionsbeskatningsloven (oplysnin-
ger om diskvalificerende pensionsudbetalinger)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov
om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, sel-
skabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende
pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering
af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).
FH støtter lovforslaget og lægger vægt på, at det bl.a. fjerner hindringer for en god implemen-
tering af de nye muligheder for indskud på aldersopsparing op til det høje loft de sidste fem år
inden folkepensionsalderen. De indskud pålægges således en afgift på 40 pct., hvis personen
har haft udbetalinger fra enten ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger
eller indeksordninger de sidste 10 år inden personens folkepensionsalder (de såkaldte diskvali-
ficerende udbetalinger).
Såfremt pensionsinstituttet skal kunne yde en ordentlig rådgivning omkring fordele og ulemper
ved indskud på aldersopsparing, kræver det, at pensionsinstituttet har kendskab til eventuelle
diskvalificerende udbetalinger. FH hilser det derfor velkomment, at der tilvejebringes lovhjem-
mel til udveksling af information mellem pensionsinstitutter og skattemyndigheder om diskvali-
ficerende udbetalinger.
FH hæfter sig ved, at skattemyndighederne alene skal oplyse pensionsinstituttet, om en per-
son har fået diskvalificerende udbetalinger eller ej. Institutterne får altså ikke oplysninger om
tidspunkt for udbetaling, beløb eller pensionsordning, men alene de oplysninger, der er nød-
vendige for at kunne udsøge de personer, der vil blive pålagt den særlige afgift på 40 pct. ved
indskud på aldersopsparing.
FH ser dog gerne, at lovgrundlaget for informationsudveksling træder i kraft tidligere end den
15. december 2019, som der er lagt op til i udkast til lovforslag. Indbetalinger kan flyttes mel-
lem ordninger frem til den 19. januar i det følgende kalenderår, hvilket ikke efterlader meget
tid til udsøgning, kontakt og rådgivning af de relevante personer.
FH har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget, men vil gerne afslutningsvist be-
mærke, at vi fortsat er kritisk over for strafafgiften, der udgør en barriere for delpension og
dermed arbejdsmarkedets parters mulighed for at finde seniorløsninger, der kan hjælpe til at
fastholde de ældre på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen, næstformand FH
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0011.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. Forslag til lov om æn-
dring af pensionsbeskatningsloven, pen-
sionsafkastbeskatningsloven, ligningslo-
ven, selskabsskatteloven og skattefor-
valtningsloven
Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til for-
slag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatnings-
loven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven.
Høringssvar
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
KontaktKasper Svendsen
Generelle bemærkninger
Det er glædeligt, at mulighederne for at kunne flytte årets indbetalinger mellem
de forskellige pensionsformer
ikke mindst for private pensionsordninger
bliver
gjort mere smidige.
Vi efterlyser dog stadig en mulighed for at kunne rette helt åbenlyse fejl. Der har i
mindst 5 år været arbejdet på et styresignal, der skulle tillade korrektion af helt
åbenlyse fejl, dette er stadig et stort ønske fra sektoren.
Vi ser med glæde frem til, at der etableres en mulighed for udveksling af oplys-
ninger om diskvalificerende udbetalinger.
Tekniske bemærkninger
Forslagets §1 nr. 4: ny formulering af PBL §22D:
”Hos den samme pensionsudbyder”
I henhold til den foreslåede bestemmelse er det et krav, at flytningen sker mellem
to ordninger, som er oprettet
”hos den samme pensionsudbyder”.
Det er dog ikke unormalt, at en firmapensionsaftale for en større virksomhed giver
medarbejderen mulighed for at indbetale til mere end én pensionsudbyder
ty-
pisk både et pensionsselskab og et pengeinstitut.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0012.png
For eksempel kan medarbejderen vælge at indbetale til ratepension i pengeinsti-
tuttet og til livsvarig livrente i pensionsselskabet under samme samlede firmapen-
sionsaftale.
Ud fra en ren ordlydsfortolkning af ”samme pensionsudbyder” kan pensionskun-
den i den situation ikke vælge at flytte beløb mellem den livsvarige livrente og
ratepensionen (i pengeinstituttet).
Finans Danmark synes, det er en ærgerlig og unødvendig situation, som i sidste
ende gør det mindre attraktivt for arbejdsgiverne at give deres medarbejdere
fleksible opsparingsmuligheder, hvor de udover pensionsselskabet også kan
vælge at spare op i en pengeinstitutordning.
Vi foreslår derfor, at den smidige flyttemulighed gøres lidt bredere
helst i lovtek-
sten, alternativt lovbemærkningerne således, at ovenstående situation også kan
håndteres smidigt.
Enten ved at fjerne kravet om ”samme pensionsudbyder” eller ved at gøre det
muligt at flytte mellem ”de pensionsudbydere arbejdstager,
jf. firmapensionsafta-
len,
kan vælge at indbetale til”.
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
Høringssvar
Ligeledes udbyder mange pengeinstitutter en kombineret opsparing til deres
kunder, som består i, at kundens indbetalinger bliver fordelt mellem en ratepen-
sion i banken og en livsvarig livrente i et pensionsselskab. Typisk ved at pengeinsti-
tuttet har en aftale med et pensionsselskab, som gør det muligt at formidle pensi-
onsselskabets livrenter (som jo ikke må oprettes direkte i pengeinstitutter) sam-
men med egne produkter. Dette sker som led i pengeinstituttets samlede hel-
hedsrådgivning af kunden. Disse ordninger kan både være oprettet privat eller
via en arbejdsgiver.
Formelt etableres de to ordninger heller ikke i denne situation
”hos den samme
pensionsudbyder”
til trods for, at kunden oplever begge ordninger formidlet af
pengeinstituttet.
Kundens indbetalinger til begge ordninger foregår typisk via banken, som sørger
for at fordele kundens samlede indbetaling på de to ordninger efter en aftalt for-
delingsnøgle.
I denne situation mener Finans Danmark også, det bør være muligt at flytte ind-
betalinger mellem de to ordninger efter den metode, der foreslås i den nye
§22D.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0013.png
Dette kan enten sikres ved at fjerne kravet om ”samme pensionsudbyder” eller fx
ved at gøre det muligt at flytte mellem ”pengeinstituttet og det pensionsselskab,
hvis livrenter pengeinstituttet formidler”.
Rettelse af åbenbare fejl
Den nye affattelse af PBL § 22 D vil være en administrativ lettelse, men der er
stadig en række situationer, hvor der opstår fejl, og hvor der fortsat skal indhentes
konkret individuel tilladelse hos Skatteforvaltningen, inden fejlen kan korrigeres.
Der er derfor stadig en administrativ tung proces både hos pengeinstitutterne og
formentlig også hos Skatteforvaltningen, idet pensionsinstitutterne oplever
sagsbehandlingstider på 4
6 måneder for tilladelse til rettelse af fejl.
Høringssvar
De typiske åbenlyse fejl, der p.t. ikke kan rettes uden tilladelse, omfatter fx:
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
Overførsler fra arbejdsgiver vedr. arbejdsgiveradministrerede
ratepensionsordning med bortseelsesret, hvor beløbet fejlagtigt bliver
indbetalt på en privattegnet ordning, fordi kunden har oplyst forkert
kontonummer. Fejlen opdages typisk først efter årsskiftet, og på grund af
sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen får kunden fejlagtigt dobbelt
fradrag på årsopgørelsen, ligesom der sker forsinket afregning af AM-
bidrag. Selvom der er tale om en åbenlys fejl, kan vi p.t. ikke rette,
indbetale AMB og foretage rettelsesindberetning uden konkret individuel
tilladelse fra Skattestyrelsen.
Kunden laver en fejloverførsel i Netbanken, fx overførsel af beløb fra
lønkonto til opsparingskonto i frie midler, køb af rejse, cykel eller andet,
og hvor han fejlagtigt får beløbet overført til en pensionskonto.
Rådgiver laver en fejloverførsel, fx udbetaling i forbindelse med køb af
fast ejendom, der ved en fejl overføres til en pensionskonto i stedet for en
konto i frie midler.
Rådgiver laver en fejloverførsel i forbindelse med overførsel til pension,
hvor en ægtefælle ønsker at indbetale på pension, men hvor beløbet
fejlagtigt bliver overført til ægtefællens pensionskonto.
Ved lov nr. 1682 af 26/12 2017, og med indsættelsen af PBL § 22 C, blev der givet
mulighed for, at arbejdsgivere kan foretage rettelser uden individuel tilladelse, og
hvor lovens forarbejder oplister en række hyppigt forekommende fejl, der falder
ind under bestemmelsen.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0014.png
Det kunne være ønskeligt med en tilsvarende lovhjemmel, så fejlposteringer i
form af arbejdsgivers indbetaling på privattegnet ordning og øvrige åbenlyse
fejlposteringer på privattegnede ordninger (kunden eller banken) mod behørig
dokumentation vil kunne rettes uden tilladelse, fx inden for en frist på 30 dage.
Ofte opdages fejlene med det samme, og såfremt de kan rettes uden
indhentelse af tilladelse inden for en nærmere angiven tidsfrist, vil der være tale
om en meget stor administrativ lettelse hos pengeinstitutterne.
Deloverførsel af ratepension
Finans Danmark oplever, at kunder er forhindret i at planlægge deres
udbetalingsforløb af ratepensioner, hvis de indledningsvis kun ønsker at starte
udbetaling for en del af ordningen og derefter vente med resten. Det kræver
nemlig en opdeling af ordningen, hvor man skal anvende reglerne i
pensionsbeskatningslovens §41.
Der kan ikke ske deloverførsel af en pensionsordning, der var i kraft ved
udgangen af 1982, jf. PAL § 10, eller en opsparingsordning, der er omfattet af
overgangsfradraget i PAL § 10, stk. 1. Se PBL § 41, stk. 1.
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
Høringssvar
Der er dog en række undtagelser fra kravet i PBL § 41, stk. 1, der giver mulighed
for overførsel af en del af en ordning, der var i kraft ved udgangen af 1982, uden
skattemæssige konsekvenser. Undtagelserne er begrundet i hensynet til
mobiliteten.
Efter PBL § 41, stk. 3, kan en del af en ordning, der var i kraft ved udgangen af
1982, overføres skatte- og afgiftsfrit, hvis overførslen sker:
1.
Til en forsikring, der kun udbetales i tilfælde af den forsikredes død eller
invaliditet
2.
Til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter lov,
vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af
en ordning
3.
Fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til en
anden ordning efter PBL § 41, stk. 1
4.
Mellem ordninger som nævnt i PBL § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det
indkomstår, hvor udbetaling fra ordningerne begynder. Det er en
betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed
udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at udbetalinger fra
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed samt fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger begynder i det nævnte
indkomstår.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0015.png
Finans Danmark foreslår, at der tilføjes følgende til stk. 3 nr. 4:
„Deloverførsel
fra rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden
rateforsikring, rateopsparing eller en ophørende livrente er betinget af, at der
påbegyndes udbetaling fra min. den ene ordning i det nævnte indkomstår.”
Prioriteringsregel i PBL §16 stk. 1, 6. pkt.
Lovforslagets bemærkninger ses ikke at give noget klart svar på,
hvorfor
der skal
indføres en prioriteringsregel. Formålet med denne prioriterings regel forekommer
derfor uklart.
§ 1, nr. 6
Ny bestemmelse i PBL § 25B
videregivelse af oplysninger om diskvali-
ficerende udbetalinger
Kunder modtager pensionsrådgivning på alle tider af året og fordeler ofte deres
indbetalinger hen over året, bør oplysningerne fra Skatteforvaltningen om de dis-
kvalificerende udbetalinger stilles til rådighed for pensionsinstitutterne på et tids-
punkt, der ligger forud for d. 1. januar i det 5. indkomstår, hvor de pågældende
kunder når folkepensionsalderen.
Pensionsbranchen bør inddrages ved fastlæggelsen af de nærmere retningslinjer
for, hvornår pensionsinstitutterne kan videregive Cpr. nr. til Skatteforvaltningen, jf.
PBL § 25 B, stk. 1, og hvornår der skal foreligge en tilkendegivelse om diskvalifice-
rende udbetalinger, jf. PBL § 25 B, stk. 3, til brug for pensionsinstituttets rådgivning
af kunderne omkring indbetaling på aldersopsparing.
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
Høringssvar
Finans Danmark mener, at Skatteministeriet bør overveje at indføre en mindre
bagatelgrænse for diskvalificerende udbetalinger.
Finans Danmark har kendskab til
sager, hvor (frivillig) udbetaling af såkaldte ”klat-
pensioner” med indeståender på helt ned til 20 kr., som
i praksis giver god me-
ning, at udbetale nu bliver til en diskvalificerende udbetaling.
En frivillig ophævelse vil ikke blive fanget af undtagelsen i PBL §25A, stk. 7 nr. 10.
En bagatelgrænse vil efter vores opfattelse ikke være i strid med bestemmelsens
formål.
Vi foreslår derfor to bagatelgrænser:
-
Afgiftspligtig udbetaling/disposition af en hel ordning (defineret som en
hel pensionskonto med tilhørende depot i et pengeinstitut eller en hel
police i et forsikringsselskab) under 1.000 kr. før afgift.
-
Indkomstskattepligtig udbetaling under 500 kr. årligt før skat (alene målt
på tidspunktet, hvor udbetalingerne starter).
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0016.png
Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisations-
renten for rateopsparinger
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 11 A, stk. 3, såle-
des at ved fastsættelsen af ydelserne i en pensionsordning med løbende udbe-
talinger, henholdsvis ved beregning af amortisationsrenten for ratepensioner i
pengeinstitutter tages udgangspunkt i den nye måde at opstille samfundsforud-
sætninger på.
Fastlæggelsen af renten sker ud fra forudsætninger om afkast efter 10 år. Der er i
praksis ikke mange konti / forsikringer under udbetaling der har en (vægtet) va-
righed over 10 år. Derfor foreslår Finans Danmark at man burde anvende en sats
baseret på afkast forventninger de første 10 år frem for afkast forventninger efter
10 år. Det kan også overvejes om ikke der burde indregnes omkostninger i disse
forudsætninger.
22. august 2019
Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1
Høringssvar
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen
Direkte: 30161007
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0017.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Mail:
[email protected]
Att. Anders Nielsen
[email protected]
og Niklas Larsen
[email protected]
Høringssvar
Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskat-
ningsloven m.v. J.nr. 2019 - 6076
Forsikring og Pension har modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af pen-
sionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabs-
skatteloven og skatteforvaltningsloven i høring og takker for muligheden for at
afgive bemærkninger til lovforslaget.
Vi afgiver herunder bemærkninger til pensionsbeskatningsloven og de hertil knyt-
tede ændringer i ligningsloven og skatteforvaltningsloven. Vores bemærkninger
til pensionsafkastbeskatningsloven m.v. vil komme i særskilt høringssvar.
21.08.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Johnni Bendt Nielsen
Chefkonsulent
Dir.
41919088
[email protected]
Indledning
Det skal indledningsvist bemærkes, at vi er tilfredse med forslaget, da det giver
den nødvendige mulighed for udveksling af oplysning om ”diskvalificerende udbe-
talinger”.
Herudover rummer forslaget en række præciseringer, og en smidiggø-
relse af muligheden for at flytte indbetalinger mellem de forskellige typer af pen-
sionsordninger i det indeværende indkomstår. Alle ændringerne er i forbrugernes
interesse.
Vi vil nedenfor give vores bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsud-
betalinger
Det er et register, som branchen har efterspurgt siden muligheden for at indbetale
højere bidrag til aldersopsparing i op til fem år før pensionsalderen blev indført
for at løse samspilsproblemet. For at kunne udrulle løsningen så bredt som muligt
er et sådant register nødvendigt, og det bør derfor sikres, at det hurtigst muligt
kommer i drift.
Tidspunktet for udbetaling af diskvalificerende pensionsudbetaling
Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 6 (side 2), at told- og skatteforvaltningen
videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut, om en kunde har modta-
get diskvalificerende udbetalinger.
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Forsikring & Pension
Da diskvalificerende udbetalinger først har betydning for indbetalinger i kalender-
året efter, bør det tilføjes
eventuelt i bemærkningerne
præcis hvornår der
returneres status "diskvalificeret". En mulighed kunne også være, at told- og skat-
teforvaltningen videregiver oplysning om udbetalingstidspunktet (eller udbeta-
lingsåret) for den diskvalificerende udbetaling.
Mulighed for videregivelse og oplysning om diskvalificerende oplysninger
tidligere end 5 år før folkepensionsalderen
Det
fremgår af § 1, nr. 6, at ”Et pensionsinstitut kan videregive cpr-numrer
kunder omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., …”. Dette er uddybet
i bemærkninger til
de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 6 (side 45, 6. afsnit), hvoraf det fremgår, at
det enkelte pensionsinstitut ikke kan videregive cpr.nr. til Skatteforvaltningen for
kunder, der endnu ikke har opnået ret til indbetaling på op til 48.000 kr. (dvs. kun
fra og med det 5. år før det år, hvor kunden når folkepensionsalderen).
Pensionsinstitutter har imidlertid behov for at kunne få det oplyst også i en periode
inden, til brug for rådgivning af kunderne om pensionsplanlægning.
Der bør derfor åbnes op for, at selskaberne kan få oplysningerne tidligere. Fx i
indkomståret inden kunden opnår ret til indbetaling på op til 48.000 kr.
Ikrafttrædelsestidspunktet
Med ikrafttrædelse 15. december 2019 er der meget kort tid til at udsøge og fo-
respørge på allerede diskvalificerede udbetalinger, samt kontakte og rådgive re-
levante kunder
og ikke mindst ændre kundernes pensionsordning - inden kørsel
af skatteindberetninger primo uge 3, 2020.
Der er også behov for, at den tekniske løsning er på plads og meldt ud til branchen
et godt stykke tid inden ikrafttrædelsen, så selskaberne kan nå at få implemen-
teret og testet de tekniske løsninger.
Med den meget sene ikrafttrædelse, vil selskaberne have svært ved at nå at
hjælpe de kunder, der har modtaget første diskvalificerende udbetaling i 2018.
Det foreslås således, at loven træder i kraft tidligere
og/eller at de tekniske
løsninger gøres klar og offentliggøres i god tid forinden, så selskaberne kan fore-
spørge straks fra lovens ikrafttrædelse.
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Smidiggørelse af reglerne for flytning af årets indbetalinger
mellem livrente, ratepension og aldersopsparing
Vi har ikke bemærkninger af væsentlig betydning til denne del af forslaget. Vi har
enkelte bemærkninger af mere teknisk/korrekturmæssig art. Se nærmere neden-
for.
Side 2
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0019.png
Præcisering af reglerne for børnepension
Privat videreførelse af børnepension ved alderspension og invaliditet
Det fremgår af udkastet til ændringen af pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 1,
nr. 4, litra f, at bestemmelsen bliver udvidet med børnepension, hvis udbetalinger
efter en kollektiv aftale i øvrigt kan tilfalde den forsikredes børn, stedbørn eller
samlevers børn. Det fremgår af bemærkningerne, at dette tilføjes af hensyn til
børnepension, der udbetales ved den forsikrede persons invaliditet eller alders-
pensionering.
Tilføjelsen ”en kollektiv aftale”, betyder imidlertid, at
det er usikkert, om bestem-
melsen vil omfatte privat-oprettede pensionsordninger, samt en pensionsordning
med en sådan børnepension, der oprindeligt er oprettet som led i en kollektiv
aftale, men som den forsikrede person har videreført med private indbetalinger
efter, at personen er fratrådt den ansættelse, som den kollektive aftale omfattede.
Der er derfor behov for, at det bliver klargjort enten i lovbestemmelsen eller i
bemærkningerne, at en fradragsberettiget ordning med en sådan type børnepen-
sion, fortsat er fradragsberettiget.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser
og amortisationsrenten for rateopsparinger
Vi har ikke bemærkninger til denne del af forslaget.
Efterladtes overførsel af pensionsordninger
Som forslaget er formuleret, bliver det muligt at overføre ratepensioner og livren-
ter under udbetaling til en efterlevende.
Branchen er glad for med denne nye mulighed, men den stiller en række spørgs-
mål som bør afklares, jf. nedenfor.
Mulighed for overførsel af aldersopsparing, der udbetales som rate eller
rente
Forslaget giver mulighed for at overføre ratepensioner og livrenter, men umiddel-
bart ikke aldersopsparinger-/forsikringer.
En aldersopsparing/-forsikring hvor der er valgt rate- eller renteudbetaling bør
imidlertid have samme mulighed for overførsel, da samme forhold gør sig gæl-
dende her.
Overførsel inden udbetaling påbegyndes
Der er behov for, at det bliver klargjort om lovtekstens ordlyd i stk. 11 og 12,
”under udbetaling til en efterlevende” betyder, at den første udbetaling til den
efterladte skal være sket, eller om ordlyden også dækker tilfælde, hvor den for-
sikrede person er død og den efterladte derved er blevet berettiget til udbetaling,
men den første udbetaling til den efterladte endnu ikke er sket.
Efter vores opfattelse, er det naturligt, at det skal være muligt at overføre pensi-
onen, selvom den første udbetaling til den efterladte endnu ikke er sket.
Side 3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Det kan evt. ske ved at ændre formuleringen til: "Har en efterlevende opnået ret
til udbetaling af en rateforsikring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i pensi-
onsøjemed efter den forsikredes
død, anses overførsel af pensionsordningen …".
Inden første udbetaling er sket, vil der ikke nødvendigvis være aftalt udbetalings-
periode eller udbetalingsterminer for ratepensionen med det afgivende selskab,
ligesom ejeren af en ordning
som efter overførsel er den efterlevende
generelt
kan ændre udbetalingsvilkår, indtil første udbetaling har fundet sted. Det bør der-
for overvejes, om begrænsningerne bør gælde her.
I stk. 12 bør det også tilføjes, som det fremgår af stk. 11 for rate, at den efterle-
vende har mulighed for at forlænge og ændre termin for en ophørende livrente
Definition af ”hel overførsel”
Der er behov for, at det bliver klargjort i lovteksten eller i bemærkningerne for
stk. 11 og 12, om lovtekstens krav om ”hel overførsel” muliggør, at en
efterladt
kan overføre den del af en ordnings pensionsopsparing/depot, der dækker en ud
af flere rateydelser (som fx skal begynde udbetaling på forskellige tidspunkter)
som er i ordningen, og den del af en ordnings pensionsopsparing/depot, der dæk-
ker en ud af flere ydelser med løbende udbetalinger (fx enkepension eller børne-
pension) som er i ordningen.
Definition af ”samme type”
pensionsordning
Der er behov for, at det bliver klargjort yderligere i bemærkningerne til stk. 12,
hvad der forstås ved ”samme type” ud over eksemplerne med enkepension og
børnepension på side 49. Det er for eksempel uklart, om der kan overføres mellem
pensionsordninger med:
livsvarig og ophørende udbetaling (fx fra livsvarig ægtefællepension til ophø-
rende ægtefællepension eller omvendt)
ophørende udbetalinger med forskellige udbetalingsperioder (fx børnepension
med udløb 18/21/24 år)
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Samme muligheder for ændring af udbetaling i ordning der ikke overføres
Lovforslaget er udformet således, at efterladtes overførsel af en pensionsordning
til et andet pensions- eller pengeinstitut giver mulighed for, at den nye pensions-
ordning kan blive udformet på en anden måde i visse henseende end den oprin-
delige ordning. Det skal sammenholdes med efterladtes mulighed for at ændre
ved udbetaling i en ordning, der ikke bliver overført. PBL § 30, stk. 1, muliggør,
at en efterladt kan forlænge udbetalingsperioden og ændre terminer med virkning
fra et årsskifte og kan vælge mellem de to udbetalingsforløb for rateopsparing i
pengeinstitutter. Derimod kan en efterladt tilsyneladende ikke ændre på andre
forhold ved udbetaling fra en ordning, der ikke bliver overført, fx a) ændring af
begyndelsestidspunkt for udbetaling (udbetalingsopsættelse) inden udbetaling er
begyndt, og b) valg mellem de to udbetalingsforløb i PBL § 11A stk. 2 for rate-
pension i markedsrente i pensionsinstitut (jf. § 8 stk. 3), fordi der i § 30, stk. 1,
6. punktum, kun er nævnt, at efterladte kan vælge dette for rateopsparing.
For at pensionsmarkedet kan fungere hensigtsmæssigt er der behov for, at pen-
sionsskattereglerne giver de samme muligheder for, at efterladte kan ændre ved
udbetalinger i en ordning, der ikke overføres, som i en ordning, der overføres.
Dette kan formentlig mest hensigtsmæssigt opnås ved, at lovforslagets § 1, nr. 7
Side 4
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0021.png
ændres, så overførsel ikke kun kan ske til en ny pensionsordning i et andet pen-
sions- eller pengeinstitut, men også kan ske til en ny ordning i det samme pensi-
ons- eller pengeinstitut.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Præcisering af prioriteringsregel for indbetalinger til aldersop-
sparing
Vi har ikke bemærkninger til denne del af forslaget.
Tekniske bemærkninger (korrektur mv.)
Vi skal nedenfor give nogle bemærkninger af mere teknisk og korrekturmæssig
art.
Lovforslaget § 1, nr. 5 (side 2)
Ifølge forslaget indsættes ”14) Udbetaling af børnepension.” For at følge syste-
matikken i § 25 A, stk. 7, bør det være ”14) Ved udbetaling af børnepension.”
Generelle bemærkninger, pkt. 2.1.3 (side 17, 2. afsnit) og
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 6 (side 46, sidste af-
snit)
På side 17, 2. afsnit, er nævnt bekendtgørelse nr. 330 af 7/4 2016 om god skik
for finansielle virksomheder, mens der på side 46, sidste afsnit, er nævnt be-
kendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører (som er bekendtgørelse nr.
455 af 30/4 2018). Der bør umiddelbart nævnes samme bekendtgørelse begge
steder, og det det bør være bekendtgørelsen om forsikringsdistributører.
Generelle bemærkninger, pkt. 2.1.3 (side 17, afsnit 3):
Der henvises til § 15 B. Skal rettelig være til § 25 B.
Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.1 (side 19, afsnit 3):
Sætningen: "Pensionskunden stilles skattemæssigt, som om den overførte pensi-
onsindbetaling var foretaget direkte til ratepensionen eller pensionsordningen
med løbende udbetalinger”.
For at dække mere generelt, kan sætningen med fordel ændres til: "Pensionskun-
den stilles skattemæssigt, som om den overførte pensionsindbetaling var foreta-
get direkte til den modtagende pensionsordning."
Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.2 (side 19, sidste afsnit):
Der har indsneget sig en kopieringsfejl i punktopstillingen:
”-
fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension
eller pensionsordning med løbende udbetalinger”.
Ordet
”ratepension” skal slettes.
Side 5
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.2 (side 20, 3. afsnit) og
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 5 (side 44, 3. afsnit):
Det fremgår af bemærkningerne, at: ”…
Overførsel inkl. afkast m.v. vil forud-
sætte, at pensionsinstituttet laver en forholdsmæssig fordeling af afkastet m.v.
på aldersopsparingen…”
Reglen er imidlertid også gældende for livrenter og ratepensioner m.v., hvorfor
”… på aldersopsparingen…” bør udgå, da det ellers kan skabe forvirring.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 4 og 5 (side 38 og
39):
Der er byttet rundt på nummerrækkefølgen for bemærkningerne til nr. 4 (side 38)
og 5 (side 39). De skal byttes om, så de kommer til at stemme med udkastet til
selve lovteksten på de to første sider i udkastet i lovforslaget.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2012-00251
386606
Med venlig hilsen
Johnni Bendt Nielsen
Side 6
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0023.png
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.
[email protected], [email protected]
Bemærkninger til lovforslagsudkast om ændring af pensions-
afkastbeskatningsloven mfl. love
Forsikring & Pension har modtaget lovforslagsudkast om ændring af pensionsaf-
kastbeskatningsloven (PAL), pensionsbeskatningsloven (PBL), selskabsskattelo-
ven (SEL) mfl. i høring.
Her følger vores bemærkninger til den del af udkastet som vedrører justering af
reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber mv., inde-
holdt i forslagets § 2 (PAL), § 3 (SEL) og § 4 (ikrafttrædelse og virkningstids-
punkt).
Vores bemærkninger vedrørende PBL-ændringer mv. fremsendes særskilt.
22.08.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir.
41 91 90 94
[email protected]
Vores ref.
Tsc
GES-2014-00325
386655
j.nr. 2019 - 6076
1.
Indledning
generelle kommentarer - sammenfatning
Sagsnr.
DokID
Deres ref.
Lovforslagsudkastet imødekommer et stort, konstateret behov for revision af om-
struktureringsvilkårene for tværgående pensionskasser og livsforsikringsselska-
ber.
Forud for lovforslagsudkastet har der været en grundig og positiv dialog med
Skatteministeriet om behovet for ændringer, og en række af branchens forslag
men ikke dem alle - er søgt tilgodeset med forslaget.
På den baggrund kan vi tilslutte os forslagene i udkastet. Vi har dog nogle be-
mærkninger og forslag til justeringer, som følger neden for i afsnit 2 til 4.
Nogle af forslagene fra branchen, som har indgået i dialogen med Skatteministe-
riet, er desværre ikke medtaget i lovforslagsudkastet. De er efter vores opfattelse
væsentlige at medtage for at opnå den tilsigtede fleksibilitet i forbindelse med
omstruktureringer og fuldt ud at sikre mod dobbelt beskatning af pensionsafka-
stet. Disse forslag omtales neden for i afsnit 5.
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2.
2.1
§ 2
ændringer til pensionsafkastbeskatningsloven
Nr. 1 Udvidelse af kredsen af pensionsinstitutter med adgang til
kontant udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
Vi kan tilslutte os den foreslåede ændring af § 17, stk. 2, idet udvidelsen er vel-
begrundet
og de pågældende institutter burde allerede være omfattet af den
kreds af PAL-pligtige pensionsinstitutter, der kan få uudnyttet negativ PAL-skat
udbetalt.
2.2
Nr. 2 Ændring af skattesatsen, der bruges ved beregning af skatte-
værdien
Vi kan tilslutte os den foreslåede ændring i § 17, stk. 3 og 4, hvorefter, at skat-
teværdien af nedgang i egenkapital og ufordelte reserver m.v. til enhver tid be-
regnes med den gældende PAL-skattesats.
2.3
Nr. 3 Udvidelse af kredsen af pensionsinstitutter med adgang til
kontant udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat
Se vores bemærkninger oven for til § 2, nr. 1.
2.4
Nr. 4 PAL-fri regulering af åbningsbalancen i det fortsættende sel-
skab i fusionsåret
Der er efter gældende regler problemer i relation til det almindelige krav om, at
åbningsbalancen skal være en sammenlægning af ultimo balancerne for de fusio-
nerende pensionsinstitutter.
Der foreslås i relation hertil en ændring til § 18, stk. 2 med et nyt pkt. i bestem-
melsen, hvorefter der bliver adgang til at foretage en primoregulering i åbnings-
balancen for det fortsættende livsforsikringsselskab, hvis egenkapitalen i et § 7-
pensionsinstitut i forbindelse med en fusion med et § 8-pensionsinstitut helt eller
delvist overføres til de ufordelte reserver.
Det fremgår af udkastet til bestemmelsen, at det en betingelse for dens anven-
delse, at det forudgående er aftalt, at der i fusionsåret helt eller delvist overføres
egenkapital fra den overdragne institution til de ufordelte midler. Det fremgår
desuden af de generelle bemærkninger, at aftalen skal foreligge i året inden fusi-
onsåret.
Vi kan som udgangspunkt tilslutte os forslaget om PAL-fri primoregulering, idet
det i lovteksten bør præciseres, at der er tale om en PAL-fri primoregulering.
Vi skal dog bemærke, at anvendeligheden af den nye bestemmelse bliver begræn-
set, når det i bestemmelsen anføres, at der skal være en ”forudgående” aftale om
overførsel af egenkapital til ufordelte reserver. Det er i de almindelige bemærk-
ninger om dette krav anført, at der med forudgående hermed menes den situa-
tion, hvor ”.. der mellem fusionsparterne i indkomståret forud for fusionsåret er
indgået en aftale om hel eller delvis omdannelse af pensionskassens egenkapital
Side 2
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
til ufordelte midler, og omdannelsen kun er betinget af, at fusionen godkendes på
generalforsamlingen i fusionsåret -
og i øvrigt godkendes af Finanstilsynet.”
Anvendelsen af den overdragne institutions egenkapital vil fremgå af de selskabs-
retlige fusionsdokumenter. Det forekommer derfor unødvendigt at stille krav om
en yderligere aftale mellem de involverede institutioner. Endvidere vil et krav om
aftale i året forud for fusionsåret og dermed ofte forud for den aftale, som vil
fremgå af de selskabsretlige fusionsdokumenter, besværliggøre den selskabsret-
lige proces.
Kravet om en ”forudgående” aftale i forhold til fusionsåret foreslås på denne bag-
grund helt opgivet, idet aftale om fusion og fusionsdokumenterne som oftest først
foreligger i fusionsåret. Der kan i denne forbindelse i lovbemærkningerne henvises
til, at overførslen helt eller delvist af den overdragne institutions egenkapital til
de ufordelte reserver kan dokumenteres ved de selskabsretlige dokumenter i form
af fusionsplan, åbningsbalance m.v.
Selskabsretligt er der ikke noget krav om, at fusionsdokumenterne skal under-
skrives forud for fusionsåret, og et krav som det foreliggende vil således blive et
særligt skattekrav.
Alternativt
bør det præciseres i bestemmelsen, hvad der menes med ”forudgående
er aftalt”,
herunder om der er særlige formalitetskrav samt i lovbemærkningerne
angives, hvad hensynet er bag kravet, samt hvordan denne aftale forholder sig til
de selskabsretlige dokumenter, herunder fusionsplanen.
Afslutningsvis bemærkes, at det i lovforslagets generelle bemærkninger er anført,
at den forudgående aftale kun må være
”..betinget
af, at fusionen godkendes på
generalforsamlingen i fusionsåret -
og i øvrigt godkendes af Finanstilsynet.”
Det bemærkes, at der i en fusion kan være yderligere betingelser, som kan være
relevante at betinge en opløsning af egenkapitalen med, end de betingelser, der
nævnes i de generelle bemærkninger. Ordet ”kun” bør udgå af bemærkningerne,
hvorved det præciseres, at det er en betingelse, at fusionen godkendes af gene-
ralforsamlingen og Finanstilsynet uden at der tages stilling til, hvilke betingelser,
der i øvrigt skal være opfyldt, for at fusionen gennemføres.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
2.5
Nr. 5 Omdannelse af § 7-institut til § 8-institut - ændring til § 18,
stk. 3, som nyt pkt. 3.
8
Det er efter gældende regler i PAL § 18, stk. 3 et krav for den skattefrie fusion
m.v., at overdragelsesdatoen for så vidt angår aktiver og passiver i det ophørende
pensionsinstitut er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende
pensionsinstituts regnskabsår.
Det foreslås i et nyt pkt. 3, at der skal kunne gennemføres en PAL-fri omstruktu-
rering fra et § 7 institut til et § 8-institut, selvom overdragelsesdatoen ikke er
sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende instituts regnskabsår.
Det er en betingelse for PAL-friheden, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende
med tidspunktet for selskabsskattepligtens indtræden efter selskabsskattelovens
§ 5 D, stk. 1.
Side 3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Forsikring & Pension
Tilsvarende mulighed foreslås i et nyt 4. pkt. for en skattefri fusion mellem § 8-
livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse,
og der for et eller flere af de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31
C skal laves en delopgørelse for fusionsåret. Det er her en betingelse for fravigel-
sen af hovedreglen, at overdragelsesdatoen svarer til fusionsdatoen efter fusions-
skattelovens § 5, stk. 3 eller selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.pkt.
Ændringerne i pkt. 5
8 indeholder yderligere betingelser for skattefrihed eller
konsekvensændringer, der er en følge af forslagene til pkt. 3 og 4.
Vi kan tilslutte os de foreslåede ændringer i PAL-§ 18, stk. 3, 3
8 pkt., idet der
herved reguleres for så vidt angår nogle praktiske problemer, hvor der tidligere
har været en vis tvivl om retsstillingen.
Vi har dog følgende bemærkninger:
I lovteksten refereres der til omdannelse af arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-
ringsselskab samt pensionskasse, mens der i lovbemærkningerne alene tale om
omdannelse af arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab. Lovteksten er dog
afgørende, og dette bør afspejles i bemærkningerne.
Vi skal desuden bede om, at det i relation til den afsluttende PAL-opgørelse for §
7-beskatningen ved en omdannelse præciseres, at henvisningen i bestemmelsen
til PAL § 24 ikke indebærer, at der ikke kan blive tale om en PAL-fri omdannelse
med succession for det omdannede institut i forskellige saldi m.v.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
2.6
Ophævelse af § 18, stk. 5
krav om skattefrihed både efter SEL og
PAL, hvis fusion mellem § 8-institutter
Det har hidtil været et krav for en PAL-fri fusion af to selskabsskattepligtige livs-
forsikringsselskaber, at der var skattefrihed efter både PAL-loven og selskabsskat-
teloven.
Vi kan tilslutte os den foreslåede ophævelse af bestemmelsen, der som omtalt i
bemærkningerne har tjent et værnshensyn, der ikke længere er relevant.
2.7
PAL-fradrag i den situation, hvor egenkapital ved en skattefri fusion
er overført fra § 7 institut til et § 8 institut
Der er i et nyt PAL § 18, stk. 6 foreslået et nyt PAL-fradrag for den del af den efter
selskabsskattelovens regler (selskabsskattelovens § 13 H) beskattede egenkapi-
tal, som er overført fra et § 7-pensionsinstitut til et § 8-institut. PAL-fradraget
skal efter den foreslåede bestemmelse dog reduceres med den del af den beskat-
tede egenkapital, som består af opsparet overskud fra omkostnings- og/eller risi-
koelementerne.
For pensionsinstitutter, der ikke kan redegøre for den faktiske fordeling af egen-
kapitalen mellem renteelementet på den ene side og omkostnings- og risikoele-
Side 4
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
menter på den anden side
og kun da
foreslås der en særlig skematisk bereg-
ningsregel for reduktion af PAL-fradraget med bidrag fra opsparet overskud på
omkostnings- og risikoelementerne.
Vi kan tilslutte os forslaget om et PAL-fradrag, idet vi dog har følgende bemærk-
ninger/forslag:
Der anføres i den foreslåede bestemmelse ikke noget om, hvornår PAL-fradraget
opstår, men vi antager, at fradraget opstår i samme indkomstår, hvor den over-
førte egenkapital beskattes
altså i fusionsåret. Dette bør præciseres
eller i det
mindste nævnes i bemærkningerne.
Ved beregningen af nedsættelsen af PAL-fradraget efter den skematiske model
indregnes efter bestemmelsen alene positive, gennemsnitlige bidrag fra omkost-
nings- og risikoresultater for de seneste 3 år forud for fusionsåret.
Efter vores opfattelse bør PAL-fradraget alene reduceres med et nettooverskud,
som stammer fra omkostnings- og risikoresultaterne, da dette nettooverskud må
være effekten for egenkapitaltilvæksten.
Hvis der fx er et positivt bidrag på 100 fra omkostningsresultatet og et negativt
bidrag fra risikoresultatet på 100, bør PAL-fradraget således ikke reduceres, idet
der netto ikke har været nogen tilvækst i egenkapitalen, som stammer fra om-
kostnings- eller risikoresultater.
Det foreslås i denne forbindelse, at lovforslaget suppleres med et regneeksempel,
som illustrerer, hvordan reglen virker, hvis der er negative og positive resultater.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
3.
3.1
§ 4
ændringer i selskabsskatteloven
Ændringer til selskabsskattelovens § 5 D
indgangsværdier ved
overgang fra § 7-beskatning til § 8-beskatning
Der foreslås et nyt pkt. i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, hvorefter der fast-
sættes en særlig indgangsværdi for ejendomme, hvor der indtil omdannelsestids-
punktet fra at være en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-
ringsselskab omfattet af fritagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1 til at blive et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, er gennemført en
PAL-beskatning efter lagerprincippet af værdireguleringerne på de fast ejen-
domme.
Indgangsværdien foreslås at være handelsværdien på omdannelsestidspunktet.
Henset til den lagerbeskatning, der efter PAL-reglerne sker af ændringer i værdien
af investeringsejendommene, er der således tale om en imødegåelse af en dob-
beltbeskatning mv.
Vi kan tilslutte os forslaget, men vi skal dog bemærke, at der ikke er anført nær-
mere regler om fastsættelse af handelsværdien.
Vi antager med udgangspunkt i begrundelsen for ændringen, at der anvendes den
ejendomsværdi, som er lagt til grund ved den afsluttende PAL-beregning efter §
7. Dette bør som minimum nævnes i bemærkningerne.
Side 5
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Forsikring & Pension
Endelig skal vi bemærke, at der mangler lidt korrektur på lovbestemmelsen.
Vores ref.
Sagsnr.
Tsc
GES-2014-00325
386655
3.2
Ændring til selskabsskattelovens § 13 H
beskatning af egenkapi-
talen i fusionsåret
DokID
Der foreslås et nyt stk. 4 til selskabsskattelovens 13 H, hvorefter egenkapital
modtaget af et § 8 institut ved en skattefri fusion (PAL § 18) med et § 7-institut
selskabsbeskattes i fusionsåret i det omfang, egenkapitalen i åbningsbalancen for
det fortsættende livsforsikringsselskab ikke er overført til de ufordelte reserver.
Egenkapitalbeløb, der i åbningsbalancen overføres til de ufordelte midler, sel-
skabsbeskattes således ikke. Det foreslås desuden i bestemmelsen, at der ikke er
fradrag for den pågældende henlæggelse til de ufordelte reserver efter bestem-
melsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Bestemmelsen skal også kunne finde anvendelse ved grænseoverskridende fusi-
oner.
Den nye bestemmelse gælder i henhold til § 13 H, stk. 5 kun for fusioner, der er
gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.
Vi kan tilslutte os forslaget, som skal ses i sammenhæng med det foreslåede PAL-
fradrag i PAL § 18, stk. 2.
Vi skal bemærke, at forslaget om, at der ikke er fradrag efter selskabsskattelovens
13, stk. 3 for den skattefrie henlæggelse til de ufordelte reserver, skattesystema-
tisk ikke hører hjemme i lovteksten i § 13 H, og at begrænsningen af fradraget
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 bør anføres i denne bestemmelse.
4.
Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelser
De nye bestemmelser i PAL-loven og selskabsskatteloven skal have virkning fra
og med 2020, hvilket vi kan tilslutte os.
Muligheden for at få løst dobbeltbeskatningsproblemet gennem anvendelse af den
nye bestemmelse i PAL § 18, stk. 6, er efter lovforslaget således forbeholdt om-
struktureringer gennemført fra 1. januar 2020.
Lovforslagets formål taget i betragtning synes det ikke velbegrundet at udelukke
omstruktureringer gennemført før denne dato - men efter at de nye PAL-regler
trådte i kraft - fra at få dette fradrag.
Vi skal derfor foreslå, at tidligere omstruktureringer gennemført under anvendelse
af SEL § 13 H tilbydes muligheden for at få fradraget efter PAL § 18, stk. 6
mod
at den egenkapital, der er indfusioneret efter SEL § 13 H kommer til beskatning i
samme indkomstår. Hermed opnås samme skattemæssige vilkår som for kom-
mende omstruktureringer.
Side 6
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Der skal i den forbindelse fastsættes en bestemmelse om hvornår valget senest
skal være truffet, f.eks. i forbindelse med selvangivelsen for 2020.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
Tsc
GES-2014-00325
386655
5.
Forslag fra F&P, som ikke er medtaget i lovforslaget
DokID
Som nævnt i indledningen er nogle af forslagene fra branchen, som har indgået i
branchens dialog med Skatteministeriet, ikke medtaget i lovforslagsudkastet.
De er efter vores opfattelse væsentlige at medtage for at opnå den tilsigtede flek-
sibilitet i forbindelse med omstruktureringer, herunder at sikre mod dobbelt be-
skatning af pensionsafkastet. De pågældende forslag omtales og motiveres neden
for.
5.1
Justering/præcisering af reglerne i § 17, stk. 3 og 4 i relation til
succession i forhold til udbetalingsloftet
Efter vores opfattelse forekommer det nødvendigt at præcisere/justere udbeta-
lingslofterne i § 17, stk. 3 og stk. 4 for den situation, hvor der sker en skattefri
fusion med succession mellem et § 7- og § 8-pensionsinstitut, så der skabes sik-
kerhed om den præcise opgørelse af udbetalingslofterne for de fortsættende pen-
sionsinstitutter.
Bestemmelserne skal enten indføjes i PAL § 18 eller i PAL § 17.
For så vidt angår en fusion mellem et § 7-pensionsinstitut, der fusioneres ind i et
§ 8-pensionsinstitut efter reglerne om skattefri fusion, skal det præciseres, at en
eventuel adgang til udbetaling af uudnyttet fremførselsberettiget negativ PAL-skat
efter reglerne i PAL § 17, stk. 4 skal beregnes på baggrund af
en fusioneret ”ulti-
mosaldo” 31/12 2009.
Det skal her præciseres, at den eksisterende egenkapital i pensionskassen pr.
31/12 2009 i den fusionerede ultimosaldo skal behandles som ufordelte reserver
i det omfang, at egenkapitalen er overført til de ufordelte reserver pr. fusionstids-
punktet
hvilket vil fremgå af åbningsbalancen for det fortsættende § 8 livsfor-
sikringsselskab.
Hvis der kun er sket en delvis overførsel til de ufordelte reserver, og der sker en
beskatning af den fortsatte egenkapital efter de foreslåede regler i selskabsskat-
telovens § 13 H, stk. 4, skal denne del af egenkapitalen ikke medregnes.
For så vidt angår en skattefri fusion, hvor det er et § 7 pensionsinstitut, der er det
fortsættende pensionsinstitut, beror præciseringerne på nærmere overvejelser.
Det vil også være relevant i relation til en skattefri omdannelse.
5.2 Ændring af PAL § 25
Der er behov for at sikre, at adgangen til at kunne få udbetalt negativ institut-PAL
i forbindelse med skattepligtigt ophør af et pensionsinstitut fungerer korrekt.
Side 7
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Vi har derfor i dialogen med Skatteministeriet foreslået en tilføjelse til PAL § 25
om adgangen for et pensionsinstitut til ved dets ophør at få udbetalt uudnyttet
negativ PAL-skat (institut-PAL) i forbindelse med pensionsinstituttets ophør.
Den foreslåede ændring vedrører den situation, hvor pensionsinstituttet ved ophør
ikke har kunnet få udbetalt uudnyttet negativ PAL-skat efter § 17, stk. 3 og 4,
ene og alene af den grund, at der endnu ikke er gået 5 år efter realisationen af
en negativ PAL-skat, der kan henføres til de pågældende situationer.
Efter den eksisterende formulering af PAL § 25 kan pensionsinstituttet i ophørssi-
tuationen alene få udbetalt uudnyttet negativ PAL-skat, der svarer til den PAL-
skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første år, for
hvilke der foreligger uudnyttet negativ PAL-skat.
Skattepligtigt ophør og forudgående udlodning af egenkapital og kollektive kun-
demidler kan således medføre dobbeltbeskatning, idet der kun er adgang til ud-
betaling af den negative PAL-skat, der er opstået i forbindelse med udlodningen,
når den negative PAL-skat henstår uudnyttet efter 5 år og herefter kan udbetales
efter PAL § 17, stk. 3 eller 4.
Såfremt der skulle være bekymring for, at pensionsinstitutter foretager et skatte-
pligtigt ophør alene med det formål at få fremrykket udbetalingen af uudnyttet
negativ institut-PAL, kan der udformes en værnsregel til at beskytte mod dette.
F&P kan tilbyde hjælp hertil, om fornødent.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
5.3 PAL-fri porteføljeoverdragelse
Vi har i dialogen med Skatteministeriet også efterlyst en præcisering af reglerne
for en skattefri porteføljeoverdragelse.
Der er efter ordlyden af PAL § 18 også adgang til at overdrage en portefølje fra et
pensionsinstitut til et andet, uden at dette udløser noget PAL-skat. Bestemmelsen
har fra og med indførslen af individbeskatning som udgangspunkt kun relevans i
forhold til institut-PAL efter §§ 6
8, idet PBL § 41 i sammenhæng med PAL § 23,
stk. 4 sikrer PAL-friheden i relation til de individuelle hensættelser.
Men med den gældende formulering er der en vis usikkerhed om reglernes an-
vendelighed.
Det skyldes, at bestemmelsens skattefrihed som udgangspunkt er bundet op på
fusionsskattelovens regler, hvor skattefriheden for en porteføljeoverdragelse alt
andet lige forudsætter, at der sker en vederlæggelse i aktier.
Dette krav anføres dog ikke i PAL § 18. Derfor bør det præciseres, at der ikke
består et krav om vederlæggelse af aktier, når vederlaget i den foreliggende situ-
ation består i det modtagende pensionsinstituts overtagelse af de matchende for-
pligtelser overfor de forsikrede
herunder de ufordelte midler, hvis skattemæs-
sige position, det modtagende pensionsinstitut så får mulighed for at succedere i.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter i øvrigt, at overdragelsesdatoen i hen-
hold til § 18, stk. 3, 2. pkt. skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for
det modtagende instituts regnskabsår. Dermed kan reglerne om en skattefri por-
teføljeoverdragelse ikke kan finde anvendelse i løbet af indkomståret.
Side 8
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Forsikring & Pension
Vi foreslår derfor, at reglerne om skattefri porteføljeoverdragelse tilpasses, så de
også kan anvendes med en overdragelsesdato, som ikke er skæringsdatoen for
det modtagende instituts regnskabsår
således at en porteføljeoverdragelse kan
gennemføres i løbet af indkomståret.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2014-00325
386655
5.4
PAL § 18 og SEL § 5 D set i relation til en omdannelse fra § 8 -
selskab til § 7 - arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringssel-
skab/pensionskasse
Der er i det foreliggende lovforslag stillet forslag om den PAL-mæssige behandling
af en omdannelse af § 7-pensionsinstitut til § 8 (jf. i øvrigt SKM2017.114SR),
ligesom der er fremsat lovforslag i relation til en pensionskasses fusionering med
et § 8 livsforsikringsselskab som det fortsættende pensionsinstitut.
Der er ikke inddraget forslag til lovændringer vedrørende den situation, hvor et §
8-livsforsikringsselskab ophører ved en fusion med et § 7-pensionsinstitut, alter-
nativt, at et eksisterende § 8-livsforsikringsselskab bliver omdannet til et § 7-
institut.
F&P skal dog gøre opmærksom på, at der er opstået tvivl om, hvorvidt der skat-
temæssigt kan ske en omdannelse af et PAL § 8-livsforsikringsselskab til et PAL §
7-institut omfattet af SEL § 3, stk.1, nr. 18 uden, at dette udløser selskabsbe-
skatning af eventuel/ikke-konstaterbar egen oparbejdet, ikke bogført goodwill. En
sådan overgangsbeskatning kan være prohibitiv for sådanne omdannelser i strid
med intentionerne bag den samlede lovgivning for pensionsinstitutter, hvorfor
Skatteministeriet opfordres til at fjerne usikkerheden via lovgivning. Vi fremkom-
mer gerne med konkrete forslag hertil.
F&P har ikke selv forud for Skatteministeriets udarbejdelse af lovforslagsudkastet
forelagt forslag til smidiggørelse af denne type fusioner, omdannelser mv.
6.
Afrunding
Vi håber, at Skatteministeriet vil være forstående over for vores forslag til yder-
ligere præciseringer mv i lovforslaget, og besvarer meget gerne spørgsmål i den
forbindelse.
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
Side 9
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0032.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
22. august 2019
Lov om æ n dr in g a f pe n sion sbe sk a t n in gslove n ,
pe n sion sa f k a st b e sk a t n in gslove n ,
lign in gslove n ,
se lsk a bssk a t t e love n og sk a t t e for va lt n in gslove n
Skatteministeriet har den 9. juli 2019 fremsendt ovennævnte forslag til FSR -
danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
I n dle dn in g
FSR – danske revisorer er positiv over for lovforslaget, der letter administration i
pensionsbranchen, giver øget fleksibilitet i forbindelse med omstrukturering
ligesom tiltag, der medvirker til at smidiggøre flytninger af pensionsordninger,
hilses velkommen.
Vide r e give lse a f oplysn in g om disk va lifice r e n de
pe n sion su dbe t a lin ge r
Der er efter de nuværende regler ikke adgang til at indhente information hos
skattemyndighederne, om hvorvidt en person har modtaget diskvalificerende
pensionsudbetalinger, der medfører, at der kan tilfalde en afgift på 40 pct. Det er
derfor positivt, at pensionsbranchens efterspørgsel om muligheden for at få
adgang til information, der kan forbedre branchens mulighed for at servicere
kunderne og dermed også skatteyderne i sidste ende, imødekommes.
Det forudsættes dog, at oplysningerne alene kan videregives, hvis der er givet
samtykke til, at informationerne kan indhentes, så informationsudvekslingen ikke
misbruges.
Det kan overvejes, om det er muligt at medtage oplysning om udbetaling af
diskvalificerende pensionsudbetalinger i skattemappen, så ikke alene
pensionsinstituttet kan vurdere, om der er mulighed for at optimere. Dette kan
være relevant for såvel den enkelte skatteyder samt for rådgivere med adgang til
skattemappen.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0033.png
Sm idiggør e lse a f r e gle r n e for flyt n in g a f å r e t s in dbe t a lin g
m e lle m livr e n t e , r a t e pe n sion og a lde r sopspa r in g
Lovændringen er et positivt tiltag, der ikke giver anledning til kommentarer.
Side 2
Ju st e r in g a f r e gle r ne om sk a t t e fr i om st r uk t u r er in g a f
pe n sion sin st it u t t e r
Ændring af skat t esat sen, der bruges ved beregning af skat t eværdien af negat iv
PAL- skat ( forslaget § 2, nr. 1)
FSR – danske revisorer er tilfredse med, at skatteværdien af nedgangen i
egenkapital og ufordelte reserver (§ 7-institutter) eller ufordelte reserver m.v.
(§8-institutter) i PAL § 17, stk. 3 og 4 fremadrettet skal beregnes med den til
enhver tid gældende PAL-skattesats, som p.t. er 15,3 %.
FSR – danske revisorer antager, at den på udbetalingstidspunktet gældende PAL-
sats finder anvendelse på den samlede uudnyttede negative institut-PAL, uanset
den individuelle PAL-beskatning måtte være sket til en anden sats. Det bedes
Skatteministeriet bekræfte.
Forslag om PAL- fri regulering af åbningsbalancen i det fort sæt t ende selskab i
fusionsåret ( forslaget § 2, nr. 4)
FSR – danske revisorer hilser forslaget om en PAL-fri primoregulering i
åbningsbalancen for det fortsættende § 8-institut velkommen, hvis
egenkapitalen, i et § 7-pensionsinstitut i forbindelse med en PAL-fri fusion med
et § 8-institut, overføres helt eller delvist til de ufordelte reserver i § 8-
instituttet.
FSR – danske revisorer mener, at det i forbindelse med en fusion vil fremgå af de
selskabsretlige fusionsdokumenter, hvordan man håndterer den overdragne
egenkapital. Det er på den baggrund FSR – danske revisorers opfattelse, at det
er et unødvendigt yderligere krav at stille, at det forudgående skal være aftalt,
hvordan man forholder sig til den overdragne egenkapital. Endvidere vil et krav
om aftale i året forud for fusionsåret og dermed ofte forud for den aftale, som vil
fremgå af de selskabsretlige fusionsdokumenter, besværliggøre den
selskabsretlige proces.
FSR – danske revisorer forslår at lade kravet om forudgående aftale udgå af
bestemmelsen, alternativt bør det præciseres i bestemmelsen, hvad der menes
med ”forudgående er aftalt”, herunder om der er særlige formalitetskrav samt at
det i lovbemærkningerne bliver angivet, hvilke hensyn, der ligger bag kravet
samt hvordan denne aftale forholder sig til de selskabsretlige dokumenter,
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0034.png
herunder fusionsplanen. Det bemærkes, at der i en fusion kan være yderligere
betingelser, der kan være relevante at betinge en opløsning af egenkapitalen af
end de betingelser, der nævnes i de generelle bemærkninger, hvorfor
unødvendige krav bør undgås.
FSR – danske revisorer vil gerne forslå, at en tilsvarende regulering også skal
kunne ske ved overdragelse fra et § 6-institut.
Ændring i reglerne om skæringsdat o ( forslaget § 2, nr. 5)
Det er i dag et krav for en PAL-fri fusion m.v., at overdragelsesdatoen for så vidt
angår aktiver og passiver i det ophørende pensionsinstitut er sammenfaldende
med skæringsdatoen for det modtagende pensionsinstituts regnskabsår.
Det foreslås nu, at der skal kunne gennemføres en PAL-fri omstrukturering fra et
§ 7-institut til et § 8-institut, selvom overdragelsesdatoen ikke er
sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende instituts regnskabsår.
Det er dog en betingelse herfor, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med
tidspunktet for selskabsskattepligtens indtræden.
Tilsvarende mulighed foreslås i relation til en skattefri fusion mellem § 8-
livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse,
og der for det eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C skal
laves en delopgørelse for fusionsåret. Det er her en betingelse for fravigelsen af
hovedreglen, at overdragelsesdatoen svarer til fusionsdatoen efter
fusionsskattelovens § 5, stk. 3 eller selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.pkt.
Derudover indeholder lovforslaget ændringer med yderligere betingelser for
skattefrihed eller konsekvensændringer.
FSR – danske revisorer hilser ændringerne velkommen, idet reglerne for
skattefrie omstruktureringer herved smidiggøres m.v.
Det bør i relation til den afsluttende PAL-opgørelse for § 7-beskatningen ved en
omdannelse til § 8-institut præciseres, at henvisningen til PAL § 24 ikke skal
forestås således, at der ikke bliver tale om succession m.v.
Side 3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0035.png
Side 4
Nyt PAL- fradrag ved selskabsbeskat ning af overført egenkapit al fra § 7 - inst it ut t il
et §- 8 inst it ut ved en skat t efri fusion ( forslaget § 2, nr. 7)
Der foreslås et nyt PAL-fradrag for den egenkapital, som overføres fra et § 7-
pensionsinstitut til et § 8-institut, og som selskabsbeskattes i denne forbindelse.
PAL-fradraget skal reduceres med den del af den beskattede egenkapital, som
består af opsparet overskud fra omkostnings- og/eller risikoelementer.
Reduktionen med positive gennemsnitlige omkostnings- og risikoresultater
opgøres som udgangspunkt på grundlag af de faktiske resultater, og hvis der
ikke kan redegøres herfor, opgøres reduktionen efter en skematisk model.
Hvis pensionsinstituttet ikke kan redegøre for fordelingen, finder en skematisk
beregningsregel for reduktion af PAL-fradraget med bidrag fra omkostnings- og
risikoresultater anvendelse. Ved beregningen efter skemareglen tages der kun
hensyn til de positive, gennemsnitlige resultater for de seneste 3 år forud for
fusionsåret.
FSR – danske revisorer foreslår, at det præciseres i lovbestemmelsen, at PAL-
fradraget opstår i det indkomstår, hvori egenkapitalen beskattes.
FSR – danske revisorer foreslår derudover, at beregningen af reduktionen for
positive bidrag for omkostnings- og risikoresultater efter værnsreglen beskrives
nærmere, herunder vil vi gerne anmode om eksempler for beregningen af
reduktionen af PAL-fradraget, herunder især eksempler med en kombination af
negative og positive omkostnings- og risikoresultater.
Når der i lovforslaget bliver talt om egenkapitaleffekt, må det f.eks. lægges til
grund, at hvis der er et positivt bidrag på 100 fra omkostningsresultatet og et
negativt bidrag fra risikoresultatet på 100, skal PAL-fradraget ikke reduceres,
idet der netto ikke har været nogen tilvækst i egenkapitalen fra disse resultater.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0036.png
Særlig indgangsværdi for fast ej endom ved overgang fra § 7 - beskat ning t il § 8-
beskat ning ( forslaget § 4, nr. 1)
Der foreslås en ny bestemmelse om en særlig indgangsværdi for ejendomme,
hvor der indtil omdannelsestidspunktet fra at være et selskabsskattefritaget
pensionsinstitut til at blive et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, er sket
en PAL-beskatning af værdireguleringerne på de fast ejendomme.
Indgangsværdien er handelsværdien på omdannelsestidspunktet, idet der dog
ikke anføres noget om principperne for fastsættelsen af handelsværdien.
Ændringen imødegår en dobbeltbeskatning af værdiændringer på de faste
ejendomme ved en eventuel omdannelse.
FSR – danske revisorer vil gerne foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at
handelsværdien svarer til den ejendomsværdi, der er lagt til grund ved den
afsluttende PAL-beskatning efter § 7.
Nye regler om beskat ning af m odt agen egenkapit al ( forslaget § 4, nr. 3)
Selskabsskattelovens § 13 H foreslås ændret, så egenkapital modtaget af et § 8-
institut ved en skattefri fusion (PAL § 18) med et § 7-institut selskabsbeskattes,
hvis egenkapitalen i åbningsbalancen for det fortsættende livsforsikringsselskab
ikke er overført til de ufordelte reserver for det fortsættende § 8-institut.
Beløb, der i åbningsbalancen således overføres til de ufordelte midler, er ikke
selskabsskattepligtig. Det foreslås i lovforslaget derfor også, at der ikke er
fradrag for henlæggelsen af den skattefrie egenkapital til de ufordelte reserver
efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Den nye bestemmelse skal først gælde for fusioner, der er gennemført med
skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2020.
De foreslåede ændringer bygger ligesom den eksisterende § 13 H på et princip
om, at det er egenkapitalen i det indskydende institut, der udgør det beløb, der
kan tilskudsbeskattes hos det modtagende institut. Skatteministeriet bedes
bekræfte, at der herved skal forstås, at det er den regnskabsmæssigt opgjorte
egenkapital, der modtages, som led i fusionen, der danner grundlaget for en
tilskudsbeskatning, således at tilskudsbeskatning helt undgås, såfremt
egenkapitalen efter den foreslåede ændring til PAL § 18, stk. 2, opløses fuldt ud
via primoregulering i åbningsbalancen.
Side 5
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0037.png
Side 6
Bemærkningen om, at der ikke er fradrag efter selskabsskattelovens 13, stk. 3
for den skattefrie henlæggelse til de ufordelte reserver, foreslås flyttet til
selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Skatteministeriet har i lovforslaget anerkendt, at de eksisterende regler kan
indebære en dobbeltbeskatning, og FSR – danske revisorer foreslår derfor en
supplerende bestemmelse om, at de nye regler senest ved indleveringen af
selvangivelsen for 2020 kan tilvælges for fusioner, der er gennemført før 1.
januar 2020.
I modsat fald kan der blive tale om en forskelsbehandling, der ikke er rimelig.
Yderligere bem ærkninger
FSR – danske revisorer finder det hensigtsmæssigt, at der, i forbindelse med de
foreslåede ændringer, bliver gennemført eventuelle yderligere præciseringer eller
ændringer, herunder blandt andet:
Reglerne om skattefri omdannelse i PAL i forbindelse med eventuel
overgang fra § 8 til § 7 beskatning – sikring af, at der er adgang til
skattefri omdannelse med succession – eventuelt via en præcisering.
Præcisering af reglerne om udbetalingsloft i § 17 i tilfælde af, at en PAL-
fri omstrukturering indebærer et skifte i skattestatus fra § 7 til § 8 eller
omvendt. Forslaget om præcisering skal sammenholdes med den
foreslåede adgang til en primoregulering i åbningsbalancen for et
fortsættende § 8-institut, hvorved egenkapitalen helt eller delvist kan
overføres til de ufordelte reserver. Ultimo 2009-balancen skal her
korrigeres i forhold til forandringerne, der er foretaget i åbningsbalancen.
Tilføjelse til PAL § 25 om, at der ved ophør efter § 25 kan ske en
udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat efter principperne i § 17, også
selv om der ikke er gået 5 år. Der kunne fastsættes en værnsregel mod
omgåelse af 5 års reglen i § 17.
Justering af PAL-reglerne i relation til skattefri PAL-overdragelse af en
portefølje, så denne kan gennemføres skattefrit i løbet af et indkomstår.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0038.png
FSR – danske revisorer står meget gerne til rådighed for en uddybning af
ovenstående.
Side 7
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Skattekonsulent
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0039.png
Dato
Side
14. august 2019
1 af 1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: [email protected], [email protected] og [email protected]
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og
skatteforvaltningsloven
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af ligningsloven, som er sendt i høring den 9. juli med frist den 22. august 2019.
Vedlagt er tekniske bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0040.png
Skatteministeriet
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
12. august 2019
Høring over udkast til ændring af pensionsbeskatningsloven mv., ministe-
riets j.nr. 2019-6076
SEGES takker for at have modtaget lovudkastet i høring.
Ad forslaget til § 22 D
Vi finder det meget hensigtsmæssigt, at reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem pensi-
onsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger gøres mere smidi-
ge. Fejl i forbindelse med indbetalinger bør kunne rettes til gavn for skatteyder, uden at det med-
fører afgift.
Ved omskrivningen af stk. 1 og stk. 2, indføjes som sidste led:
”og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.”
Dette forekommer ikke at være en hensigtsmæssig formulering. Af forslaget fremgår, at en indbe-
taling ”helt eller delvist” kan overføres. Hvis der alene overføres en del af beløbet, må det være
det overførte beløb, der er afgørende?
Kan dette bekræftes?
Eksempel:
Indbetaling til aldersopsparing med 10.000 kr. den 1. oktober 2019.
De 6.000 kr. overføres til en rateopsparing efter bestemmelsen i § 22 D den 17.
januar 2020.
Indbetalingen af de 6.000 kr. anses for sket på rateopsparingen den 1. oktober
2019 med 6.000 kr.
Kan dette eksempel bekræftes?
I givet fald ville det tjene forståelsen af bestemmelserne, hvis der i stedet fx stod:
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0041.png
”Den
indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for
sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det overførte be-
løb, (som oprindeligt var indbetalt på den afgivende pensionsordning.)”
Kan det bekræftes, at overførslen kan ske til en ordning, der først oprettes i forbindelse med over-
førslen?
Behov for ændring af § 21 A
Forslaget til ændring af § 22 D er begrundet i, at det er administrativt besværligt, ligesom der
ønskes en udvidelse og harmonisering af mulighederne for at flytte indbetalinger. Samtidig øn-
sker man med andre dele af forslaget at give mulighed for, at pensionsselskaberne kan få oplys-
ninger, så problemer med afgift af indbetalinger på aldersopsparinger kan formindskes/undgås.
Det forekommer at være oplagt, at man samtidig ændrer i pensionsbeskatningslovens § 21 A.
Efter denne bestemmelse kan indbetalinger til kapitalforsikringer, aldersopsparinger mv. (udover
at blive overført til andre ordninger) tilbagebetales, hvis der ikke er fradrag. Bestemmelsen omfat-
ter ikke muligheden for på tilsvarende vis at få tilbagebetalt indbetalinger på aldersopsparinger,
der fx overstiger beløbsgrænserne.
Dette resulterer i en række problemer for skatteyderne, der netop er forsøgt undgået i relation til
kapitalforsikringer, rateordninger mv. ved § 21 A. Dette illustreres fx af Landsskatterettens
afgø-
relse
af 7. februar 2019, j.nr. 16-1689296. I den måtte skatteyder igennem en langtrukken skatte-
sag for at få ret til afgiftsfri udbetaling grundet praksis om åbenbare fejlindbetalinger.
Der skal kraftigt opfordres til, at der indføres en tilsvarende generel mulighed for afgiftsfri tilbage-
betaling af for meget indbetalte beløb på aldersopsparinger mv. Det forekommer at være uhen-
sigtsmæssigt, at der er en sådan forskel i mulighederne for tilbagebetaling mellem de ordninger,
der er beløbsgrænser på. Særligt fordi det giver anledning til, at der betales afgift ved fejl. Disse
fejl kan også nogle gange tænkes foranlediget af forkert vejledning fra Skattestyrelsens side. Vi
er i hvert fald bekendt med, at styrelsen fejlagtigt har vejledt om grænserne for indbetaling i for-
hold til hvornår de 5 år begynder ved personer med forskudt indkomstår.
En ligestilling bør dog indføres uden betingelser.
Hvis man derudover indførte, at der kunne ske afgiftsfri tilbagebetaling, hvor indbetalingen grun-
det ”diskvalificerende indbetalinger” var afgiftspligtig, kunne man løse den problemstilling, som
indførelsen af muligheden for at videregive oplysninger. Selvfølgelig under forudsætning af, at
pensionsselskabet mv. vil være indstillet på at tilbagebetale.
Sammenhængen mellem forslaget til § 22 D og § 21 A
Det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 1, at adgangen for pensionsinstitutterne til
oplysninger om deres kunders eventuelle diskvalificerende pensionsudbetalinger vil kunne an-
vendes med henblik på overførsel af indbetalinger på aldersopsparing efter den foreslåede § 22
D, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til ratepension eller livrente, således at afgift på 40 pct. af indbetalin-
2/3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0042.png
gen til aldersopsparing kan undgås. Forslaget medfører dermed, at afgiften ved hjælp af § 22 D
kan undgås.
Efter § 22 D vil en indbetaling, der er sket til en aldersopsparing, men som flyttes til rateordning
betyde, at det overførte beløb anses for indbetalt til rateordningen på indbetalingstidspunktet.
Eksempel:
Indbetaling til aldersopsparing med 10.000 kr. den 1. oktober 2019.
De 10.000 kr. overføres til en rateopsparing efter bestemmelsen i § 22 D den 17.
januar 2020.
Indbetalingen af de 10.000 kr. anses for sket på rateopsparingen den 1. oktober
2019 med 10.000 kr.
Skatteyder har i forvejen indbetalt det maksimale fradragsberettigede beløb på ra-
teopsparingen. Derfor er beløbsgrænsen i § 16 oversteget med 10.000 kr.
Dette må medføre, at skatteyder efter § 21 A kan få udbetalt den del af de samlede indbetalinger
på rateordningen, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, eller konkret 10.000 kr. Kan dette bekræf-
tes?
Sproglige bemærkninger:
Under pkt. 2.2.2. står der:
”-
fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension eller pensions-
ordning med løbende udbetalinger,”
Der er vist en sproglig fejl, jf. min understregning. Det understregede
”ratepension”
skal vist udgå.
Supplerende engangssum og aldersforsikring bør ligeledes nævnes i det afsnit, der beskriver
flyttereglerne.
Begge dele gør sig tilsvarende gældende under de særlige bemærkninger.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Senior Tax Manager
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5129
+45 3092 1759
[email protected]
3/3
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0043.png
Lovgivning og økonomi ([email protected]), Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen
([email protected])
Kim Møller Laursen ([email protected])
Fra:
Titel:
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og
skatteforvaltningsloven, j.nr. 2019-6076
Sendt:
22-08-2019 15:28:00
Til:
Lederne har modtaget overnævnte lovforslag i høring. Lederne har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Analysechef
Dir. 3283 3382
Mobil 2428 2466
[email protected]
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf. 3283 3283
www.lederne.dk/lho
Fra:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>
Sendt:
9. juli 2019 09:20
Til:
[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lederne <[email protected]>;
[email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Anders Nielsen <[email protected]>
Emne:
Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,
selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende
pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om
omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.
Vedhæftet findes:
- Høringsbrev
- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")
- Resumé
- Høringsliste
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet
senest torsdag den 22. august 2019.
Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-
6076.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail
[email protected]
- for så vidt
angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0044.png
Med venlig hilsen
Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Fuldmægtig
Person og pension
Mobil72373352
[email protected]
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0045.png
Til:
Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Lovgivning og økonomi
([email protected])
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,
selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven
Sendt:
15-08-2019 13:52:00
Til Skatteministeriet
Høringssvar til
udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,
selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger,
smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til
livsforsikringsselskaber m.v., j.nr.- 2019-6076
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det
modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084134_0046.png
Skatteministeriet
[email protected], [email protected] og [email protected]
21. august 2019 · cb
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven mm.
Ældre Sagen kan tilslutte sig de foreslåede ændringer til pensionsbeskatningsloven, der gør
reglerne mere smidige og giver et bedre grundlag for rådgivning. Vi har ikke bemærkninger til de
foreslåede ændringer af de øvrige love.
Vi skal dog bemærke, at de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven viser, hvor stor en
kompleksitet der er føjet til skattesystemet ved at søge at løse samspilsproblemet over
skattereglerne frem for at reducere den modregning i de sociale ydelser, der giver anledning til
samspilsproblemet.
Når det er valgt at ”målrette” aldersopsparingen, finder Ældre Sagen, at den foreslåede
udveksling af oplysninger mellem pensionsinstitutter og skattemyndighederne om
”diskvalificerende pensionsudbetalinger” er
en hensigtsmæssig løsning, der sikrer, at flest mulig
kan få gavn af mulighederne for indbetaling til aldersopsparing.
Vi har noteret os, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det er hensigten, at borgerne skal have
underretning
via skattemappen
når der er sendt oplysninger til et pensionsinstitut, selvom
det ikke følger af loven. Ældre Sagen foreslår, at det tilføjes til den foreslåede § 25 b, at borgerne
skal have mulighed for at se, hvis et pensionsinstitut har fået oplysninger om diskvalificerende
udbetalinger, fx i skattemappen.
Herudover savner vi oplysning om, hvordan den enkelte skatteyder kan se
og kontrollere - de
oplysninger, som skat har registreret om hver enkelt ”diskvalificerende” udbetaling, hvis der er
indberettet sådanne udbetalinger i den relevante tidsperiode.
Det fremgår af bemærkningerne, at et af formålene med udvekslingen af oplysninger er at sikre,
at skatteyderne udnytter muligheden for indbetaling til aldersopsparing og ikke undlader
indbetaling, fordi de er i tvivl,
om der er sket ”diskvalificerende udbetalinger”. Derfor er det også
vigtigt, at skatteyderne kan se og i givet fald få rettet evt. forkerte oplysninger om de
udbetalinger, der er registreret i CPS, således at forkerte oplysninger ikke afskærer fra
indbetaling på aldersopsparing, hvis der er fejl i de oplysninger, der er indberettet til skat.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050