Boligudvalget 2019-20
L 200 Bilag 7
Offentligt
2210183_0001.png
Til lovforslag nr.
L 200
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 15. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalisering af det almene byggeri)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-
stiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer
til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at
3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (NB og LA) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-
vative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique har ind-
gået »Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer
2021-2026 og fremrykket indsats i 2020« af 19. maj 2020.
Det har været afgørende for Venstre, at vi får sikret nogle
af de arbejdspladser, der står til at forsvinde inden for byg-
geriet, som følge af regeringens aftale med Dansk Folkepar-
ti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ved-
rørende boligreguleringslovens § 5 stk. 2, og af de økonomi-
ske udfordringer som følge af covid-19, og at vi får skabt
nye arbejdspladser – arbejdspladser, som skal skabes i hele
Danmark. Den ekstraordinære forøgelse af Landsbyggefon-
dens investeringsramme er central herfor til afvikling af
ventelisten allerede fra i år. Samtidig er der lagt en ramme
for renoveringsaktiviteten frem til 2026, så der bliver større
ro om den almene sektor.
Det har ligeledes været afgørende for Venstre, at vi med
den grønne boligaftale har fokus på klima og med energire-
noveringer får sikret bedre indeklima og sundere boliger for
beboerne, ligesom vi får flere boliger med højere tilgænge-
lighed, hvilket vil komme til at betyde noget for de mange
ældre og mennesker med handicap, der har behov herfor, og
som kan se frem til en bolig tilpasset deres behov.
Venstre bakker op om, at der ikke optages nye opgaver
på ventelisten, hvis de ikke realistisk kan gennemføres inden
for 3 år. Det er uhensigtsmæssigt, når afdelinger – beboerde-
mokratiet – får en berettiget forventning om at modtage støt-
te, selv om støtte kan have lange udsigter eller udskydes år
efter år på grund af mere presserende projekter.
Venstre mener, at lejernes penge skal bruges klogt og
med omtanke og effektivitet. Derfor har vi lagt vægt på, at
ministeren følger op på at løse nogle af de udfordringer, som
Landbyggefonden står med, således at vi får et opdateret og
gennemsigtigt støttesystem. Vi har i dag et støttesystem med
et kompleksitetsniveau, der er vanskeligt at agere i for såvel
beboerdemokratiet som for mindre boligorganisationer og
kommuner. Venstre ønsker større gennemsigtighed og for-
enkling. Med aftalen hjælper vi også digitaliseringen på vej i
boligforeningerne. Det vil både skabe en ønskværdig gen-
nemsigtighed og lette arbejdet med udviklingsplaner og
drift, som det skal gøres muligt, at der kan følges op på. En-
delig er det også centralt med både registrering og doku-
mentation af grønne tiltag.
AX024798
L 200 - 2019-20 - Bilag 7: Betænkning afgivet d. 15/6-20
2210183_0002.png
2
Venstre så gerne, at de grønne tiltag havde fyldt mere.
Ligesom det boligsociale område kunne have haft en mere
fremhævet plads.
Til gengæld er det sikret, at private aktører får en rolle at
spille til gavn for de almene boligafdelinger. Dette skal ske,
ved at de inddrages i den grønne garanti og privatbaserede
ESCO-projekter.
Venstre fremhæver, at det er væsentligt, at ministeren
sikrer, at Landsbyggefonden ved udmøntningen af de 18,2
mia. kr. er opmærksom på, at midlerne ikke bliver brugt på
bygninger og i områder, der står til at blive hård ghetto. Vi
ønsker ikke at komme til at stå en i situation, hvor bygnin-
ger, der er nyrenoverede, skal rives ned. Venstres ambition
er et danmarkskort uden ghettoer i 2030.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juni 2020 og var til 1.
behandling den 9. juni 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og boligministeren sendte den 22. maj 2020
dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del – bilag 81. Den 3.
juni 2020 sendte boligministeren høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4