Erhvervsudvalget 2019-20
L 198
Offentligt
2201215_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 198 stillet af udvalget den 29. maj 2020
efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål:
Er der iværksat - eller vil ministeren tage initiativ til, at der bliver iværksat
- interne kontrolforanstaltninger til at forebygge og afdække, at medarbej-
dere i Erhvervsstyrelsen ikke bliver truet til eller lokket med løfter om øko-
nomisk gevinst til at foretage uberettigede kompensationsudbetalinger?
Svar:
Der er til alle kompensationsordninger knyttet en række forskellige kon-
trolelementer. Først og fremmest ansøger man digitalt om kompensation,
og det giver mulighed for allerede i ansøgningsøjeblikket at sikre mod
visse former for snyd.
Der er derudover gjort en række tiltag for helt konkret at mindske risikoen
for interne svigstilfælde, herunder med rettighedsstyring i sagsbehand-
lings- og udbetalingssystemerne. Ud over disse kontroller vil en medarbej-
ders godkendelse af en sag altid komme til kontrol hos en anden person
inden udbetaling.
Hertil kommer, at der er ekstra godkendelsesled på større udbetalinger m.v.
Der er endvidere logning i systemerne, således at det fremgår, hvem der
har godkendt sagerne.
Afslutningsvis skal nævnes, at aftaler mellem en medarbejder og en ansø-
ger yderligere vanskeliggøres af, at medarbejderne ikke frit og især mellem
ordningerne selv kan udvælge sager til behandling.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup