Erhvervsudvalget 2019-20
L 198 Bilag 3
Offentligt
2201225_0001.png
Til lovforslag nr.
L 198
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. juni 2020
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
(Etablering af en whistleblowerordning for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af
Erhvervsstyrelsen, samt indførelse af særlig tavshedspligt)
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov‐
forslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be‐
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand‐
ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
3. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemækrninger
Ændringsforslag
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af [ ]:
Til § 1
1)
I
§ 22 a
indsættes som
stk. 7 - 9:
»Stk. 7.
En virksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidli‐
gere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede covid-19-
kompensationsordninger, som administreres af Erhvervssty‐
relsen. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og ud‐
betaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.
Stk. 8.
Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er
krænket ved overtrædelse af stk. 7, kan tilkendes en godtgø‐
relse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebe‐
handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes
eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstæn‐
digheder i øvrigt.
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte eller den tidligere ansatte.«
[Indførelse af beskyttelse til ansatte eller tidligere ansatte,
som har benyttet sig af whistleblowerordningen for de er‐
hvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som admi‐
nistreres af Erhvervsstyrelsen. ]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der foreslås en tilpasning af den foreslåede bestemmelse
til erhvervsfremmelovens § 22 a, således at der indføres en
beskyttelse af ansatte, der har benyttet sig af den whistleblo‐
werordning, der etableres med lovens § 22 a. En helt tilsva‐
DokumentId
Journalnummer
L 198 - 2019-20 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning
2201225_0002.png
2
rende beskyttelse af ansatte eller tidligere ansatte, der benyt‐
ter sig af en lovfæstet whistleblowerordning, findes i lov om
finansiel virksomhed § 75 b, som blev indsat ved lov nr. 268
af 25. marts 2014. Lovbemærkningerne til den bestemmelse
svarer derfor i vid udstrækning til nedenstående bemærknin‐
ger med de tilpasninger, der har været nødvendige.
Det foreslås således i
§ 22 a, stk. 7,
at en virksomhed ik‐
ke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor‐
delagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmed‐
lems overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne
for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger,
som administreres af Erhvervsstyrelsen.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig be‐
handling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden af‐
skedigelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane el‐
ler lignende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses‐
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede
covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Er‐
hvervsstyrelsen, og det er en forudsætning, at der er årsags‐
sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe‐
rettet en overtrædelse til Erhvervsstyrelsens whistleblower‐
ordning.
Ansatte, der foretager indberetning af oplysninger om
overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af reglerne for
de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som
administreres af Erhvervsstyrelsen, anses ikke for at have
tilsidesat en eventuel tavshedspligt og ifalder ikke nogen
form for ansvar for en sådan indberetning, forudsat at de
havde rimelig grund til at antage, at indberetningen af så‐
danne oplysninger var nødvendig for at afsløre en overtræ‐
delse af reglerne for de erhvervsrettede covid-19-kompensa‐
tionsordninger.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig be‐
handling eller ufordelagtige følger omfattet. At der skal fo‐
religge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen
alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig be‐
handling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den
ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller
potentielle overtrædelse til Erhvervsstyrelsens whistleblo‐
werordning.
Videre foreslås det i
§ 22 a, stk. 8,
at den ansatte i tilfæl‐
de af overtrædelse af § 22 a, stk. 7, kan tilkendes en godtgø‐
relse, i overensstemmelse med principperne i ligebehand‐
lingsloven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat‐
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for løn‐
modtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørel‐
sen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en‐
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta‐
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser‐
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af fle‐
re forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel‐
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta‐
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom‐
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige‐
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af reglerne for de erhvervsret‐
tede covid-19-kompensationsordninger, som administreres
af Erhvervsstyrelsen, skal gøre krav på godtgørelse gælden‐
de over for virksomheden ved de almindelige domstole, som
på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende
den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter be‐
stemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes
vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.
voldgift.
Det er den ansatte, der som led i sagens anlæggelse mod
virksomheden har bevisbyrden for, at den ufordelagtig be‐
handling eller ufordelagtige følge m.v., som den ansatte er
blevet udsat for, skyldes den ansattes indberetning af virk‐
somheden gennem Erhvervsstyrelsens whistleblowerord‐
ning.
Det foreslås i
§ 22 a, stk. 9,
at bestemmelsen ikke ved
forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 9 er ikke til hinder for af‐
taler, der stiller den ansatte bedre end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be‐
stemmelsen tilsiger.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1.
behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsæ¦ttelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐
get.
L 198 - 2019-20 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning
2201225_0003.png
3
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S)
Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ruben Kidde (RV)
Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG)
Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
fmd.
Anne Honoré Østergaard (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Peter Juel-Jensen (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4