L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 194 Bilag 1
Offentligt

5. juni 2020

J.nr. 2020 - 1522

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsord-

ning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregnings-

grundlaget for grundskyld m.v.).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ABF

–

Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræ-

sentation

ABF påpeger, at det, uanset om

ejendomsejeren kan klage over

ejendomsvurderingen, når denne

er modtaget, vil være vigtigt at rea-

gere inden udløbet af deklarations-

perioden, dvs. inden 4 uger, og en

så kort tidsfrist vil i praksis være

en kæmpe udfordring for andels-

boligforeninger, hvor ejendommen

drives af en bestyrelse af frivillige

personer, som vil skulle nå at ind-

hente professionel rådgivning for

at reagere.

ABF opfordrer derfor til at dekla-

rationsperioden forlænges eller at

nuværende retstilstand bibeholdes,

således oplysninger modtaget i af-

gørelsesperioden fortsat kan indgå

i vurderingen.

Formålet med forslaget er at sikre

en så simpel og enkel administra-

tion som muligt i relation til ud-

sendelse af vurderinger i det nye

ejendomsvurderingssystem.

Som det ligeledes fremgår af afsnit

2.10.2 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget, vil arbejdsgan-

gen og sagsbehandlingen i endnu

højere grad end i det gamle vurde-

ringssystem være styret af digitali-

sering og automatiske løsninger.

Der er derfor behov for at fastlåse

de oplysninger, der skal danne

grundlag for vurderingen, på be-

stemte tidspunkter.

En sikkerhedsventil vil ikke være i

overensstemmelse med dette for-

mål og vil endvidere forudsætte

manuel sagsbehandling.

Det bemærkes endvidere, at ejen-

domsejerne forsat i deklarationspe-

rioden vil have mindst fire uger til

at komme med oplysninger, lige-

som der efter udsendelsen af vur-

deringen vil være mulighed for at

klage inden for 90 dage. Efterføl-

gende vil der kunne anmodes om

genoptagelse efter reglerne i skat-

teforvaltningsloven. Ejendoms-

ejerne vil således fortsat have mu-

lighed for at påvirke og få ændret

ejendomsvurderingen.

Accura Advokatpartner-

selskab

Accura opfordrer til, at det i for-

bindelse med lovforslaget bliver

tydeliggjort og præciseret, hvilke

regler for vurdering og beskatning,

som ejere af erhvervsejendomme

Aftale om kompensation til bolig-

ejerne og fortsat tryghed om boligbeskat-

ningen

fremgår, at det har vist sig

vanskeligt at implementere de

principper for fastlæggelse af nye

Side 2 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan forvente gælder for erhvervs-

ejendomme efter 1. oktober i år.

vurderingsmodeller for erhvervs-

ejendomme, der fremgår af forliget

om et nyt ejendomsvurderingssy-

stem i praksis, bl.a. fordi data-

grundlaget ikke er tilstrækkeligt so-

lidt. Derfor, og for at reducere ri-

sici i udviklingen af det nye ejen-

domsvurderingssystem, er der be-

hov for at udvikle mere enkle og

gennemskuelige modeller for vur-

dering af erhvervsejendomme, her-

under for leje- og andelsboliger.

Forligskredsen er enig i, at vurde-

ringerne bør være enkle og gen-

nemskuelige.

Ifølge kompensationsaftalen skal

forligskredsen senere i 2020 præ-

senteres for et oplæg til nye vurde-

ringsmodeller for erhvervsejen-

domme, der sikrer sammenhæng

til vurderingerne af ejerboliger.

Det forventes, at der i forlængelse

heraf vil blive fremsat lovforslag

om vurderingen af erhvervsejen-

domme m.v. i efteråret 2020.

Advokatsamfundet

Generelle bemærkninger

Advokatsamfundet ser kritisk på

den del af lovforslaget, der ophæ-

ver muligheden for ordinær gen-

optagelse, ekstraordinær genopta-

gelse og revision af ejendomsvur-

deringer efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 87-88. Kritikken

gælder såvel i forhold til ophævelse

af muligheden for egen drift gen-

optagelser og revisioner samt op-

hævelse af mulighed for genopta-

gelse på ejendomsejerens foranled-

ning.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil

påvirke anmodninger om genopta-

gelse, der enten er under behand-

ling eller er indgivet pr. 31. okto-

ber 2020. Disse vil blive færdigbe-

handlet.

Skatteforvaltningen vil desuden

fortsat frem til og med den 1. no-

vember 2020 være underlagt de

gældende regler om genoptagelse

på Skatteforvaltningens initiativ

med de begrænsninger, der følger

af Folketingets Ombudsmands

Side 3 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet påpeger, at ad-

gangen til at rette de fejl, som gen-

optagelsesbestemmelsen i dag er

rettet imod, er en retssikkerheds-

mæssig nødvendighed. Det strider

herimod, at myndighederne afskæ-

res fra at rette åbenbart konstater-

bare faktiske fejl. Da skattebetalin-

ger er forankret i grundloven, og

da ejendomsvurderingerne anven-

des til at opkræve skat, er det også

af afgørende betydning for en kor-

rekt skatteafregning og dermed for

retssikkerheden og retsfølelsen i

samfundet, at adgangen til at få

rettet faktiske fejl i vurderingerne

opretholdes.

Advokatsamfundet anfører, at

dette både gælder i forhold til den

enkelte ejendomsejers retssikker-

hed, således at denne ikke opkræ-

ves mere i skat end tilsigtet med

loven, men det gælder i ligeså høj

grad, at Skatteforvaltningen af

hensyn til den generelle retsfølelse

i samfundet skal kunne genoptage

vurderinger baseret på faktiske fejl,

der fører til en for lav beskatning.

Advokatsamfundet bemærker, at

det efter Advokatsamfundets op-

fattelse ikke er tilstrækkeligt, at der

er en almindelig klagefrist over

vurderingen. Det er velkendt, at

vurderingen og dennes samspil

med bl.a. skatteloftsreglerne, og

den forsinkelse, der er i skatteop-

krævningerne, fører til, at ejen-

domsejerne først bliver opmærk-

somme på faktiske fejl i vurderin-

gen, når fejlen senere hen

–

efter

udløbet af klagefristen

–

udmønter

sig i en faktisk meropkrævning.

praksis, der er omtalt i afsnit

2.5.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Den foreslåede be-

stemmelse afskærer således heller

ikke, at der til og med den 31. ok-

tober 2020 varsles genoptagelse el-

ler revision i de tilfælde, hvor afgø-

relsesgrundlaget allerede er oplyst i

en sådan grad, at det står klart, at

der skal ske ændring af en foreta-

get vurdering. Det vil f.eks. helt

åbenbart være tilfældet, hvis Skat-

teforvaltningen har udsendt en ag-

terskrivelse.

Formålet med de foreslåede be-

stemmelser er at komme godt fra

start med det nye ejendomsvurde-

ringssystem uden de komplikatio-

ner, gamle sager kan medføre og

for at sikre, at Skatteforvaltningen

ikke skal anvende betydelige res-

sourcer på disse gamle sager frem

for de nye ejendomsvurderinger.

Forslaget skal samtidig sikre klar-

hed hos boligejerne om, at de ikke

mødes med gamle krav fra myn-

dighederne.

Forslaget påvirker ikke ejendoms-

ejernes adgang til klagebehandling

af vurderinger foretaget i det

gamle vurderingssystem fra

2013/2014 og frem, da ejendoms-

ejerne vil kunne klage over disse

vurderinger efter, at den første nye

vurdering af ejendommen sendes

ud og dermed få en tilbundsgå-

ende klagebehandling af disse vur-

deringer i det administrative klage-

system i aktuelt niveau. Denne kla-

geadgang opstår i forbindelse med,

at der sendes afgørelse om kom-

Side 4 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet anfører, at

dette også vil være tilfældet efter

den 1. november 2020, eksempel-

vis ved opkrævningen af ejen-

domsskatten for 2021.

Advokatsamfundet påpeger desu-

den, at der kan nævnes mange an-

dre situationer, hvor genoptagelse

er relevant. For eksempel kan en

ny ejer af en ejendom, der ikke

ejede pågældende ejendom på kla-

gefristtidspunktet, og derfor ikke

havde mulighed for at klage, have

behov for at få rettet eventuelle

faktiske fejl.

pensation efter tilbagebetalings-

ordningen. Ejendomsejerne vil, i

stedet for at acceptere tilbuddet

om kompensation for ejendoms-

værdiskat og grundskyld kunne

vælge at klage over vurderingerne

for 2013/2014 og frem.

Det bemærkes i den forbindelse, at

det følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 13, at enhver, hvis

rettigheder og friheder efter denne

konvention er blevet krænket, skal

have adgang til effektive retsmidler

herimod for en national myndig-

hed, uanset om krænkelsen er be-

gået i embeds medfør. Eftersom

beskatning er omfattet af artikel 1 i

første tillægsprotokol til konventi-

onen om ejendomsretten, finder

EMRK artikel 13 anvendelse i

sammenhæng med denne bestem-

melse.

Bestemmelsen indebærer, at det

efter national ret skal være muligt

at få prøvet en afgørelse, der er

truffet af en administrativ myndig-

hed. Det er ikke et krav, at prøvel-

sen skal ske ved en domstol, men

der skal både retligt og faktisk

være effektiv adgang til retsmidlet.

Heri ligger bl.a., at det skal være

muligt at få realitetsbehandlet en

klage over en administrativ afgø-

relse, og at der i tilfælde af kræn-

kelse skal være adgang til passende

oprejsning.

Det fremgår bl.a. af afsnit 2.5.1.1

og 2.5.1.4 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, at

Side 5 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingerne for hen-

holdsvis 2011 (ejerboliger) og 2012

(erhvervsejendomme) blev videre-

ført første gang ved § 1, nr. 5, i lov

nr. 1635 af 26. december 2013, og

at ejendomsvurderingerne siden er

blevet videreført ved tre senere

lovændringer, således at vurderin-

gerne for ejerboliger er videreført

til 2020, og vurderingerne for er-

hvervsejendomme er videreført til

2021. Adgangen til at klage over

ejendomsvurderingerne er tilsva-

rende blevet udskudt, idet behand-

ling af klager tidligst kan gennem-

føres, når et nyt vurderingssystem

er på plads og kan anvendes ved

klagesagsbehandlingen.

Det fremgår bl.a. af afsnit 1.1 i de

almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, at tidsplanen for udvik-

ling og implementering af det nye

ejendomsvurderingssystem fortsat

er risikofyldt og underlagt en

række væsentlige usikkerheder og

afhængigheder til Skatteforvaltnin-

gens eksisterende it- og opgave-

portefølje. Det fremgår endvidere

af de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, at ud-

sendelsen af de første ejendoms-

vurderinger foretaget i det nye

ejendomsvurderingssystem forven-

tes at strække sig ind i første halvår

af 2022.

Der ses ikke at foreligge retsprak-

sis fra Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol (Menneskeret-

tighedsdomstolen) om lignende til-

fælde, hvor der er sket udskydelse

af klageadgangen, men det vurde-

res, at udskydelsen er gennemført

Side 6 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser. Det

bemærkes dog

–

navnlig i lyset af

det ovenfor anførte om usikkerhe-

den ved tidsplanen

–

at der vurde-

res at være en risiko for, at Menne-

skerettighedsdomstolen vil finde,

at retsmidlet (klageadgangen) ikke

er i overensstemmelse med EMRK

artikel 13. Det skyldes, at der sam-

let set vil være tale om en meget

lang suspension af klageadgangen.

Hertil kommer, at der vil tilgå

sagsbehandlingstid, når klagead-

gangen åbnes, og at Menneskeret-

tighedsdomstolen tager den sam-

lede tidsperiode, dvs. suspension

og faktisk sagsbehandlingstid, i be-

tragtning, når den vurderer, om et

retsmiddel er effektivt.

Hvad i øvrigt angår ejendomsejer-

nes adgang til at få behandlet vur-

deringer foretaget før 2013 (ejer-

boliger) og 2014 (andre ejen-

domme), har ejendomsejerne alle-

rede ved udsendelsen af disse vur-

deringer haft mulighed for at

klage, og det har i hele perioden,

dvs. både før og efter 2013/2014,

været muligt for ejendomsejerne at

anmode om genoptagelse af vur-

deringer foretaget i det gamle vur-

deringssystem.

Forslaget om afskæring af genop-

tagelse påvirker således alene mu-

ligheden for fra og med den 1. no-

vember 2020 at igangsætte genop-

tagelse og revision af de gamle

vurderinger. Det vil dog fortsat

være muligt for ejendomsejerne at

anmode om genoptagelse inden

Side 7 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den 1. november 2020, og Skatte-

forvaltningen kan indtil denne

dato endvidere igangsætte genop-

tagelse og revision.

Modtager Skatteforvaltningen den

1. november 2020 og senere an-

modninger om genoptagelse af

vurderinger foretaget i det gamle

vurderingssystem, vil Skattefor-

valtningen efter den foreslåede be-

stemmelse skulle træffe afgørelse

om at afslå anmodningen, da Skat-

teforvaltningen ikke vil kunne gen-

optage eller revidere sådanne vur-

deringer efter reglerne om genop-

tagelse i skatteforvaltningsloven.

En sådan afgørelse om afslag på

genoptagelse vil kunne påklages på

sædvanlig vis.

Forud for ophøret af muligheden

for at anmode om genoptagelse af

vurderinger foretaget i det gamle

vurderingssystem pr. 31. oktober

2020, vil der blive gennemført en

generel vejledningsindsats i form

af et styresignal og pressemedde-

lelse.

I styresignalet vil der blive rede-

gjort for de fastsatte frister, krav til

anmodninger om genoptagelse og

om betingelserne for genoptagelse.

Ejendomsejerne vil endvidere

blive vejledt om, hvordan ejen-

domsejerne kan finde ud af, om

der er fejl i netop deres vurderin-

ger, der kan foranledige, at ejen-

domsejerne bør anmode om gen-

optagelse.

Det nærmere indhold af styresig-

nalet er ikke endeligt tilrettelagt, og

Side 8 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundets bemærkninger

om, at det f.eks. kan være relevant

for en ny ejer at anmode om gen-

optagelse, vil indgå i det videre ar-

bejde med indholdet af styresigna-

let.

Specifikke bemærkninger

Advokatsamfundet påpeger, at

lovforslaget ikke er underbygget

med faktuelle tal som eksempelvis

antallet af årlige genoptagelsesan-

modninger, der er indgået i en år-

række før og efter, hvorved effek-

ten af lovindgrebet i 2013

–

eller

den eventuelle mangel på effekt

–

kan aflæses. Dette havde været en

relevant supplerende oplysning i

forslaget.

Advokatsamfundet anfører, at an-

tallet af sager ikke i sig selv kan

være udslagsgivende faktor for at

afskaffe reglerne. Tværtimod. Ad-

vokatsamfundet bemærker, at an-

tallet af sager afspejler antallet af

begåede faktiske fejl og dermed

behovet for ud fra et retssikker-

hedsmæssigt perspektiv at bibe-

holde genoptagelsesreglerne.

Det forventede arbejde forbundet

med genoptagelsessagerne er en

relevant faktor i vurderingen af be-

hovet for at afskære genoptagelse

af meget gamle vurderinger i for-

bindelse med, at adgangen til at

klage over vurderingerne for

2013/2014 og frem åbner. Dette

er også anerkendt i Folketingets

Ombudsmands praksis, der er om-

talt i afsnit 2.5.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det har f.eks. betydning for plig-

ten til at genoptage af egen drift,

om det vil være faktisk umuligt el-

ler dog særdeles vanskeligt og

overordentligt ressourcekrævende

at finde frem til de relevante sager

og genoptage dem, eller om dette

omvendt vil være forholdsvis

ukompliceret på baggrund af de

oplysninger og de registreringssy-

stemer, myndigheden har til rådig-

hed. Hvis Skatteforvaltningen ikke

har mulighed for at finde frem til

de relevante sager uden et betyde-

ligt ressourceforbrug, eksempelvis

ved manuel gennemgang af alle

potentielle sager, vil Skatteforvalt-

ningen ikke i alle tilfælde være for-

pligtet til at foretage denne udsøg-

ning med henblik på genoptagelse

af egen drift. Skatteforvaltningen

Side 9 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er da i stedet forpligtet til at infor-

mere offentligt om fejlene og der-

ved give offentligheden tilstrække-

lig oplysning, således at de berørte

ejendomsejere selv kan vurdere,

om de ønsker at anmode om gen-

optagelse.

Skatteministeriet bemærker, at er-

faringerne viser, at der ved fejl i

store og komplekse systemer

–

som f.eks. et ejendomsvurderings-

system

–

typisk vil være tale om

genoptagelse af et meget stort an-

tal sager, hvilket betyder, at der vil

skulle bruges mange ressourcer på

denne opgave. Skatteministeriet

bemærker også, at erfaringerne vi-

ser, at det er meget ressourcekræ-

vende at genbehandle meget gamle

vurderinger. Det vurderes derfor

at være nødvendigt med en afskæ-

ring af muligheden for genopta-

gelse og revision af meget gamle

vurderinger foretaget i det gamle

vurderingssystem.

Pga. det meget store forventede

antal genoptagelses- og revisions-

sager som følge af bl.a. et meget

forældet it-system, står Vurde-

ringsstyrelsen i dag i en lignende

situation som ved lovændringen i

2013, hvor der vil være et tilsva-

rende uforholdsmæssigt stort res-

sourcebrug forbundet med genop-

tagelsen og sagsbehandlingen af

gamle forhold.

Advokatsamfundet påpeger, at

lovforslaget umuliggør, at ejen-

dommes vurdering rettes ved revi-

Forslaget indebærer, at en ejen-

domsejer ikke vil kunne støtte ret

på det endelige resultat af en sag

om en klage eller en anmodning

Side 10 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sion eller ekstraordinær genopta-

gelse og at dette er særdeles uhen-

sigtsmæssigt og problematisk. Ad-

vokatsamfundet bemærker, at der

føres en lang række af prøvesager

af principiel karakter, og med de

nuværende regler sikres det, at

myndighederne har adgang til at

berigtige forhold på lignende ejen-

domme, hvis en principiel sag fø-

rer til en praksisændring eller et

væsentligt andet udfald. Det er

ifølge Advokatsamfundet retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt og

derudover processuelt usmidigt,

hvis dette værktøj forsvinder fra

myndighedernes værktøjskasse.

om genoptagelse, som en anden

ejendomsejer har indgivet rettidigt

over en anden vurdering eller en

anden ejendom, idet en ændring af

praksis fra og med den 1. novem-

ber 2020 ikke skal kunne medføre

genoptagelse af andre vurderinger,

jf. skatteforvaltningslovens § 33,

stk. 4 (underkendelse af praksis).

Forslaget indebærer også, at resul-

tatet af en verserende sag om en

tidligere vurdering af samme ejen-

dom ikke vil medføre ændring af

senere vurderinger af denne ejen-

dom, når den verserende sag er af-

gjort, jf. skatteforvaltningslovens §

34. Det er således nødvendigt efter

den foreslåede bestemmelse, at

ejendomsejerne selv indgiver en

anmodning om genoptagelse inden

fristens udløb for de vurderinger,

som den pågældende ønsker at få

genoptaget, og som der ikke verse-

rer en sag omkring.

Afgørelsen af disse øvrige vurde-

ringer vil kunne afvente den ende-

lige afgørelse i den allerede verse-

rende sag, hvorefter der vil kunne

tages stilling til, om disse øvrige

vurderinger vil kunne ændres ved

genoptagelse eller revision efter

gældende regler, som pga. anmod-

ningen, som er fremsat inden den

1. november 2020, fortsat vil finde

anvendelse. Dette vil blive præci-

seret i det styresignal, der bliver

udsendt i forlængelse af lovforsla-

gets vedtagelse.

Af hensyn til at sikre en fuldstæn-

dig nedlukning af det gamle vurde-

Side 11 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringssystem er det ikke hensigts-

mæssigt at holde muligheden for

genoptagelse pga. praksisændrin-

ger åben.

Advokatsamfundet påpeger, at så-

fremt Skatteministeriet fastholder

forslaget om afskæring af mulighe-

den for genoptagelse, ekstraordi-

nær genoptagelse og revision, bør

der foretages ændringer i lovforsla-

gets indhold. Advokatsamfundet

finder således, at det skaber ulig-

hed og vil være baseret på tilfæl-

digheder, at mulighederne for at

anvende de nuværende regler for-

svinder på en bestemt dato. Mulig-

hederne for at få rettet fejl vil i

dette tilfælde være helt afhængig

af, om skattemyndighederne er

nået til behandling af sagen på

dette tidspunkt. Advokatsamfun-

det opfordrer til, at en eventuel

skæringsfrist i stedet bør indrettes

således, at det ikke vil være muligt

at få rettet forhold, der er kommet

til skattemyndighedernes kendskab

efter en given dato.

Formålet med de foreslåede be-

stemmelser er at komme godt fra

start med det nye ejendomsvurde-

ringssystem uden de komplikatio-

ner, gamle sager kan medføre, og

for at sikre at Skatteforvaltningen

ikke skal anvende betydelige res-

sourcer på disse gamle sager frem

for de nye ejendomsvurderinger.

Det er ikke muligt at ændre forsla-

get, som foreslået af Advokatsam-

fundet, da genoptagelsesarbejdet i

så fald ikke vil blive forenklet, og

formålet med forslaget dermed vil

forspildes.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

Præcisering af at lejere er omfattet af

kompensationsordningen

BL påpeger, at det i lovforslaget er

anført, at lejere kompenseres som

følge af udskydelsen af boligskatte-

omlægningen.

BL påpeger, at der er anledning til

tvivl om, hvorvidt de almene lejere

Forslaget om nedsættelsen af loftet

over stigninger i grundskylden til

2,8 pct. for erhvervsejendomme i

2023-2024 samt loftet over grund-

skyldspromillerne omfatter også

almene boliger. Da grundskylden

overvæltes i huslejen i almene boli-

ger, vil lejerne i de almene boliger

Side 12 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er omfattet af kompensationsord-

ningen og ser til, at BL er informe-

ret om, at de almene lejere også

omfattes af kompensationsordnin-

gen under benævnelsen

lejere.

BL finder det positivt, at de al-

mene lejere også tilgodeses i for-

bindelse med omlægningen af det

nye boligbeskatningssystem og

kompensationen og opfordrer til,

at det i lovforslagets bemærkninger

præciseres, at der også er tale om

almene lejere i de almene boligor-

ganisationer.

dermed også få gavn af den forslå-

ede kompensation.

Udskydelse af ejendomsvurderingerne for

de almene boligorganisationer

BL bemærker, at boligskatteom-

lægningen er udskudt til 2024, og

at den aftalte drøftelse af konse-

kvenserne af de nye ejendomsvur-

deringer for den almene boligsek-

tor, parallelforskydes med 3 år til

2023.

BL henviser i den forbindelse til,

at der i forligsaftalen af den 2. maj

2017 er aftalt, at der vil blive taget

særlige hensyn til almene boligor-

ganisationer, og at grundskylden

for de almene boligselskaber, der

har fået en skatterabat, maksimalt

må stige med 600 mio. kr. (2017-

niveau) frem til 2040 som direkte

konsekvens af de nye ejendoms-

vurderinger.

BL er blevet gjort opmærksom på,

at arbejdet med det kommende

lovforslag om principperne for

ejendomsvurderingerne for er-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Accura.

Side 13 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervsejendomme, herunder al-

mene boligorganisationer, vil blive

igangsat i november 2020. BL bi-

drager gerne i de indledende drøf-

telser og arbejdet forud for udar-

bejdelsen af lovforslaget.

Dansk Byggeri

Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri kvitterer for, at der

–

med bredt politisk flertal

–

skabt afklaring om boligskattereg-

lerne 2021-2024, dvs. indtil den

endelige udrulning af det nye bo-

ligskattesystem baseret på nye

ejendomsvurderinger, og indehol-

dende det fornuftige princip om,

at ejendomsværdiskatten fremover

låses fast i procent i stedet for i

kroner/øre. Dermed sikres det fra

2024, at skattebetalingen følger de

økonomiske konjunkturer, når

ejendomsvurderingerne går hen-

holdsvis op og ned.

Det anføres, at Dansk Byggeri

–

set i lyset af den situation, som co-

ronapandemien har kastet Dan-

mark ud i

–

finder det positivt,

dels at de ca. 13 mia. kr. for meget

indbetalt boligskat nu ryger retur

til boligejerne, og dels at aftalen i

sig selv vil fjerne en selvskabt poli-

tisk usikkerhed i boligmarkedet og

befolkningen. Dansk Byggeri anfø-

rer, at der er rigeligt med usikker-

heder i økonomien nationalt og in-

ternationalt for tiden.

Som det fremgår af afsnit 1.1. i de

almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, forventes de nye ejen-

domsvurderinger udsendt fra 2.

halvår 2020, og udsendelsen for-

ventes at strække sig ind i første

halvår af 2022, jf. de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 2,

nr. 2 og 3.

I forlængelse heraf tilbagebetales

skat til de boligejere, der har betalt

skat af for høje vurderinger i 2011-

2020. Aktuelt forventes der tilba-

gebetalt ca. 13 mia. kr. skattefrit til

boligejerne.

Side 14 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri støtter, at der i lov-

forslaget lægges op til en årlig stig-

ningsbegrænsning på 2,8 pct. i bo-

ligejernes grundskyld.

Dansk Byggeri støtter ordlyden i

den politiske aftale af 15. maj 2020

om, at boligejerne nu får mulighed

for frit at vælge at betale den inde-

frosne grundskyld fra 2021, som

Dansk Byggeri dog ikke finder,

fremgår særlig klart af det endelige

udkast til lovforslag eller af resu-

méet. Dansk Byggeri finder prin-

cippet om tvungen indfrysning af

grundskyld alt for rigidt og for-

mynderisk og påpeger, at det er en

selvfølge, at de boligejere, der har

råd til det, skal have lov at afdrage

år for år. Dansk Byggeri påpeger,

at obligatorisk indefrysning af

grundskyld giver en unødig stor

gældsætning, som også samfunds-

økonomisk er problematisk. Inde-

frysning burde tværtimod være en

mulighed, der kan vælges til

–

burde være undtagelsen fremfor

reglen.

Som påpeget af Dansk Byggeri,

fremgår det af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så inde-

frysning kan til- og fravælges med

virkning fra 2. halvår 2021. Der

forventes fremsat lovforslag

herom i efteråret 2020.

Vedrørende lovforslagets bestem-

melse om genoptagelse, er Dansk

Byggeri bekendt med, at afskærin-

gen pr. 1. november 2020 af mu-

ligheden for at genoptage gamle

vurderinger, skal ses som et vel-

ment og pragmatisk forsøg på at

udgøre et modstykke til forsigtig-

hedsprincippet om, at det frem-

over kun er 80 pct. af ejendoms-

værdien, der udgør beskatnings-

grundlaget. Principielt finder

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

Side 15 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri det dog fremdeles

retssikkerhedsmæssigt problema-

tisk, at boligejere præmaturt afskæ-

res fra klageadgang, da det ikke er

boligejerne, som er skyld i de store

it-udfordringer i Skattestyrelsen og

med det nye vurderingssystem.

Dansk Byggeri anfører, at dæk-

ningsafgiften skal afskaffes. Men

indtil det sker, kvitterer Dansk

Byggeri for, at det med lovforsla-

get nu helt frem til 2028 bliver

umuligt for kommunerne at hæve

satsen i den konkurrenceforvri-

dende afgift, ligesom Dansk Byg-

geri også finder det positivt, at der

lægges loft over provenuet på

makroøkonomisk plan.

Dansk Byggeri påpeger dog, at

disse forbedringer vedrørende

dækningsafgift ikke fjerner det

problematiske grundvilkår fra Bo-

ligskatteaftalen 2017 om, at virk-

somheder, der ejer erhvervsejen-

domme, ikke er sikret samme tryg-

hed og retssikkerhed som de pri-

vate boligejere. Dansk Byggeri an-

fører, at den enkelte f.eks. hånd-

værksvirksomhed let kan få et

skattesmæk, særligt under indtryk

af det skærpede princip om vurde-

ring af erhvervsejendomme ud fra

bedste alternative anvendelse. Der

henvises til, at den enkelte virk-

somheds dækningsafgift hverken

er omfattet af skatterabat, af gun-

stige overgangsregler eller af auto-

matisk tilbagebetaling af for meget

betalt skat.

En afskaffelse af dækningsafgiften

indgår ikke i forliget om

Tryghed om

boligbeskatningen

eller i den aktuelle

Aftale om kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

I forlængelse af vurderings- og bo-

ligskatteforligene udsendes nye og

mere retvisende vurderinger, og

gældende beskatningsprincipper

–

herunder at dækningsafgiften ikke

er omfattet af en stigningsbegræns-

ning

–

videreføres.

Side 16 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmægler-

forening

Fremskrivning, tilbageregning og regule-

ring af vurderinger

Dansk

Ejendomsmæglerforening

påpe-

ger, at forslaget forsøger at etab-

lere en overgangsordning, der skal

sikre en ensartet fastsættelse af

skattelofter, herunder grundskatte-

loft, på baggrund af tidligere reg-

ler. Det er en utaknemmelig op-

gave, henset til at det allerede er

konstateret, at det ikke er muligt at

lappe det tidligere vurderings- og

beskatningssystem.

Dansk Ejendomsmæglerforening

forudsætter derfor, at den foreslå-

ede løsning er så afbalanceret som

det er muligt, og at eventuelle hjør-

netilfælde er overvejet i lyset af det

foreslåede. Dansk Ejendomsmæg-

lerforening afholder sig derfor fra

at bede om yderligere beskrivelser

af typiske situationer i bemærknin-

gerne til loven, herunder eksem-

pelvis færdiggørelsen af et ejerlej-

lighedsprojekt, udstykningen af

grund eller grunde til selvstændig

bebyggelse fra ejendom, der vil

overgå fra landbrug til ejerbolig

m.v. under det nye vurderingsre-

gime.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 2

og 3, at en ejer skal kunne godt-

gøre, at en ændring i henhold til

ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 4 og 6-8, med sikkerhed ikke

har medført en stigning i ejendom-

mens værdi, hvis de nyberegnede

skattestopsværdier fratrukket et

forsigtighedsprincip ikke skal læg-

ges til grund for ejendomsværdibe-

Som det fremgår af afsnit 2.4.2 i

de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, har det været hensig-

ten, at ejendomme, der opstår eller

ændres i perioden indtil 2024, skal

beskattes på omtrent samme ni-

veau, som hvis ejendommene var

opstået eller ændret i 2024 eller se-

nere. De foreslåede regler for nye

og ændrede ejendomme i mellem-

perioden skal således sikre, at ejere

af nye og ændrede ejendomme be-

taler nogenlunde samme boligskat

i 2021-2023, samt at der ikke sker

store efteropkrævninger af ejen-

domsskat i 2022 eller 2023.

Reglerne i vurderingsloven, der

finder anvendelse, indtil de nye

vurderinger foretages, er meget

komplicerede, ligesom reglerne

medfører en uens beskatning af

sammenlignelige ejendomme.

De foreslåede regler vil bidrage til

at skabe en mere ensartet ansæt-

telse af ejendomsværdiskattestop-

og grundskatteloftsværdier, end til-

fældet er i dag.

Samtidig vil de foreslåede regler

blive enklere at administrere, og vil

derfor også være med til at sikre, at

overgangen til det nye ejendoms-

vurderingssystem kan ske så gnid-

ningsfrit som muligt.

Som anført af DE kan der være

ejendomsejere, der vil opleve en

større stigning i deres beregnings-

grundlag i forbindelse med en

Side 17 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatningen. Dansk Ejendomsmæg-

lerforening påpeger, at der under

de forudsætninger, der i øvrigt lig-

ger til grund for lovforslagets om-

tale af og ændringer til ejendoms-

vurderingslovens kapitel 9, er en

helt grundlæggende beregnings-

mæssig forskel i hvordan skatte-

stopsværdier tidligere er fastsat og

hvordan disse skal fastsættes efter

ejendomsvurderingsloven.

Det er Dansk Ejendomsmægler-

forenings opfattelse, at det med

den foreslåede ordning bliver den

pågældende ejer, der skal frigøre

sig af de beskatningsmæssige kon-

sekvenser af en ændring af ejerens

ejendom, der helt eller delvist kan

begrundes med en ændring af be-

regningsmetoden. DE lægger selv-

sagt til grund, at det er det politi-

ske ønske, men det synes en kende

uhensigtsmæssigt, at en privat bo-

ligejer der har fået forøget sin ejen-

doms værdi med et beskedent be-

løb grundet eksempelvis en mindre

planændring, potentielt kan få en

stigning i sin ejendomsværdiskat,

hvor en overvejende del af stignin-

gen kan tilskrives en ændring i be-

regningsprincipperne, men hvor

den pågældende boligejer blot ikke

har kunnet undslå sig en beskeden

værdistigning. Dansk Ejendoms-

mæglerforening påpeger, at det

ikke direkte fremgår, hvordan og

hvornår den pågældende ejer skal

godtgøre, at den pågældende æn-

dring med sikkerhed ikke har med-

ført en værdistigning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at hvor det kan være

mindre ændring af deres ejendom,

men de foreslåede ændringer vil

–

set i forhold til de gældende regler

–

betyde, at det vil være langt

sjældnere forekommende.

At det overlades til ejendoms-

ejerne at gøre Skatteforvaltningen

opmærksom på, at en ændring ikke

har medført en værdistigning, skal

ses i sammenhæng med hensynet

til, at administrationen af de nye

ejendomsvurderinger skal kunne

tilrettelægges på en så enkel og ef-

fektiv måde som muligt.

Side 18 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uhensigtsmæssigt at anvende tilba-

geregnede værdier til erstatning for

eksisterende skattestopsværdier,

kan det selvsagt samtidig være

uhensigtsmæssigt at ændre på for-

tidens ejendomsværdier med nuti-

dens metoder. Det må vurderes at

være tilfældet, i den situation at en

tilbygning fordrer omvurdering i

henhold til ejendomsvurderingslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 5, hvor pågæl-

dende tilbygning vil medføre en

regulering af skattestopsværdierne

med den procentvise ændring i bo-

ligarealet. Forslagsmodellen fra

2001/2002 indregnede også væg-

tede sekundære arealer i bygnings-

værdien, hvilket kan betyde, at

”kvadratmeterprisen” der reguleres

med ved en tilbygning, reelt udgø-

res af mere end blot den historisk

anvendte kvadratmeterpris for bo-

ligarealet. Ligeledes indgår forven-

teligt en grundværdi i ejendoms-

værdien for andre typer end ejer-

lejligheder, hvilket skævvrider en

procentuel ændring i henhold til

boligarealforøgelse, yderligere.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at samme ræsonnementer

overordnet gør sig gældende i for-

hold til beregningen af grundskat-

teloftværdi bl.a. i et nu fiktivt ba-

sisår i henhold til forslaget til § 40

ff. F.eks. vil en ren kvadratmeter-

betragtning ved regulering af en

tidligere grundværdi ikke tage

højde for, at den tidligere grund-

værdi i mange tilfælde indeholder

en fikseret byggeretsværdi.

Side 19 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

erkender og anerkender sammen-

fattende, at det ikke er let at er-

statte en kompleks vurderings- og

beskatningsmodel med en simpel,

og formodentlig endnu sværere at

etablere en overgangsordning heri-

mellem. Dansk Ejendomsmægler-

forening henstiller blot til, at der

opretholdes rimelig mulighed for

ejendomsejerne for at få prøvet de

ansættelser, der sker på så generelt

et beregningsgrundlag, som det

bliver tilfældet med den forventede

vedtagelse af det foreslåede. Sær-

ligt fordi, de værdier der fastsættes

i overgangsordningen, selvsagt kan

have væsentlig indflydelse på en

eventuelt senere beregnet skattera-

bat.

Tilbagebetalingsordningen

Det foreslås, at der ikke skal ske

tilbagebetaling af ejendomsværdi-

skat i det år, hvor en ejendomsejer

er død, hvilket f.eks. bevirker at en

ægtefælle der fortsætter i uskiftet

bo ikke kompenseres i året for sin

afdøde ægtefælles død. Dansk

Ejendomsmæglerforening påpeger,

at det er uheldigt og håber, som

det antages at være hensigten, at

denne foreslåede bestemmelse kan

ophæves til efteråret, forhåbentlig

inden tilbagebetalingsordningen

iværksættes.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at der dog indsniger sig

en nervøsitet i forhold til de ejer-

skifter, der måtte være sket i et år,

hvor en sælger er afgået ved dø-

Som det fremgår af afsnit 1.1 i de

almindelige bemærkninger og de

specielle bemærkninger til § 1, nr.

15, undersøger Skatteforvaltningen

p.t. alternative løsningsmuligheder.

Det er forventningen, at der kan

fremsættes lovforslag herom i ef-

teråret 2020. Da de første tilbud

om kompensation forventes ud-

sendt i marts 2021, vil det være

tids nok til at sikre, at der ikke in-

den vedtagelsen af nye regler

herom udsendes tilbud om kom-

pensation.

Den foreslåede ændring, vil alene

påvirke eventuel kompensation re-

lateret til ejendomsværdiskat betalt

af afdøde i dødsåret. Sælger døds-

boet ejendommen, vil ejendoms-

Side 20 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den. Det synes ikke at være tilfæl-

det med det foreslåede, men for

god ordens skyld gør Dansk Ejen-

domsmæglerforening opmærksom

på, at det vil være uheldigt, hvis en

person, der har købt ejendom af et

dødsbo, afskæres muligheden for

tilbagebetaling, hvis personen har

købt i det år, hvor sælgeren er af-

gået ved døden.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger desuden den overvejende

usikkerhed for ejerskifter i årene

omfattet af tilbagebetalingsordnin-

gen henset til de tekniske udfor-

dringer, det

–

uden ringeagtelse

–

må nævnes, har været et omdrej-

ningspunkt for implementeringen i

øvrigt.

Dansk Ejendomsmæglerforening

noterer sig, at det alene er den ak-

tuelle ejer, på det tidspunkt tilbud-

det om tilbagebetaling modtages,

der har mulighed for at klage over

den nye vurdering og dermed også

afslå tilbuddet om tilbagebetaling

på tidligere ejeres vegne.

Den yderligere frihed, der nu gives

til at tilbuddet om tilbagebetaling

kan afsendes senere end forudsat

tidligere, vil efter Dansk Ejen-

domsmæglerforenings mening

uvægerligt føre til en yderligere

usikkerhed og uro for de ejerskif-

ter, der finder sted i 2. halvår og

ind over 2021. Ligeledes mener

foreningen, at der med udskydel-

sen etableres en fase 2 på tilbage-

betalingsordningen, som igen vil

have samme effekt i 2022. Dansk

værdiskat betalt af en ny ejer såle-

des fortsat være omfattet af tilba-

gebetalingsordningen.

Ligeledes vil den ejendomsværdi-

skat en længstlevende ægtefælle

betaler af sin andel af ejendommen

for det pågældende år også fortsat

være omfattet af ordningen. Det

gælder også i tilfælde, hvor der

tinglyses et ejerskifte til længstle-

vende ægtefælle i forbindelse med

behandlingen af dødsboet.

Alle nuværende og tidligere ejere,

der hæfter for skatter beregnet på

baggrund af den nye vurdering, vil

få mulighed for at klage over den

nye vurdering.

Det er korrekt, at hvis en af disse

klageberettigede vælger at klage

over den nye vurdering, vil det

medføre, at tilbagebetalingstilbud-

det vil skulle afvente klagebehand-

lingen vedrørende den nye vurde-

ring.

Det vil også være tilfældet, hvis

den ejendomsejer, der klager, ikke

er berettiget til kompensation efter

tilbagebetalingsordningen, fordi

handlen f.eks. først er sket i 2022.

Baggrunden herfor er, at det ikke

af systemtekniske grunde har været

Side 21 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejendomsmæglerforening henstil-

ler til, at der i overvejelser om den

praktiske løsning af tilbagebeta-

lingsordningen hele tiden haves

for øje, ikke blot de fortidige ejer-

skifter, men også de samtidige og

fremtidige, mens ordningen ekse-

kveres. Det anføres, at Dansk

Ejendomsmæglerforening kunne

have den frygt, at der er personer,

der ikke tør at afhænde deres ejen-

dom, før de har modtaget tilbud-

det om tilbagebetaling, fordi de

kan være nervøse for, at den nye

ejer vil klage over den nye vurde-

ring, med det til følge at et potenti-

elt højt tilbagebetalingsbeløb kan

være tabt. Sådanne personer vil

skulle afvente i perioden, mens

vurderingerne udsendes, hvilket

kan strække sig ind over 2021, og

herefter også afvente, indtil tilbud-

det om tilbagebetaling udsendes.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at det må være overvejet,

men det kunne genovervejes,

hvorvidt og hvordan det kan und-

gås, at den aktuelle ejer på tids-

punktet for modtagelse af ”den

samlede pakke”, får indflydelse på

tidligere ejeres tilbagebetaling.

Disse tidligere ejere har forvente-

ligt mistet interessen for den nye

vurdering af pågældende ejerbolig,

og Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening antager, at de i vid udstræk-

ning ville acceptere tilbuddet om

tilbagebetaling uden at klage over

vurderingen det pågældende år.

Det sætter den aktuelle ejer i en

prekær situation, hvor der ikke

muligt at indrette tilbagebetalings-

ordningen, så der kan udbetales

kompensation til en eller flere ejere

i sådanne tilfælde.

En klage over den nye ejendoms-

vurdering vil derfor medføre, at

tidspunktet for udbetaling af evt.

kompensation for alle nuværende

og tidligere ejere udskydes, til den

pågældende klagesag er afsluttet.

Side 22 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene gambles med egen tilbagebe-

taling ved en klage, men reelt også

med de hidtidige ejeres.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det selvfølgelig er hen-

sigtsmæssigt, hvis der er et ønske

om, at aktuelle ejere afholder sig

fra at klage, at ”øge deres indsats”

således, men er dette hensigten, vil

der i Dansk Ejendomsmæglerfor-

enings optik også være en forplig-

tigelse til at orientere pågældende

om, at dennes klage vil have betyd-

ning for tidligere ejeres mulighed

for at få tilbagebetaling.

Et potentielt eksempel kan ifølge

Dansk Ejendomsmæglerforening

være et huskøb i Odsherred Kom-

mune, hvor der kan være f.eks. kr.

30.000 skattefrit i vente til det pen-

sionerede ægtepar, der for nyligt

har solgt og er flyttet i lejebolig,

hvorefter køberen, den nu aktuelle

ejer, får tilbud om en beskeden til-

bagebetaling for sin ejertid, hvilket

alt andet lige vil øge vedkommen-

des incitament til at klage over

vurderingen med henblik på at få

reduceret sin fremtidige boligbe-

skatning uden hensyntagen til, at

der

–

med det nye skattesystem

–

skal påvises 20 pct.s afvigelse, før

en sådan klage resulterer i en æn-

dring af vurderingen. Således har

den aktuelle ejer lidt at tabe, meget

at vinde, mens for det fraflyttede

ægtepar forholder det sig om-

vendt.

Dansk Ejendomsmæglerforening

antager, at ovenstående forhold vil

have en negativ påvirkning på

Side 23 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

transaktionsvolumen i særligt de

områder, hvor tilbagebetalingsord-

ningen skønnes at have størst øko-

nomisk relevans, hvis der ikke sker

regulering heraf, herunder generelt

oplyses om, hvornår der kan for-

ventes udsendt tilbud om tilbage-

betaling.

I forhold til udbetalingen af kom-

pensation med tilhørende modreg-

ning af restancer forudsætter

Dansk Ejendomsmæglerforening,

at en køber, der f.eks. har overta-

get en restance vedrørende tidli-

gere ejers manglende grundskylds-

betaling eller manglende tilbagebe-

taling af indefrossen grundskylds-

stigning, ikke mister sin kompen-

sation til dækning af dette, men at

det i stedet er over for pågældende

skyldner personligt, der tages

transport i kompensationen.

Kompensationsbeløb oversendes

til restanceinddrivelsesmyndighe-

den med henblik på modregning i

det omfang den, der skal udbetales

til, har gæld til det offentlige, som

er registreret til inddrivelse eller

modregning i restanceinddrivelses-

myndighedens systemer. Fastlæg-

gelsen af, hvem der skal udbetales

kompensation til vedrørende de

enkelte perioder, sker på tidspunk-

tet for beregningen af kompensati-

onen og er således uafhængig af,

om en køber af en ejendom i det

interne forhold til sælger overtager

en eller flere restancer vedrørende

ejendommen, f.eks. vedrørende

betaling af grundskyld.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

vil anvende en ejendomsejers

kompensationsbeløb til modreg-

ning med gæld til det offentlige ef-

ter den almindelige dækningsræk-

kefølge i § 7 i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, således at

kompensationen i første række går

til dækning af fordringer under op-

krævning, for hvilke Skatteforvalt-

ningen er fordringshaver, jf. § 7,

stk. 1, nr. 1, herefter til dækning af

fordringer modtaget hos restance-

inddrivelsesmyndigheden til ind-

drivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og til

Side 24 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sidst til dækning af andre fordrin-

ger under opkrævning, jf. § 7, stk.

1, nr. 3.

Der kan gives transport i et kom-

pensationskrav, når kravet er stif-

tet, dvs. fra det tidspunkt hvor kla-

gefristen udløber, jf. ejendomsvur-

deringslovens § 75, stk. 1, og der

er sket endelig visitering af klagen.

En transport vil kunne registreres

hos Skatteforvaltningen, der heref-

ter som udgangspunkt vil skulle re-

spektere transporten i overens-

stemmelse med ejendomsvurde-

ringslovens § 75, stk. 6, samt prin-

cipperne i gældsbrevslovens § 28, i

forbindelse med modregning.

Ejendomsskatter (grundskyld og

dækningsafgift) hæfter på den faste

ejendom, og skal som udgangs-

punkt svares af ejeren af ejendom-

men, jf. § 29, stk. 1, i lov om kom-

munal ejendomsskat.

En ejendomsskatterestance, der

f.eks. vedrører 2016, vil imidlertid

også kunne inddrives ved udlæg i

den ejendom, som restancen ved-

rører, over for den, der på inddri-

velsestidspunktet ejer ejendom-

men, uanset om denne har erhver-

vet ejendommen efter 2016. En

eventuel kompensation, der vedrø-

rer 2016, vil uanset hos hvem, re-

stancen inddrives, blive udbetalt til

den, der ejede ejendommen 2016.

Nye og ændrede ejendomme generelt

Side 25 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

henviser til, at det med lovforsla-

get foreslås at ændre reglerne, så

ejendomme, der opstår fra den 2.

oktober 2019, i 2021-2023 vil få

fastsat et beskatningsgrundlag, der

sikrer, at grundskyldsbetalingen i

2021 nogenlunde svarer til grund-

skyldsbetalingen ved indførelse af

nye boligskatteregler i forbindelse

med den kommende boligskatte-

omlægning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at det synes at være en

omvendt slutning i forhold til for-

målet, idet det vel for så vidt stiller

pågældende ejere af grunde, som

om de nye beskatningsregler var

indført, i stedet for at stille pågæl-

dende ejere lige i forhold til eksi-

sterende grundejere. Dansk Ejen-

domsmæglerforening påpeger, at

det vel dermed også være vil være

strengt taget umuligt for pågæl-

dende nye ejendomme i perioden

inden 2024 at få udmålt en skatte-

rabat på grundskylden, når der

overgås til nye beskatningsregler i

2024, fordi der er tilbageregnet fra

selvsamme år. Dette uagtet, at til-

svarende ejendomme i tilsvarende

prisniveau, der er opstået til og

med 1. oktober 2019, vil kunne få

skatterabat for en stigning i grund-

skyldsbetalingen som følge af æn-

dring i beskatningsreglerne.

Med lovforslaget lægges der op til,

at en utilsigtet stramning af grund-

skylden for nye og ændrede ejen-

domme annulleres. Konkret fore-

slås det, som aftalt i

Aftale om kom-

pensation til boligejerne og fortsat tryghed

om boligbeskatningen,

at ejere af nye

ejendomme skal betale omtrent

den samme grundskyld frem mod

skatteomlægningen som derefter.

Samtidig gælder, at skatteomlæg-

ningen indebærer, at grundskylds-

provenuet på kommuneniveau

fastholdes på det nuværende ni-

veau. Det indebærer igen, at den

gennemsnitlige grundskyldsbeta-

ling fastholdes.

Når nye ejendomme får fastsat et

beskatningsgrundlag for grund-

skylden frem mod 2024, der bety-

der, at der skal betales omtrent det

samme i grundskyld frem mod

2024 som for den gennemsnitlige

ejendom i kommunen derefter,

svarer det altså til, at der for nye

ejendomme skal betales omtrent

det samme som for øvrige ejen-

domme.

Under ét vil ejerne af nye ejen-

domme dermed blive stillet på

samme vis som ejerne af eksiste-

rende ejendomme.

Datatilsynet

Datatilsynet har ikke bemærknin-

ger, men forudsætter generelt, at

reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven,

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

Side 26 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder reglerne om de registre-

redes rettigheder og reglerne om

behandlingssikkerhed og databe-

skyttelse gennem design og stan-

dardindstillinger, iagttages i forbin-

delse med behandling af person-

oplysninger foranlediget af lov-

forslaget.

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Lovforslagets § 4, stk. 3

DI støtter, at der skabes ro om

grundskylden ved at lægge et loft

over grundskyldspromillen, således

at den i skatteårene 2021-2028 ikke

kan overstige promillen for skatte-

året 2020.

I forlængelse heraf støtter DI der-

udover, at der, jf. lovforslagets § 4,

stk. 1, lægges op til en stigningsbe-

grænsning på erhvervsejendommes

grundskyldsgrundlag på 2,8 pct. fra

2023.

DI’s støtte skal særligt ses i sam-

menhæng med, at de foreslåede til-

tag vil bidrage til at give såvel nu-

værende som fremtidige ejere af

erhvervsejendomme større forud-

sigelighed og vished omkring de

økonomiske konsekvenser af inve-

steringer i erhvervsejendomme.

Det forhold forventes alt andet

lige at øge virksomhedernes til-

skyndelse til at investere.

Lovforslagets § 4, stk. 5

DI støtter tillige, at der i skatte-

årene 2021-2028 lægges et loft

over dækningsafgiften efter samme

model som den ovenfornævnte.

Side 27 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI påpeger i den forbindelse, at

DI foreslår en fuldstændig afskaf-

felse af dækningsafgiften på er-

hvervsejendomme. Det sker dels

ud fra den overvejelse, at afgiften

ikke belønner kommuner effektivt

for erhvervsvenlighed, og dels

fordi afgiften står i vejen for den

grønne omstilling af erhvervslivets

boligmasse, idet virksomheder, der

investerer i eksempelvis energifor-

bedringer, efterfølgende vil blive

dobbeltbeskattet heraf (med både

dækningsafgift og selskabsskat). Af

samme grund har bl.a. IMF også

kritiseret dækningsafgiften i sin

landerapport for Danmark.

DI foreslår på den baggrund, at

dækningsafgiften afskaffes og er-

stattes af et statsligt tilskud per pri-

vat arbejdsplads i kommunen

(kommunal jobpræmie) for på den

måde at give kommunerne større

tilskyndelse til at skabe gode ram-

mer om skabelsen og fastholdelsen

af private arbejdspladser lokalt. DI

påpeger, at der i det mindste bør

indføres en afgift på den enkelte

kommunes provenu fra dæknings-

afgiften, som går ubeskåret til

denne jobpræmie, og henviser til at

afgiften vil tilskynde kommunerne

til at sænke dækningsafgiften.

En afskaffelse af dækningsafgiften

indgår ikke i forliget om

Tryghed om

boligbeskatningen

eller i den aktuelle

Aftale om kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

EjendomDanmark

Generelle bemærkninger

EjendomDanmark påpeger, at det

er problematisk, at der sendes

store og komplekse lovændringer i

høring med meget kort frist, da

dette besværliggør en tilbundsgå-

ende behandling. Dette forhold

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Side 28 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betyder, at der er risiko for at

overse uheldige konsekvenser af

lovudkastet.

EjendomDanmark påpeger helt

overordnet, at der desværre i hver-

ken lovforslaget eller den politiske

aftale for alvor har skabt en til-

strækkelig dækkende overgangs-

ordning for dækningsafgiften. Der

har på dette område hele tiden

manglet en indfasningsordning, og

de er på dette område således sta-

dig usikkerheder.

Den gældende stigningsbegræns-

ning i den kommunale ejendoms-

skattelov omfatter ikke erhvervs-

dækningsafgiften. Virksomhederne

er dermed ikke i dag sikret mod, at

dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme vil kunne stige med mere

end 7 pct. årligt. Forliget

Tryghed

om boligbeskatningen

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat

tryghed om boligbeskatningen

ændrer

ikke på dette forhold.

EjendomDanmark mener, at be-

hovet for en indfasningsordning

bliver endnu mere akut med for-

slaget pga. den øgede usikkerhed,

der fremkommer af nye vurde-

ringsprincipper, som endnu ikke er

fuldkommen kendte. I den politi-

ske aftale er nævnt nogle overord-

nede principper, men disse er

endnu ikke konkretiseret.

EjendomDanmark anbefaler der-

for, at der etableres en indfas-

ningsordning, da mange især min-

dre erhvervsdrivende, butikker

m.m. ellers vil opleve skattestignin-

ger, hvilket i den nuværende øko-

nomiske situation vil være meget

problematisk.

EjendomDanmark foreslår herud-

over, at der angående dækningsaf-

giften etableres en tilbagebetalings-

ordning i 2024, så den dækningsaf-

Tilbagebetalingsordningen, der føl-

ger af

Forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

fra 2016 og den efterføl-

gende lovgivning i 2017, vedrører

Side 29 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gift, der er betalt for meget i mel-

lemperioden, tilbagebetales lige-

som for andre de ejendomsskatter.

tilbagebetaling til ejere, der har be-

talt ejendomsværdiskat og grund-

skyld af for høje vurderinger i den

periode, hvor de videreførte 2011-

og 2012-vurderinger har været be-

regningsgrundlag for ejendoms-

skatterne. Tilbagebetalingsordnin-

gen omfatter således ikke dæk-

ningsafgift og vedrører ikke den

del af mellemperioden, hvor de

nye vurderinger udgør beregnings-

grundlag for ejendomsskatterne.

Aftale om kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen

ændrer ikke på dette forhold.

EjendomDanmark understreger, at

en retfærdig og gennemsigtig be-

skatning af handelsværdi for er-

hvervsejendomme forudsætter, at

der er forståelse for markedet og

tilhørende markedsdata, samt at

skattemyndighedernes er åbne og

lyttende i forhold til ejendomsejere

i en kommende deklarationspro-

ces, da ejendomsejerne vil have af-

gørende og nødvendig viden om

de enkelte erhvervsejendomme,

som vil have stor betydning for

handelsværdien.

Ligesom for ejerboligejerne vil det

for ejere af andre ejendomme, her-

under erhvervsejendomme, være

muligt at komme med supplerende

oplysninger eller rette deklarerede

oplysninger i deklarationsperioden.

Som det ligeledes fremgår af

Aftale

om kompensation til boligejerne og fort-

sat tryghed om boligbeskatningen

har

det vist sig, at de principper for

fastlæggelse af nye vurderingsmo-

deller for erhvervsejendomme, der

fremgår af forliget om et nyt ejen-

domsvurderingssystem, er vanske-

lige at implementere i praksis, bl.a.

fordi datagrundlaget ikke er til-

strækkeligt solidt. Derfor, og for at

reducere risici i udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem, er

der behov for at udvikle mere

enkle og gennemskuelige modeller

for vurdering af erhvervsejen-

domme.

Side 30 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forligskredsen præsenteres senere

i 2020 for et oplæg til nye vurde-

ringsmodeller for erhvervsejen-

domme, der sikrer sammenhæng

til vurderingerne af ejerboliger

samt et mere enkelt beskatnings-

grundlag for dækningsafgift. Det

forventes endvidere, at der i efter-

året 2020 vil blive fremsat et lov-

forslag vedrørende erhvervsvurde-

ringerne m.v.

Bemærkningerne fra Ejendom-

Danmark vil indgå i det videre ar-

bejde vedrørende erhvervsmodel-

lerne og overvejelserne i relation til

kommende lovgivning på området.

EjendomDanmark udtrykker ærg-

relse over, at der politisk er valgt

en så kompliceret kompensations-

model, der ikke med sikkerhed

kompenserer ejendomsejerne

krone-til-krone. Det anføres, at der

ved at forsøge at kombinere det

nye vurderingssystem med de hid-

tidige regler skabes en unødig

kompleksitet. Det er derfor vurde-

ringen, at den foreslåede model

ikke i tilstrækkelig grad skaber den

tryghed og gennemsigtighed, der

er brug for. Løsningerne er i stedet

generaliserede og tager ikke til-

strækkeligt højde for alsidighe-

derne i det nuværende beskat-

ningsgrundlag, hvor flere allerede

nu bliver beskattet efter for høje

vurderinger. For EjendomDan-

mark er det derfor ikke indlysende,

at kompensationen som beskrevet

i forslaget reelt vil modsvare den

meropkrævning, som udskydelsen

kommer til at medføre og dette

Tilbagebetalingsordningen, der føl-

ger af

Forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

fra 2016 og den efterføl-

gende lovgivning i 2017, er tænkt

som en simpel ordning, der skal

give nuværende og tidligere ejen-

domsejere mulighed for nem og

hurtig tilbagebetaling af ejendoms-

skat betalt af for høje ejendoms-

vurderinger og dermed som et en-

kelt alternativ til at klage. Det har

derimod ikke været forudsætnin-

gen, at der skal ske en krone-til-

krone kompensation af ejendoms-

ejerne, der i stedet for at acceptere

tilbuddet om kompensation i alle

tilfælde vil kunne klage over ejen-

domsvurderingen for et eller flere

år ad den vej få en tilbundsgående

prøvelse af ejendomsvurderin-

gerne, der herefter vil danne

grundlag for tilbagebetaling af

eventuelt for meget betalt skat.

Side 31 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

harmonerer ikke med forudsætnin-

gen om en provenuneutral over-

gang til et nyt ejendomsbeskat-

ningssystem. Det anføres endvi-

dere, at EjendomDanmark er op-

mærksom på, at dette er hinsides

lovforslaget som sådan.

Lovforslagets indledning

EjendomDanmark vurderer, at

formuleringen ”bl.a.

[udmønter]

dele af denne aftale” er uhensigts-

mæssig. Ved at skrive ”bl.a.” op-

står der for udefrakommende en

oplevelse af usikkerhed om det po-

litiske grundlag for aftalen, og det

synes således at fremstå, at det ikke

ekspliciteres hvilke dele af lov-

forslaget, der udmøntet aftale hen-

holdsvis ikke gør. EjendomDan-

mark foreslår derfor at det allerede

i lovforslagets indledning tydelig-

gøres præcis hvilke dele af forsla-

get, der baserer sig eller ikke base-

rer sig på det politiske forlig om

tryghed om boligbeskatningen.

Lovforslaget indeholder, ud over

udmøntning af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

med undtagelse af

valgfrihed i forhold til den midler-

tidige indfrysningsordning, kom-

pensation til kommunerne for

nedsættelse af grundskylds- og

dækningsafgiftspromillerne og

fastfrysning af reguleringsprocen-

ten for grundskatteloftet. Endvi-

dere forventes der

–

som det lige-

ledes fremgår ovenfor

–

i efteråret

2020 fremsat lovforslag vedrø-

rende erhvervsvurderingerne m.v.

Nedsættelse af ejendomsværdiskattesats

fra og med indkomståret 2021 samt

nedsættelse af reguleringsprocenten for

grundskatteloftet m.v.

EjendomDanmark vurderer, at det

er hensigtsmæssigt, at der indføres

tiltag, der kompenserer ejere af

fast ejendom. Den foreslåede ned-

sættelse af ejendomsværdiskatte-

satsen samt begrænsninger på stig-

ninger i grundskyldspromiller kan

være ét middel til at sikre den nød-

vendige kompensation. Ejendom-

Danmark skal dog igen under-

strege, at den valgte model synes

Side 32 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

unødigt kompliceret og ikke nød-

vendigvis reelt kompenserer alle

bolig- og ejendomsejere.

EjendomDanmark finder, at de

nye stigningsbegrænsningsregler på

2,8 pct. kun beskytter ejendoms-

ejerne, hvis de træder i kraft senest

samme år, der betales ejendoms-

skat på baggrund af de nye vurde-

ringer og i lovforslaget fremgår det

ikke tydeligt, hvornår ejerne af de

forskellige typer af ejendomme

kan forvente at betale skat på bag-

grund af de nye ejendomsvurderin-

ger. EjendomDanmark anbefaler

derfor, at der udarbejdes en klar

skematisk oversigt over, hvornår

ejere af henholdsvis ejerboliger og

andre ejendomstyper kan forvente

at betale ejendomsskat på bag-

grund af nye vurderinger. Hvis en-

kelte boligejere kan forvente at be-

tale skat af nye vurderinger før

2022, vil den valgte model ikke

kompensere disse for udskydelsen

af det nye system. Tilsvarende for

erhvervsejendomme, hvis nogle

ejere skal betale ejendomsskat af

nye vurderinger inden 2023.

EjendomDanmark mener, at dette

bør opklares, og i bekræftende fald

anbefales, at den lave stigningstakt

på 2,8 pct. træder i kraft fra det

tidligste tidspunkt, hvor de nye

vurderinger lægges til grund for

skattebetalingen.

Med boligskatteforliget var det

forudsat, at grundskylden for ejer-

boliger kunne stige under stig-

ningsbegrænsningsreglen til og

med 2021. Med

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og forsat tryghed om

boligbeskatningen

videreføres dette

princip, og stigningsbegrænsnin-

gen reduceres i den periode frem

til skatteomlægningen, hvor de nye

boligskatteregler var forudsat at

skulle have været i kraft.

Som udmøntning af kompensati-

onsaftalen foreslås det således, at

den almindelige ejendomsværdi-

skattesats nedsættes fra 10 til 9,2

promille fra 2021. Desuden fore-

slås det for ejerboliger, at den pro-

cent, hvormed grundlaget for

grundskylden højst kan stige, ned-

sættes fra 7 pct. til 2,8 pct. årligt

fra 2022 og fra 2023 for andre

ejendomsejere. Således slår de nye

vurderinger for erhvervsejen-

domme ét år senere igennem i be-

skatningen end for ejerboliger. En-

delig foreslås det, at de kommu-

nale grundskyldspromiller og dæk-

ningsafgiftssatser ikke skal kunne

sættes op i 2021-2028. Den aftalte

kompensation til boligejerne i peri-

oden frem til implementeringen af

de nye boligskatteregler skal netop

ses i sammenhæng med, at de nye

vurderinger danner grundlag for

beskatningen i året efter vurde-

ringsåret og det efterfølgende år.

Side 33 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2020-vurderingen for ejerboliger

udgør således beregningsgrundlag

for grundskyld og ejendomsværdi-

skat i 2021 og 2022, mens 2021-

vurderingen af erhvervsejen-

domme udgør beregningsgrundlag

for dækningsafgift og grundskyld i

2022 og 2023.

Videreførelse af den midlertidige inde-

frysningsordning

Det er ifølge EjendomDanmark

positivt, at muligheden for inde-

frysning videreføres, men det er

samtidig EjendomDanmarks vur-

dering, at langvarig indefrysning

for nogle bolig- og ejendomsejere

vil medføre en meget stor skatte-

gæld, hvorfor EjendomDanmark

anbefaler, at ordningen bliver gjort

frivillig

–

således som det også er

forudsat i den politiske aftale

–

så

tidligt som muligt og helst allerede

fra 2021.

Som EjendomDanmark påpeger,

så fremgår det af

Aftale om kompen-

sation til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så inde-

frysning kan til- og fravælges med

virkning fra 2. halvår 2021. Der

forventes fremsat lovforslag

herom i efteråret 2020.

Nye regler for fastsættelse af beskatning-

sværdier for nye og ændrede ejendomme

EjendomDanmark vurderer, at det

er positivt, at man forsøger at

kompensere for de potentielt vold-

somme konsekvenser som udsky-

delsen af det nye boligskattesystem

kan have for beskatningen af nye

og ændrede ejendomme. Det står

dog ikke fuldkommen klart, hvad

der præcist menes i lovforslaget

med ”en forholdsmæssig regule-

ring af ejendomsværdien”, hvorfor

EjendomDanmark anbefaler, at

dette ekspliceres nøjere i lovbe-

mærkningerne afsnit 2.4.2, således

at kommentaren ”[d]et foreslås

Der henvises i øvrigt til de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 3 og 5, hvor der er en nær-

mere gennemgang af, hvordan re-

guleringen af ejendoms- og grund-

værdierne skal foretages.

Side 34 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor, at reglerne for tilbagereg-

ning af ejendomsværdier og grund-

værdier til brug for beregningen af

ejendomsværdiskat og grundskyld

for nye og ændrede ejendomme”

uddybes.

Afskæring af genoptagelse og revision i

det gamle vurderingssystem

EjendomDanmark vurderer, at der

med forslaget om at ophæve skat-

teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,

4. pkt., er tale om en ønsket styr-

kelse af borgernes retssikkerhed,

idet klagefristen ikke længere kan

beregnes fra skattemyndighedernes

afsendelse af en vurdering, uanset

om borgeren måtte have modtaget

denne vurdering.

EjendomDanmark påpeger, at det

er uhensigtsmæssigt at afskære

ejendomsejernes adgang til genop-

tagelse, da man risikerer, at en

række ejendomsejere, der har be-

talt forkert ejendomsskat pga. for-

kerte vurderinger før 2020, afskæ-

res fra at få lukket deres sager or-

dentligt. EjendomDanmark ud-

trykker forståelse for det politiske

ønske om at komme videre i et nyt

vurderingssystem men peger på, at

forslaget efter deres opfattelse er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

da fristen fra lovforslagets vedta-

gelse og frem til den 1. november

2020 ikke er særligt lang.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

EjendomDanmark påpeger, at der

må formodes en markant stigning i

antallet af genoptagelsessager frem

Det kan ikke udelukkes, at antallet

af ejendomsejere, der anmoder om

genoptagelse, stiger frem mod den

Side 35 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mod den 1. november 2020, hvil-

ket muligvis kan skabe en sagspuk-

kel. EjendomDanmark anbefaler

derfor, at Skatteministeriet

genovervejer denne del af forsla-

get, evt. ved at udskyde ikrafttræ-

delsesdatoen.

1. november 2020. Det vil føre til

flere sager, som Vurderingsstyrel-

sen skal behandle manuelt. Forsla-

get vil imidlertid samlet set for-

enkle genoptagelsesarbejdet og re-

ducere ressourceanvendelsen her-

ved.

Der er behov for at sikre en god

start for det nye ejendomsvurde-

ringssystem, så Skatteforvaltningen

ikke skal anvende betydelige res-

sourcer på disse gamle sager frem

for de nye ejendomsvurderinger.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt

at lade forslaget få virkning fra et

senere tidspunkt end den 1. no-

vember 2020. Det skyldes, at de

nye ejendomsvurderinger forven-

tes udsendt fra 2. halvår 2020 og

frem.

Det nærmere indhold af vejlednin-

gen er ikke endeligt tilrettelagt, og

EjendomDanmarks høringssvar vil

indgå i de videre overvejelser

herom. Det gælder særligt i for-

hold til indholdet af det præcise-

rende styresignal, hvor der dels vil

blive redegjort for fristen for at an-

mode om genoptagelse og kravene

til sådanne anmodninger, herunder

om betingelserne for genoptagelse,

dels vil blive vejledt om, hvordan

ejendomsejerne kan finde ud af,

om der er fejl i netop deres vurde-

ringer, der kan foranledige, at de

bør anmode om genoptagelse.

Udsendelse af et præciserende sty-

resignal og pressemeddelelse vur-

deres at være de bedst egne værk-

Side 36 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tøjer til vejledning af ejendoms-

ejerne. Det bemærkes i øvrigt, at

disse værktøjer tidligere er anvendt

i lignende tilfælde, f.eks. i forbin-

delse med vedtagelsen af lov nr.

258 af 10. april 2018, hvor der blev

indført en begrænsning i restance-

inddrivelsesmyndighedens genop-

tagelse af afgørelser om inddrivelse

ramt af mulige sagsbehandlings-

og datafejl.

Forslaget vil ikke påvirke ejen-

domsejernes mulighed for at klage,

når der åbnes for klageadgangen

for videreførte vurderinger og om-

vurderinger foretaget fra og med

2013 og frem. Ejendomsejere kan

således i stedet for at acceptere til-

bud om kompensation efter tilba-

gebetalingsordningen vælge at

klage over ejendomsvurderingen.

Generel klagevejledning for de videreførte

vurderinger

EjendomDanmark vurderer, at

den tiltænkte ordning, hvorefter

der først vil skulle udsendes en

mere generisk meddelelse med al-

mindelig information om vurderin-

gerne (herunder hvor man kan

finde disse) samt klagevejledning

og efterfølgende en særskilt med-

delelse om, at klagefristen er påbe-

gyndt, umiddelbart synes hensigts-

mæssig. EjendomDanmark under-

streger dog, at det er meget vigtige

i, at meddelelsen med den almin-

delige information om både vurde-

ringer og klagemuligheder udfærdi-

ges så pædagogisk og lettilgænge-

ligt som muligt.

Der er allerede udført et stort ar-

bejde med at sikre, at det, der ud-

sendes sammen med de nye vurde-

ringer, er udformet på en måde, så

det er så lettilgængeligt som muligt

for den almindelige ejendomsejer.

Ambitionen er i den sammenhæng,

at det uden hjælp fra en sagkyndig

skal være muligt for den enkelte

ejendomsejer at forstå det, der ud-

sendes, samt at tage de valg, der

skal tages i den forbindelse, herun-

der om ejendomsejer ønsker at

klage.

Side 37 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Justeringer af tilbagebetalingsordningen

EjendomDanmark vurderer, at det

er både naturligt og positivt, at til-

bagebetalingsordningen udvides til

også at omfatte 2020. Ejendom-

Danmark påpeger dog, at det fak-

tum, at en kompensation vil bort-

falde i forbindelse med afprøvnin-

gen af en klage, er en de facto ind-

skrænkning af boligejeres klageret,

hvilket ikke mindst skyldes, at

ejendomsejerne stilles over for val-

get mellem at klage og at acceptere

et tilbud om kompensation ”uden

kendskab til den del af kompensa-

tionen, der vedrører ejendomsvær-

diskattet for

2020”. EjendomDan-

mark anbefaler derfor, at mulighe-

den for kompensation og mulighe-

den for at klage ikke gøres gensi-

digt udelukkende, og der helt ge-

nerelt ventes med at udsende til-

bud om kompensation til omfan-

get af denne (dvs. inklusive 2020-

beløbet) er kendt.

Som beskrevet i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger afsnit

2.8.1.2, forventes kompensation

vedrørende ejendomsværdiskatten

for 2020 alene at udgøre en meget

lille del af den samlede kompensa-

tion, der tilbydes boligejerne i for-

bindelse med tilbagebetalingsord-

ningen.

Det vil først med sikkerhed være

muligt at beregne kompensationen

for ejendomsværdiskatten for 2020

i starten af 2022.

Som konsekvens heraf, ville det

–

hvis tilbuddet om kompensation

også skulle omfatte ejendomsvær-

diskatten for 2020 være nødven-

digt at udskyde det tidspunkt, hvor

boligejerne modtager deres kom-

pensationstilbud og hermed også

tidspunktet, hvor klageadgangen

over de videreførte vurderinger

genåbnes med næsten et år.

Den foreslåede løsning sikrer, at

der ikke sker en uforholdsmæssig

forsinkelse af udsendelsen af kom-

pensationstilbud og eventuel udbe-

taling af langt størstedelen af den

samlede kompensation.

Ophævelse af særlig bestemmelse om kla-

gefrist

EjendomDanmark vurderer, at der

er tale om en styrkelse af ejen-

domsejernes retssikkerhed, hvilket

er positivt.

Side 38 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Justering af afgørelsesgrundlaget ved for-

udgående deklaration

EjendomDanmark vurderer, at

forslaget om at fastlåse de oplys-

ninger, der danner grundlag for

vurderingen til bestemte tidspunk-

tet, kan være nødvendigt af hensyn

til den effektive administration af

systemet. EjendomDanmark påpe-

ger dog, at der kan forekomme sa-

ger, hvor en sådan fastlåsning er til

ugunst for borgerne, hvorefter de

af rent formelle årsager ender med

et forkert beskatningsgrundlag.

EjendomDanmark kan dog ikke

umiddelbart vurdere den konkrete

risiko herfor, og skal derfor anbe-

fale, at ordningen evalueres grun-

digt efter f.eks. to år for at under-

søge, om der kan være behov for

f.eks. at udvide deklarationsperio-

den eller skabe en mulighed for

borgere for at supplere med væ-

sentlige oplysninger også i selve af-

gørelsesperioden.

Testen i efteråret af det nye ejen-

domsvurderingssystem viste bl.a.,

at boligejerne overordnet er af den

opfattelse, at testvurderingerne sy-

nes transparente, og at sproget på

Vurderingsportalen er letforståe-

ligt. Hertil kommer, at testen viste,

at deklarationsperioden, hvor bo-

ligejeren ser det data, der lægges til

grund for vurderingen, er vigtig,

og mange boligejere vil gøre brug

af deklarationen. Afsluttende viste

testen, at kun få indsigelser får

større betydning for vurderingen.

Det er på den baggrund vurderin-

gen, at fordelene ved den foreslå-

ede løsning langt overstiger de få

uhensigtsmæssige situationer, der

potentielt vil kunne opstå på bag-

grund af den foreslåede ændring.

Det skal samtidig nævnes, at det

ikke kun er i forbindelse med de-

klarationsperioden, at ejendoms-

ejerne har mulighed for at rette

forkerte data hos de myndigheder,

der har registreret de pågældende

ejendomsdata, ligesom der har væ-

ret udført et stort arbejde mellem

Skatteforvaltningen og de myndig-

heder, der bidrager med data til de

nye ejendomsvurderinger, med

henblik på at kvalitetssikre de data,

der anvendes.

En evaluering af den foreslåede

ordning vil som foreslået indgå

som en del af den samlede evalue-

Side 39 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ring, der vil ske i forlængelse af ud-

sendelsen af de første nye ejen-

domsvurderinger.

Der henvises derudover til kom-

mentaren til høringssvaret fra

ABF.

Overgangsregel vedrørende indsamling af

data til brug for vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2020

EjendomDanmark vurderer ved-

rørende forslaget om at ændre vur-

deringsterminen for 2020 fra den

1. januar 2020 til den 31. december

2019, at der umiddelbart er tale

om en teknisk overgangsregel, der

næppe får større betydning for

ejendomsejerne, og har derfor som

udgangspunkt ingen kommentarer

til denne del af lovforslaget.

Finans Danmark

Finans Danmark bakker op om

formålet med at skabe mere tryg-

hed om boligskatterne

–

både for

eksisterende og kommende bolig-

ejere. Det er positivt for både sam-

fundet, boligejere og kreditinstitut-

ter, at der kommer nogle klare

rammer omkring boligskatterne.

Det fremgår af den boligpolitiske

aftale af 15. maj 2020, at forligs-

partierne er enige om at justere

den midlertidige indefrysningsord-

ning, så indefrysning kan til- og

fravælges med virkning fra 2.

halvår 2021. Finans Danmark støt-

ter op om, at der ved videreførel-

sen af den midlertidige indefrys-

ningsordning gives mulighed for,

Side 40 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at boligejerne selv kan vælge, om

de vil betale en pålagt skattestig-

ning i grundskylden, samtidig med

at den pålignes.

Ifølge lovudkastets § 3, udskydes

den midlertidige indefrysningsord-

ning ved at ændre perioden ”2018-

2020” i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v. Det fremgår imid-

lertid ikke af lovforslaget, at den

midlertidige indefrysningsordning

bliver valgfri. For at undgå misfor-

ståelser hos boligejerne, påpeger

Finans Danmark, at det derfor bør

præciseres enten i lovteksten eller

bemærkningerne hertil, at den

midlertidige indefrysningsordning

kan til- og fravælges med virkning

fra 2. halvår 2021.

Finans Danmark finder det vigtigt,

at der sikres tilstrækkelig gennem-

sigtighed omkring boligejernes til-

og fravalg af indefrysningsordnin-

gerne, så det er muligt for pantha-

vere at se og hente aktuelle oplys-

ninger om, hvad den indefrosne

(rest)gæld udgør. Disse informatio-

ner er bl.a. nødvendige af hensyn

til kreditvurderingen af kunden, re-

alkreditinstitutternes overholdelse

af reglerne om lånegrænser og for

ejendomsmægleres korrekte udar-

bejdelse af provenuopgørelse i for-

bindelse med en bolighandel.

Det fremgår af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så inde-

frysning kan til- og fravælges med

virkning fra 2. halvår 2021. Der

forventes fremsat lovforslag

herom i efteråret 2020.

Det fremgår af lovudkastet, at in-

defrysningerne ved overgangen til

nye boligskatteregler videreføres i

en permanent indefrysningsord-

ning, medmindre ejeren fravælger

Bemærkningerne fra Finans Dan-

mark vil indgå i det videre arbejde

vedrørende overgangen til nye bo-

ligskatteregler. Finans Danmark og

andre interessenter vil endvidere

Side 41 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dette. Finans Danmark har tidli-

gere peget på, at der ved udform-

ningen af den permanente inde-

frysningsordning skal tages højde

for eksisterende sikkerhedsstillelser

i boligen og fremtidige låneomlæg-

ninger.

Det er vigtigt, at statens pantsik-

kerhed i forbindelse med indefrys-

ningen af stigninger af grundskyld

og ejendomsskatter ikke får for-

trinsret i forhold til øvrige pante-

sikkerheder. Dette er særligt vigtigt

som følge af, at perioden for den

midlertidige indefrysningsordning

forlænges, og dermed vil det være

et større beløb, der automatisk vi-

dereføres til den permanente inde-

frysningsordning.

Desuden har boligejerne i dag stor

fleksibilitet i realkreditsystemet

med mulighed for at ændre lån-

type, afdragsprofil og løbetid på lå-

nene. Det er også vigtigt, at den

permanente indefrysningsordning

ikke udformes på en måde, der

mindsker denne fleksibilitet.

blive inddraget i forbindelse med

udformningen af den konkrete

lovgivning om den permanentet

indefrysningsordning.

FSR

–

danske revisorer

Generelle bemærkninger

FSR ser overordnet positivt på, at

der med lovforslaget sker kompen-

sation for boligejere og lejere for

konsekvenserne af udskydelsen af

boligskatteomlægningen. FSR fin-

der dog, at visse dele af lovforsla-

get stiller boligejere dårligere, end

hvad nødvendigt er. Samtidigt er

boligbeskatningsreglerne med de

forskellige udskydelsesbestemmel-

ser og overgangsbestemmelser ef-

De ændringer, der foreslås med

det fremsatte lovforslag og tidli-

gere lovændringer, skal bl.a. sikre,

at der tilvejebringes det bedst mu-

lige administrationsgrundlag for

Skatteforvaltningen, når udsendel-

sen af de nye ejendomsvurderinger

påbegyndes, så efterfølgende tvivl

om reglerne så vidt muligt undgås.

Side 42 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

terhånden blevet gjort meget van-

skeligt tilgængelige. FSR frygter, at

det nu bliver nærmest umuligt for

den enkelte boligejer at gennem-

skue og forstå regelsættet omkring

egen boligbeskatning.

Det vil samtidig have den afledte

konsekvens, at behovet for at fast-

slå retstilstanden ved klagesager

mindskes. Det er særligt vigtigt, da

der er tale om masseadministra-

tion, og afgørelse i en klagesag, der

ændrer Skatteforvaltningens for-

tolkning, kan indebære ressource-

krævende genoptagelser af et me-

get stort antal sager.

De foreslåede tilpasninger af lov-

givningen vedrørende de nye ejen-

domsvurderinger og tilbagebeta-

lingsordningen skal således bidrage

til enkle og entydige regler og un-

derstøtte en mindre kompleks sy-

stemudvikling.

Der vil i forbindelse med udsen-

delsen af de nye vurderinger blive

vejledt grundigt, således at ejen-

domsejerne i videst muligt omfang

hjælpes til at forstå de nye vurde-

ringer, herunder fristerne for klage

og samspillet mellem den nye vur-

dering, de videreførte vurderinger

og tilbud om kompensation, og

den betydning ejendomsvurderin-

gerne vil have for beskatningen.

Behov for omskrivning af reglerne i bolig-

beskatningslovene

FSR anbefaler, at der foretages en

revideret gennemskrivning/opda-

tering af reglerne i boligbeskat-

ningslovene (ejendomsvurderings-

loven, ejendomsværdiskatteloven,

lov om lån til betaling af grund-

skyld, lov om kommunal ejen-

domsskat og skatteforvaltningslo-

ven). Siden den oprindelige vedta-

I forbindelse med implementerin-

gen af de nye boligskatteregler fra

2024 er det hensigten, at der som

udgangspunkt alene skal være to

love på området, en ejendomsvur-

deringslov og en ejendomsskatte-

lov, der vil indeholde henholdsvis

reglerne om ejendomsvurderinger

og reglerne om ejendomsværdi-

skat, grundskyld og dækningsafgift,

Side 43 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gelse af reglerne om et nyt vurde-

ringssystem og omlægning af bo-

ligbeskatningsreglerne er der gen-

nemført ændring på ændring af det

oprindelige regelsæt, således at re-

gelsættet i dag må anses for van-

skeligt tilgængeligt. Det er FSR’s

bekymring, at den enkelte boligejer

ikke har mulighed for at forstå re-

gelsættet for egen boligbeskatning.

En manglende forudberegnelighed

i skattereglerne kan i værste fald

føre til ringere efterrettelighed og

markant lavere retssikkerhed og

retssikkerhedsfornemmelse. Det

bør i denne forbindelse overvejes,

at reglerne om indefrysningsord-

ningen og kompensationsordnin-

gen skrives ind i to nye selvstæn-

dige love, hvor disse ordninger er

selvstændigt reguleret.

herunder nye regler om skattera-

bat, den permanente indefrys-

ningsordning og pensionistlåne-

ordningen.

Der vil i forbindelse med udarbej-

delsen af lovforslagene vedrørende

den nye boligbeskatning være fo-

kus på at tilvejebringe så enkle reg-

ler som muligt og reducere kom-

pleksiteten såvel i lovgivningen

som i administrationen af reglerne.

Det fremgår endvidere af

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat

tryghed om boligbeskatningen,

at for-

ligspartierne snarest vil drøfte mu-

lighederne for forenklinger i for-

hold til implementeringen af bo-

ligskatteforliget med henblik på at

reducere risici i udviklingen.

Skatteministeriet udarbejder et op-

læg hertil, der bl.a. vil omfatte mu-

lighederne for forenkling i relation

til opkrævning af boligskatterne.

Vejledning til boligejerne

Det anføres i lovforslaget, at bolig-

ejerne i forskellige sammenhænge

skal vejledes om betydningen af de

forskellige regelændringer og tiltag

på boligbeskatningsområdet. Den

enkelte boligejer vil i forbindelse

med de nye ejendomsvurderinger

modtage en ”pakke” bestående af

tre elementer/informationer: ny

ejendomsvurdering, meddelelse

om videreførte vurderinger og til-

bud om kompensation. Boligejer-

nes reaktion på det ene, kan få be-

tydning for boligejerens mulighe-

der for det andet. FSR skal på

Inden de nye ejendomsvurderinger

udsendes, er det planlagt at gen-

nemføre informationsaktiviteter,

der skal bidrage til at klæde bolig-

ejerne godt på til de nye ejendoms-

vurderinger. Meget af informatio-

nen vil blive præsenteret på Vurde-

ringsportalen. Vurderingsportalen

er boligejernes indgang til de nye

vurderinger og vil indeholde dyb-

gående information om, hvordan

de nye vurderinger er udarbejdet,

boligejernes handlemuligheder,

samt hvilke regler der er gældende

Side 44 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denne baggrund anbefale, at der

snarest muligt fremsendes en ind-

ledende generel information til bo-

ligejerne, hvori det forklares, hvad

der kommer, hvilke valgmulighe-

der der er, hvilke klagefrister der er

m.m.

vedrørende nye vurderinger. Sam-

tidig vil det i den løbende kommu-

nikation til ejendomsejerne

fremgå, hvordan den videre proces

ser ud, hvornår de kan forvente at

høre fra Skatteforvaltningen igen,

samt hvilke handlemuligheder der

er.

Begrænsede muligheder for genoptagelse

m.m.

FSR påpeger, at der siden 2013 er

gennemført en række lovændringer

på ejendomsområdet og at forsla-

get om, at ejendomsejerne fra og

med den 1. november 2020 ikke

længere kan anmode om genopta-

gelse af vurderinger foretaget i det

gamle vurderingssystem, er endnu

en forringelse af ejendomsejernes

retsstilling.

FSR bemærker, at hvis en ejen-

domsejer fra den 1. november

2020 opdager, at denne betaler

ejendomsværdiskat eller grund-

skyld af et forkert beskatnings-

grundlag, vil der ikke være mulig-

hed for at få korrigeret dette i

overensstemmelse med de nugæl-

dende regler om videreførte vurde-

ringer og omvurderinger.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

FSR påpeger, at en helt overordnet

afskaffelse af genoptagelsesmulig-

heden som foreslået i lovforslaget

ikke kan sammenlignes med af-

skaffelsen af grundforbedringsfra-

draget (FFF-sagerne).

Sammenligningen med afskaffel-

sen af grundforbedringsfradraget

(FFF-sagerne) er relevant. I for-

bindelse med FFF-sagerne blev

der anvendt en lignende lovgiv-

ningsmæssig løsning, hvor genop-

tagelse blev afskåret for både myn-

dighederne og ejendomsejerne.

Baggrunden for løsningen ved

Side 45 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FFF-sagerne var bl.a. en meget

stor tilgang af meget gamle sager

til det daværende SKAT med helt

utilfredsstillende lange sagsbe-

handlingstider over for borgerne

og et uforholdsmæssigt stort res-

sourceforbrug for SKAT til følge.

Pga. det meget store antal genop-

tagelses- og revisionssager som

følge af bl.a. et meget forældet it-

system, står Vurderingsstyrelsen i

dag i en lignende situation, hvor

der vil være et tilsvarende ufor-

holdsmæssigt stort ressourcebrug

forbundet med genoptagelsen og

sagsbehandlingen af gamle for-

hold. Forslaget understøtter såle-

des bl.a., at Vurderingsstyrelsen

kan afsætte ressourcer til udsendel-

sen af de nye ejendomsvurderinger

fra 2. halvår 2020.

Specifikke bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets § 1, nr. 12

Det følger af forslaget, at vurde-

ringsmyndigheden skal have mu-

lighed for at ansætte et nyt grund-

lag for beregning af ansættelser,

der ligger til grund for ejendoms-

værdiskattestoppet og grundskatte-

loftet. Ifølge lovforslaget forudsæt-

ter dette, at der er tale om ansæt-

telser, der er “væsentligt for lave”

som følge af “særlige omstændig-

heder”.

FSR finder, at formuleringen åb-

ner en mulighed for, at vurderings-

myndigheden kan foretage nye an-

Med lovforslagets § 5, nr. 3, fore-

slås det, at muligheden for at gen-

optage eller revidere vurderinger

foretaget i det gamle vurderingssy-

stem afskæres fra 1. november

2020. Hermed fjernes den nuvæ-

rende mulighed for at rette fejl i

ejendomsværdiskattestop- og

grundskatteloftsværdier.

Det betyder samtidig, at der ikke

efter 1. november 2020 vil komme

nye anmodninger, der vil kunne

medføre behandling af sager i det

gamle vurderingssystem.

Side 46 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sættelser i tilfælde, hvor vurde-

ringsmyndigheden anser en vurde-

ring foretaget op til 20 år tidligere

for at være forkert. Definitionen af

“særlige omstændigheder” er ikke

tilstrækkelig afgrænset og giver i

realiteten vurderingsmyndigheden

mulighed for at foretage nye an-

sættelser, hvis vurderingsmyndig-

heden vurderer, at tidligere skøns-

mæssige ansættelser er for lave.

FSR påpeger, at det bør fremgå af

bestemmelsen, at vurderingsmyn-

digheden ikke skal kunne anvende

bestemmelsen, hvis den oprinde-

lige ansættelse, der ligger til grund

for ejendomsværdiskattestoppet

og grundskatteloftet, er foretaget

på et korrekt grundlag, hvorved

vurderingsmyndigheden afskæres

fra at ændre skønsmæssige ansæt-

telser foretaget på et korrekt

grundlag i henhold til den tidligere

gældende vurderingsnorm og prak-

sis på området. Det bør derfor

specificeres, at en ændring som

følge af den foreslåede bestem-

melse kun kan foretages, hvis en

tidligere vurderingsansættelse er

foretaget på et fejlagtigt grundlag

som følge af fejlagtig eller mang-

lende registrering af ejendommens

grundareal, bygningsareal, planfor-

hold eller lignende objektivt kon-

staterbare faktiske forhold, eller

hvis den tidligere vurderingsansæt-

telse lider af en retlig mangel. En

sådan formulering vil bringe lov-

ændringen i tråd med den hidtil

gældende formulering af betingel-

serne for ordinær genoptagelse i

skatteforvaltningslovens § 33, stk.

1, samt inkludere retlige mangler.

Det kan imidlertid ikke udelukkes,

at der findes ejendomsejere, der

pga. fejl i det gamle vurderingssy-

stem betaler væsentligt for lidt i

ejendomsværdiskat eller grund-

skyld.

For at sikre, at det fortsat i helt

særlige tilfælde vil være muligt for

Skatteforvaltningen at ændre ejen-

domsværdiskattestop- og grunds-

katteloftsværdierne, foreslås det, at

der i ejendomsvurderingslovens §

43 indsættes bestemmelser om, at

det vil skulle være muligt for Skat-

teforvaltningen at foretage en til-

bageregning af ejendomsværdien

henholdsvis grundværdien i det

nye ejendomsvurderingssystem,

når de pågældende ejendomsværdi-

skattestop- eller grundskatteloft-

sværdier som følge af særlige om-

stændigheder er væsentligt for

lave.

Den foreslåede regel vil således

ikke medføre, at det gamle vurde-

ringssystem skal holdes i live.

Afgørende for, om Skatteforvalt-

ningen vil kunne foretage en tilba-

geregning ved den næstkommende

vurderingstermin efter forslaget til

§ 43, stk. 1 og 2, vil være, om de

tidligere ejendomsværdier eller

grundværdier har været ansat væ-

sentligt for lavt som følge af sær-

lige omstændigheder.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvor

der er tale om en åbenbar tastefejl,

der har betydet, at der mangler et

eller flere nuller i vurderingen. Det

kan særligt for ejendomsværdierne

Side 47 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR påpeger desuden, at der ikke

fremgår en tilstrækkelig klar defini-

tion af begrebet “væsentlig”. I be-

mærkninger til L 211 af 3. maj

2017 er der i anden sammenhæng

defineret “væsentligt” som

plus/minus 20 pct. En afvigelse på

plus/minus 20 pct. må ikke anses

som en tilstrækkelig afvigelse til, at

vurderingsmyndigheden bør kunne

ændre ejendomsværdiskattestop-

eller grundskatteloftsværdier base-

ret på tidligere ansættelse foretaget

efter tidligere vurderingsnorm og

praksis. FSR ønsker en konkret de-

finition af, hvornår ejendomsvær-

diskattestop- eller grundskatteloft-

sværdier er sat væsentlig for lavt.

Såfremt en sådan ændring skal ind-

rømmes, bør det efter FSR’s opfat-

telse præciseres, at vurderingsmyn-

digheden ligeledes er forpligtet til

at ansætte et nyt beregningsgrund-

lag for ejendomsværdiskattestop

og grundskatteloft i tilfælde, hvor

det hidtidige beregningsgrundlag

er for højt.

Derudover er FSR betænkelige

ved, om den foreslåede ændring er

i tråd med forligspartiernes erklæ-

rede formål med lovforslaget, som

således er at “skabe tryghed om

boligbeskatningen, herunder at bo-

ligejere og lejere kompenseres for

skattevirkningerne ved udskydel-

sen af boligskatteomlægningen”,

og at “sikre klarhed hos bolig-

ejerne om, at de ikke mødes med

gamle krav fra myndighederne”.

Til trods for, at lovændringen

alene foreslås at få fremadrettet

i 2001-niveau og 2002-niveau være

tilfældet, hvis den ene værdi f.eks.

er ansat til 100.000 kr., mens den

anden f.eks. er ansat til 1.200.000

kr. Hvis værdien i et enkelt år er

væsentligt lavere end værdierne i

de omkringliggende år, vil det også

kunne være en klar indikator på, at

den lave værdi er en fejl.

Som det også fremgår af henvis-

ningen til særlige omstændigheder,

vil de foreslåede regler alene have

et meget lille anvendelsesområde.

Reglerne forventes derfor også

kun anvendt i et meget begrænset

omfang, i sager, hvor det, hvis det

havde været med omvendt for-

tegn, højst sandsynligt havde med-

ført en klage eller genoptagelsesan-

modning for den eller de berørte

ejendomsejere.

Der er ikke behov for tilsvarende

regler vedrørende for høje ansæt-

telser. I de tilfælde, hvor en af de

pågældende ansættelser er ansat

væsentligt for højt, vil beskatnin-

gen ske efter en af de andre kor-

rekt ansatte værdier, og forskellen

vil derfor også være af mere be-

grænset karakter.

Side 48 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virkning, synes bestemmelsen

alene at have til formål at korrigere

skønsmæssige ansættelser foretaget

på et i øvrigt korrekt grundlag og

ud fra en på ansættelsestidspunktet

korrekt praksis, og som der der-

med ikke længere er mulighed for

at genoptage. Ændringen, som fo-

reslået, vil dermed få den uhen-

sigtsmæssige konsekvens, at

grundejere kan se frem til en stig-

ning, som langt overstiger de 2,8

pct., som forliget ellers har lagt op

til. Det er ikke FSR’s opfattelse, at

det sikrer tryghed for boligejerne.

Lovforslagets § 1, nr. 26 - tilbagekal-

delse af tilbud om kompensation m.v.

Der foreslås indsat en ny § 76 a i

ejendomsvurderingsloven. Det føl-

ger af den foreslåede bestemmelse

i stk. 2, at Skatteforvaltningen kan

tilbagekalde et tilbud om eller en

udbetalt kompensation indtil 3 år

efter tidspunktet for kravets op-

ståen. Tilbagekaldelsen kan ske i

tilfælde, hvor Skatteforvaltningen

bliver opmærksom på en “åbenbar

fejl ved kompensationen, og kom-

pensationen som følge af fejlen er

for høj.” FSR finder det betænke-

ligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt

synspunkt, at tilbagekaldelsen

alene kan ske i tilfælde, hvor den

beregnede kompensation er for

høj. Det er FSR’s anbefaling, at det

i bestemmelsen præciseres, at tilba-

gekaldelsen og dermed tilbud om

ny kompensation også omfatter til-

fælde, hvor kompensationen som

følge af fejlen er for lav.

Den foreslåede bestemmelse,

hvorefter Skatteforvaltningen

–

indtil 3 år efter tidspunktet, hvor

krav på kompensation opstår

–

skal kunne tilbagekalde fejlbehæf-

tede tilbud om kompensation og

udbetalt kompensation, hvis fejlen

er åbenbar, og kompensationen

som følge af fejlen er for høj, skal

sikre, at Skatteforvaltningen vil

have mulighed for at ændre ek-

sempelvis tastefejl af betydning for

den tilbudte eller udbetalte kom-

pensation. Det sikres hermed, at

der kan tilvejebringes sammen-

hæng mellem kompensationen og

forskellen mellem de tilbagereg-

nede skatter og de oprindeligt be-

regnede skatter for alle nuværende

og tidligere ejendomsejere.

Et eksempel kunne være, at Skatte-

forvaltningen bliver opmærksom

på, at der ved en fejl er udbetalt

kompensation til en, der ikke var

Side 49 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

berettiget hertil, fordi den beretti-

gede retter henvendelse om, at

denne ikke har modtaget tilbud

om kompensation.

Er der omvendt tale om, at et ud-

sendt tilbud om kompensation er

for lavt, vil det være op til den en-

kelte ejendomsejer at vælge, om

denne ønsker at acceptere det

fremsendte kompensationstilbud

eller klage over en eller flere af de

videreførte vurderinger eller den

nye ejendomsvurdering.

At det alene foreslås, at Skattefor-

valtningen skal kunne tilbagekalde

for høje kompensationstilbud, er

derfor i overensstemmelse med

den generelle udformning af tilba-

gebetalingsordningen, herunder at

ejendomsejers valg i alle tilfælde

skal være enten at klage eller at ac-

ceptere tilbuddet om kompensa-

tion.

Lovforslagets § 1, nr. 37

Det fremgår af lovforslaget, at der

med den foreslåede ordning for

generel klagevejledning for de vi-

dereførte vurderinger fraviges sæd-

vanlige krav om begrundelse og

klagevejledning. FSR er generelt

betænkelige ved fravigelser af for-

valtningsreglerne og sagsbehand-

lingsreglerne.

Det fremgår videre af lovforslaget,

at klagefristen er 90 dage. Det

fremgår endeligt, at en klage skal

være vedlagt kopi af den påklagede

vurdering. FSR vil gerne bede om

at få bekræftet, at i de tilfælde,

Alle klager over de videreførte

vurderinger, der indgives rettidigt,

vil blive behandlet på sædvanlig vis

ved oprettelsen af klagen og den

indledende visitering i Skatteanke-

styrelsen. Viser det sig i den for-

bindelse, at klagen ikke opfylder

formkravene, f.eks. fordi klagebre-

vet ikke er medsendt, vil Skattean-

kestyrelsen give den pågældende

ejendomsejer en yderligere frist til

at indsende de korrekte oplysnin-

ger. Det vil også være tilfældet,

selvom det først viser sig efter ud-

løbet af de 90 dage, at klagen ikke

opfylder formkravene.

Side 50 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor boligejer har indsendt klage

indenfor klagefristen, men ikke har

vedlagt den påklagede vurdering,

vil vurderingsmyndigheden efter-

spørge den påklagede vurdering,

før myndigheden vurderer, om

klagen er indgivet rettidigt. Der

bør i denne sammenhæng også

henses til, at boligejerne skal have

mulighed for at forstå det nye kla-

gesystem, herunder at finde og for-

stå den nye IT-platform, hvor de

relevante oplysninger bliver sam-

let.

Opfylder ejendomsejer herefter

formkravene inden for den frist,

som Skatteankestyrelsen har fast-

sat, vil klagen både være indgivet

rettidigt og opfylde formkravene.

Der vil blive fremsat ændringsfor-

slag til lovforslaget med henblik på

at tydeliggøre, hvilke regler om

klage i skatteforvaltningsloven, der

ikke vil finde anvendelse i forbin-

delse med udsendelsen af de første

nye vurderinger og åbningen af

klageadgangen over de videreførte

vurderinger.

Lovforslagets § 5, nr. 2

FSR påpeger, at det følger af lov-

forslaget, at Skatteforvaltningen i

afgørelsesperioden træffer afgø-

relse på grundlag af de oplysnin-

ger, der foreligger ved afgørelses-

periodens indtræden, hvorefter

Skatteforvaltningens mulighed for

at inddrage oplysninger afskæres,

og der således vil skulle træffes af-

gørelse på grundlag af de oplysnin-

ger, der foreligger ved afgørelses-

periodens indtræden. En boligejer

vil herefter være henvist til at klage

over vurderingen eller at anmode

om genoptagelse af vurderingen.

Begge muligheder kan være be-

grænset, ligesom de kan være for-

bundet med betydelige omkostnin-

ger.

FSR bemærker, at det er meget væ-

sentligt for boligejerne at forstå

betydningen af deklarationsmedde-

lelsen, der i realiteten bliver den

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra ABF og Ejend-

omDanmark.

Side 51 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eneste partshøring i vurderings-

processen.

FSR bemærker desuden, at der bør

være en sikkerhedsventil, der åb-

ner for brugen af yderligere oplys-

ninger i afgørelsesperioden, uagtet

at disse oplysninger ikke forelå på

tidspunktet for afgørelsesperio-

dens indtræden, men dog på et

tidspunkt forud for selve afgørel-

sen. Det må således forventes, at

en del boligejere først sent i dekla-

rationsprocessen bliver opmærk-

somme på væsentligheden af de-

klarationsproceduren, og at de der-

for kan få vanskeligt ved at over-

holde fristen.

Lovforslagets § 5, stk. 3

FSR påpeger, at det er retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt, at bolig-

ejerne fratages muligheden for

korrektion af for høje beskatnings-

grundlag, mens Vurderingsstyrel-

sen fortsat vil kunne genoptage

vurderingen, hvis beskatnings-

grundlaget er for lavt.

Hvis Vurderingsstyrelsen indrøm-

mes en så vidtgående beføjelse, vil

det alligevel være påkrævet at

holde liv i det gamle vurderingssy-

stem, ligesom det gamle vurde-

ringssystem er nødvendigt for at

færdigbehandle den store sags-

mængde, som fortsat ligger til be-

handling hos Vurderingsstyrelsen,

og som må forventes at indløbe i

perioden op til 1. november 2020.

Der henvises til kommentaren

ovenfor vedrørende lovforslagets §

1, nr. 12.

Side 52 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR påpeger, at det er retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt, at mulig-

heden for konsekvensrettelser af

afgørelser fra vurderingsankenævn,

skatteankeforvaltningen, Lands-

skatteretten eller domstolene ikke

vil kunne foretages for efterføl-

gende vurderinger.

Hvis en domstol har fastslået, at

eksempelvis en ejendomsvurdering

i 2010 er forkert efter, at klagefri-

sten for de videreførte vurderinger

er udløbet, vil det ikke være muligt

at få ændret samme forkerte an-

sættelser ved efterfølgende ejen-

domsvurderinger. Dette forhold

kan medføre en unødig sagsbyrde

for myndighederne, idet ejer er

henvist til a indgive en klage over

samtlige videreførte vurderinger.

Samtidig afskæres boligejer fra at

få tilrettet vurderinger, hvor der

ikke er klagemulighed over videre-

førte vurderinger. Myndighedernes

lange sagsbehandlingstid bliver

derfor lagt over på boligejeren som

en byrde.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

Konsekvensrettelser af vurderings-

ankenævnets, skatteankeforvaltnin-

gens, Landsskatterettens eller

domstolenes afgørelser/domme

for en konkret ejendom bør efter

FSRs opfattelse undtages, så der

ikke er behov for en konkret sags-

behandling af de efterfølgende

vurderinger som følge af påklage

af forholdet, men alene en ændring

i overensstemmelse med vurde-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

Side 53 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringsankenævnets, skatteankefor-

valtningens, Landsskatterettens el-

ler en domstoles afgørelse/dom.

FSR påpeger, at det desuden bør

overvejes, hvorvidt indførelsen af

bestemmelsen påvirker mulighe-

den for at få genoptaget ejendoms-

vurderinger foretaget efter ejen-

domsvurderingsloven. Hvis det

pågældende forhold, der berettiger

til genoptagelse, er indtrådt første

gang ved en vurdering foretaget

efter vurderingsloven, vil denne

vurdering ikke kunne genoptages.

Det vil samtidig ikke være muligt

at få genoptaget vurderinger fore-

taget efter ejendomsvurderingslo-

ven, da den klageberettigede i hen-

hold til skatteforvaltningslovens §

33, stk. 1, skal anmode om genop-

tagelse af det første år, hvor den

fejlagtige vurdering er indgået ved

vurderingen.

Forslaget omfatter alle vurderin-

ger, der er foretaget efter ejen-

domsvurderingslovens §§ 87 og

88. Herudover omfattet forslaget

alle vurderinger foretaget efter den

tidligere gældende lov om vurde-

ring af landets faste ejendomme.

Dvs. at forslaget omfatter alle vur-

deringer, både almindelige vurde-

ringer, der er foretaget som egent-

lige vurderinger eller ved viderefø-

relse, og omvurderinger, der er fo-

retaget i det gamle vurderingssy-

stem.

FSR påpeger, at forslaget lægger

op til en generel vejledningsind-

sats, f.eks. i form af et styresignal

og en pressemeddelelse, hvori der

redegøres for frister samt krav til

og betingelser for genoptagelse.

FSR efterlyser, hvordan denne vej-

ledning konkret vil blive opbygget.

FSR bemærker, at når genoptagel-

sesmuligheden afskæres på et om-

råde præget af mange lovændrin-

ger, myndighedsfejl i henhold til

aktstykke nr. 142 og praksisæn-

dringer, kræver det en særdeles

omhyggelig vejledning af borgerne.

Som det fremgår af afsnit 2.5.2. i

de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, vil Vurderingsstyrel-

sen frem mod den 1. november

2020 gennemføre en vejlednings-

indsats. Vurderingsstyrelsen vil ud-

sende et præciserende styresignal

og pressemeddelelse, da disse

værktøjer er vurderet at være de

bedst egnede til vejledning af ejen-

domsejerne. Det bemærkes i den

forbindelse, at disse værktøjer tidli-

gere er anvendt i lignende tilfælde,

f.eks. i forbindelse med vedtagel-

sen af lov nr. 258 af 10. april 2018,

hvor der blev indført en begræns-

Side 54 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Således bør vejledningen som mi-

nimum indeholde en gennemgang

af, hvilke konkrete forhold, der i

henhold til tidligere og gældende

lovgivning giver mulighed for gen-

optagelse, og hvilke der ikke gør.

Herudover bør vejledningen loyalt

oplyse, hvilke forhold der fortsat

ikke er endeligt afklaret i praksis.

FSR bemærker desuden, at for så

vidt angår selve vejledningen til

borgerne, vil dette realistisk først

kunne udsendes i sensommeren el-

ler tidligt på efteråret, hvilket giver

grundejerne en uhensigtsmæssig

kort periode til at forholde sig til

indholdet heraf og reagere inden

for fristen.

FSR anfører endvidere, at lov-

forslaget ikke forholder sig kon-

kret til udstrækningen af den nye

frist, herunder om genoptagelses-

frister fastsat i medfør af eksem-

pelvis tidligere udstedte styresigna-

ler vil blive påvirket af den forkor-

tede genoptagelsesfrist, således at

også sådanne anmodninger skal

indsendes inden 1. november

2020.

FSR finder det betænkeligt, at en

senere praksisændring inden for et

delelement af en ejendomsvurde-

ring, ikke længere vil kunne genop-

tages, og FSR opfordrer til, at der

tages særligt forbehold for mulig-

heden for at opnå genoptagelse i

tilfælde af praksisændringer.

ning i restanceinddrivelsesmyndig-

hedens genoptagelse af afgørelser

om inddrivelse ramt af mulige

sagsbehandlings- og datafejl.

Det nærmere indhold af vejlednin-

gen er ikke endeligt tilrettelagt, og

FSRs forslag om, at styresignalet

bør indeholde en gennemgang af,

hvilke konkrete forhold der i hen-

hold til tidligere og gældende lov-

givning giver mulighed for genop-

tagelse, og hvilke forhold der ikke

er endeligt afklaret i praksis, vil

indgå i det videre arbejde med ind-

holdet af vejledningen.

Det gælder særligt i forhold til ind-

holdet af det præciserende styre-

signal, hvor der, som det er anført

i bemærkningerne, dels vil blive re-

degjort for de fastsatte frister, krav

til anmodninger om genoptagelse,

og om betingelserne for genopta-

gelse, dels vil blive vejledt om,

hvordan ejendomsejerne kan finde

ud af, om der er fejl i netop deres

vurderinger, der kan foranledige, at

ejendomsejerne anmoder om gen-

optagelse.

Forslaget vil ikke påvirke ejen-

domsejernes mulighed for at klage,

når der åbnes for klageadgangen

for videreførte vurderinger og om-

vurderinger foretaget fra og med

2013 og frem. Ejendomsejere, der

ikke mener, at den beregnede

kompensation af ejendomsværdi-

skat og ejendomsskat efter tilbage-

betalingsordningen er retvisende,

vil således kunne vælge klagebe-

handling i stedet.

Side 55 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Med hensyn til tidspunktet for ud-

sendelsen af styresignalet forventer

Vurderingsstyrelsen, at styresigna-

let udsendes omkring lovens

ikrafttræden den 1. juli 2020. Dette

vil give ejendomsejerne mulighed

for at indrette sig efter forslagets

konsekvenser.

FSR påpeger, at Skatteministeriet i

aktstykke nr. 142 har tilkendegivet,

at der skal etableres hjemmel til

med bagudrettet virkning at ændre

de fejl i ejendomsvurderingerne i

perioden 2013-2019, der er identi-

ficeret igennem serviceeftersynet

af ejendomsvurderingsloven. FSR

bemærker, at det ikke skaber tryg-

hed for ejendomsejerne, at ejen-

domsejerne efter forslaget ikke

længere vil kunne anmode om

genoptagelse af disse fejlbehæftede

ejendomsvurderinger.

Skatteministeriet fik med akt. 142

af 2. maj 2019 Finansudvalgets til-

slutning til, at Skatteforvaltningen

kunne genoptage en række foræl-

dede sager og kompensere kom-

munerne for deres tilbagebetalin-

ger til borgerne.

I den efterfølgende sagsbehandling

blev der imidlertid identificeret nye

fejl i vurderingssystemet, som vil

skulle rettes for at sikre, at eventu-

elle afgørelser i sagerne under ser-

viceeftersynet ikke foretages på et

fejlagtigt grundlag. Sagsbehandling

af de berørte ejendomme blev der-

for sat i bero, indtil der foreligger

en hensigtsmæssig løsning. Det in-

debar, at sagsbehandlingen ikke er

gennemført som forudsat i akt.

142. Dette blev Finansudvalget

orienteret om ved et orienterende

aktstykke af 22. januar 2020, hvor

det også blev tilkendegivet, at

handlerummet for en enkel hånd-

tering af sagerne var ved at blive

afsøgt.

I praksis er det ikke muligt at

håndtere de mange sager i det

gamle vurderingssystem manuelt.

Formålet med forslaget er derfor

at komme godt fra start med det

Side 56 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nye ejendomsvurderingssystem

uden de komplikationer, gamle sa-

ger kan medføre, og for at sikre, at

Skatteforvaltningen ikke skal an-

vende betydelige ressourcer på

disse gamle sager frem for de nye

ejendomsvurderinger.

Forslaget vil medvirke til at skabe

klarhed hos ejendomsejerne om, at

de ikke mødes med gamle krav fra

myndighederne, selvom der nu fo-

reslås en anden løsning end det,

der blev lagt op til i akt nr. 142.

Det undersøges i øjeblikket, om

fejl, der kan rettes maskinelt, kan

korrigeres. Er det ikke muligt at

finde en håndterbar løsning, vil de

berørte sager blive omfattet af lov-

forslagets løsning.

KL understreger, at omfanget og

den tekniske karakter af lovforsla-

get set i sammenhæng med den

korte frist ikke har gjort det muligt

for KL at forholde sig til alle detal-

jer i lovforslaget eller at foretage

en politisk behandling af lovforsla-

get i KL’s bestyrelse.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Generelle bemærkninger

KL påpeger indledningsvis, at lov-

givningen om kommunal ejen-

domsskat i forvejen er kompleks.

En række elementer i lovforslaget

komplicerer reglerne yderligere.

KL hilser dog velkommen, at der

med aftalen samtidig igangsættes et

analysearbejde i løbet af 2020 med

henblik på at identificere mulige

justeringer, der kan nedbringe den

samlede kompleksitet i og risici i

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR

–

danske re-

visorer.

Side 57 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

implementeringen af boligskatte-

forliget.

Loft over reguleringsprocenten i 2022 og

frem

Med lovforslaget fastsættes regule-

ringsprocenten for ejerboliger til

2,8 pct. i 2022 og 2,8 pct. for alle

ejendomme fra 2023 og frem. KL

påpeger, at forslaget påvirker kom-

munerne indtægtsgrundlag forskel-

ligt alt efter sammensætning af bo-

ligmassen, udviklingen i afgiftsplig-

tige grundværdier samt grund-

skyldspromille, og at ordningen

må forventes at medføre forde-

lingsmæssige konsekvenser for

kommunerne fra 2022.

Det fremgår af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at kommunerne

kompenseres fuldt ud for konse-

kvenserne af de nye boligskattereg-

ler på kommuneniveau. Denne

kompensation omfatter også regu-

leringsprocenten. Der ventes frem-

sat lovforslag herom i efteråret

2020.

Loft over skattesatser i perioden 2021-

2028

Med lovforslaget afskæres kom-

munerne muligheden for at hæve

satserne for henholdsvis grund-

skyld og dækningsafgift for er-

hvervsejendomme i perioden

2021-2028. KL påpeger, at det

yderligere begrænser kommunalbe-

styrelsernes manøvremuligheder

for at finansiere lokale udfordrin-

ger og initiativer med lokale skat-

ter.

De hidtidige regler om kommuner-

nes finansieringsmuligheder, her-

under det kommunale skattestop,

fastsættelse af bloktilskud m.m.

ændres ikke med aftalen, hvorfor

kommunernes forbrugsmuligheder

er upåvirkede af aftalen.

Oprydning i sager i det gamle vurderings-

system

KL tager til efterretning, at det fo-

reslås at afskære genoptagelse af

gamle vurderinger fra både Vurde-

ringsstyrelsen og ejendomsejerne.

Forud for en frist den 31. oktober

2020 vil der ifølge lovforslaget

Behandling og eventuel tilbagebe-

taling i forbindelse med sagerne

følger som udgangspunkt gæl-

dende ret. Det undersøges i øje-

blikket, om fejl, der kan rettes ma-

skinelt, kan korrigeres. Er det ikke

Side 58 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blive gennemført en generel vej-

ledningsindsats af boligejerne, som

formodes ligeledes at omfatte kla-

gevejledning. Denne indsats for-

ventes ifølge lovbemærkningerne

at kunne medføre flere klager over

ansatte vurderinger.

KL forudsætter, at omfanget af til-

bagebetalinger fra kommunerne til

boligejerne må forventes at stige

tilsvarende. Set i sammenhæng

med klagefristen og den efterføl-

gende statslige sagsbehandling for-

ventes det ikke, at kommunerne i

forbindelse med budgetlægningen

for 2021 vil kende de økonomiske

konsekvenser af den udvidede vej-

ledningsindsats. Det medfører en

forøget budgetrisiko for 2021.

KL påpeger, at Skatteudvalget i et

aktstykke den 5. maj 2019 beslut-

tede, at nettotilbagebetalinger i

medfør af et antal sager i det så-

kaldte serviceeftersyn medførte

kompensation for den enkelte

kommune. Det forudsættes, at den

ændrede håndtering af sager i det

gamle vurderingssystem ikke æn-

drer dette princip, således at den

enkelte kommune fortsat kompen-

seres for forøgede tilbagebetalin-

ger.

muligt at finde en håndterbar løs-

ning, vil de berørte sager blive om-

fattet af lovforslagets løsning.

Skatteministeriet forventer at indgå

i dialog med KL herom.

Nye regler for fastsættelse af beskatning-

sværdier for nye og ændrede ejendomme

KL finder, at forslaget indebærer

som væsentligste ændring, at be-

skatningsgrundlaget for grund-

skyld for nyopståede ejendomme

omtrent halveres i forhold til gæl-

dende ret i perioden 2021-2023. På

Side 59 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den baggrund skønnes et mindre-

provenu fra grundskyld på 105

mio. kr. i 2021.

KL forudsætter, at effekten af lov-

ændringen indgår i det fastsatte

grundlag for

Aftale om kommunernes

økonomi for 2021.

Ændringen med-

fører fordelingsmæssige konse-

kvenser for kommunerne.

Med lovforslaget undgås en utilsig-

tet stigning i grundskyldsprovenu-

et. Den utilsigtede stigning har

ikke har været indregnet i grundla-

get for ØA21, hvorfor aflysning af

den utilsigtede stigning ikke har

betydning.

Afledte merudgifter for kommunerne

KL påpeger, at lovforslaget med-

fører behov for en række ændrin-

ger af it-systemet ESR og forud-

sætter, at Skatteforvaltningen fi-

nansierer udgifter til KMD direkte.

Herudover skønner KL, at lov-

forslaget medfører manuelle ar-

bejdsprocesser i kommunerne.

KL noterer, at der i den politiske

aftale fremgår, at konsekvenser

ved at udmønte aftalen i såvel

dette som kommende lovforslag er

under konsolidering, samt at for-

ligskredsen vil håndtere de admini-

strative konsekvenser i løbet af

2020. KL ser frem til at under-

støtte dette arbejde.

Lovforslaget forventes at indebære

både mer- og mindreudgifter i

kommunerne. Som det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, vil de

administrative konsekvenser i

kommunerne som følge af forsla-

get blive afdækket i forbindelse

med drøftelser med KL og håndte-

ret i henhold til de gældende

DUT-regler.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

Generelle bemærkninger

L&F har generelt forståelse for

den kompleksitet, der ligger til

grund for ejendomsvurderingslo-

ven. L&F understreger dog, at

Side 60 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

processen omkring de nye ejen-

domsvurderinger har været for-

bundet med mange ændringer og

stor usikkerhed, særligt i forbin-

delse med udsættelsen af boligskat-

teforliget, hvilket skaber en enorm

utryghed hos den enkelte boligejer

både i privat eller erhvervsmæssig

regi. Hvad angår ejerboligerne er

L&F derfor også meget positive

overfor aftalen om kompensation

for boligejerne og fortsat tryghed

om boligbeskatningen.

L&F værdsætter særligt, at ejen-

domsværdiskatten reduceres, og at

grundskylden maksimalt kan stige

med 2,8 pct. årligt for perioden

2022-2024 for ejerboliger og perio-

den 2023-2024 for erhverv. L&F

påpeger dog, at det ville have væ-

ret prisværdigt, hvis grundskylden

ikke fortsat kunne stige med op til

7 pct. om året i 2021 for ejerboli-

ger og 2021-2022 for erhverv. Til

gengæld påpeger L&F, at det er

positivt, at den gennemsnitlige

grundskyldspromille nedsættes

yderligere 3 promille til ca. 13 pro-

mille. Det er ligeledes positivt, at

perioden, hvor kommunerne ikke

kan hæve grundskyldspromillerne

eller dækningsafgiftssatserne, er

hævet med tre år fra 2021-2025 til

2021-2028.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

L&F håber, at der med lovforsla-

get bliver mere ro på ejerboligvur-

deringerne. L&F vil derfor også

gerne understrege et stort behov

for afklaring i forhold til erhvervs-

ejendommene, og påpeger, at den

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra Accura og

EjendomDanmark vedrørende

fastlæggelsen af nye vurderingsmo-

deller for erhvervsejendomme m.v.

Side 61 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

usikre tilstand i forhold til håndte-

ringen er en forretningsmæssig

hæmsko for væksten og genåbnin-

gen af Danmark efter COVID-19.

L&F opfordrer til, at de nødven-

dige tilpasninger af ejendomsvur-

deringsloven også indarbejdes i

lovteksten snarest muligt, henset

til at der under tidligere høringer,

bl.a. til L 115 (2018-19), er med-

delt, at yderligere justeringer af

ejendomsvurderingsloven i for-

hold til landbrugsejendomme vil

blive analyseret med henblik på

gennemførelse snarest muligt i

2019, og da det nu er 2020, og vur-

deringerne af landbrugsejen-

domme forventeligt udsendes lø-

bende i 2021. L&F påpeger, at

også landbrugsejendomme og øv-

rige erhvervsejendomme herigen-

nem kan opnå den eftertragtede ro

omkring ejendomsvurderingerne

med henblik på en stærkere ud-

gangspunkt for igangsættelse af

nye projekter, transaktioner m.v.

Ejendomme i andelsforeninger tildeles en

årlig offentlig vurdering

Andelsforeningerne er formuebe-

skattet og anvender derfor ejen-

domsværdien (den offentlige vur-

dering) i forbindelse med den lø-

bende beskatning. L&F finder det

problematisk, at andelsforenin-

gerne ikke allerede i forbindelse

med lovens tilblivelse i 2017 er

vurderingsberettigede, ligesom an-

delsboligforeningerne er, jf. ejen-

domsvurderingsloven § 10, stk. 3.

Som ligeledes anført i kommenta-

ren til høringssvaret fra L&F til L

71 (2019-20) vil forslaget indgå i

de videre overvejelser om fastsæt-

telse af ejendomsværdier i de

nævnte tilfælde.

Side 62 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F foreslår, at andelsforeninger

–

ligesom andelsboligforeninger

–

hvert år automatisk får tildelt en

offentlig ejendomsvurdering, som

det er tilfældet i dag. Der henvises

i øvrigt til L&F’s høringssvar til L

71 (2019-20), hvortil det er tilken-

degivet, at forslaget vil indgå i de

videre overvejelser om fastsættelse

af ejendomsværdier i de nævnte til-

fælde.

L&F anmoder en stillingtagen til

nedenstående nyaffattelse af ejen-

domsvurderingsloven § 10, stk. 3:

”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,

stk. 1, nr. 5, hvor der på vurde-

ringstidspunktet ikke skal betales

dækningsafgift efter § 23 A i lov

om kommunal ejendomsskat, og

hvor der ikke skal foretages forde-

ling efter § 35, stk. 1, bortset fra

ejendomme ejet af andelsboligfor-

eninger

og andelsforeninger, jf.

selskabsskatteloven § 1, stk. 1,

nr. 3,

jf. dog stk. 2.”

Vurderingsnorm for landbrugsejen-

domme

Den nye vurderingsmodel for

landbrugs- og skovejendomme gi-

ver efter L&F’s mening store pro-

blemer ved generationsskifte i

landbrugssektoren, fordi der ikke

længere foretages en periodisk of-

fentlig ejendomsvurdering hvert

andet år. Den offentlige vurdering

anvendes til opgørelse af bo- og

gaveafgiften (”generationsskifte-

skatten”) efter det såkaldte 1982-

cirkulære (værdiansættelsescirkulæ-

ret).

Som ligeledes anført i kommenta-

ren til høringssvaret fra L&F til L

71 (2019-20) vil forslaget om, at

der også fremover skal foretages

periodiske vurderinger af bl.a.

landbrugsejendomme, indgå i de

videre overvejelser om vurderings-

modellerne for land- og skov-

brugsejendomme, og vil i den for-

bindelse blive forelagt forligskred-

sen bag forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem. En

Side 63 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F påpeger, at når der ikke er

nogen offentlig vurdering, og par-

terne er overladt til at indhente en

vurdering efter ejendomsvurde-

ringsloven § 11, mister parterne

forudberegnelighed og retssikker-

hed i forhold til det skattemæssige

grundlag for generationsskiftet. En

manglende periodisk vurdering ud

fra statiske principper vil vanske-

liggøre gennemførelsen og skabe

utryghed og uigennemskuelighed i

forhold til ejerne, næste genera-

tion, kunder og kreditorer. Efter

L&F’s

opfattelse vil en § 11-vurde-

ring også med stor risiko være hø-

jere end en metodefast vurdering.

Den nye vurderingsmodel vil der-

for kunne medføre en utilsigtet

forhøjet generationsskiftebeskat-

ning.

L&F er derfor meget glade for, at

det af aftaleteksten om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryg-

hed om boligbeskatningen frem-

går, at forligskredsen er enig i, at

vurderingerne bør være enkle og

gennemskuelige, og at forligskred-

sen senere i 2020 præsenteres for

et oplæg til nye vurderingsmodeller

for erhvervsejendomme, der sikrer

sammenhæng til vurderingerne af

ejerboliger samt et mere enkelt be-

skatningsgrundlag for dækningsaf-

gift.

L&F foreslår, at der bør indføres

en selvstændig bestemmelse i ejen-

domsvurderingsloven med en ske-

matiseret vurderingsnorm for

landbrugs- og skovejendomme.

indførelse af periodiske vurderin-

ger vil kræve, at der findes finan-

siering hertil.

Side 64 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F foreslår, at vurderingsgrund-

laget inddrager afkast/forrentning

på samme måde, som det gælder

for andre erhvervsejendomme.

Herved værdiansættes landbrugs-

og skovejendomme ikke højere,

end afkast/forrentning kan bære. I

vurderingen bør desuden indgå fa-

ste elementer af væsentlig betyd-

ning for vurderingen. Det er f.eks.

oplysninger fra offentlige registre,

grund- og bygningsareal samt hen-

synet til hektarpriser ved salg eller

forpagtning og forretningskrav.

L&F har tidligere under høringen

af L 71 (2019-20) foreslået, at der

indarbejdes skematiske vurderin-

ger af landbrugsejendomme, hvor-

til det blev meddelt, at forslaget se-

nere ville blive forelagt forligskred-

sen bag forliget om et nyt ejen-

domsvurderingssystem. L&F hører

derfor gerne, om der er fulgt op på

dette.

Landbrugsjord med vedvarende energi

bør forblive landbrugsjord

L&F påpeger, at mange landbrug

gerne vil bidrage til den grønne

omstilling ved udlejning af land-

brugsjord til opstilling af vedva-

rende energi, f.eks. solcelleanlæg.

L&F påpeger, at et problemet er,

at reglerne for ejendomsbeskatnin-

gen betyder, at ejendomsskatten

kan stige

voldsomt ved at ”dyrke”

grøn energi i modsætning til at

dyrke mere traditionelle afgrøder

(som f.eks. pil), hvilket lægger en

barriere i vejen for, at Danmark

kan nå sit CO

-reduktionsmål.

Med de nye ejendomsvurderinger

er udgangspunktet for produkti-

onsjord fortsat vurderingerne efter

bondegårdsreglen i form af stati-

stisk baserede fremskrivninger af

de eksisterende vurderinger.

Grundskyldpromillen for produk-

tionsjord, der gælder i 2020, vil

desuden blive videreført i 2021-

2025, ligesom den eksisterende

maksimalsats på 7,2 promille og

minimumssatsen på 1,2 promille

på produktionsjord også bliver vi-

dereført.

Side 65 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F foreslår, at ejendomsvurde-

ringsloven ændres, så definitionen

af produktionsjord i § 28, stk. 2,

udvides til også at omfatte jord,

hvor der etableres solceller eller

andre vedvarende energianlæg.

I forbindelse med høringen af L

71 (2019-20) er det meddelt, at

problemstillingen vil analyseres

nærmere. I svar på SAU alm. del

357 af 14. maj 2020 om de prove-

numæssige konsekvenser, er det

svaret, at det ikke er muligt at give

et robust estimat, da der p.t. pågår

et arbejde med at udvikle og im-

plementere nye modeller for vur-

deringer af produktionsjord og er-

hvervsejendomme.

L&F anbefaler, at forslag indarbej-

des i udviklingen af de nye vurde-

ringsmodeller, hvilket ifølge klima-

energi- og forsyningsministeren vil

have en positiv klimaeffekt, jf. svar

på KEF alm. del. spørgsmål 331 af

20. maj 2020.

Som det ligeledes fremgår af svar

på SAU spm. 357 (alm. del) af 22.

april 2020, vil støtte til specifikke

sektorer via jordbeskatningen be-

tyde, at jordejerne ikke længere vil

være tilskyndet til at anvende jor-

den efter bedste økonomiske an-

vendelse, hvilket generelt ikke er

hensigtsmæssigt. Hertil kommer,

at en lempelse af grundskylden for

solcelleanlæg eller lignende vurde-

res at kunne indebære statsstøtte

efter EU’s statsstøtteregler, som

ikke vil kunne godkendes af Eu-

ropa Kommissionen. Endelig er

anvendelse af jord til VE-formål

allerede indirekte støttet via eksi-

sterende tilskuds- og støtteordnin-

ger til VE-formål.

Klima- og miljøforbedrende tiltag

L&F påpeger, at mange landmænd

gerne vil forbedre biodiversiteten

og reetablere naturen på deres are-

aler, men at etablering af vådområ-

der og jordfordelingsprojekter kan

udløse en omkategorisering i for-

bindelse med (om)vurdering efter

lov om vurdering af landets faste

ejendomme (den gamle vurde-

ringslov) og ejendomsvurderings-

loven. Omkategoriseringen kan

have stor betydning for ejendoms-

skatten m.v. for det enkelte land-

brug, der gerne vil iværksætte

miljø- og klimaforbedrende tiltag.

Den foreslåede ændring af over-

gangsreglerne i ejendomsvurde-

ringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., vil

indgå i forbindelse med det videre

arbejde med de nye ejendomsvur-

deringer for erhvervsejendomme

m.v. og analysen af behovet for

yderligere justeringer af ejendoms-

vurderingsloven.

Side 66 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F påpeger, at de nuværende

regler kan betyde en væsentlig hø-

jere ejendomsskat m.v., og usikker-

heden om den fremtidige ejen-

domsskat m.v. kan betyde, at land-

mændene ikke vil sætte gang i

miljø- og klimaforbedrende tiltag.

I forhold til vådområder er det tid-

ligere meddelt til L 115 (2018-19)

(vådområder) og L 71 (2019-20)

(jordfordelinger), at der vil ”…

blive set på en ændring af over-

gangsreglerne i ejendomsvurde-

ringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i

forbindelse med det videre arbejde

med de nye ejendomsvurderinger

og analysen af behovet for yderli-

gere justeringer af ejendomsvurde-

ringsloven

…”.

L&F foreslår, at landbrugsjord

–

under visse betingelser

–

i højere

grad beskattes ensartet, uanset jor-

dens anvendelse, og størrelsen på

den tilknyttede landbrugsejendom.

Jorden bør altså fortsat være land-

brugsjord, hvis den anvendes eller

tidligere har været anvendt som

landbrugsjord. Hvad angår

jordfor-

delinger

bør det efter L&F’s opfat-

telse være en betingelse, at det skal

være muligt at søge støtte fra EU’s

landbrugsstøtteordninger. I for-

hold til

vådområder,

bør det efter

L&F’s opfattelse være en betin-

gelse, at det tidligere har været mu-

ligt at søge støtte fra EU’s land-

brugsstøtteordninger. Som konse-

kvens vil der ikke være forskel på

beskatning af jord, som der kan

søges støtte til fra EU’s landbrugs-

Side 67 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

støtteordninger, uanset om den til-

hører en mindre ejendom eller

større landbrugsejendom. Dermed

øges incitamentet for landmanden

til at indgå i en jordfordeling, hvor

der afgives et større areal jord, end

der modtages. Forslaget betyder

også, at jord der bruges til etable-

ring af vådområder, vil blive be-

tragtet som produktionsjord.

L&F påpeger, at der med disse æn-

dringer ikke blot vil være mere

tryghed i forhold til boligbeskat-

ningen, men også i forhold til er-

hvervsbeskatningen, som det flere

gange er meddelt ville blive analy-

seret og justeret i løbet af 2019.

L&F anbefaler, at der findes en

løsning snarest muligt med henblik

på at undgå hastelovgivning.

Klagefristen

Med lovforslagets foreslås, at kla-

gefristen ændres til 90 dage fra da-

tering af den særskilte meddelelse

om klagefrister, jf. ejendomsvurde-

ringsloven § 89, jf. lovforslagets §

1, nr. 33.

L&F påpeger, at for den almene

boligejer er en klagefrist på blot 90

dage ekstremt lidt. Inden boligeje-

ren har haft lejlighed til at stifte

bekendtskab med den nye vurde-

ring, foretaget en nøje gennem-

gang sammenholdt med den nye

vurdering og eventuelt inddraget

ekstern bistand med henblik på at

få et overblik over konsekven-

serne, er klagefristen udløbet.

De 90 dage svarer til den normale

klagefrist på skatteområdet, hvor

der generelt gives tre måneder fra

modtagelsen af en afgørelse.

Det vil være den nye ejendomsvur-

dering, de videreførte vurderinger

og tilbagebetalingstilbuddet, som

ejendomsejer skal forholde sig til

inden for fristen. Hvorvidt de af-

ledte skatter, herunder ejendoms-

værdiskat og grundskyld, er bereg-

net korrekt, kommer først på et se-

nere tidspunkt.

Af hensyn til samspillet mellem

særligt klagefristen over den nye

ejendomsvurdering, de videreførte

vurderinger og tilbagebetalingsord-

ningen, er der opstået et behov for

Side 68 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F foreslår, at klagefristen for-

længes til 6 måneder under hensyn

til at der er tale om et nyt og kom-

plekst regelsæt.

at ensrette klagefristen til et ens

antal dage for alle ejendomme. De

normale tre måneder fra modtagel-

sen foreslås derfor med forslaget

erstattet af 90 dage fra dateringen

af det særlige klagebrev. På den

måde er det muligt for Skattefor-

valtningen automatiske at igang-

sætte udbetaling af kompensation

eller alternativt annullere tilbuddet

om kompensation når fristen er

udløbet.

Dog foreslås det i forhold til klage

over den nye ejendomsvurdering,

at de 90 dage skal løbe fra modta-

gelsen, ligesom det ellers er tilfæl-

det på skatteområdet. En klage ef-

ter 90 dage fra dateringen vil dog

ikke medføre en ændring af tilba-

gebetalingstilbuddet. Baggrunden

herfor er, at det ellers ikke vil være

muligt at lave en fuldt automatise-

ret ordning, der fra starten har væ-

ret en forudsætning.

Genoptagelse

L&F henviser til, at det med lov-

forslaget foreslås, at Skatteforvalt-

ningen ikke genoptager vurderin-

ger, der er modtaget den 1. no-

vember 2020 eller senere, jf. skat-

teforvaltningsloven § 33 b, jf. lov-

forslagets § 5, nr. 3.

Som konsekvens, er det kun bolig-

ejere, som anmoder om genopta-

gelse senest den 31. oktober 2020,

som opnår en genoptagelse.

L&F vurderer, at der er tale om en

meget kontant og utryg suspension

af de tidligere og mere fleksible

I forbindelse med forslaget om, at

ejendomsejernes mulighed for at

anmode om genoptagelse af vur-

deringer foretaget i det gamle vur-

deringssystem ophører fra og med

den 1. november 2020, vil der

forud herfor skulle gennemføres

en generel vejledningsindsats. Det

vil ske i form af et styresignal og

en pressemeddelelse. I styresigna-

let vil der blive redegjort for de

fastsatte frister, krav til anmodnin-

ger om genoptagelse og om betin-

gelserne for genoptagelse. Ejen-

domsejerne vil endvidere blive vej-

ledt om, hvordan ejendomsejerne

Side 69 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

genoptagelsesfrister, hvor der

kunne anmodes om genoptagelse

4 år tilbage fra den 1. maj i det på-

gældende år.

L&F har forståelse for, at man

gerne vil sikre en nedlukning af det

gamle vurderingssystem, men en

sådan nedlukning må altid være

retssikkerhedsmæssig forsvarlig.

Det giver ikke tilstrækkelig værdi

at indgå en aftale om større tryg-

hed på boligbeskatningsområdet,

hvis udmøntningen skaber retssik-

kerhedsmæssig utryghed med

f.eks. uhensigtsmæssige og bebyr-

dende frister.

På Vurderingsstyrelsens hjemme-

side fremgår det, at de nye vurde-

ringer udsendes fra sidste del af

2020 og frem. En skæringsdato

den 31. oktober 2020 vil dermed

efter L&F’s opfattelse skabe stor

risiko for forskelsbehandling af

den enkelte boligejer, idet visse bo-

ligejere ikke vil have modtaget de

nye vurderinger på denne dato.

L&F påpeger, at boligejere, der

ikke har modtaget de nye vurderin-

ger, alt andet lige vil være stillet

ringere, idet de ikke har noget

sammenligningsgrundlag og der-

med sværere kan vurdere, hvorvidt

de bør søge om genoptagelse af

den tidligere vurdering.

kan finde ud af, om der er fejl i

netop deres vurderinger, der kan

foranledige, at ejendomsejerne bør

anmode om genoptagelse.

Det nærmere indhold af vejlednin-

gen er imidlertid ikke endeligt til-

rettelagt, og Landbrug & Fødeva-

rers høringssvar vil indgå i de vi-

dere overvejelser herom. Det gæl-

der særligt i forhold til indholdet af

det præciserende styresignal, hvor

der dels vil blive redegjort for fri-

sten for at anmode om genopta-

gelse og kravene til sådanne an-

modninger, herunder om betingel-

serne for genoptagelse, dels vil

blive vejledt om, hvordan ejen-

domsejerne kan finde ud af, om

der er fejl i netop deres vurderin-

ger, der kan foranledige, at de bør

anmode om genoptagelse.

L&F foreslår, at der indføres en

længere overgangsperiode, eller at

fristen fastsættes til et tidspunkt,

hvor alle boligejere har modtaget

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundets høringssvar.

Side 70 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de nye vurderinger, f.eks. den 1.

august 2021.

Parcelhusejernes Lands-

forening

Parcelhusejernes Landsforening

(PL) er bekymrede for, om bolig-

ejere vil kunne forstå, at boligskat-

terne beregnes på grundlag af en

statistisk beregnet værdi baseret på

”kantstensvurderinger”

fremkom-

met ved at anvende kendte infor-

mationer om grund og ejendom

samt ejendomshandler i naboom-

rådet ud fra diverse delinformatio-

ner.

Der er i relation til det nye ejen-

domsvurderingssystem valgt en

statistisk baseret vurderingsme-

tode, hvor de fremtidige vurderin-

ger foretages med udgangspunkt i

de objektive forhold, der statistisk

set påvirker handelsprisen for en

ejendom, og i de handelspriser, der

over en periode er konstateret for

sammenlignelige ejendomme. Det

er bl.a. med henblik på at sikre

mere retvisende og ensartede vur-

deringer.

Der vil ved de fremtidige vurderin-

ger blive taget højde for særlige

forhold af væsentlig betydning for

værdien af en ejendom, når der

ikke i den statistiske model er taget

højde for disse forhold. Ejen-

domsejerne får mulighed for at

gøre opmærksom på disse forhold

i forbindelse med den særlige de-

klarationsprocedure, der bliver

gennemført, før der træffes afgø-

relse om ejendomsvurderingen.

En egentlig besigtigelse af en ejen-

dom vurderes kun sjældent at

kunne medføre en mere retvisende

vurdering end den valgte metode.

Egentlig besigtigelse vil imidlertid

kunne gennemføres, hvor dette

vurderes nødvendigt, dog altid un-

der overholdelse af reglerne i ejen-

domsvurderingslovens kapitel 12.

Side 71 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

PL vurderer, at det forhold, at vur-

deringerne i visse tilfælde først ud-

sendes i 2022, mens de udgør

grundlag for grundskylden i 2021,

bør resultere i, at evt. efterbetaling

bortfalder.

Efterregulering af 2021-grundskyl-

den i opadgående retning vil som

udgangspunkt normalt alene med-

føre, at det beløb, der indefryses

vedrørende grundskylden i 2021,

justeres. Boligejerne vil således un-

der normale omstændigheder ikke

være forpligtet til at betale efterre-

guleringen, før ejendommen sæl-

ges.

PL påpeger, at det glemmes, at ek-

sisterende boligejere kan opleve

kapitaltab som følge af, at den nye

køber efter 2024 ikke får gavn af

skatterabatten.

Der henvises til, at der i alle tiltag i

den nye aftale samt i nærværende

lovforslag tilsyneladende er den

indlejrede basale forudsætning, at

grund- og huspriserne vil stige i

perioden. Det anføres videre, at

det dermed kalkulerede øgede

skattetryk og provenu er der ved

fastsættelse af satser delvist lagt et

loft over, men at der er ikke taget

hensyn til, at der også generelt eller

for dele af markedet for ejendom-

mene og grunde vil kunne være

tale om prisfald pga. udviklingen i

et eller flere delmarkeder.

Der henvises til beskrivelsen af

boligskatteforligets kapitaliserings-

effekter i

Skatteøkonomisk Redegørelse

2017

Skatteøkonomisk Redegørelse

2018.

PL anfører, at de har fuld respekt

for de referencer, der under punkt

2.5.2 fremføres, om at Skattefor-

valtningen bl.a. pga. et meget for-

ældet IT-system står overfor en

trussel om et uforholdsmæssigt

stort ressourcebrug forbundet med

genoptagelse og revision samt

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

dets.

Side 72 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagsbehandling af gamle sager.

Men PL finder det beklageligt, at

man derfor ønsker at bruge samme

metode som ved afskaffelsen af

grundforbedringsfradraget (FFF-

sagerne) og vil afskære (begrænse)

borgere fra en genoptagelse af en

vurdering og finder at der må være

andre måder at reducere belastnin-

gen.

PL gentager sit synspunkt om, at

man politisk må acceptere, at det

vurderings-og skattekompleks,

som man selv har været med til at

lade udvikle sig negativt over årtier

også indebærer, at parcelhusejer

skal kunne klage, hvis der kommer

nye informationer. I forvejen må

20 pct.s reglen og det urimelige ge-

byr anses for rimelig prohibitiv for

lysten til at klage. PL forstår ud-

mærket den frygt, der er for de

store omkostninger, som ”for

mange klager” vil udløse. Men PL

foreslår, at man udover informati-

onskampagner utraditionelt over-

vejer ”en præmie” til alle oveni

kompensationsbeløbet for at

trække klager tilbage subsidiært

ikke at klage. Det kunne være en

form for undskyldning for de ge-

ner, som man har påført så mange

parcelhusejere, og selv om det af

mange sikkert vil blive udlagt som

værende en ”dummebøde”, så vil

det ifølge PL for staten være posi-

tivt økonomisk og pædagogisk

være et fornuftigt tiltag. Dette også

set i betragtning af, husejerne i

flere år helt har været afskåret fra

at påklage vurderingerne.

Tilbagebetalingsordningen, der føl-

ger af

Forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

fra 2016 og den efterføl-

gende lovgivning i 2017, er tænkt

som en simpel ordning, der skal

give nuværende og tidligere ejen-

domsejere mulighed for nem og

hurtig tilbagebetaling af ejendoms-

skat betalt af for høje ejendoms-

vurderinger og dermed som et en-

kelt alternativ til at klage. Ordnin-

gen vil dermed bl.a. bidrage til at

varetage de hensyn, PL peger på.

Side 73 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

PL udtrykker overraskelse over, at

der ikke foreligger en plan B, trods

det forhold, at der er en række for-

behold for, hvorvidt løsningen IT-

mæssigt og administrativt i øvrigt

kan gennemføres og til tiden.

Som det fremgår af afsnit 1.1. i de

almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, er udviklingen og imple-

menteringen af det nye ejendoms-

vurderingssystem risikofyldt og

underlagt en række væsentlige

usikkerheder og afhængigheder til

Skatteforvaltningens eksisterende

it- og opgaveportefølje. Der er stor

opmærksomhed på disse forhold,

og der er lagt vægt på, at udviklin-

gen og den efterfølgende udsen-

delse af de nye vurderinger sker

trinvist og kontrolleret. Det giver

plads til læring og til at foretage ju-

steringer løbende.

PL henviser til, at der er fastsat en

meget kort frist for at klage over

en vurdering på kun 3 måneder.

Dette er ifølge PL uholdbart også

set i lyset af at der for mange skal

være en rådgiver involveret lige-

som en klage vil indebære en for-

sinkelse i udbetalingen af en even-

tuel kompensation. PL foreslår en

længere frist subsidiært en opde-

ling, således at det bliver muligt, at

boligejeren kan tilkendegive en ac-

cept af en vurdering og kompensa-

tion før en fristperiodes udløb.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

PL vurderer, at de provenumæs-

sige konsekvenser i bemærknin-

gerne til lovforslaget er underbely-

ste fsva. virkningen af at reducere

loftet over stigningen i grundskyl-

den til 2,8 pct. PL påpeger, at de

fulde forudsætninger ikke er op-

lyst, samt at det ikke er retvisende,

De provenumæssige konsekvenser

er udarbejdet i henhold til sædvan-

lige beregningsprincipper.

Det bemærkes, at det principielt

ikke kan afvises, at forslaget om at

afskære genoptagelsesadgangen i

det hidtidige vurderingssystem kan

Side 74 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der er indregnet et mindrepro-

venu vedrørende den midlertidige

indefrysningsordning, når staten

aktuelt kan finansiere sin gæld ved

negative renter. Endelig er PL

uenig i betragtningen om, at afskæ-

ringen af genoptagelse i det gamle

vurderingssystem ikke indebærer

et merprovenu.

have provenumæssige konsekven-

ser, men at der ikke foreligger et

grundlag for at skønne herover, og

at der ikke er grund til at antage, at

en sådan provenuvirkning vil være

nævneværdig.

PL nævner desuden en række for-

hold som PL påpegede i forbin-

delse med den seneste

høringsrunde om ændringer af

ejendomsvurderingsloven m.v.,

der blev gennemført i oktober

2019, PL ikke anser forholdene for

afklarede.

Der ses fortsat ikke anført nogen

løsning af situationer, hvor der

ikke kan ske udbetaling af kom-

pensation, f.eks. hvor der er tale

om lukkede dødsboer, konkurs-

boer, skilsmisseboer eller hvor tid-

ligere ejer(e) ganske enkelt ikke

kan findes. PL har fortsat det utra-

ditionelle forslag, at dette løses

ved, at der i sådanne situationer

indføres det princip, at delbeløbet

efter en indsigelsesperiode tilfalder

”ejendommen” repræsenteret ved

ejeren på opgørelsestidspunktet.

Dette ud fra en betragtning om, at

sådanne beløb ud over den på tids-

punktet værende ejer også knytter

sig til selve ejendommen fremfor

at skulle tilfalde staten, som en

”gevinst” ved at man i så mange år

har opkrævet for meget i skat.

Der ændres ikke med lovforslaget

på bestemmelserne i ejendomsvur-

deringslovens § 75, stk. 3, om

dødsboer, hvorefter det er en for-

udsætning for, at kompensation

kan udbetales, at der eksisterer en

NemKontoordning, hvilket ikke

vil være tilfældet for afsluttede

dødsboer eller konkursboer m.v.

Side 75 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der vil ifølge PL være en utilsigtet

reaktion, når der i vejledning/kam-

pagne orienteres om udskydelse og

usikkerhed omkring kompensatio-

nen, hvilket vil være en efter PL´s

opfattelse negativ motivering til at

tilbagekalde eller undlade at klage,

som der ikke ses belæg for i forli-

gene. Dette vil ifølge PL påvirke

specielt ejere, der står foran hus-

salg, de ressourcesvageste ejere

samt ældre. PL påpeger, at en op-

lysningskampagne positivt vil

kunne bibringe ejere en forståelse

af, hvorvidt det er rimeligt at fast-

holde tidligere klage og eller klage

over den nye vurdering.

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra EjendomDan-

mark og FSR

–

danske revisorer.

PL anfører, at der er en mulig tvist

mellem nuværende og tidligere

ejere, idet der er tillagt klageadgang

til flere parter, således at udbeta-

ling af kompensation i visse situati-

oner tilsyneladende vil kunne risi-

kere at skulle udskydes for flere

end den, der klager. Der ses desu-

den ikke nogen myndighedspligt til

at orientere anden part om, at der

er klaget af en anden berettiget

part.

Skatteforvaltningen vil være for-

pligtet til at underrette alle berørte

nuværende og tidligere ejendoms-

ejere om, at den pågældende vide-

reførte vurdering er påklaget, og at

tilbuddet om kompensation vedrø-

rende den vurdering hermed er

bortfaldet.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvar fra Dansk

Ejendomsmæglerforening.

PL ser ikke i

Forlig om et nye ejen-

domsvurderingssystem

eller det nye

forlig nogen politisk accept af, at

der er indført et minimum på 200

kr. for kompensationsbeløb.

Forlig om et nye ejendomsvurderings-

system

fremgår under punktet tilba-

gebetaling, at:

”Beløb

under 200

kr. pr. ejendom tilbagebetales

ikke.”

PL foreslår, at et evt. herre-

løst/uanbringeligt millionbeløb,

I forlængelse af udsendelsen af de

nye vurderinger udbetales kom-

pensation til de boligejere, der har

Side 76 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der opstår som følge af kompensa-

tionsordningen, tilbageføres til bo-

ligejerne.

betalt skat af for høje vurderinger i

2011-2020. Udbetalingen af kom-

pensation vil ske automatisk, i det

omfang der ikke er klaget over den

nye eller de videreførte vurderin-

ger, og det forventes derfor at

være et meget begrænset antal til-

fælde, hvor kompensationen ikke

kan udbetales. Aktuelt forventes

der tilbagebetalt ca. 13 mia. kr.

skattefrit til boligejerne.

PL finder, at den i seneste lovæn-

dring indførte begrænsning i revisi-

onsadgangen til manuelt at ændre

grundværdiansættelser for andre

ejerboliger i et område, hvor en

klager har fået medhold i en kon-

kret klage- eller retssag, er yderst

beklagelig. Det anføres, at det må

være således, hvilket også er be-

grænsende for antallet af klager, at

et medhold udløser tilretning af til-

nærmelsesvis sammenlignelige

grunde. Det, at ville stille som be-

tingelse, at den resulterende om-

vurdering for andre skal være på

mere end 20 pct. afvigelse, er at

indføre en forskelsbehandling af

borgerne.

Den omtalte lovændring ligger

uden for rammerne af lovforslaget.

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune nævner, at

det ikke fremgår af det forelig-

gende lovforslag, at indefrysnings-

ordningen bliver frivillig fra 2.

halvår 2021, og at det indefrosne

beløb kan indfries. Rudersdal

Kommune påpeger, at dette skal

medtages, da grundejerne tidligere,

ved indførelse af ordningen, har

fået oplyst, at ordningen er tvun-

Det fremgår af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så inde-

frysning kan til- og fravælges med

virkning fra 2. halvår 2021. Der

forventes fremsat lovforslag

herom i efteråret 2020.

Side 77 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen og kun kan/skal indfries i for-

bindelse med en permanent ord-

ning/ejerskifte/ændret anvendelse.

SEGES

SEGES påpeger indledningsvist, at

en høringsfrist på 11 dage er for

kort, hvis der ønskes gennemarbej-

dede bemærkninger

–

uanset for-

klaringen på den korte høringsfrist.

Generelt bør høringsfristen være

på minimum 4 uger, når der er tale

om omfattende lovændringer.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Generelle bemærkninger

SEGES generelle bemærkninger

knytter sig overordnet til de tidli-

gere ændringer af ejendomsvurde-

ringsloven, hvor det et tilkendegi-

vet, at det er emner, som man vil

se nærmere på.

Usikkerhed ved planlægning af dispositi-

oner

SEGES finder det overordnet set

betænkeligt, at der på nuværende

tidspunkt stadig sker omfattende

ændringer af ejendomsvurderings-

loven fra 2017, og at der her 2 �½

år efter lovens ikrafttræden stadig

er stor usikkerhed om fortolknin-

gen af loven.

Det giver

efter SEGES’ opfattelse

anledning til usikkerhed i forbin-

delse med planlægning af fremti-

dige dispositioner, hvori faste ejen-

domme indgår. Som eksempel

herpå kan nævnes indgåelse af

langvarige lejekontrakter om udlej-

ning af landbrugsjord til opstilling

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR

–

danske re-

visorer.

Side 78 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af solcelleanlæg. Kontrakterne lø-

ber ofte 20-30 år ud i fremtiden og

på nuværende tidspunkt hersker

der stadig stor usikkerhed om,

hvordan landbrugsejendomme bli-

ver vurderet og dermed beskattet,

når der indgås sådanne lejekon-

trakter.

Kategorisering af ejendomme

Det fremgår af ejendomsvurde-

ringslovens § 3, at told- og skatte-

forvaltningen som led i vurderin-

gen beslutter, hvilken kategori en

ejendom skal henføres til.

SEGES anførte i forbindelse med

høringen af lovforslag L 211

(2016-17), at det fandtes betænke-

ligt, at ejeren ikke direkte kan klage

over ejendommens kategorisering,

hvortil der blev kommenteret føl-

gende:

”Kategorisering af en ejendom er

ikke en selvstændig afgørelse, men

indgår som del af det vurderings-

mæssige skøn. Det fastholdes på

denne baggrund, at beslutninger

herom ikke kan påklages særskilt,

men kan påses som led i en klage

over vurderingen.”

Efter SEGES’ opfattelse bør be-

slutningen om, at der ikke direkte

kan klages over ejendommens ka-

tegorisering, revurderes og ændres.

Det er stadig SEGES’

opfattelse,

at det ud fra almindelige retssik-

kerhedsmæssige principper bør

være muligt direkte at påklage ka-

tegoriseringen, da den i en række

tilfælde har meget stor betydning

Der henvises til kommentaren i

høringsskemaet til L 211 (2016-

17), hvortil SEGES også henviser,

hvoraf det fremgår, at kategorise-

ring af en ejendom indgår som del

af det vurderingsmæssige skøn og

derfor ikke er at anse som en selv-

stændig afgørelse. Kategoriserin-

gen kan således ikke påklages sær-

skilt, men kan påses som led i en

klage over vurderingen.

Side 79 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for størrelsen af grundskyld, ejen-

domsværdiskat, ejendomsavance-

skat m.v.

Det

er efter SEGES’ opfattelse

ikke i overensstemmelse med al-

mindelige forvaltningsretlige prin-

cipper ikke at anse kategoriserin-

gen for en afgørelse, der skal være

adgang til at påklage. Dette skal

navnlig ses i sammenhæng med, at

en ændring ved klagebehandlingen

er afskåret, hvis det ikke resulterer

i en ændring af ejendomsværdien

eller grundværdien, der er større

end 20 pct. En ændring af en kate-

gorisering vil ofte medføre store

ændringer i grundskyld, ejendoms-

værdiskat, eventuelt ejendoms-

avanceskat samt eventuelt også

den løbende beskatning (påvirker

fradrag for udgifter samt behand-

lingen i virksomhedsordningen),

uanset at den ændrede kategorise-

ring ikke nødvendigvis medfører

nogen væsentlig ændring i hverken

ejendomsværdi eller grundværdi.

Efter SEGES’ opfattelse kommer

dertil, at myndighedernes fortolk-

ning af genoptagelsesreglerne har

medført, at mange faktiske forhold

anses som omfattet af ”vurde-

ringsskønnet”, hvorved genopta-

gelse nægtes. Ejendommens fakti-

ske benyttelse anses således i hen-

hold til praksis for omfattet af vur-

deringsskønnet, og man er derved

afskåret fra at opnå genoptagelse.

SEGES påpeger, at der således vil

opstå mange situationer, hvor der

af Vurderingsstyrelsen foretages en

forkert kategorisering, men hvor

Side 80 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejeren hverken via klagereglerne el-

ler genoptagelsesreglerne har no-

gen adgang til at få det ændret eller

prøvet ved vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domsto-

lene.

Når der henses til de store konse-

kvenser kategoriseringen kan have

for ejeren, vil SEGES opfordre til,

at der indføres adgang til at klage

over kategoriseringen.

Tidspunkt for skattemæssig virkning af

en ændret kategorisering

SEGES henviser til, at de anførte

følgende i forbindelse med høring

af lovforslag L 71 (2019-20):

”Folketinget vedtog ved lov nr.

1729 af 27. december 2018 at ud-

skyde vurderingerne efter den nye

ejendomsvurderingslov og at vide-

reføre de gamle 2011- og 2012-

vurderinger.

Følgende fremgår af § 10, nr. 4:

”§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,

§ 10, nr. 1-

4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, §

15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2, og § 21

har virkning fra og med det skat-

teår henholdsvis det indkomstår,

hvor beskatningen sker på grund-

lag af ejendomsvurderinger foreta-

get efter ejendomsvurderingslo-

vens §§ 5 eller 6. Indtil da gælder

reglerne i den tidligere gældende

lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1067 af 30. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.

december 2013, lov nr. 1535 af 27.

december 2014 og § 1 i lov nr. 61

af 16. januar 2017, jf. dog 3. pkt.”

Der ændres ikke med dette lov-

forslag på, hvornår en ændret kate-

gorisering har skattemæssig virk-

ning. Skatteministeriet vil fortsætte

dialogen med SEGES med henblik

på at besvare de rejste spørgsmål.

Side 81 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der er

–

bl.a. fordi ændringsfor-

slag af 19. december 2018 ikke

havde været sendt i høring

–

no-

gen usikkerhed om fortolkningen

af § 10, nr. 4.

SEGES har tidligere været i dialog

med Skatteministeriet om dette.

Skatteministeriet bedes præcisere,

at de skattemæssige konsekvenser

af en ændret kategorisering af en

ejendom først har virkning for

f.eks. opgørelse af ejendomsavance

på det tidspunkt, hvor ejeren får

kendskab til den ændrede kategori-

sering af den solgte ejendom og

ikke allerede ved indkomst-

årets/skatteårets begyndelse.”

Der blev hertil kommenteret i hø-

ringsskemaet:

”Der ændres ikke med lovforslaget

på den bestemmelse, der henvises

til, men SEGES’ bemærkninger vil

indgå i det videre arbejde med de

nye ejendomsvurderinger og be-

skatningsreglerne, herunder udar-

bejdelse af administrationsgrundla-

get herfor.”

SEGES anmoder om, at der tages

stilling til ovenstående, således at

såvel nuværende ejere som fremti-

dige sælgere og købere kan få vis-

hed for, hvornår en ændret katego-

risering af en ejendom har skatte-

mæssig betydning i relation til en

lang række love.

Definition af produktionsjord

Side 82 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES konstaterer, at de foreslå-

ede ændringer af ejendomsvurde-

ringsloven ikke omfatter en æn-

dring af lovens § 28.

L&F har tidligere i forbindelse

med høring af lovforslag L 71

(2019-20) foreslået en udvidelse af

definitionen af produktionsjord så-

ledes:

”L&F

foreslår, at ejendomsvurde-

ringsloven ændres, så definitionen

af produktionsjord i ejendomsvur-

deringslovens § 28, stk. 2, udvides

til også at omfatte solceller og an-

dre vedvarende energianlæg.”

Hertil blev der kommenteret føl-

gende:

”Det har ikke været

muligt inden

for de tidsmæssige rammer af dette

lovforslag at tage stilling til forsla-

get, men forslaget vil blive analy-

sere nærmere.”

SEGES ønsker oplyst, om der er

foretaget en analyse af forslaget,

og i givet fald hvad konklusionen

af analysen er, og der henvises i

den forbindelse til svar af 14. maj

2020 til Folketingets Skatteudvalg

(SAU) på spørgsmål nr. 357 af 22.

april 2020.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Overgangsordningen

SEGES henviser til, at L&F i for-

bindelse med høring af lovforslag

L 115 (2018-19) har anført føl-

gende:

”Ændring

af overgangsordningen i ejen-

domsvurderingslovens § 83

L&F påpeger, at det vil være me-

get hensigtsmæssigt, når nu loven

Der er på baggrund af forslaget fra

Landbrug & Fødevarer igangsat et

analysearbejde vedrørende en

eventuel ændring af overgangsord-

ningen, jf. høringssvaret fra Land-

brug & Fødevarer til L 71 (2019-

20) og kommentaren hertil i hø-

Side 83 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændres, at gennemføre en ændring

af overgangsordningen i ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 4,

5. pkt., som er affattet således:

”Hvis ejendommen efterfølgende

ændres på en sådan måde, at betin-

gelserne for omvurdering efter § 6,

stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejen-

dommen vurderes efter denne lov,

medmindre der er tale om ændrin-

ger, der ikke sker på ejerens eller

ejernes foranledning, og hvor eje-

ren eller ejerne ikke har indflydelse

på ændringen.”

L&F henviser til, at det fremgår af

ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 2, at der skal foretages om-

vurdering, hvis en ejendoms

grundareal ændres med mindst 25

. L&F ønsker, at ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt.

ændres, så de ejere af mindre land-

ejendomme, der har valgt over-

gangsordningen, kan fortsætte i

ordningen, selv om de aftaler/del-

tager i jordfordelinger, såvel efter

jordfordelingsloven som privat ar-

rangerede jordbytter/jordfordelin-

ger.

Overgangsordningen bør endvi-

dere ifølge L&F gælde for mage-

skifter mellem en eller flere parter,

hvor ejerne deltager i mage-

skifte/bytning af jord.

Problemet med de gældende regler

er efter L&F’s opfattelse, at der

ikke kan afstås arealer

–

f.eks. i en

jordfordeling

–

hvis der er tale om

mere end 24 m

, og ejeren gerne

vil fastholde overgangsordningen.

ringsskemaet til lovforslaget. Ana-

lysearbejdet er endnu ikke afslut-

tet, men en afklaring af behovet

for lovændringer og udformningen

heraf forventes at kunne foreligge i

efteråret, mhp. at forslag til evt.

ændringer kan indgå i det lov-

forslag, der forventes fremsat i ef-

teråret 2020.

Side 84 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er L&F’s opfattelse, at der er

en betydelig risiko for, at jordfor-

delinger, bytning af jord, mageskif-

ter m.v. vil gå helt stå, hvis bare én

af ejerne har valgt overgangsord-

ningen.

L&F påpeger, at selvom der f.eks.

er 20 andre ejere af ejendomme,

der gerne vil deltage i jordfordelin-

ger, bytning af jord, mageskifter

m.v., kan en enkelt ejer således

spærre for en ellers fornuftig jord-

fordeling.

Det er L&F’s opfattelse, at Folke-

tinget ud fra et samfunds-, natur-,

arronderingsmæssigt og økono-

misk synspunkt bør lave en æn-

dring af overgangsreglen i ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 4,

5. pkt. L&F henviser til, at der

som en del af regeringens Hjælpe-

pakke til Landbruget fra den 28.

september 2018 afsættes samlet

160 mio. kr. til jordfordelingspro-

jekter, samt at regeringens og afta-

lepartiernes ambitioner på området

nok ikke vil være gennemførbare

uden den foreslåede ændring.”

Hertil blev der svaret:

”Regeringen ser positivt på en æn-

dring af overgangsordningen som

foreslået af L&F, der vil få betyd-

ning, når der foretages vurderinger

efter det nye ejendomsvurderings-

system, hvilket efter lovforslaget

vil være pr. 1. januar 2021 for

landbrugsejendomme m.v. Der vil

derfor blive set på en ændring af

overgangsreglerne i ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i

forbindelse med det videre arbejde

Side 85 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med de nye ejendomsvurderinger

og analysen af behovet for yderli-

gere justeringer af ejendomsvurde-

ringsloven, med henblik på at æn-

dringen kan gennemføres snarest

muligt næste år.”

SEGES ønsker oplyst, om der

planlægges en ændring af over-

gangsreglerne, og i givet fald hvor-

når en sådan ændring vil blive ind-

arbejdet i loven, da den nuværende

situation skaber usikkerhed om

overgangsordningen.

Boligskatteforliget

SEGES konstaterer, at følgende

fremgår af boligskatteforliget af

15. maj 2020:

”Forligskredsen er enig i, at vurde-

ringerne bør være enkle og gen-

nemskuelige. Forligskredsen præ-

senteres senere i 2020 for et oplæg

til nye vurderingsmodeller for er-

hvervsejendomme, der sikrer sam-

menhæng til vurderingerne af ejer-

boliger samt et mere enkelt beskat-

ningsgrundlag for dækningsafgift.”

SEGES ønsker oplyst, om det

nævnte oplæg også vedrører land-

brugsejendomme og skovejen-

domme, og endvidere bedes det

oplyst, på hvilket tidspunkt oplæg-

get forventes at foreligge.

Det er med

Aftale om kompensation

til boligejerne og fortsat tryghed om bolig-

beskatningen

aftalt, at forligsparti-

erne præsenteres for oplægget ved-

rørende erhvervsejendomme m.v. i

2020. Drøftelserne i forligskredsen

ventes påbegyndt medio 2020. Det

forventes, at vurderingsmodellerne

for land- og skovbrugsejendomme

vil indgå i disse overvejelser.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvarene fra

Accura og EjendomDanmark ved-

rørende fastlæggelsen af nye vur-

deringsmodeller for erhvervsejen-

domme m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Ejendomsværdiskatteloven

SEGES ønsker at få oplyst, på

hvilket tidspunkt det oplæg til nye

vurderingsmodeller for erhvervs-

ejendomme, som det med

Aftale

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 86 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om kompensation til boligejerne og fort-

sat tryghed om boligbeskatningen

er af-

talt præsenteres for forligspartierne

i 2020, foreligger. Endvidere spør-

ger SEGES, om oplægget også vil

omfatte land- og skovbrugsejen-

domme.

Ejendomsvurderingsloven

Klage over videreførte vurderinger

Med lovforslaget foreslås ændrin-

ger af lovens § 89 om bl.a. klage-

frist, og det foreslås, at klagefristen

skal løbe i 90 dage fra datering af

den særskilte meddelelse om klage-

frister.

Efter SEGES’ opfattelse er en kla-

gefrist på 90 dage alt for kort,

hvorfor SEGES foreslår en klage-

frist på minimum 6 måneder.

Hertil påpeger SEGES for det før-

ste, at klagefristen i det gamle vur-

deringssystem var betydeligt læn-

gere end 90 dage, ofte 4-5 måne-

der, idet klagefristen udløb den 1.

juli i året efter vurderingen. For

det andet kræver det en nøje gen-

nemgang af den nye vurdering ef-

ter ejendomsvurderingsloven og

en sammenholdelse af denne med

de videreførte vurderinger, før der

kan tages stilling til en eventuel

klage over de videreførte vurderin-

ger. SEGES anfører videre, at der

også skal tages stilling til eventuelt

afledte konsekvenser i potentielt

mange år ved en eventuel klage

over de videreførte vurderinger.

For det tredje anføres det, at der i

en række tilfælde vil være tale om,

at ejendomme har skiftet ejer siden

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Side 87 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2011/2012. Også af hensyn til

disse tidligere ejere, der måske ikke

har kendskab til forudsætningerne

for den nye ejendomsvurdering for

ejendommen, påpeger SEGES, at

der bør være en klagefrist på mini-

mum 6 måneder.

Deklaration

Med lovforslaget foreslås det, at

der alene skal kunne træffes afgø-

relse på grundlag af de oplysnin-

ger, der foreligger ved afgørelses-

periodens indtræden. Hvis oplys-

ningerne først modtages senere, vil

de ikke indgå i vurderingen.

Det er SEGES opfattelse, at det

afgørende må være, at den ejen-

domsvurdering, der foretages af

vurderingsmyndighederne, er kor-

rekt og baseret på et korrekt

grundlag. Ansvaret herfor påhviler

myndighederne.

SEGES antager, at det kun er und-

tagelsesvist, at der vil fremkomme

oplysninger efter deklarationsperi-

odens udløb. I disse formentlig få

situationer bør vurderingsmyndig-

hederne i det omfang, det er mu-

ligt, tage hensyn til oplysningerne.

Med lovforslaget foreslås, at så-

fremt ejeren efter tidspunktet for

deklarationens udløb ønsker at få

oplysninger med i vurderingen, må

ejeren enten klage eller anmode

om genoptagelse. Efter SEGES

mening, forekommer det at være

unødig ressourceanvendelse at

starte en klagesag eller en genopta-

gelsessag op, hvis det er muligt at

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Side 88 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løse problemerne på en mere smi-

dig måde.

Skatteforvaltningsloven

SEGES påpeger, at det generelt

strider mod almindelige retssikker-

hedsmæssige principper, hvis det

ikke er muligt for en ejendomsejer

at få ændret en åbenbart forkert

ejendomsvurdering, selv om vur-

deringen ligger tilbage i tiden og at

det er myndighedernes ansvar, at

de gamle vurderinger er/var kor-

rekte, og at det af den grund bør

være en betydeligt længere frist

end den 1. november 2020.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

SEGES påpeger, at ejendomsvur-

deringen udover betydningen for

grundskyld og ejendomsværdibe-

skatning

–

kan have mange og om-

fattende afledte konsekvenser,

f.eks. i relation til ejendomsavance-

opgørelse eller påvirkning på op-

gørelsen eller beskatningen af en

virksomheds driftsresultat.

SEGES påpeger, at det ikke er ri-

meligt, at f.eks. en ejendoms-

avance, der i et tidligere ind-

komstår er beskattet, og som efter-

følgende viser sig at være betyde-

ligt lavere, ikke kan korrigeres. Så-

ledes er det SEGES’ opfattelse, at

der vil forekomme situationer,

hvor det efterfølgende konstateres,

at en fejlagtig vurdering får store,

urimelige og uforudsete konse-

kvenser, f.eks. i forbindelse med

skatteligningen. Hvis lovforslaget

ikke ændres, bør der indføres und-

tagelsesregler, således at forkerte

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

Side 89 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderinger, hvor genoptagelse er

afskåret pga. overskridelse af tids-

fristen 1. november 2020, ikke skal

tillægges skattemæssig betydning i

relation til indkomstbeskatningen.

SEGES påpeger desuden, at en

frist for genoptagelse bør ligge ef-

ter det tidspunkt, hvor ejendoms-

ejeren modtager den første nye

vurdering efter ejendomsvurde-

ringsloven, hvorefter ejendomseje-

ren kan sammenholde med den/de

gamle vurderinger, herunder tage

stilling til, om der er grundlag for

at anmode om genoptagelse af

gamle vurderinger.

Vurderingsstyrelsen vil forud for

fristens udløb gennemføre en vej-

ledningsindsats. Det fremgår såle-

des bl.a. af lovforslagets bemærk-

ninger, at der i styresignalet vil

blive redegjort for de fastsatte fri-

ster, krav til anmodninger om gen-

optagelse og om betingelserne for

genoptagelse.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til EjendomDanmarks hø-

ringssvar fra for så vidt angår vej-

ledningsindsatsen.

Det er ikke hensigtsmæssigt at lade

forslaget få virkning fra et senere

tidspunkt end den 1. november

2020. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Ejendom-

Danmark.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsens vurderer

overordnet, at lovforslaget samlet

set vil betyde et mere sikkert og

klart grundlag for særligt tilbagebe-

talingsordningen og sammenhæn-

gene mellem denne og ejendoms-

vurderingerne, herunder i forbin-

delse med klage. Det er efter sty-

relsens opfattelse positivt.

Skatteankestyrelsen noterer sig i

øvrigt, at implementeringsmæssige

Side 90 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konsekvenserne for klagemyndig-

hederne og styrelsen er beskrevet

under lovforslagets afsnit 3.2, og

det her forudsættes, at disse skal

analyseres og konsolideres nær-

mere.

Ældre Sagen

Ældre Sagen er først og fremmest

tilfreds med, at der er indgået en

aftale, der giver en afklaring af den

fremtidige ejendomsbeskatning.

Der henvises til, at der med beslut-

ningen om at lade den nye vurde-

ring for ejerboliger gælde ved ejen-

domsbeskatningen for 2021, uden

at resten af de ændringer i ejen-

domsbeskatningen, der blev aftalt i

2017, også trådte i kraft, var udsigt

til en betydelig stigning i ejen-

domsbeskatningen. Videre anføres

det, at denne stigning med aftalen

om kompensation og fortsat tryg-

hed er aflyst, samt at der dog i

årene 2021-23 vil blive tale om en

lidt højere boligbeskatning, end

hvis aftalen fra 2017 var gennem-

ført fra 2021, mens det først er på

lidt længere sigt, at der sker et fald

i boligbeskatningen.

Ældresagen anfører, at der på

trods af nedsættelsen af ejendoms-

værdiskattesatsen i 2021 formo-

dentlig vil være boligejere, der vil

opleve en stigning i de samlede

boligskatter fra 2020 til 2021, fordi

grundlaget for beregningen af

grundskyld kan stige med op til 7

pct.

Med forliget

Tryghed om boligbeskat-

ningen

var det forudsat, at skattera-

batten i 2021 skulle sikre, at ”ingen

boligejere, der har købt deres bolig

inden 2021, skal betale højere sam-

lede ejendomsskatter (med nye

skattesatser på nye vurderinger

med forsigtighedsprincippet) i

2021, end hvis der var ejendoms-

Side 91 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værdiskattestop og stigningsbe-

grænsningsregel for grundskylden

til og med 2021.”

Det har således på intet tidspunkt

været forudsat, at den samlede bo-

ligskat ikke kan stige fra 2020 til

2021.

Med lovforslaget sænkes ejen-

domsværdiskatten fra 2021, og den

midlertidige indefrysningsordning

videreføres. Det indebærer, at den

boligskat, der skal betales i 2021,

sænkes.

De samlede boligskatter kan i få

tilfælde, herunder f.eks. for ejere af

ejerboliger, der er stigningsbegræn-

sede på grundskylden, og hvor den

samlede grundskyld er ca. dobbelt

så stor som ejendomsværdiskatten,

opleve af de samlede boligskatter

stiger realt fra 2020 til 2021. For

langt de fleste vil en sådan stigning

dog være helt marginal.

Ældre Sagen påpeger, at det ikke

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, om den ”rabat”, der skal

sikre, at nuværende boligejere ikke

stiger i skat ved overgangen til den

nye boligbeskatning, bliver højere

eller lavere, når rabatten først skal

beregnes i 2024 frem for i 2021,

som det blev aftalt i 2017.

Implementering af de nye bolig-

skatteregler i 2024 med den model,

der er aftalt med

Aftale om kompen-

sation til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

skønnes at give

lidt højere skatterabatter til bolig-

ejerne i 2024 end de skatterabatter,

der ville være fremkommet i 2021,

hvis de nye boligregler var blevet

indført i 2021 som forudsat.

Der bør dog udvises tilbagehol-

denhed med at fortolke herpå, da

skatterabatten udtrykker en forskel

mellem to størrelser (boligskatten i

omlægningsåret ved nye og gamle

Side 92 af 93

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regler). Disse underliggende stør-

relser ændrer sig, alt efter om bo-

ligskatten omlægges i 2021 eller

2024.

Samlet indebærer

Aftale om kompen-

sation til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen

en lempelse af de

samlede boligskatter i 2021 og en

betydelig lempelse fra 2024 og

frem.

Ældre Sagen noterer sig, at der

ikke er bestemmelser i lovforslaget

om, at det skal være muligt at fra-

vælge den automatiske indefrys-

ning af ejendomsskat, der med

lovforslaget forlænges fra at gælde

en periode på tre år til en periode

på seks år. Det fremgår af aftalen

om kompensation og fortsat tryg-

hed om boligbeskatningen, at det

skal være muligt at fravælge ord-

ningen fra 2. halvår 2021 eller sna-

rest muligt derefter. Muligheden

for at fravælge den midlertidige in-

defrysning før 2024 omtales imid-

lertid heller ikke i lovbemærknin-

gerne. Ældre Sagen finder, at det

–

som aftalt

–

skal være muligt at

fravælge indefrysningen og tilbage-

betale den allerede indefrosne

ejendomsskat. Da ordningen blev

indført, var det forudsat, at den

løb i tre år. Nu skal den gælde seks

år, dvs. der bliver tale om indefrys-

ning af større beløb.

Det fremgår af

Aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatningen,

at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så inde-

frysning kan til- og fravælges med

virkning fra 2. halvår 2021. Der

forventes fremsat lovforslag

herom i efteråret 2020.

Side 93 af 93