L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 189 Bilag 1, L 189 A Bilag 1, L 189 B Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

5. maj 2020

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige

andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenæv-

net og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr,

præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejse-

frist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om

bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet

af udsendelsesdirektivet, m.v.)

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sagsbehandler

Caroline Krogh

Sags nr.

Akt-id

2019-6996

976641

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2020 til den 20. februar

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A2B, ACE Denmark Akkrediteringsinstitution, Advokatsamfundet, Akademikernes

Centralorganisation, Akademirådet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,

Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, Assens Kommune, Asylret, BARD

–

Board

of Airline Representatives in Denmark, Ballerup Kommune, Bedsteforældre for

Asyl, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Billund Kommune, BL

–

Danmarks almene boliger, Bornholms Kommune,

Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, By og Havn, Bygge-, Anlægs- og Træ-

kartellet, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Børne- og Kulturchefsforeningen,

Børnehjælpsdagen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforening, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureauforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg-

geri, Dansk, Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Er-

hverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening, Dansk Industri, Dansk Kunstner-

Side

1/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

råd, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Landskabsarkitektfor-

ening, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Boligadvokater, Danske Dramatikers Forbund, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Skoleele-

ver, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Udlejere, Danske Universiteter, Da-

tatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, De Danske Sprogcentre (DDS),

Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Danske Landinspektørforening, Det

Centrale Handicapråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analy-

se og Forskning - KORA, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, DOF, Dokumentati-

ons- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Det Danske Akademi, DI, Dragør Kommune, Egedal Kom-

mune, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation,

Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest,

Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-

vest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Esbjerg Kommune, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fanø Kommu-

ne, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Finansrådet, Flygtningenævnet, FOA-Fag

og Ar ejde, FOF’s La dsorga isatio , Folkehøjskoler es Fore i g i Da ark, For-

eningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Miljø-, plan- og

naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forsikring og Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiks-

berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet,

Frivilligrådet, Furesø Kommune, Færøernes Landsstyre, Faaborg-Midtfyn Kommu-

ne, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommu-

ne, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs

Kommune, Handels-, Transport- og Serviceerhvervene, Hedensted Kommune,

Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune,

Hjørring Kommune, HK/Danmark, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Hor-

sens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Højskolernes Se-

kretariat, Hørsholm Kommune, Håndværksrådet, Ikast-Brande Kommune, Indvan-

drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for Menneskerettigheder, Internatio-

nal Community/Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration of the

Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM), Ishøj Kommune, Jam-

merbugt Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening, Journalistforbundet, Ka-

lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kirkernes Integrationstjeneste, Kol-

ding Kommune, Kommunalteknisk chefforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-

Side

2/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

fredsligaen), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Kommune, Københavns

Tekniske Skole, Køge Kommune, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adopti-

on og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvin-

dekrisecentre (LOKK), Landssamråd for PPR-chefer, Langeland Kommune, Leder-

nes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Lejre Kommune, Lemvig

Kommune, Liberalt Oplysningsforbund, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Lærernes Centralorganisation, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-

mune, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Niels

Brock, Norddjurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Næstved

Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Plums

Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i

Danmark, Praktiserende Landinspektørers Forening, Professionshøjskolernes Rek-

torkollegium, PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Randers Kommune, Rebild Kommune, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors,

Rødovre Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets, Arbejds-

giverforeninger, Samsø Kommune, samtlige byretter, Silkeborg Kommune, Skan-

derborg Kommune, Skive Kommune, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,

Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, SOS Racisme, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønder-

borg Kommune, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenæv-

net, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Thi-

sted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune,

Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,

Viborg Kommune, VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

Vordingborg Kommune, VEU-rådet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresa-

gen, Ægteskab Uden Grænser, Ærø Kommune, Aabenraa Kommunes, Aalborg

Kommune, Aarhus Erhverv / International Community, Århus Kommune og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Bedsteforældre for Asyl, Danes Worldwide, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rede-

rier, Datatilsynet, DI Transport / Brancheforeningen Dansk Luftfart, Domstolssty-

relsen, Flygtningenævnet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater

–

FAU,

Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Røde Kors,

SOS Racisme og Aalborg Universitet.

Side

3/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter høringsfristen modtaget hø-

ringssvar med bemærkninger fra Amnesty International og Dommerforeningen.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

AOF, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Danske

Universiteter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Naaklakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Odense Kommune, Politifor-

bundet, Færøernes Landsstyre, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Ud-

lændingenævnet, Ældre Sagen og 3F.

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Byret på vegne af samtli-

ge byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om

lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor i afsnit 2 gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt

efter den struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde

angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

1.1

Lovforslagets del om hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger

over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Dan-

mark

Et udkast til lovforslagets del om hjemmel

til iværksættelse af sociale foran-

staltninger over for uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i

Danmark

har i perioden fra den 24. marts 2020 til den 21. april 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademirådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankesty-

relsen, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-

forbund (BUPL), Børne- og Kulturchefsforeningen, Børnehjælpsdagen, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureauforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

Side

4/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

hverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Almindelige Danske

Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd,

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret

om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Flygtningenævnet, FOA-Fag og Ar-

ejde, FOF’s La dsorga isation,

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-

ernes Landsstyre, HK/Danmark, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Ind-

vandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstje-

neste, Kommunalteknisk chefforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsliga-

en), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecen-

tre (LOKK), Landssamråd for PPR-chefer, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt

Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Poli-

tiforbundet i Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, Skolelederforeningen,

Skole og Forældre, SOS Racisme, Udlændingenævnet, VIVE

–

Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til denne del af lovforslaget fra:

Ankestyrelsen, Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, FOA,

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-

neskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Røde Kors, Socialpædago-

gernes Landsforbund og SOS Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Danske Regioner, Flygtningenævnet, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politi-

forbundet i Danmark, Rigspolitiet, Rigsrevisionen og Udlændingenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter høringsfristen modtaget hø-

ringssvar fra Rådet for Etniske Minoriteter, som ikke har haft bemærkninger til

lovforslaget.

Side

5/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatsamfundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Vestre Lands-

ret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor i afsnit 2.1 og 2.20 gennemgås de indkomne høringssvar sammen med

høringssvarene til denne del af lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets og Social- og Indenrigsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2.1

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger

Danes Worldwide

finder det positivt, at flere bestemmelser i udlændingeloven

bliver præciseret og indholdet tydeligere afspejlet i de faktiske retsvirkninger.

Dansk Flygtningehjælp

er positive over for ministeriets indsats med at rydde op

på udlændingeområdet og har til den del af lovforslaget, der omhandler hjemmel

til iværksættelse af sociale foranstaltninger

over for ledsagede mindreårige ud-

lændinge uden lovligt ophold i Danmark mv.,

bemærket, at ændringerne gene-

relt styrker retssikkerheden på området for anbringelser uden samtykke.

FOA

støtter forslaget om at tilvejebringe et skærpet hjemmelsgrundlag for iværk-

sættelse af indgribende foranstaltninger uden samtykke over for børn og unge af

forældre uden lovligt ophold eller med processuelt ophold.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

finder det positivt, at reglerne er blevet gennemarbejdet og præciseret, så

der bliver skabt større klarhed og overblik.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder overordnet set de tilsigtede sy-

stematiseringer, præciseringer og forenklinger positive, og foreningen er enig i

ministeriets betragtninger om behovet for disse ændringer, idet foreningen også

finder, at udlændingeloven i kraft af talrige lovændringer er blevet unødigt kom-

pliceret og uoverskuelig. Foreningen har til den del af lovforslaget, der omhandler

hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindre-

årige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark mv., bemærket, at foreningen

umiddelbart ser, at de væsentlige ændringer og tilføjelser til lovforslaget er udtryk

Side

6/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

for korrektioner og udbedringer af ikke tilsigtede forskelle mellem børn og unge

uden lovligt opholdsgrundlag og børn og unge med lovligt opholdsgrundlag, hvor-

for det er foreningens opfattelse, at lovforslaget i det væsentligste bør fremmes.

Røde Kors

finder det positivt, at ministeriet har påtaget sig en gennemgribende

oprydning i udlændingeloven, at der er tale om et meget omfattende og kom-

plekst regelsæt, men at reglerne på vigtige områder bliver mere klare.

Røde Kors

har til den del af lovforslaget, der omhandler hjemmel til iværksættelse af sociale

foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i

Danmark mv., bemærket, at Røde Kors bifalder de forbedringer af mindreårige

asylansøgeres retssikkerhed, der ligger deri.

Socialpædagogernes Landsforbund

bakker op om, at der indføres klare regler, så

der ikke er tvivl om hjemmelsgrundlaget for at iværksætte sociale foranstaltninger

over for ledsagede og uledsagede mindreårige udlændinge, ligesom forbundet

bakker op om, at der gælder samme love og regler for disse børn som for øvrige

børn, der opholder sig i Danmark. Socialpædagogernes Forbundet bakker endvi-

dere op om, at uledsagede mindreårige skal kunne anbringes på alle typer af an-

bringelsessteder, og at ledsagede mindreårige skal kunne tilbydes sociale foran-

staltninger, inkl. efterværn, i de tilfælde, hvor barnets/den unges udfordringer

tilsiger det, og hvor indkvarteringsstedet ikke kan imødekomme barnets behov.

Aalborg Universitet

har bemærket, at universitetet overordnet set støtter lov-

forslaget, idet ændringerne vil medvirke til øget gennemskuelighed og gennemsig-

tighed af reglerne på området for udlændingepolitik.

2.2

Bestemmelser om processuelt ophold og opsættende virkning

Aalborg Universitet

har bemærket, at universitetet støtter forslaget om præcise-

ring og overskueliggørelse af reglerne vedrørende processuelt ophold og opsæt-

tende virkning med henblik på en præcisering af indholdet af bestemmelserne.

Røde Kors

læser det foreslåede som en god og velkommen forenkling af de nuvæ-

rende regler.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er overordnet positivt

indstillet over for ændringen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Aalborg Universitet, Røde Kors og

Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

SOS Racisme

har bemærket, at det forhold, at punkterne i § 33, stk. 3-13, samles i

tre paragraffer: § 33, § 33 a og § 33b, ikke gør det mere overskueligt, tværtimod,

er der hele tiden henvisninger frem og tilbage i udlændingeloven, som gør den

vanskelig at læse og forstå.

Side

7/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme. Ministeriet skal be-

mærke, at formålet med ændringen er at dele bestemmelserne i den gældende §

33 op tematisk, således at bestemmelser om udrejsefrister fremgår af § 33, be-

stemmelser om processuelt ophold som udgangspunkt fremgår af § 33 a og be-

stemmelser om opsættende virkning som udgangspunkt fremgår af § 33 b. Derud-

over er det formålet med ændringen at videreføre gældende ret og administrativ

praksis. Det er ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at henvise til de øvrige

dele af udlændingeloven for at præcisere, hvilke bestemmelser i den øvrige del af

loven, der er omfattet af reglerne om udrejsefrister, processuelt ophold og opsæt-

tende virkning.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at forslaget om at op-

hæve udlændingelovens § 33, stk. 6, hvorefter en klage til Folketingets Ombuds-

mand af visse sager, ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,

indebærer en svækkelse af klageadgangen.

SOS Racisme

har bemærket, at lovforslaget vil medføre, at klager til Folketingets

Ombudsmand, og f.eks. ansøgning om humanitært ophold fremsat efter en over-

skredet udrejsefrist, der er meddelt i forbindelse med et afslag på asyl, ikke kan få

opsættende virkning. Dette svækker efter foreningens opfattelse klagerens rets-

stilling og mulighed for at opnå ophold af humanitære grunde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af udlændingelo-

vens § 33, stk. 6, at en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter udlændinge-

lovens § 53 b (åbenbart grundløs-proceduren), som indbringes for Folketingets

Ombudsmand, ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Det

samme gælder en afgørelse om humanitær opholdstilladelse truffet af udlændin-

ge- og integrationsministeren efter § 9 b, som indbringes for Folketingets Om-

budsmand, når indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet, eller indbringel-

sen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse efter § 9

b. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Det er ministeriets vurdering, at der bl.a. af hensyn til forenkling ikke ses at være

behov for en selvstændig regulering af, om indbringelse af en afgørelse for Folke-

tingets Ombudsmand af udlændingemyndighederne skal tillægges opsættende

virkning. Spørgsmålet om opsættende virkning må afgøres i henhold til de almin-

delige forvaltningsretlige principper. Det betyder, at spørgsmålet om opsættende

virkning i forbindelse med indbringelse af afgørelser for Folketingets Ombudsmand

fremover ikke er eksplicit lovreguleret, men skal afgøres på baggrund af udlæn-

dingemyndighedernes skønsmæssige vurdering. Forslaget om at ophæve bestem-

melsen i udlændingelovens § 32, stk. 6, medfører således ikke en ringere adgang til

at opnå opsættende virkning ved indbringelse af afgørelser ombudsmanden.

Side

8/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningenævnet

har bemærket for så vidt angår anmodninger om genoptagelse

af Flygtningenævnets afgørelser, at Flygtningenævnet skal tage stilling til en even-

tuel anmodning om genoptagelse af et afslag på opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, inden udlændingen udsendes tvangsmæssigt af landet. Flygtninge-

nævnet har endvidere bemærket, at dette hidtil er sikret ved, at politiet

–

senest

to uger inden en planlagt udsendelse

–

skriver til udlændingemyndighederne med

henblik på at afklare om der foreligger udsendelseshindringer. Flygtningenævnet

har videre bemærket, at såfremt Flygtningenævnet måtte have en verserende sag

om genoptagelse, vil nævnet bestræbe sig på at træffe afgørelse i genoptagelses-

sagen, eller tage stilling til, om anmodningen skal tillægges opsættende virkning,

inden tidspunktet for den planlagte udsendelse. Endelig har Flygtningenævnet

bemærket, at hvis politiet ikke fremover skal sikre, at der ikke foreligger udsen-

delseshindringer i form af verserende flygtningenævnssager om genoptagelse,

inden en tvangsmæssig udsendelse, vil Flygtningenævnet under hensyn til Dan-

marks internationale forpligtelser være nødsaget til at sikre dette, og at dette i

praksis vil skulle ske ved, at Flygtningenævnet, straks en anmodning om genopta-

gelse modtages, træffer afgørelse om opsættende virkning.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Flygtningenævnet, herunder at

Flygtningenævnet under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser vil træffe

afgørelse om opsættende virkning, når en anmodning om genoptagelse modtages

i nævnet, således der ikke er tvivl om, hvorvidt en udlænding kan udsendes

tvangsmæssigt af Danmark.

2.3

Ændring af adgangen til forlængelse af udrejsefristen samt udvidelse af

kompetencen til at træffe afgørelse herom

Aalborg Universitet

støtter forslaget om, at udrejsefristen skal kunne forlænges i

tilfælde af, at den internationale medarbejder er gravid med termin mindre end 2

måneder før fristen for udrejse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Aalborg Universitet, og skal i den

anledning bemærke, at det

–

som angivet i udkastet til lovforslag

–

allerede i dag

er praksis, at udrejsefristen kan forlænges i særlige tilfælde, herunder hvis en ud-

lænding er gravid og skal udrejse af landet inden for to måneder før termin og to

måneder efter fødsel.

Dansk Flygtningehjælp

finder ændringen af adgangen til at forlænge udrejsefri-

sten yderst relevant og meget positiv, herunder at muligheden for at forlænge

udrejsefristen med op til 120 dage og i ganske særlige tilfælde længere, vil have

en væsentlig betydning for de berørte personer, der med en sådan udrejsefrist får

en reel mulighed for på en mere værdig måde at afvikle deres forhold i Danmark

og forberede deres tilbagevenden til hjemlandet. Dansk Flygtningehjælp finder

Side

9/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

det endvidere positivt, at udrejsefristen kan forlænges allerede på tidspunktet for

afgørelsen om afslag, inddragelse el. lign. Dansk Flygtningehjælp mener endvide-

re, at flygtninge, som tager imod tilbud om repatrieringsstøtte, ikke bør være

tvunget til at flytte til et udrejsecenter, mens deres ansøgning om støtte behand-

les og hjemrejsen planlægges, idet det er Dansk Flygtningehjælps opfattelse, at

det risikerer at underminere den enkeltes ønske om at rejse ud af landet frivilligt.

Røde Kors

finder det meget positivt, at der med de foreslåede ændringer bliver

mulighed for at forlænge udrejsefristen i op til 120 dage og i ganske særlige tilfæl-

de længere, hvis hensynet til familiens samlede udrejsefrist taler for det. Røde

Kors har endvidere bemærket, at Røde Kors mener, at det er uhensigtsmæssigt, at

personer, der har fået inddraget deres opholdstilladelse skal tage ophold i asylsy-

stemet, og at Røde Kors anbefaler, at flygtninge, som tager imod tilbud om repa-

trieringsstøtte ikke bør være tvunget til at flytte på asylcenter, mens deres ansøg-

ning om støtte behandles og hjemrejsen planlægges, idet det risikerer at modar-

bejde den enkeltes ønske om frivillig hjemrejse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Røde

Kors. Ministeriet skal bemærke, at formålet med at ændre adgangen til at forlæn-

ge udrejsefrist er at skabe rammerne for en mere overskuelig udrejse for udlæn-

dinge, der har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og som har fået

inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse, og til at flere udlændinge

dermed vælger at udrejse frivilligt, ligesom det vil give udlændinge, der får forlæn-

get udrejsefristen, mulighed for eventuelt at søge repatriering under udrejsefri-

sten.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser positivt på forslaget, herunder fordi

den seneste myndighed, der har truffet afgørelse i sagen formodes at være i be-

siddelse af alle relevante oplysninger i sagen og har et indgående kendskab til

sagens faktuelle og aktuelle forhold, hvorfor der forventes en hurtig stillingtagen

til forlængelse af udrejsefristen. Foreningen har dog bemærket, at forslaget om,

at udlændinge- og integrationsministerens, Udlændingenævnets og Flygtninge-

nævnets afgørelser om udrejsefrister ikke kan påklages er bekymrende af hensyn

til retssikkerhedsprincipperne, da klager således ikke kan få mulighed for at få

denne del af spørgsmålet prøvet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, men finder ikke anledning til at foretage justeringer af lovforslaget.

Flygtningenævnet

har foreslået, at der indsættes bestemmelser i lovforslaget, der

regulerer behandlingen af anmodninger om forlængelse af udrejsefrist, herunder

at afgørelserne som altovervejende hovedregel træffes af formanden eller en

næstformand alene, at sagerne som udgangspunkt behandles skriftligt, at sagerne

Side

10/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

undtagelsesvist kan behandles af et samlet nævn på skriftligt grundlag og helt

undtagelsesvist på mundtligt nævn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har imødekommet Flygtningenævnets

forslag, idet en sådan ordning svarer til Flygtningenævnets behandling af andre

asylrelaterede afgørelser.

2.4

Betingelser for fastsættelse af udrejsefrist til straks

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser positivt på de foreslåede ændringer

vedrørende betingelser for fastsættelse af udrejsefrist til straks.

DRC Dansk Flygtninge Hjælp

har foreslået en ændring af udlændingelovens § 33,

stk. 2, 5. punktum, således at åbenbart grundløse ansøgninger ikke omfattes af

kategorie ” påtræ ge de tilfælde” og at a søger e der ed ikke auto atisk

på-

lægges at udrejse straks. Som begrundelse har organisationen henvist til, dels at

disse udlændinge ikke bør sidestilles med kriminelle og personer, der har begået

svig, dels til at et indrejseforbud har alvorlige konsekvenser for personer med

slægtninge i eller anden tilknytning til Danmark eller en række europæiske lande.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DRC Dansk Flygtningehjælp, men

finder ikke anledning til at foretage justeringer af lovforslaget.

”åbe bart gru dløs sager” be

ærkes, at disse f.eks. omfatter ansøgning om

humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, hvor ansøgeren er sund

og rask, og derfor er udelukket fra at komme i betragtning til en sådan opholdstil-

ladelse, sager, hvor asylansøgeren som asylgrundlag forklarer om oplevelser m.v.

som ikke er relevante i forhold til at opnå asyl og sager hvor Udlændingestyrelsen

vurderer, at asylansøgeren ikke opfylder betingelserne i forhold til Flygtningenæv-

nets praksis. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen forud for en afgø-

relse o ”åbe bart gru dløs” skal forelægge spørgs ålet for Da sk Flygt i ge-

hjælp.

2.5

Skriftlighed og vejledning ved afgørelser og meddelelse af indrejseforbud

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at den ser positivt på de

foreslåede ændringer om skriftlighed og vejledning ved afgørelser og meddelelse

af indrejseforbud.

Dommerforeningen

har bemærket, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at der

lægges op til at, at alle domme med indrejseforbud fremover skal indeholde di-

verse serviceoplysninger om indholdet af indrejseforbud, og hvad der sker, hvis

Side

11/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

disse overtrædes. Dommerforeningen finder, at en ordning med en standardiseret

vejledning eller lignende forekommer mere hensigtsmæssigt.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, men finder ikke anledning til at justere lovforslaget.

Ministeriet er enig i Dommerforeningens forslag om, at vejledning om indrejsefor-

buddets omfang og retsvirkninger kan ske i form af en standardisere vejledning

som ledsager dommen. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.

2.6

Meddelelse af indrejseforbud i sager efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at det centrale i forsla-

get om at ophæve udlændingelovens § 25 b, stk. 2, er at tredjelandsstatsborgere,

der pålægges at udrejse straks, eller ikke udrejser i overensstemmelse med en

fastsat udrejsefrist, systematisk vil blive pålagt et indrejseforbud. Foreningen støt-

te den deri indeholdte forenkling af sagsbehandlingen, men finder, at forslaget er

udtryk for en stramning af området, idet flere vil blive pålagt indrejseforbud, og

idet adgangen til at undtage herfra er for snæver. Foreningen kan derfor ikke til-

træde den foreslåede ændring af udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det for at sikre en mere

direkte implementering af udsendelsesdirektivet er ministeriets vurdering, at et

indrejseforbud ikke bør være afhængig af en forudgående udvisning, men i stedet

bør gives som direkte konsekvens af, at en tredjelandsstatsborger i forbindelse

med en tilbagesendelsesafgørelse pålægges at udrejse af landet straks eller ikke er

udrejst i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist.

Ministeriet vurderer, at flere forventes at blive pålagt et indrejseforbud, idet ind-

rejseforbuddet vil blive meddelt i umiddelbar forbindelse med fastsættelse af ud-

rejsefristen til straks, eller umiddelbart i forlængelse af konstateringen af, at en

udrejsefrist er overtrådt.

Det bemærkes, at der

–

som hidtil

–

vil være mulighed for at undlade at meddele

et indrejseforbud. Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i § 32, stk.

3, at det kan undlades at meddele et indrejseforbud, hvis der foreligger særlige

tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed.

2.7

Bestemmelser om indrejseforbud

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det fremgår af udkastet til lov-

forslag, at det der den myndighed, som konstaterer, at der er tale om ulovligt

ophold, der i udgangspunktet skal træffe afgørelse om indrejseforbud, og at dette

Side

12/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

i nogen tilfælde vil være Flygtningenævnet. Instituttet efterlyser en angivelse af,

om også andre myndigheder, og i så fald hvilke, der kan konstatere et ulovligt

ophold. Instituttet peger endvidere på, at i de situationer, hvor det konstateres, at

en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, skal

det, forud for at der træffes afgørelse om meddelelse af indrejseforbud, foretages

en fornyet vurdering af, om et indrejseforbud skal meddeles eller bør undlades.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder.

For så vidt angår afgørelse om meddelelse af indrejseforbud bemærkes, at der

efter ministeriets opfattelse alene kan træffes afgørelse om indrejseforbud, hvis

betingelserne for at meddele indrejseforbud er opfyldt på tidspunktet for afgørel-

sen om indrejseforbud.

SOS Racisme

har anført, at problemet med et indrejseforbud til Danmark er, at

hvis det er meddelt til SIS II, vil det ophæve mulighederne for f.eks. at en familie

tager ophold i et andet Schengenland, hvis moderen eller faderen er udvist af

Danmark, og den anden part er Union-statsborger eller dansk statsborger. Og det

vil ophæve muligheden for, at den udviste part efter halvandet år kan søge asyl i

et andet Schengenland, hvilket tidligere i flere tilfælde har ført til, at vedkommen-

de har fået asyl eller subsidiær beskyttelse, dvs. i realiteten ophæve muligheden

for, at familien kan forblive samlet. SOS Racisme har herudover anført, at det ikke

er gået godt med vurderingen af proportionalitet ved strafskærpelserne af over-

trædelse af opholds- underretnings- og meldepligterne på udrejsecentrene. Folk,

der har modtaget lange straffe for overtrædelse af disse pligter, er i forvejen straf-

fet urimeligt hårdt og helt uproportionalt. Disse straffe bør afskaffes hurtigst mu-

ligt, men indtil da, bør de ikke påføres noget indrejseforbud, selvom de har fået

langvarige, uproportionale og ubetingede straffe, inkl. varetægtsfængsling.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det særdeles positivt at nyaffatte

udlændingelovens § 32, således at reglerne vil fremgå med større tydelighed, og

dermed skabe klarhed over retstilstanden. Den konkrete foreslåede ordning ved-

rørende systematiseringen af § 32 i stk. 1-8 findes at være hensigtsmæssig. Det

findes endvidere hensigtsmæssigt, at virkningen af en udvisning fremover skal

indsættes i UDL kapitel 4 i stedet, således at udlændingelovens § 32 kun omhand-

ler indrejseforbud. Sproglige forenklinger imødegås ligeledes.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme og Foreningen af

Udlændingeretsadvokater.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at bemærkningerne til forslagets §

32, stk. 3, ikke i tilstrækkelig grad beskriver de tilfælde, som kan være omfattet af

undtagelsesbestemmelsen efter forslagets § 32, stk. 3, og anbefaler at det i højere

Side

13/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

grad tydeliggøres, hvornår et indrejseforbud skal undlades som følge af Danmarks

internationale forpligtelser.

Dansk Flygtningehjælp

har henvist til, at det fremgår af den foreslåede § 32, stk.

3, at der i ganske særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undla-

des fastsat et indrejseforbud efter den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 1 og 2. Samtidig

fremgår det af det fremsendte lovforslags bemærkninger, at der fortsat ikke skal

meddeles indrejseforbud, bl.a. hvis udlændingen samarbejder med politiet om

udrejsen. Dansk Flygtningehjælp har på den baggrund anført, at ganske mange

afviste asylansøgere samarbejder med politiet om udrejsen og det forekommer

uhensigtsmæssigt, at så bred en kategori af personer skulle fortolkes ind i begre-

bet 'ganske særlige tilfælde'.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder

og Dansk Flygtningehjælp. Ministeriet skal bemærke, at formålet med den foreslå-

ede § 32, stk. 3, er at sikre, at Danmark fuldt ud gennemfører udsendelsesdirekti-

vets artikel 11, stk. 3. I lyset af de modtagne bemærkninger er forslaget ændret

således, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, hvis der foreligger

”særlige tilfælde”. Kriterier e for a ve delse af beste

else vil herefter svare

til adgangen til efter udlændingelovens gældende § 25 b, stk. 2, ikke at udvise med

indrejseforbud. Ministeriet har dog fundet anledning til at præcisere, at andre

særlige grunde til ikke at meddele et indrejseforbud bl.a. kan være, at overskridel-

sen af udrejsefristen ikke skyldes forhold hos den pågældende. Om udlændingen er

vurderet til at samarbejde med politiet om udrejsen, vil herefter ikke i sig selv være

afgørende.

Bedsteforældre for Asyl

har med henvisning til forslaget til udlændingelovens §

32, stk. 4, hvorefter et indrejseforbuds varighed som udgangspunkt stiger i takt

med den straffedom, der ligger til grund for udvisningen, anført, at lovforslaget

herved udøver dømmende mangt og overtræder Danmarks grundlæggende rets-

sikkerhed om magtens tredeling. Bedsteforældre for Asyl skal stærkt misbillige

dette.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at lovforslagets § 32, stk. 5,

lægger op til, at hovedreglen for varigheden af visse indrejseforbud bliver for be-

standigt. Hvis indrejseforbud for bestandigt med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, vil der kunne meddeles indrejseforbud af

kortere varighed. Foreningen har anført, at der er tale om en skærpelse af regler-

ne, idet alternativet er, at der ikke sker udvisning i de tilfælde, hvor det med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at

Side

14/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

lovændringen vil medføre flere afgørelser om indrejseforbud, omend af kortere

varighed end bestandigt.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater. Ministeriet skal indledningsvist bemærke, at der er fundet behov for at

ændre den foreslåede § 32, stk. 4, nr. 9, således at bestemmelsen alene omfatter

indrejseforbud til udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet

efter § 21 b, stk. 1. Indrejseforbud til udlændinge omfattet af restriktive foran-

staltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse be-

sluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union efter den foreslåede §

32, stk. 1, nr. 4, samt indrejseforbud til visse religiøse forkyndere efter den foreslå-

ede § 32, stk. 1, nr. 4, vil herefter skulle meddeles for så længe de pågældende er

omfattet af de restriktive foranstaltninger eller optaget på listen, der er nævnt i §

29 c, stk. 1, jf. den foreslåede § 32, stk. 4, nr. 10. Ministeriet skal endvidere be-

mærke, at den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 1 og 3, er omarbejdet siden lovudkastet

blev sendt i høring, og at der med bestemmelserne er tale om en videreførelse af

gældende ret.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har for så vidt angår forslaget til udlæn-

dingelovens § 32, stk. 6, om indrejseforbuddets virkningstidspunkt, anført, at for-

eningen anser ændringen for at være en stramning af reglerne og ikke mindst, at

reglerne medfører en dårligere retsstilling for en tredjelandsborger, der får fastsat

en udrejsefrist og, hvor der straks samtidig skal træffes afgørelse om indrejsefor-

bud. Foreningen tager afstand fra den manglende retssikkerhed, en sådan lovæn-

dring vil medføre for tredjelandsborger.

Rigspolitiet

har anført, at det bør præciseres, om muligheden for skønsmæssigt at

fastsætte et udrejsetidspunkt i tilfælde af, at en udlænding har været forsvundet

fra sit indkvarteringssted i mere end tre år, også finder anvendelse i forhold til de

udlændinge, som er udvist med et indrejseforbud i medfør af udsendelsesdirekti-

vet. Rigspolitiet har herudover anført, at det af lovforslaget fremgår, at et skøns-

mæssigt fastsat udrejsetidspunkt vil kunne ændres til et tidligere såvel som et

senere tidspunkt, såfremt man efterfølgende får dokumentation for, eller det er

sandsynliggjort, at udrejsetidspunktet er et andet end det skønsmæssigt fastsatte.

Såfremt der således skal ske fastsættelse af et senere tidspunkt, imødeser Rigspo-

litiet en afklaring af, hvornår indrejseforbuddet i så fald udløber. Skal man således

fratrække den periode, hvor udlændingen allerede har været opdateret, idet ud-

lændingen i modsat fald vil være opdateret længere tid end f.eks. de 2 år, som

indrejseforbuddet lyder på.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater og Rigspolitiet.

Ministeriet skal bemærke, at formålet med den foreslåede

ændring af reglerne om, hvornår et indrejseforbud beregnes fra, bl.a. er at sikre

Side

15/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

efterlevelsen af Danmarks internationale forpligtelser efter udsendelsesdirektivet.

Ministeriet har på baggrund af de modtagene bemærkninger fundet anledning til

at præcisere, at en udlænding, der har et indrejseforbud, der gælder for medlems-

staterne til udsendelsesdirektivet, ikke vil kunne skønnes udrejst alene som følge

af, at den pågældende har været forsvundet fra sit indkvarteringssted i mindst 3

år, og ikke i perioden er genopdukket eller antruffet af politiet. Ministeriet har

herudover præciseret, at hvis et udrejsetidspunkt, der er fastsat skønsmæssigt,

efterfølgende ændres, vil indrejseforbuddets varighed skulle regnes fra det faktiske

udrejsetidspunkt. Ministeriet har i øvrigt tilføjet, at indrejseforbud regnes fra tids-

punktet for dommens forkyndelse, hvis udlændingen er udvist med indrejseforbud

ved en udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3.

2.8

Betingelser for administrativ frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er enig i, at der bør ske en tydeliggørel-

se af de lovlige kriterier for frihedsberøvelse i lovteksten. Foreningen peger på, at

der efter foreningens opfattelse er behov for adgang til (advokat)bistand i forbin-

delse med de motivationsfremmende foranstaltninger, der ligger forud for even-

tuel frihedsberøvelse.

SOS Racisme

er imod administrativ frihedsberøvelse.

DRC Dansk Flygtningehjælp

foreslår, at der skabes ensartethed for så vidt angår

spørgsmålet om risiko i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og således

at der alene kan ske friheds

erøvelse, hvis der e ”væse tlig risiko” for, at de

pågældende forsvinder.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater og SOS Racisme. Ministeriet bemærker, at efter udlændingelovens § 36,

stk. 1, 1. pkt. gælder, at såfremt de i lovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter § 25, mr. 2,

§§ 25 a, 25 b og 25 c eller for udsendelse af en udlænding, der efter reglerne i ka-

pitlerne 1 og 3-5 i øvrigt ikke har ret til at ophold sig her i landet, skal politiet så

vidt muligt bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Rådet har i sin

gennemførelsesafgørelse af 15. februar 2018 henstillet, at Danmark ændrer ud-

lændingeloven for at sikre, at der fastsættes objektive kriterier for, hvornår der er

risiko for, at en tredjelandsstatsborger forsvinder. Som følge af denne henstilling

foreslås det, at der fastsættes sådanne kriterier eksplicit i udlændingelovens § 36.

På den baggrund foreslås det at det direkte i loven og svarende til udsendelsesdi-

rektivets artikel 15, stk. 1, litra a og b, fastsættes at det ved beslutning om fri-

hedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., navnlig skal indgå, om

der er risiko for, at den pågældende vil forsvinde, eller at den pågældende tredje-

Side

16/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

landsstatsborger undviger eller lægger hindringer i vejen for forberedelsen af til-

bagesendelses- eller udsendelsesprocessen.

2.9

Betingelser for administrativ frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 2. pkt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at en kodificering af

praksis ikke kun er hensigtsmæssig, men decideret nødvendig. Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater bifalder, at der fastsættes klare retningslinjer i lovteksten

for, hvornår der må frihedsberøves efter § 36, stk. 1, 2. pkt. Herudover ser for-

eningen det som et alvorligt problem, at der uagtet de objektive kriterier også ses

at være uformelle formål med frihedsberøvelsen efter § 36, stk. 1, 2. pkt. Jo værre

forholdene er for de indsatte i Ellebæk, jo hurtigere kan de formås til at lade sig

udsende til et andet europæisk land, uden at benytte klagemulighederne.

Dansk Flygtningehjælp

har indledningsvist påpeget, at frihedsberøvelse er et

yderst alvorligt indgreb, som altid bør anvendes med varsomhed, særligt når det

anvendes overfor mennesker, der ikke har begået kriminalitet, og hvor personer-

ne i målgruppen meget vel kan være sårbare/traumatiserede. For så vidt angår de

objektive kriterier finder Dansk Flygtningehjælp det positivt, at der indsættes så-

danne i lovens bestemmelser om frihedsberøvelse i lyset of frihedsberøvelsens

alvorlige karakter. Imidlertid finder Dansk Flygtningehjælp, at de foreslåede krite-

rier er alt for bredt formuleret i forhold til det overordnede krav om, at der skal

være e ”væse tlig risiko for, at de pågælde de forsvi der”. At disse kriterier

hidtil har stået i bemærkningerne til loven, kan ikke begrunde, at de nu blot direk-

te overføres til selve lovteksten. Derudover finder Dansk Flygtningehjælp, at det

med fordel kunne formuleres direkte i relation til § 36, stk. 1, at frihedsberøvelse

med henblik på udsendelse forudsætter, at der er reel udsigt til udsendelse, og at

udsendelsen fremmes med nødvendig omhu.

SOS Racisme

påpeger, at de er imod administrativ frihedsberøvelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Dansk Flygtningehjælp og SOS Racisme. Ministeriet skal bemærke, at der

med lovudkastet ikke tiltænkt en ændring i forhold til, hvilke kriterier der skal ind-

gå i vurderingen, eller hvordan kriterierne skal vægtes. De objektive kriterier, der

skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en udlænding kan frihedsberøves ad-

ministrativt, fremgår allerede i dag af lovbemærkningerne til § 36, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med den foreslåede ændring er således alene at indskrive de objektive

kriterier, der skal indgå i vurderingen efter § 36, stk. 1, 2. pkt., direkte i udlændin-

geloven og således kodificere en allerede eksisterende forpligtelse i overensstem-

melse med ordlyden i Dublinforordningens artikel 2, litra n, og dermed skabe en

ensartethed i forhold til administrativ frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt.

Side

17/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.10 Betingelser for motivationsfremmende frihedsberøvelse efter § 36, stk. 5

Dansk Røde Kors

har bemærket, at det ofte er uklart for frihedsberøvede udlæn-

dinge, hvorfor de er frihedsberøvet, og hvad der skal til, for at ændre på friheds-

berøvelsen.

SOS Racisme

er imod motivationsfremmende frihedsberøvelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Røde Kors og SOS Racisme.

2.11 Kvoteflygtninge

SOS Racisme

forstår ikke, at Danmark vil være bekendt at udvise kvoteflygtninge,

eller kun give dem midlertidigt asyl. Foreningen henviser til, at kvoteflygtninge

modtaget efter aftale med UNHCR er genbosat med henblik på permanent op-

hold, og bør kunne udvises af Danmark, uden det sker efter aftale med UNHCR, og

desuden kun, hvis det ikke overtræder Flygtningekonventionens artikel 32 og 33.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der for så vidt angår kvote-

flygtninge foreslås to ændringer i udlændingeloven. En udlænding, der ikke tilby-

des genbosætning i Danmark har ikke og har ikke haft ophold her i landet. Der er

derfor ikke behov for regler om, at de kan udsendes, om deres opholdssted eller

om disses adgang til kontante ydelser. Det foreslås derfor, at kvoteflygtninge ud-

går af de bestemmelser i udlændingeloven der regulerer sådanne spørgsmål. Her-

udover foreslås det at lovfæste en gældende praksis, hvorefter Udlændingestyrel-

sen og Flygtningenævnet i forbindelse med afslag på forlængelse af opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7,s tk. 1, 2, eller 3, eller § 8, stk. 1 eller 2, samtidig

træffer afgørelse efter udlændingelovens § 32 a om, hvorvidt udlændingen kan

udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31. De foreslåede bestemmelser

har således til formål at bringe udlændingeloven i overensstemmelse med de fakti-

ske omstændigheder, der gør sig gældende.

2.12 Forslag om at indføre en bagatelgrænse for tilbagebetaling, når der er

betalt for meget i gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse,

dansk indfødsret mv.

Danes Worldwide

har bemærket, at hvis ministeriets ressourcer kan blive brugt

mere hensigtsmæssigt ved at undlade at tilbagebetale for meget betalt gebyr

tilbage til ansøgeren, og dette kan bidrage til en hurtigere sagsbehandlingstid, vil

det berettige, at man undlader at tilbagebetale for meget gebyr.

Side

18/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Aalborg Universitet

støtter forslaget om, at en udlænding ikke skal have mulighed

for at påklage bagatelgrænsen på 30 kr. ved for meget betalt gebyr i forbindelse

med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse mv.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Danes Worldwide og Aalborg Uni-

versitet.

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at forslaget om at indføre en bagatel-

grænse for tilbagebetaling af for meget gebyr mangler en acceptabel begrundelse.

Det anføres, at det må være selve beregningen af beløbet, der er ressourcekræ-

vende, og at tilbagebetaling til NemKonto er nemt og gratis. Endvidere har Bed-

steforældre for Asyl foreslået, at gebyrer for nydanskere generelt afskaffes.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl og skal

hertil bemærke, at ikke alle udlændinge har en Nemkonto. Der er mange uden-

landske ansøgere og klagere, der betaler gebyret til udlændingemyndighederne

fra udlandet enten via bankoverførsel eller kreditkort, og tilbagebetaling vil nød-

vendigvis skulle ske samme vej. Forslaget om at indføre en bagatelgrænse i de

tilfælde, hvor en ansøger eller en klager betaler for meget i gebyr, er begrundet i,

at der er administrative omkostninger for udlændingemyndighederne ved en til-

bagebetaling af gebyret. Bagatelgrænsen er sat til 30 kr., idet beløbet skønsmæs-

sigt er fastsat med udgangspunkt i de direkte gennemsnitlige omkostninger for-

bundet med en tilbagebetaling for udlændingemyndighederne. Disse omkostnin-

ger omfatter bl.a. administrationsudgifter og bankgebyrer. Ministeriet skal endvi-

dere bemærke, at ministeriet ikke har planer om at afskaffe gebyrordningen på

indfødsrets-, familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet mv.

2.13 Præcisering af at danskbonus ikke anses som hjælp efter integrationslo-

ven i udlændingelovens forstand

Danes Worldwide

har bemærket, at Danes Worldwide er glade for, at det gøres

tydeligere, at danskbonussen ikke er en hjælp til forsørgelse, men derimod en

belønning og et økonomisk incitament til at lære dansk.

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD)

har bemærket, at FSD finder det positivt, at det præciseres, at dansk-

bonus, der udbetales efter integrationsloven, ikke anses som hjælp efter integra-

tionsloven i udlændingelovens forstand.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Danes Worldwide og FSD.

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at det forekommer uklart, hvad

der i lovforslaget menes med, at der ikke kan ske tvangsinddrivelse for et beløb

Side

19/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

svarende til danskbonussen i det beløb, der er stillet som økonomisk sikkerhed i

forbindelse med ægtefællesammenføring eller familiesammenføring med en sam-

lever. KL anfører, at ordlyden kan forstås sådan, at uanset om en borger er beret-

tiget til danskbonus eller ej, kan kommunen ikke inddrive et beløb svarende til

danskbonus, og at der på den baggrund kan opstå tvivl om regelsættet vedrøren-

de kommunernes håndtering af økonomiske sikkerhedsstillelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at tvangsinddrivelse i

et beløb, der er stillet som økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4,

i forbindelse med ægtefællesammenføring eller familiesammenføring med en

samlever, er reguleret i udlændingelovens § 9, stk. 27. Efter denne bestemmelse

skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed som

betaling for hjælpen, hvis en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende

person har skullet stille økonomisk sikkerhed, og der senere ydes ansøgeren hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det er således en betingelse

for tvangsinddrivelse, at ansøgeren er ydet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller integrationsloven.

Lovforslaget omfatter udbetaling af danskbonus til udlændinge efter integrations-

lovens § 22. Den danskbonus, der ydes efter integrationsloven, er at betragte som

en præmie for gennemført danskuddannelse. En person, der har fået udbetalt

danskbonus efter integrationsloven, har derfor ikke modtaget hjælp efter integra-

tionsloven i udlændingelovens forstand. I sådanne tilfælde

–

hvor en person har

fået udbetalt danskbonus efter integrationsloven

–

kan et beløb svarende til

danskbonussen derfor ikke tvangsinddrives i det beløb, der er stillet som økono-

misk sikkerhed.

2.14 Indførelse af et maksimumbeløb for bødeniveauet for transportøransvar

og ændring af, hvornår der skal rejses tiltale

Danske Rederier

er generelt af den opfattelse, at kontrol- og bevogtningsopgaver

ved grænsen, kontrol med ind- og udrejse af Danmark og lignende opgaver er

statens og politiets opgave. Som udgangspunkt bør det ikke pålægges private

borgere eller virksomheder at udføre sådanne opgaver med de ansvars- og res-

sourcemæssige konsekvenser det medfører. Danske Rederier har forståelse for

Udlændinge- og Integrationsministeriets forpligtelse til at efterleve EU-retten og

behovet for at tilpasse de gældende bestemmelser om bødestraf, så det ikke stri-

der imod direktiv 2001/51. Danske Rederier gør dog opmærksom på, at direktivet

giver flere muligheder for udformningen af sådanne bestemmelser, som ministe-

riet kunne have overvejet. Det nævnes som eksempel, at direktivet giver mulig-

hed for at fastsætte et maksimumsbeløb for bøder ved brud på transportøransva-

ret, hvor der i udkastet til lovforslaget er valgt den løsning, at der fastsættes et

minimumsbeløb for bøder 22.500 kr. pr. person. Det påpeges, at et sådant bøde-

Side

20/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

niveau ligger væsentligt over det nuværende bødeniveau på 12.000 kr. pr. person,

jf. Rigsadvokatens meddelelse af 1. juni 2019 om udlændingelovens § 59 a. Dan-

ske Rederier udtrykker bekymring for, at man vælger at fastsætte en minimums-

sats, der ligger over den i dag anvendte sats, når der ikke foreligger empiri, der

underbygger behovet for en ændring, og det nuværende niveau virker tilstrække-

ligt højt til at sikre direktivets formål om effektivitet og afskrækkelse. Danske Re-

derier henviser på den baggrund til, at den eksisterende praksis kunne have fort-

sat med en ordning med et maksimumbeløb. Danske Rederier anser det også for

beklageligt, at den eksisterende praksis, hvorefter der alene rejses tiltale i genta-

gelsestilfælde, ændres, således at transportvirksomheder fremover skal straffes i

forbindelse med enkeltstående tilfælde, der kan være mere eller mindre tilfælde.

Det betragtes som en ærgerlig afvigelse fra det princip, som oprindeligt var anført

i bemærkningerne til loven, og som blev indført for at forbeholde straf til de

transportvirksomheder, der kontinuerligt bryder med deres ansvar.

DI Transport

Brancheforeningen Dansk Luftfart

har i et samlet høringssvar

anført, at de er opmærksomme på, at baggrunden for lovforslaget er bestemmel-

serne i direktiv 2001/51 af 28. juni 2001, som angiver tre mulige optioner for bø-

destraf, samt EU-Kommissionens henstilling til Danmark om at følge en af de tre

muligheder. DI Transport og Brancheforeningen Dansk Luftfart mener dog ikke, at

der er fremlagt evidens, der kan retfærdiggøre de forslåede ændringer til bødeni-

veauet. Der henvises til, at direktivet er 20 år gammelt, hvorfor en ændring som

foreslåede bør være begrundet i påvisningen af et reelt problem. DI Transport og

Brancheforeningen Dansk Luftfart er ikke bekendt med indikationer på, at trans-

portørerne i stigende grad bryder bestemmelserne. Et forhold Danmark burde

adressere overfor EU-Kommissionen, da der ellers vil være tale om passiv dansk

regelfølge, der har den uheldige virkning at øge erhvervslivets byrder. DI Trans-

port og Brancheforeningen Dansk Luftfart anser på tilsvarende vis forslaget om at

rejse tiltale i alle tilfælde, som en uforholdsmæssig byrde for såvel transportvirk-

somheder som domstole, hvorfor det bør genovervejes.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Danske Rederier, DI Transport og

Brancheforeningen Dansk Luftfart. Ministeriet skal bemærke, at det på baggrund

af de indkomne høringssvar er besluttet, at der vil blive fremsat en omarbejdet

version af lovudkastet. Lovudkastet ændres således, at der i stedet foreslås en

model med en maksimumsstraf på 5.000 euro pr. person (svarende til ca. 37.200

kr.), der befordres. Der er herved lagt vægt på, at en sådan model i højere grad

sikrer, at det nuværende bødeniveau kan fastholdes. Som høringsparterne også

fremhæver, foreligger der ikke oplysninger om, at det nuværende bødeniveau er

uegnet til at forebygge, at transportvirksomheder overtræder udlændingelovens

regler om transportøransvar.

Side

21/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt bemærkningerne til, at det på tilsvarende vis anses som en uforholds-

mæssig byrde for bl.a. transportvirksomhederne, at der er lagt op til at ændre den

gældende praksis, hvorefter der kun rejses tiltale i gentagelsestilfælde, således at

transportvirksomheder fremover også kan pålægges strafansvar i 1. gangstilfælde,

skal ministeriet bemærke, at ændringen skal sikre korrekt opfyldelse af de forplig-

telser, der følger af direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supple-

rende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-

aftalen af 14. juni 1985. Direktivet levner ikke medlemsstaterne valgfrihed i for-

bindelse med implementeringen for så vidt angår dette punkt.

Dommerforeningen

har påpeget det generelt uhensigtsmæssige ved minimums-

straffe, idet det i den konkrete sag vil kunne give anledning til urimelige straffe.

Det samme gælder for minimumsbøder. Dommerforeningen anser endvidere den

foreslåede bestemmelse, der synes at være en implementering af direktivets arti-

kel 4, stk. 1, litra b, som unødvendig, idet Danmark allerede lever op til kravet i

direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, i og med, at der i Danmark ikke er noget loft

over, hvor store bøder der kan gives. Dommerforeningen påpeger også det uhen-

sigtsmæssige i, at der lægges op til et princip om absolut kumulation uden mulig-

hed for fravigelse. Dommerforeningen henviser i den forbindelse til bestemmel-

sen i færdselslovens § 118 a.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dommerforeningen. Ministeriet

skal indledningsvist bemærke, at forslaget til lovændringen er en følge af, at Dan-

mark har modtaget kritik fra EU-Rådet, for ikke at have implementeret artikel 4,

stk. 1 i direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende be-

stemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af

14. juni 1985, korrekt. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.19. At der, som påpeget af Dommerforeningen, i dansk ret i dag ikke er

fastsat et maksimum på bødestraffen for overtrædelse af udlændingelovens § 59

a, stk. 1, anses som følge heraf ikke som korrekt implementering af direktivets

artikel 4, stk. 1, litra a. Det er ministeriets vurdering, at en korrekt implementering

af bestemmelsen bl.a. kræver, at der eksplicit fastsættes en maksimumsstraf på

5.000 euro eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs, der er offentliggjort i

EF-Tidende den 10. august 2001, pr. person, der befordres. Til Dommerforeningens

bemærkning om det uhensigtsmæssige i brugen af minimumsstraffe, skal ministe-

riet henvise til, at det på baggrund af de indkomne høringssvar er besluttet, at der

vil blive fremsat en omarbejdet version af lovudkastet. Lovudkastet ændres såle-

des, at der i stedet foreslås en model med en maksimumsstraf på 5.000 euro pr.

person (svarende til ca. 37.200 kr.), der befordres. Ministeriet skal endelig bemær-

ke, at der med det omarbejdede forslag om at indføre en maksimumordning ikke i

øvrigt er tiltænkt nogen ændring af den nugældende praksis for fastsættelse af

bødeniveauet for overtrædelse af transportøransvaret, herunder spørgsmålet om,

hvorvidt der skal ske absolut kumulation. Fastsættelsen af bøden vil således fort-

Side

22/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

sat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen,

og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, dog således at domstolene skal

fastsætte bøden til 37.200 kr. eller derunder pr. udlænding, der befordres, og at

bøden har en afskrækkende virkning, er effektiv, og står i rimeligt forhold til over-

trædelsen.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at de via Justitsministeriet har fået tal på, hvor

mange yderligere sager ved domstolene, der må forventes med vedtagelsen af

lovændringen. Justitsministeriet har oplyst, at der i 2019 var 129 gentagelsestil-

fælde vedrørende overtrædelse af transportøransvaret. 84 af disse sager blev

afgjort ved bødeforlæg, mens 37 blev afgjort ved dom uden retsmøde. De reste-

rende seks sager blev afgjort på anden vis. Domstolsstyrelsen har ikke kunne få

information fra Justitsministeriet om, hvor mange førstegangstilfælde af overtræ-

delse af transportøransvaret, der er registeret i 2019. Domstolsstyrelsen bemær-

ker, at de af Rigspolitiet og Rigsadvokaten er blevet orienteret om, at der ikke

forventes en signifikant stigning i antallet af sager som følge af bestemmelsen i

lovforslaget om, at der fremover altid

–

og ikke kun i gentagelsestilfælde

–

skal

rejses tiltale over for transportvirksomheder, der medtager passager til Danmark,

som ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, og den pågæl-

dende virksomheds kontrol har eller burde have afsløret, at de pågældende rej-

sende ikke havde fornøden rejselegitimation og visum. Domstolsstyrelsen vurde-

rer på det foreliggende grundlag, at antallet af nye sager ved domstolene vil være

begrænset, og at eventuelle merudgifter vil kunne afholdes inden for domstole-

nes eksisterende økonomiske ramme. Såfremt lovændringen vedtages, vil Dom-

stolsstyrelsen følge sagsudviklingen nøje om nødvendigt vende tilbage til sagen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Domstolsstyrelsen.

Røde Kors

anerkender, at alle stater har en legitim interesse i at kontrollere ad-

gangen til deres territorium, men mener også, at det giver anledning til bekym-

ring, når overvågning og håndhævelse af regler om indrejse, som normalt er et

myndighedsanliggende, uddelegeres til private. Det anbefales, at der, inden der

foretages de foreslåede stramninger af transportansvaret, foretages en undersø-

gelse af, hvilke konsekvenser de eksisterende regler for ansvarsdelegationen har

for retten til at søge asyl. Skulle det i den forbindelse vise sig, at fremgangsmåden

betyder en begrænsning i retten til at søge asyl, bør transportøransvaret revide-

res.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Røde Kors. Ministeriet skal be-

mærke, at formålet med et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 59 a er at angive et

maksimalt bødeniveau for overtrædelse af transportøransvaret for transportvirk-

somheder samt at sikre, at der også i 1. gangstilfælde pålægges bødeansvar over

Side

23/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

for transportvirksomheder, så transportøransvaret i medfør af udlændingelovens §

59 a bringes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/51/EF af 28.

juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventio-

nen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985. Den foreslåede be-

stemmelse omhandler eller ændrer derimod ikke ved de gældende materielle be-

tingelser i udlændingelovens § 59 a, stk. 1, om, hvornår transportører kan pådrage

sig et ansvar, herunder spørgsmål om ansvarsdelegation.

2.15 Præcisering i forhold til Dublinforordningens terminologi

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har ingen bemærkninger til den ændre-

de ter i ologi i forhold til æ dri ge af ”et a det EU-la d” til ”e a de

ed-

le sstat”.

FAU

finder imidlertid ikke, at lovgiver blot præciserer praksis ved at

udelade ordet ” odtage” af for uleri ge , og ved at æ dre ”træffer Udlæ di -

gestyrelse s arest uligt afgørelse vedrøre de a od i ge ” til ”tager Udlæ -

dingestyrelsen snarest muligt stilling til og besvarer anmodningen.

FAU

gør op-

mærksom på, at der findes et antal sager, hvor en asylansøger i en anden med-

lemsstat har familiemedlemmer i Danmark, som der eventuelt eksisterer et af-

hængighedsforhold til, og hvor Danmark på den baggrund anmodes om overta-

gelse efter Dublinforordningens regler. Såfremt Udlændingestyrelsen meddeler ej-

accept på denne anmodning om overtagelse, er det en afgørelse, der ikke kun har

betydning for den pågældende asylansøger, men også for de herboende familie-

medlemmer.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at den humanitære klausul i Danmark anven-

des meget snævert, og man en gang imellem ser sager, hvor afvisning af indgåen-

de anmodninger fører til splittede og meget ulykkelige familier. Det drejer sig om

et begrænset antal sager, men konsekvenserne for de berørte personer er store,

ua set de afgøres ed e ”afgørelse” eller e ”stilli gtage ”.

Dansk Flygtninge-

hjælp havde derfor gerne set, at der for så vidt angår indgående anmodninger,

der relaterer sig til sammenføring af familier, når en eller flere familiemedlemmer

opholder sig i Danmark, blev truffet en formel afgørelse, som kunne indbringes for

en klageinstans. En sådan ordning ses ikke at ville være i strid med Dublinforord-

ningen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater og Dansk Flygtningehjælp. Ministeriet skal bemærke, at formålet med

reglerne i Dublinforordningen er, at fastsætte kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne og dermed for-

hi dre ulighede for ”foru shoppi g”. For ålet ed beste

else i § 48 b er

at fastsætte regler for medlemsstaterne i forbindelse med, at de anvender proce-

durerne for overtagelse og tilbagetagelse af udlændinge efter reglerne i Dublin-

Side

24/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

forordningen. Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, om, at ansøgeren har ret til

effektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for en domstol eller et dom-

stolslignende organ af de faktiske og retlige forhold mod en afgørelse om overfør-

sel, vedrører den anmodende medlemsstats afgørelse herom. Dublinforordningen

indeholder ikke regler om, at en accept eller afvisning af en anmodning om at

overtage eller tilbagetage en udlænding efter Dublinforordningen skal ske ved

afgørelse eller skal kunne påklages. Om der skal være en klageadgang, når det

omhandler en anmodning på baggrund af, at personen har familiemedlemmer i

Danmark, er en politisk beslutning, og det er vurderingen, at anvendelse af den

humanitære klausul sikrer, at der tages hensyn til familieforhold.

2.16 Udvidelse af Udlændingeinformationsportalen (Udlændinge Informations

Systemet) til at omfatte afgørelse om hjælp til repatriering efter repatrie-

ringsloven

Datatilsynet

har anført, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvilke kategorier

af personoplysninger, der vil blive registreret i Udlændinge Informations Portalen

som følge af lovændringen og har derfor henstillet til, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet beskriver dette nærmere og forholder sig til, hvorvidt der er et

behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne til behandlingen. Datatilsynet

har endvidere anført, at det ikke fremgår udtrykkeligt, om Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet har taget stilling til iagttagelse af proportionalitetsprincippet i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Datatilsynet forudsætter i

øvrigt, at alle relevante regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplysninger foran-

lediget af de påtænkte lovændringer.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Datatilsynet. Ministeriet skal be-

mærke, at det alene er afgørelsen om, at borgeren har modtaget repatrierings-

støtte og datoen for denne afgørelse, der vil blive registreret i Udlændinge Infor-

mations Portalen. Der er derfor tale om almindelige personoplysninger og behand-

lingsgrundlaget er på den baggrund offentlige myndigheders retlige forpligtelse til

at foretage administrative afgørelser og myndighedsudøvelse, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Yderligere oplysninger forbundet

med en persons repatriering skal fortsat indhentes ved at rette henvendelse til

Udlændingestyrelsen. I forhold til proportionalitetsprincippet i databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, kan der henvises til udkastets almindelige

bemærkninger pkt. 22.2 om formålet med lovforslaget. Ministeriet kan suppleren-

de oplyse, at lovforslaget bl.a. kan medvirke til at sikre et tilbagebetalingskrav i

sager om repatriering der fortrydes, da det vil gøre det lettere for kommunen at

se, at borgeren har modtaget repatrieringsstøtte. Ministeriet vurderer, at denne

oplysning er proportional med myndighedernes behov for evt. afledte afgørelser

disse skal træffe.

Side

25/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommunernes Landsforening (KL)

bakker op om lovforslaget og anfører i den

forbindelse, at det er et godt værktøj, og det kan være med til at sikre et tilbage-

betalingskrav. KL dog, at det fortsat vil være en stor udfordring i praksis at få ind-

drevet penge fra borgere, som fortryder repatriering og vender tilbage. KL vurde-

rer ydermere, at det vil være gavnligt, at der også i Udlændinge Informations Por-

talen kan foretages en markering af, hvorvidt borgeren er omfattet af repatrie-

ringsloven generelt, hvilket vil lette kommunernes arbejde i forhold til løbende at

få identificeret, hvilke borgere der er omfattet af repatrieringsloven med henblik

på at give dem den rette vejledning om mulighederne for repatriering.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL. Ministeriet bemærker, at for-

målet med lovforslaget er at styrke og effektivisere administrationen af reglerne

om tilbagebetaling af hjælp til repatriering. Ministeriet skal endvidere bemærke,

at kommunerne som udgangspunkt allerede i dag kan tilgå oplysninger i Udlæn-

dinge Informations Portalen om en persons opholdsgrundlag og på den baggrund

afgøre, om personen er omfattet af målgruppen for repatriering. Der forefindes

ikke i dag en mulighed for markering af målgrupper i Udlændinge Informations

Portalen. Det vil kræve en større analyse samt en efterfølgende ændring i den

nuværende funktionalitet for, at ministeriet kan håndtere dette ønske.

2.17 Justeringer af integrationsloven

Kommunernes Landsforening (KL)

er enige i, at forslaget om justering af reglerne

om fordeling af flygtninge til kommunerne er en mere rimelig ordning, men at det

på nuværende tidspunkt ikke er så aktuelt grundet det lave flygtningeantal. KL har

i forbindelse med præciseringen i integrationslovens § 20, stk. 1, 4. pkt, hvorefter

der rettelig henvises til integrationslovens § 16, stk. 4

–

og ikke § 16, stk. 3, henvist

til, at det forekommer uklart præcis hvilke opfølgningsregler, der gælder for hvilke

målgrupper med affattelsen af integrationslovens § 20, og at uklarheden består i,

hvordan man skal skelne mellem selvforsørgede efter § 16, stk. 4, der skal have

opfølgning efter behov, og de udlændinge, der skal have opfølgning hver 12. må-

ned.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL. Ministeriet skal henvise til be-

mærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag nr. L120 (2018-19), Jf. Fol-

ketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 210 som fremsat, side 180.

SOS Racisme

har bemærket, at der kommer meget færre asylansøgere til Dan-

mark, at der derfor ikke ses noget argument for at opretholde midlertidige boliger

for flygtninge, og at kommunerne må kunne finde boliger til de relativt få flygtnin-

ge, der er tilbage. SOS Racisme foreslår, at kommunerne

–

hvis der igen skulle

opstå en situation med mange asylansøgere i Danmark

–

så vidt muligt huser

Side

26/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtningene i normale boliger og i øvrigt tilpasser ydelserne, så flygtninge kan

leve et nogenlunde normalt liv uden at få det indskrænket alvorligt pga. fattig-

dom.

Amnesty International

henviser til de gældende regler om anvisning af boliger,

herunder kommunernes pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted. Amnesty

International anfører i den forbindelse, at det ikke bør være muligt at placere

flygtninge i midlertidige boliger i længere perioder, slet ikke op til 7 år, og opfor-

drer derudover til, at udkastet til lovforslaget revideres, således at flygtninge ind-

kvarteres i permanente boliger.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme og Amnesty Interna-

tional. Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på integrationslovens

regler om anvisning af et sted at bo til de pågældende flygtninge, herunder heller

ikke hvad der forstås ved et midlertidigt opholdssted eller en permanent bolig.

Lovforslaget ændrer heller ikke på de pågældende flygtninges samme adgang til

at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i landet efter

de almindelige principper og løsning af kommunale boligsociale opgaver.

2.18 Opbevaring af oplysninger om kursisters deltagelse i danskundervisning

Datatilsynet

har oplyst, at de forventer at blive hørt forud for en eventuel æn-

dring af den pågældende bekendtgørelse (bekendtgørelse om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 1766 af 27. december 2018), jf. databeskyttel-

seslovens § 28 om pligten til at indhente tilsynets udtalelse i forbindelse med ud-

arbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer og lignende generelle rets-

forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be-

handling af personoplysninger. Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet som dataansvarlig for den pågældende

database skal påse, at oplysningerne opbevares med den fornødne sikkerhed,

samt at der ikke opbevares flere oplysninger end nødvendigt til formålet, jf. data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c og f (princippet om dataminime-

ring og princippet om integritet og fortrolighed) samt artikel 32 (sikkerhed). Data-

tilsynet har endelig anført, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør påse, at

de registrerede i oplysningsmeddelelsen får oplyst opbevaringsperioden, hvor

dette er nødvendigt for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling for den

registrerede.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Data-

tilsynet, herunder, at Datatilsynets ønske om at blive hørt i forbindelse med ud-

møntningen af bemyndigelsesbestemmelsen.

Side

27/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.19 Ændring af planloven

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at man sammen med kommu-

nerne har ønsket, at kommunerne kan forlænge tilladelser mv. til midlertidige

boliger, der er etableret efter planlovens § 5 u, og at forslaget herom derfor hilses

velkomment.

SOS Racisme

har bl.a. bemærket, at der ikke ses at være noget argument for at

opretholde de midlertidige boliger for flygtninge, idet kommunerne må kunne

finde boliger til de relativt få flygtninge, der er tilbage. Skulle der igen opstå en

situation med mange asylansøgere i Danmark, foreslår SOS Racisme bl.a., at

kommunerne så vidt muligt huser flygtninge i normale boliger.

Amnesty International

har bl.a. bemærket, at det ikke bør være muligt at placere

flygtninge i midlertidige boliger, som ikke lever op til planlovens almindelige ord-

ning

–

og slet ikke i 7 år, som den foreslåede ændring giver mulighed for. Der vil

ofte være tale om bygninger, som befinder sig i områder, der ikke

–

efter lokalpla-

nen

–

er beregnet til beboelse. Foreningen opfordrer til, at lovforslaget ændres, så

flygtninge, som boligplaceres af Udlændingestyrelsen, indkvarteres i rigtige, per-

manente boliger.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL, SOS Racisme og Am-

nesty International og har forelagt dem for Erhvervsministeriet, som har ressort-

ansvaret for planlovens § 5 u. Erhvervsministeriet skal bemærke, at

kommunernes

pligt til at anvise midlertidige opholdssteder til flygtninge er reguleret i integrati-

onslovens § 12. Kommunen er ikke efter integrationslovens regler forpligtet til at

anvise en permanent bolig. Disse regler ændres ikke med forslaget. Planlovens § 5

u har til formål, at kommunerne hurtigt kan afhjælpe et akut behov for midlertidig

indkvartering af flygtninge og giver mulighed for en fravigelse på op til 5 år fra de

almindelige regler om bl.a. lokalplanpligt og dispensation fra lokalplaner med

henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Op-

holdsstederne skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed,

brandforskrifter m.v. En række kommuner har tilbage fra 2015 etableret midlerti-

dige opholdssteder til flygtninge efter reglerne i planlovens § 5 u. Forslaget om, at

kommunerne kan forlænge varigheden af tilladelser m.v. til sådanne midlertidige

opholdssteder med op til 2 år, skal

give kommunerne mere fleksible rammer for

fortsat at sikre de nødvendige opholdssteder. KL og flere kommuner har efter-

spurgt en sådan mulighed. Muligheden forventes f.eks. at kunne være relevant i

tilfælde, hvor kommunen har brug for mere tid til at etablere andre opholdssteder

efter planlovens almindelige regler, eller hvor der ikke forventes at være samme

behov for opholdssteder i kommunen efter et par år. Høringssvarene giver ikke

anledning til ændringer af forslaget.

Side

28/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.20 Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede

mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark mv.

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at det er deres opfattelse, at børn og

familier uden lovligt ophold lovmæssigt bør føres tilbage til serviceloven i stedet

for at høre hjemme under Udlændingestyrelsen, hvorfor foreningen anbefaler, at

lovforslaget ikke skal søges fremmet.

Røde Kors

har bemærket, at Røde Kors anbefaler, at serviceloven bør være den

primære ramme for beskyttelse af alle børn i Danmark.

SOS Racisme

har bemærket, at SOS Racisme mener, at alle børn under 18 år vil

være bedst beskyttet af at blive omfattet af serviceloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har no-

teret sig bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl, Røde Kors og SOS Racisme,

men finder ikke anledning til at justere lovforslaget.

Ankestyrelsen

har bemærket, at styrelsen er enig i betragtningerne om, at anven-

delsen af reglerne i lov om socialservice med de fornødne tilpasninger i relation til

de i lovforslaget nævnte persongrupper vil være en kodificering af eksisterende

praksis.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

har bemærket, at lovforslaget samlet set ikke bør fremrykke balancen for

hverken finansieringsansvar eller arbejdsopgaver i forhold til udlændinge uden

lovligt ophold i landet i en retning, der er til ulempe for kommunerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet bemær-

ker, at lovforslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om en kodificering af praksis,

og der ikke tilsigtes ændring af praksis.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at det virker umiddel-

bart som om, at lovforslaget kun omfatter børn, der bor på et asylcenter sammen

med deres asylsøgende forældre eller forældre (og dermed børn), der har mistet

deres opholdsgrundlag (asyl).

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med lovforslaget fore-

slås bl.a., at reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede afdelinger og

døgninstitutioner udvides til at omfatte alle former for anbringelse uden samtykke

uanset anbringelsessted. Det foreslås samtidig præciseret, at det er kommunalbe-

Side

29/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

styrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, der træffer afgørelse

om valg af anbringelsessted. Det foreslås desuden, at der i udlændingeloven tilve-

jebringes lovhjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for mindre-

årige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en foræl-

dremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehave-

rens sted, og udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold i Danmark.

Dette sker ved, at der i udlændingeloven indsættes henvisninger til serviceloven og

retssikkerhedsloven til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for mindre-

årige udlændinge, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsinde-

haver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og udlæn-

dinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold i Danmark. Der vil være tale om

børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, og som er indkvarteret på et indkvarterings-

sted (f.eks. et asylcenter) eller i tilknytning til et indkvarteringssted (f.eks. privat

indkvartering). Mindreårige udlændinge, der opholder sig fysisk i landet og har et

lovligt opholdsgrundlag efter reglerne i udlændingeloven, er direkte omfattet af

serviceloven. Det vil således fortsat være muligt at iværksætte sociale foranstalt-

ninger over for denne gruppe af udlændinge efter serviceloven, hvor behovet for

en social foranstaltning ikke kan dækkes inden for rammerne af udlændingeloven

og i regi af indkvarteringsoperatøren.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at der ikke er et afsnit om for-

holdet til Danmarks internationale forpligtelser, hvor der foretages en gennem-

gang af de menneskeretlige overvejelser forbundet med udvidelsen af mulige

anbringelsessteder for uledsagede mindreårige, samt det skærpede hjemmelskrav

for anbringelse vedr. ledsagede mindreårige og unge mellem 18-22 år uden lovligt

ophold. I tilknytning hertil bemærker instituttet, at forpligtelserne efter FN's bør-

nekonvention efter instituttets opfattelse gælder over for børn med ulovligt op-

hold her i landet. Instituttetr har endvidere bemærket, at det er instituttets vur-

dering, at der bør fremgå en menneskeretlig vurdering af de skærpede tiltag, som

lovforslaget omhandler.

SOS Racisme

har bemærket, der ikke findes nogen henvisning til FN's børnekon-

vention eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i lov-

forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet bemær-

ker, at der med lovforslaget tilvejebringes bl.a. tydelig lovhjemmel til at iværksæt-

te visse sociale foranstaltninger over for mindreårige udlændinge og unge udlæn-

dinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold. Der er tale om en kodificering af

eksisterende praksis, og med lovforslaget tilsigtes der ikke at ændre på gældende

praksis. Det forudsættes således, at enhver iværksættelse af sociale foranstaltnin-

Side

30/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

ger omfattet af lovforslaget fortsat skal være i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder særligt FN's børnekonvention.

SOS Racisme

har bemærket, at servicelovens bemærkninger skal anvendes med

”for ød e tilpas i ger”, åde hos i dreårige ør , e også hos u ge, og at

egre et ”for ød e tilpas i ger” er et gu

i egre , der ka svække i dholdet

af en social foranstaltning for barnet eller den unge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse

til § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven fastsætter, hvilke bestemmelser i serviceloven

der finder anvendelse med de fornødne tilpasninger i tilfælde, hvor en mindreårig

udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældre-

myndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens

sted, har behov for særlig støtte. Med fornødne tilpasninger henvises til de særlige

forhold, der gælder for de mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse efter udlændingelovens § 42 a, stk.

1 eller 2, i forhold til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor privat

sammen med forældremyndighedsindehaverne. Der henvises hertil, at mindreåri-

ge udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, har nogle andre for-

udsætninger i forhold til støtte fra f.eks. ansatte på indkvarteringsstedet, i forhold

til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor hjemme sammen med

forældremyndighedsindehaverne. Det indebærer endvidere, at der ved valg af

sociale foranstaltninger skal tages højde for, at den mindreårige udlænding ikke

har lovligt ophold i Danmark, og derfor, som udgangspunkt, vil skulle udrejse af

Danmark. Den foreslåede bestemmelse til § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven, fast-

sætter, hvilke bestemmelser i serviceloven der finder anvendelse med de fornødne

tilpasninger i tilfælde, hvor en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt

ophold, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse efter udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet formod-

ning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes under

udlændingens ophold i indkvarteringssystemet. Med fornødne tilpasninger henvi-

ses til de særlige forhold, der gælder for unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år

uden lovligt ophold, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, i for-

hold til unge udlændinge fra 18 til 22 år med lovligt ophold. Det betyder bl.a., at

der ved valg af sociale foranstaltninger skal tages højde for, at den unge udlæn-

ding fra 18 til 22 år ikke har lovligt ophold i Danmark, og derfor, som udgangs-

punkt, vil skulle udrejse af Danmark.

Ankestyrelsen

har bemærket, at det bør overvejes at ændre overskriften til rets-

sikkerhedslovens § 9 a, da bestemmelsen

ærer overskrifte ”Perso er u der 18

år” he set til, at der også vil ku e træffes afgørelse o so iale

foranstaltninger

over for unge udlændinge i alderen 18 til 22 år efter den foreslåede bestemmelse

Side

31/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

i § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven. Ankestyrelsen foreslår endvidere, at det over-

vejes, om retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, bør præciseres.

Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at reglerne om selvstændig opholds-

kommune i retssikkerhedslovens § 9 a kun gælder for børn og unge under 18 år.

Derfor er ændringen af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., tilpasset, hvoref-

ter bestemmelsen kun omfatter afgørelser efter den foreslåede § 62 x, stk. 1, i

udlændingeloven. Iværksættes der foranstaltninger over for unge fra 18 til 22 år

efter den foreslåede § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven, vil det med tilpasningen

være de almindelige regler om opholds- og handlekommune i retssikkerhedslovens

§ 9, der vil gælde, når de unge fra 18 til 22 år meddeles opholdstilladelse. Efter

retssikkerhedslovens § 9 har en person som udgangspunkt opholdskommune, hvor

personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. I forhold til præcisering af

retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at

refusionsreglerne i retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse i forhold til udlæn-

dinge med ulovligt ophold. Reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 3 finder anven-

delse, når udlændingen enten har lovligt ophold eller er meddelt opholdstilladelse.

Omtalen af § 9 c, stk. 1, er derfor udgået af bemærkningerne til lovforslaget.

Kommunernes Landsforening (KL)

mener vedrørende den foreslåede bestemmel-

se i udlændingelovens § 62 y, stk. 3, at fristen på 1 måned er for kort til at kunne

træffe en faglig begrundet vurdering af evt. fortsatte foranstaltninger, henset til at

kommunen i mange tilfælde efter en 1 måned end ikke har overtaget det formelle

integrationsansvar. KL foreslår, at en given foranstaltning kan opretholdes, indtil

kommunen har foretaget en § 50-undersøgelse, hvortil der er en tidsfrist på 4

måneder, og deraf truffet beslutning om foranstaltning.

Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at der skal udarbejdes en børnefaglig

undersøgelse som grundlag for de iværksatte foranstaltninger efter den foreslåede

bestemmelse til § 62 x i udlændingeloven, idet servicelovens § 50 finder anvendel-

se. Der vil derfor som hovedregel ikke være behov for at iværksætte en ny børne-

faglig undersøgelse, hvis en udlænding, der modtager en foranstaltning efter de

foreslåede bestemmelser i udlændingeloven, bliver meddelt opholdstilladelse i

Danmark. Der vil eventuelt være behov for at supplere den børnefaglige undersø-

gelse i det omfang, forholdene i den konkrete sag giver anledning hertil. Henset til,

at der kan være behov for at indhente nye eller opdaterede oplysninger, herunder

sagsoplysninger fra indkvarteringskommunen, foreslås lovforslagets frist i den

foreslåede § 62 y, stk. 3, ændret fra 1 måned til 2 måneder på baggrund af hø-

ringssvaret.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det synes at være i åbenlys strid med

fagpersonernes udvidede, skærpede underretningsforpligtelse efter serviceloven,

at der i lovforslagets almindelige bemærkninger står beskrevet, at Udlændingesty-

Side

32/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

relsen og de enkelte indkvarteringsoperatører kan kontakte kommunen, hvis børn

og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, har

sociale problemer af en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen eller operatøren

vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af indkvarteringssystemet. Dansk Flygt-

ningehjælp har endvidere bemærket, at der altid bør ske underretning, og kom-

munens børnefaglige sagsbehandlere bør altid involveres i vurderingen af, hvor-

dan en sådan bekymring skal håndteres, herunder om det kan ske i regi af ind-

kvarteringssystemet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har no-

teret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet er enige i det anførte af Dansk

Flygtningehjælp om, at de enkelte indkvarteringsoperatører har en skærpet under-

retningsforpligtelse. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet bemær-

ker endvidere, at kommunens generelle tilsynsforpligtelse efter § 146 i servicelo-

ven gælder i forhold til alle børn og unge, der har faktisk ophold i kommunen, og

herunder også udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Det samme gælder i

forhold til underretningspligten i §§ 153 og 154 i serviceloven. Hvis kommunen på

baggrund af underretninger efter servicelovens §§ 153 og 154, som led i tilsyns-

forpligtelsen eller på anden måde bliver opmærksom på børn, som mistrives eller

på anden måde er i en uhensigtsmæssig udvikling, har kommunen i første række

derfor pligt til at kontakte udlændingemyndighederne, så der kan blive taget hånd

om disse problemer i regi af udlændingesystemet, jf. udlændingelovens § 42 a.

Underretningspligten er generel og omfatter også udlændingemyndigheder og

operatører.

Kan den mindreårige udlændings behov for særlig støtte ikke tilgodeses inden for

de eksisterende muligheder i indkvarteringssystemet, kan kommunen efter initiativ

fra udlændingemyndighederne/indkvarteringsstedet igangsætte en vurdering af,

om der er behov for, at der iværksættes en foranstaltning. Kommunen kan bl.a.

foretage en børnefaglig undersøgelse af mindreårige udlændinge uden lovligt

ophold med henblik på en vurdering af behovet for iværksættelse af sociale foran-

staltninger. Kommunen vil således foretage en socialfaglig vurdering af, hvilke

sociale foranstaltninger det er nødvendigt at iværksætte.

Før der iværksættes en social foranstaltning over for mindreårige udlændinge, der

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, søger operatøren efter

praksis kaution til foranstaltningen (dvs. tilsagn om dækning af udgifterne til af-

holdelse af foranstaltningen) hos Udlændingestyrelsen. I kautionsansøgningen

indgår kommunens socialfaglige vurdering af, hvilke sociale foranstaltninger der

Side

33/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

skal iværksættes, ligesom kommunen

–

eller børn og unge-udvalget i kommunen

–

i visse tilfælde vil have truffet afgørelse om en given foranstaltning.

Kommunens socialfaglige vurdering indgår herefter i grundlaget for Udlændinge-

styrelsens vurdering af, om styrelsen skal betale for foranstaltningen. Udlændinge-

styrelsen vil som altovervejende hovedregel lægge sig op ad kommunens vurde-

ring. Udlændingestyrelsen vil således ikke foretage en selvstændig socialfaglig

vurdering af spørgsmålet om iværksættelse af foranstaltningerne.

Datatilsynet

har bemærket, at Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med de be-

handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at videregivelse af oplysninger

som følge af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens §§ 62 x og 62 æ skal

ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018,

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(generel forordning om databeskyttelse).

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

anbefaler, at lovændringerne ledsages af en letforståelig og letanvendelig

vejledning, som kan hjælpe kommunerne og Udlændingestyrelsens koordinering i

det fremadrettede samarbejde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har no-

teret sig bemærkninger fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark.

Færøernes Landsstyre

har bemærket, at det kun er forslag til ændringer af ud-

lændingeloven, som vil kunne sættes i kraft for Færøerne.

Ministeriet bemærker, at den gældende retssikkerhedslov og den gældende vok-

senansvarslov ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at disse love heller ikke

kan sættes i kraft ved kongelig anordning. Derfor er det med lovforslaget alene

foreslået, at forslagene til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning

helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige æn-

dringer:

Side

34/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

I lovforslagets del om indrejseforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, er der foretaget

en række sproglige ændringer.

Herudover er den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 3, æn-

dret således, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis udlændingen udvises efter

§ 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet af stk. 1, nr. 2, og der

foreligger ”særlige tilfælde”.

Kriterierne for anvendelsen af bestemmelsen er lige-

ledes ændret, således at bestemmelsen også kan finde anvendelse, hvis den

manglende udrejse skyldes alvorlig sygdom hos udlændingens nærmeste familie,

eller hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fast-

sættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset sagens konkrete om-

stændigheder. Kriterierne er i øvrigt præciseret.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 3, er ændret

således, at der ikke længere henvises til indrejseforbud efter den foreslåede § 32,

stk. 1, nr. 1, der ikke er en følge af udvisning på baggrund af kriminalitet, men til

indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 2, hvis udvisningen sker

under henvisning til den offentlige sundhed, samt § 25 a, stk. 2, eller § 25 b. Æn-

dringen betyder, at indrejseforbud i forbindelse med administrativ udvisning efter

udlændingelovens § 25, nr. 1, og § 25, nr. 2, hvis udvisningen sker under henvis-

ning til den offentlige orden og sikkerhed, ikke er omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde. Herudover er den foreslåede § 32, stk. 4, nr. 9 og 10, æn-

dret. Således meddeles et indrejseforbud for bestandig i tilfælde, hvor en udlæn-

dings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, jf. den

foreslåede stk. 1, nr. 5. Den foreslåede § 32, stk. 4, nr. 10, regulerer indrejsefor-

bud til udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsnin-

ger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer

eller Den Europæiske Union efter den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 3, samt indrejse-

forbud til visse religiøse forkyndere efter den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 4. Det

fremgår af bestemmelsen, at der i disse tilfælde meddeles et indrejseforbud for så

længe de pågældende er omfattet af de restriktive foranstaltninger eller optaget

på listen, der er nævnt i § 29 c, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1 og 3, ændres

således, at de svarer til gældende ret. Forslaget til § 32, stk. 5, nr. 2, er præciseret

således, at der er en positiv afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde.

Bestemmelsen finder således anvendelse, hvis udlændingen er meddelt et indrej-

seforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, §

25 b, eller § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den of-

fentlige sundhed.

Side

35/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

I bemærkningerne til forslaget til udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., er det

præciseret, at en udlænding, der har et indrejseforbud, der gælder for medlems-

staterne til udsendelsesdirektivet, ikke vil kunne skønnes udrejst alene som følge

af, at den pågældende har været forsvundet fra sit indkvarteringssted i mindst 3

år, og ikke i perioden er genopdukket eller antruffet af politiet. Ministeriet har

herudover præciseret, at hvis et udrejsetidspunkt, der er fastsat skønsmæssigt,

efterfølgende ændres, vil indrejseforbuddets varighed skulle regnes fra det fakti-

ske udrejsetidspunkt. Ministeriet har i øvrigt tilføjet, at indrejseforbud regnes fra

tidspunktet for dommens forkyndelse, hvis udlændingen er udvist med indrejse-

forbud ved en udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3.

Endelig indeholder lovforslagets del om indrejseforbud en ændring af den foreslå-

ede bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 7, der regulerer ophævelse af et

indrejseforbud. Der er sket en justering af stk. 7, 4. pkt., hvorefter et indrejsefor-

bud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller §

25 b, ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

hed, taler derfor.

Lovforslagets del om forlængelse af udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, er

ændret således, at lovforslaget nu indeholder en justering af de kriterier, hvoref-

ter en udrejsefrist kan forlænges. Det foreslås således præciseret, at bestemmel-

sen om forlængelse af udrejsefrist også kan anvendes, hvis en udlænding, der har

fået sin opholdstilladelse nægtet forlænget eller inddraget, skal afvikle forhold her

i landet (bankforhold, bolig, færdiggøre skolegang). Forslaget indeholder endvide-

re en ændring der indebærer, at den udlændingemyndighed, der har truffet afgø-

relse i en sag, også skal træffe afgørelse om forlængelse af udrejsefristen.

Der er tilføjet nye bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, 70 og 73, for at imø-

dekomme Flygtningenævnets ønske om, som udgangspunkt at kunne behandle

anmodninger om forlængelse af udrejsefrist på formandskompetence og på skrift-

ligt grundlag.

Der er tilføjet nye bestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 7-10, som præciserer §

52, stk. 3, nr. 1-4, i integrationsloven om sanktion for modtagere af selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som ikke overholder deres pligt til

at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen.

Der er alene tale om en konsekvensrettelse af § 52, stk. 3, i integrationsloven i

lyset af, at der ikke i bestemmelsens nuværende udformning er henvist til det

korrekte stykke i § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der blev ændret dels ved § 21, nr.

1-3, og § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetil-

skud til visse forsørgere, dels ved § 5, nr. 7, lov nr. 1558 af 27. december 2019 om

ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.

Side

36/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er tilføjet en ny § 6 om ændring af lov om kommunale særlige tilbud om

grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, da der i denne lovs §

9, stk. 8, er behov for at foretage en identisk konsekvensrettelse med den, der er

foreslået til folkeskolelovens § 50, stk. 3, jf. lovudkastets § 5.

I lovforslagets del om hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over

for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v. er den

forslåede ændring af udlændingelovens § 62 l, stk. 1, hvorefter børn og unge-

udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge på alle typer af anbringelsessteder, præciseret, således at hjemlen til at

foretage indgribende foranstaltninger, herunder frihedsberøvelse, er mere klar.

Den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., er tilpasset,

så bestemmelsen omfatter afgørelser efter den foreslåede § 62 x, stk. 1, i udlæn-

dingeloven, da bestemmelsen i retssikkerhedsloven kun omfatter anbragte børn

og unge under 18 år. Iværksættes der foranstaltninger over for unge fra 18 til 22

år efter den foreslåede § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven, vil det med tilpasningen

være de almindelige regler om opholds- og handlekommune i retssikkerhedslo-

vens § 9, der vil gælde, når de unge i alderen fra 18 til 22 år meddeles opholdstil-

ladelse, og af samme grund er den foreslåede § 62 y, stk. 3, tilpasset med en hen-

visning til § 62 x, stk. 1. Efter retssikkerhedslovens § 9 har en person som ud-

gangspunkt opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis

opholder sig.

Omtalen af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, er udgået af lovforslagets bemærk-

ninger, da refusionsreglerne i retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse i forhold

til udlændinge med ulovligt ophold. Reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 3 fin-

der anvendelse, når udlændingen enten har lovligt ophold eller er meddelt op-

holdstilladelse.

Henset til, at der kan være behov for at indhente nye eller opdaterede oplysnin-

ger, herunder sagsoplysninger fra indkvarteringskommunen, er lovforslagets frist i

den foreslåede § 62 y, stk. 3, i udlændingeloven ændret til 2 måneder.

Den foreslåede ændring af voksenansvarslovens § 2 om lovens anvendelsesområ-

de er ændret. Det foreslås herefter, at voksenansvarslovens § 2, stk. 5, som af-

grænser lovens anvendelsesområde i forhold til uledsagede mindreårige uden

lovligt ophold, hvor der træffes afgørelse om anbringelse efter udlændingelovens

§ 62 l, jf. §§ 62 m-o, ophæves, da det med lovforslagets ændringer i § 62 l foreslås,

at disse udlændinge fremover kan anbringes på alle anbringelsestyper.

Side

37/38

L 189 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med den foreslåede ændring af voksenansvarsloven ensartes reglerne om f.eks.

fysisk guidning, rusmiddeltest mv. for mindreårige uledsagede og ledsagede min-

dreårige med de regler, der gælder for andre anbragte børn og unge på den på-

gældende anbringelsestype.

Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der er

ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de foreslåede ordninger.

Side

38/38