Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 , L 183 A , L 183 B
Offentligt
2198889_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4838
Doknr.
246247
Dato
16-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 183) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 5. maj 2020 fra LGBT komiteen, jf. L
183 - bilag 2.”
Svar:
LGBT komiteen foreslår i henvendelsen af 5. maj 2020 ændring af de regler om foræl-
dremyndighed, der fremgår af lovforslagets § 4, nr. 3 og 4. Der henvises endvidere til
punkt 3.3.1. i høringsnotatet.
LGBT komiteens første forslag vedrører lovforslagets § 4, nr. 3. Her foreslås det, at §
13, stk. 2, i forældreansvarsloven ændres, så det bliver muligt for en forældremyndig-
hedsindehaver, der ikke er en af barnets forældre, at aftale med en af barnets forældre,
at de sammen skal have fælles forældremyndighed. En sådan aftale skal godkendes af
Familieretshuset eller af familieretten.
Den foreslåede ændring vil bl.a. have betydning i en situation, hvor en forælder har
aftalt fælles forældremyndighed over et barn med sin ægtefælle eller samlever, og hvor
denne forælder senere afgår ved døden. Herefter har ægtefællen eller samleveren i
udgangspunktet forældremyndigheden alene, og med forslaget får vedkommende mu-
lighed for at indgå aftale om fælles forældremyndighed med den anden forælder til
barnet.
LGBT komiteen foreslår, at anvendelsesområdet for den foreslåede ændring af § 13 i
forældreansvarsloven udvides. Den foreslåede udvidelse er rettet mod situationer,
hvor et lesbisk par er blevet forældre med hjælp fra en sæddonor, som de kender. Med
LGBT komiteens forslag får den ene af barnets forældre efter den anden forælders død
mulighed for at aftale fælles forældremyndighed med sæddonoren.
Som anført i punkt 3.3.1. i høringsnotatet, mener jeg ikke, at LGBT komiteens forslag
kan rummes inden for rammerne for nærværende lovforslag, men forslaget vil indgå i
de løbende overvejelser om ændring på forældremyndighedsområdet.
LGBT komiteens andet forslag vedrører § 15, stk. 3, i forældremyndighedsloven. Det
følger af denne bestemmelse, at ved en eneforældremyndighedsindehavers død kan en
efterlevende forælder til barnet og andre anmode om forældremyndigheden. Ved lov-
forslagets § 4, nr. 4, foreslås bestemmelsen lovteknisk justeret.
L 183 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 5/5-20 fra LGBT komiteen, til social- og indenrigsministeren
2198889_0002.png
LGBT komiteen foreslår, at det skal fremgå af bestemmelserne, at den mand, der var
sæddonor til et barn, der blev født af et lesbisk par, kan anmode om forældremyndig-
heden over barnet, hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden.
Jeg mener ikke, at der er behov for en sådan ændring, da en sæddonor allerede i dag
kan anmode om forældremyndigheden.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2