L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1
Offentligt

-- AKT 227033 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] fami… --

Til:

Fra:

Titel:

Lars Thøgersen ([email protected]), Familier ([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Sv: Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system

(revideret udgave) (Sagsnr.: 2020 - 3)

Sendt:

05-02-2020 15:51

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Udsendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forho ([email protected])

Lars Thøgersen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Elsebeth Jensen ([email protected]), Regelpost ([email protected]), Lars Simonsen ([email protected])

Lovekspeditionen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system (revideret

udgave)

Sendt:

04-02-2020 13:32

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

J.nr. 2019 - 4803

Dato 04.02.2020

Til høringsparterne

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret

udgave)

Med venlig hilsen

Lars Simonsen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 2 -- [ 18S002 ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Den

05/02-2020

J.nr. 40A-ØL-18-20

Init: cr

Social- og Indenrigsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 4. februar 2020 (Sagsnr. 2019-4803) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt

opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 3 -- [ 20-0052.5 ] --

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 4 -- [ SV Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige sy… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Lars Thøgersen ([email protected])

Familier ([email protected])

Elsa Magnussen ([email protected])

SV: Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret udgave)

13-02-2020 14:54

image002.wmz;

Til Social- og Indenrigsministeriet

Almannamálaráðið har fået udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret

udgave) i høring.

Almannamálaráðið har ingen bemærkninger til udkastet.

Vinarliga/Sincerely

Elsa Magnussen

Fulltrúi/Head of Section

Almannamálaráðið/Ministry of Social Affairs

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304000 • Direct +298 734058

[email protected]

•

www.amr.fo

Fra:

Lovekspeditionen <[email protected]>

Sendt:

4. februar 2020 12:32

Til:

Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>

Cc:

Lars Thøgersen <[email protected]>; [email protected]; Elsebeth Jensen <[email protected]>; Regelpost

<[email protected]>; Lars Simonsen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system

(revideret udgave)

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

J.nr. 2019 - 4803

Dato 04.02.2020

Til høringsparterne

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

udgave)

Med venlig hilsen

Lars Simonsen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 5 -- [ 40A-VL-017-20 ] --

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 6 -- [ VS Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (R… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Lars Thøgersen ([email protected])

Familier ([email protected])

Stig Nørskov-Jensen ([email protected])

VS: Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (REVIDERET UDGAVE) -

Frist: 4. marts 2020

Sendt:

21-02-2020 17:10

Ved en e-mail af 4. februar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

revideret udgave af lovforslag til opfølgning på det nye familieretlige system.

Jeg skal i den anledning på vegne af Retten i Grønland oplyse, at retten ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises til j.nr. 2019-4803.

Stig Nørskov-Jensen

Administrerende dommer

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1

Postboks 1220

3900 Nuuk

Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20

Mobil. (+299) 55 67 44

[email protected]

www.domstol.gl

Fra:

Stig Nørskov-Jensen

På vegne af

Post Rig

Sendt:

6. november 2019 17:32

Til:

'Lars Thøgersen' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (Frist: 7. november 2019)

Ved en e-mail af 9. oktober 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger

vedrørende lovforslag til opfølgning på det nye familieretlige system.

Jeg skal i den anledning på vegne af Retten i Grønland oplyse, at retten ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises til sagsnr. 2019-4803.

Stig Nørskov-Jensen

Administrerende dommer

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1

Postboks 1220

3900 Nuuk

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20

Mobil. (+299) 55 67 44

[email protected]

www.domstol.gl

Fra:

Lars Thøgersen <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2019 06:10

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (Frist: 7. november 2019)

Høringsparterne

Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige

system m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte fortegnelse over de myndigheder og organisationer m.v., der høres

over lovudkastet.

Ministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde

senest torsdag den 7. november

2019.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Ministeriet anmoder om, at

bemærkninger ikke fremsendes både med brevpost og mail.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 41 85 12 03.

Med venlig hilsen

Lars Thøgersen

Chefkonsulent/Legal advisor

Familier

Mobil: +45 41 85 12 03

E-mail:

[email protected]

The Ministry for Children and Social Affairs

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.socialministeriet.dk

Twitter Linkedin

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 7 -- [ høringssvar - om ophævelse af refleksionsperiode og tvungen delt bopæl ] --

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10 E, 2610 Rødovre

mail:

[email protected]

– tlf. 40 83 19 20

Rødovre, den 28. februar 2020

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal

1060 København K

sendt pr. mail

[email protected]

Vedr. j. nr. 2019 – 4803 – Høring over udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven med flere.

Tak for udkast til diverse lovændringer.

Landsforeningen Børn og Samvær kan tilslutte sig de centrale ændringer, som vedrører vores interesseom-

råde. Forslaget om ophævelse af såvel tvungen delt bopæl som bestemmelserne om refleksionsperiode og

begrundelsen herfor dækker fuldt ud vore holdninger til området.

Vi er således helt på linje med de øvrige fag- og interesseorganisationer, der har udtalt sig mod de gælden-

de regler.

Vi ser dette forslag som et nødvendigt tiltag til ophævelse af bestemmelser, der var udtryk for ren politisk

symbolpolitik.

Med venlig hilsen

Landsforeningen Børn og Samvær

Viggo Bækgaard

Formand og Talsmand

advokat (H)

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 8 -- [ 20200301 LGBTkom Høring vedr familieret mv ] --

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

1. marts 2020

Social- og Indenrigsministeriet

Att.: Lars Thøgersen

[email protected]

Kopi til

[email protected]

Høring over udkast af 4. februar 2020 til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov

om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det

nye familieretlige system m.v.)

LGBT komiteen takker for tilsendelse af det reviderede udkast til lovforslaget. Som bekendt indsendte

komiteen bemærkninger til det første udkast. Her fremførte vi tre forhold: Anerkendelse af

familiepositioner i forbindelse med overførsel af forældremyndighed, internationale regler ved

børnebortførelser og ændring af navneloven.

Overførsel af forældremyndighed

LGBT komiteen ønsker at fastholde sine forslag fremsat i høringssvaret til første udkast.

Vi er klar over, at vores forslag til ændring af § 4, nr. 3 (§ 4, nr. 1 i første udkast) med tilføjelse af en

passus om mænd, der har givet tilsagn til medmoderskab jf. børnelovens § 27 a, stk. 2, er en substantiel

ændring, der giver mænd i denne position nye rettigheder. Det er dog rettigheder, som vi mener, er

vigtige for forældre og børn, hvorfor vi også finder det meningsfuldt at tage dem med, når børneloven

alligevel foreslås revideret.

I modsætning hertil finder vi ikke, at væres ændringsforslag til § 4, nr. 4 (§ 4, nr. 2 i første udkast) er

substantielt, da det blot laver en præcisering i forhold til ordet ’andre’. Bestemmelsen siger

grundlæggende i sin nuværende form, at enhver kan ansøge om forældremyndigheden, men en

efterlevende forælder fremhæves. Dersom regeringen ikke ønsker at tilføje det i børneloven, bør det i det

mindste anføres i bemærkningerne, at en mand, der efter børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig

forælderskabet, kan være omfattet af ordet ’andre’.

Børnebortførelse

LGBT komiteen har forståelse for, at Danmark har begrænsede muligheder for at gøre dansk rets

anerkendelse af forældrepar af samme køn gældende overfor lande, der ikke anerkender sådanne

forældrepar. Men, da det er et problem, vi er stødt på, så finder vi det hensigtsmæssigt at gøre

opmærksom herpå og foreslå en hensigtsmæssig lovændring, når området diskuteres.

Navneloven

Det første udkast til lovforslaget indeholdt en rettelse til navneloven – en sproglig korrigering af ordet

’transseksuelle’ til ’transkønnede’ i § 4, stk. 4.

LGBT komiteen fandt forslaget utilfredsstillende og foreslog i stedet at indføre regler i navneloven

svarende til reglerne om juridisk kønsskifte som anført i § 3, stk. 6 i CPR-loven – dog uden

reflektionsperiode.

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I dette udkast er forslaget taget ud. Departementet har overfor LGBT komiteen oplyst, at det skyldes, at

de indså, at man ikke blot kunne foretage en isoleret sproglig ændring, men at der må andre og

betydelige ændringer til. Da området allerede er genstand for en tværministeriel arbejdsgruppe, der ser

på LGBTI-relaterede uligheder i lovgivningen, og da dette udkast har en række vigtige og færdigudredte

områder, besluttedes det, at udelade punktet.

LGBT komiteen finder det udmærket, at den i første udkast foreslåede løsningsmodel bortfalder, men

forventer derfor også, at regeringen vil fremsætte forslag til ændring af navneloven fx efter den model, vi

har foreslået – senest, når den tværministerielle arbejdsgruppe har færdiggjort sit arbejde.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Tina Thranesen

Søren Laursen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 9 -- [ 20191107 LGBTkom Høring vedr familieret mv ] --

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Onsdag den 7. november 2019.

Social- og Indenrigsministeriet

Att.: Lars Thøgersen

[email protected],

cc:

[email protected]

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset,

lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye

familieretlige system m.v.)

LGBT komiteen takker for det tilsendte høringsmateriale og fremsender hermed sine bemærkninger.

LGBT komiteen er overordnet set tilfreds med de foreslåede rettelser, præciseringer og ændringer, der er

foreslået i udkastet til lovforslaget, idet vi dog har bemærkninger til enkelte punkter.

Overførsel af forældremyndighed

Lovforslaget indeholder bestemmelser om overførsel af forældremyndighed fx ved dødsfald. Den

foreslåede ændring, § 4, nr. 1, giver mulighed for, at en forældremyndighedshaver, der ikke er forælder til

barnet, kan aftale fælles forældremyndighed med en af barnets forældre, som hverken er

forældremyndighedsindehaverens ægtefælle eller samlever. Dette kan være relevant i regnbuefamilier, fx

i en situation, hvor et par bestående af to kvinder har fået et barn med en mand, og hvor den fødende

kvinde og manden er registreret som forældre, mens kvinderne har fælles forældremyndighed. Hvis

eksempelvis den fødende kvinde dør, kan hendes partner med den foreslåede ordning aftale fælles

forældremyndighed med manden.

Dette er meget relevant, da denne familieform er almindeligt forekommende, og da barnet ofte i praksis

lever i en slags tokernefamilie med såvel kvinderne og manden og dennes eventuelle partner som de

facto-forældre.

Mange familier af denne form har imildertid valgt at benytte børnelovens § 27 a, stk. 2 til at registrere den

fødende kvindes kvindelige partner som medmor. Fra barnets synsvinkel er der ingen forskel – der er

stadig tre eller fire de facto-forældre. Men i den samme situation som netop omtalt, vil den mand, der ved

en skriftlig erklæring har tiltrådt det juridiske medmoderskab, ikke kunne tildeles forældremyndighed med

den foreslåede ordning. Manden er typisk i udgangspunktet barnets genetiske far.

Derfor foreslår LGBT komiteen, at der indføres et ekstra punkt, som tilgodeser en mand i denne situation.

Lovforslagets § 4, nr. 1

§ 13, stk. 2,

indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre aftale at have fælles

forældremyndighed.«

foreslås ændres til

§ 13, stk. 2,

indsættes som 3. pkt.:

»En forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre kan aftale at have fælles

forældremyndighed. Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en mand, der ved skriftlig

erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, indgå aftale om at have fælles

forældremyndighed.«

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I forlængelse heraf ønskes indsat en præcisering i lovforslagets § 4, nr. 2 vedrørende en mand, der ved

skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab. Ganske vist kunne han falde

ind under forslagets "andre", men ligesom en efterlevende forælder fremhæves som havende en særlig

position, ønsker LGBT komiteen også, at en mand i denne position fremhæves.

LGBT komiteen foreslår derfor følgende ændring af udkastets § 4, nr. 2 om ændring i

forældreansvarsloven.

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der

skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om

forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt.

tilsvarende anvendelse.«

ændres til

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der

skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder, en mand, der ved erklæring jf.

børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, og andre kan anmode om

forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt.

tilsvarende anvendelse.«

I bemærkningerne til lovforslaget i afsnit

2.1.2.2.1. Forældremyndighed ved dødsfald

foreslår LGBT

komiteen, at der efter “f.eks. den afdøde forældremyndighedsindehavers samlever” inddsættes “eller en

mand, der gennem skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig forælderskabet til

barnet”, således at teksten bliver:

Nogle af dødsfaldssagerne indeholder en partstvist, men blandt dem vil der være sager, hvor der

ikke er tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor der

er afholdt en samtale med barnet, der klart og utvetydigt har givet udtryk for, hvem det ønsker som

forældremyndighedsindehaver, samt sager, hvor den ene ansøger gennem længere tid har haft en

nær tilknytning til barnet, f.eks. den afdøde forældremyndighedsindehavers samlever eller en

mand, der gennem skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig

forælderskabet til barnet,

og den anden ansøger kun i begrænset omfang har haft kontakt med

barnet. Der er således ikke noget

til hinder for, at sådanne sager kan afgøres af Familieretshuset.

Børnebortførelse

For børn, der har to juridiske forældre af samme køn, gør der sig særlige forhold gældende i forhold til

barnebortførelse. Barnet vil i Danmark have to forældre, mens det i lande, der ikke anerkender

forældrepar af samme køn, kun vil have én forælder. Dette har konsekvenser.

1) Hvis et barn af et par af samme køn bortføres fra Danmark til et land, der ikke anerkender forældrepar

af samme køn, bliver parten i Danmark ikke anerkendt som part i det land, barnet er bortført til, hvorfor

barnet ikke kan udleveres til parten i Danmark i medfør af Haagerkonventionen.

2) Hvis et barn, der i Danmark anses for at have to juridiske forældre af samme køn, bortføres til

Danmark fra et land, der ikke anerkender forældrepar af samme køn, vil en tilbagegivelse betyde, at

barnet mister en forælder.

Dette står i kontrast til bemærkningerne til lovforslaget (afsnit 2.3.1.1):

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Formålet med konventionen er at sikre, at bortførte børn tilbagegives

således, at afgørelsen om

uenigheden mellem forældrene om forældreansvaret i forhold til barnet kan blive afgjort til barnets

bedste i det land, hvor barnet boede på bortførelsestidspunktet. Det må således ikke være muligt

for en forælder at bortføre

et barn til et andet land, hvor den pågældende forælder har bedre

muligheder for få forældreansvaret over barnet.

LGBT komiteen opfordrer regeringen til at overveje, hvordan man sikrer børn med forældre af samme

køn i forhold til bortførelse:

•

Der kunne indsættes et forbud mod udlevering til stater, der ikke anerkender forældrepar af

samme køn.

Afgørelser om midlertidig forældremyndighed i bortførelsessager efter § 27 i

forældreansvarsloven kunne opretholdes, såfremt bortførelse til et land, der ikke anerkender

forældrepar af samme køn, er lykkedes.

LGBT komiteens bekymreinger er begrundet i en konkret sag, hvor et barn er bortført fra Danmark til

Bulgarien.

Navneloven

I udkastet foreslås:

§ 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 13, stk. 3,

ændres »transseksuelle« til:

»transkønnede«.

LGBT komiteen vil indledningsvis citere fra navnevejledningen (VEJ nr. 9040 af 18. januar 2019) udstedt

af det daværende Børne- og Socialministerie den 20. marts 2019.

Et grundlæggende princip i navneloven er, at en persons navn i første række er et privat

anliggende, og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Den

enkelte bør således som udgangspunkt have ret til selv at bestemme sit navn, medmindre der er

stærke grunde til at hindre den pågældende heri.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208207

LGBT komiteen finder, at både de nuværende regler og de foreslåede ændringer i navneloven for

transpersoner strider mod dette grundlæggende princip og er unødigt bureaukratiske og

omkostningstunge.

LGBT komiteen foreslår derfor følgende ændring af udkastets § 6 om ændring i navneloven.

”1. I

§ 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 13, stk. 3,

ændres »transseksuelle« til:

»transkønnede«”

ændres til:

§ 4, stk. 4,

slettes 2. pkt.: ”Bestemmelsens 2. pkt. giver dog social- og indenrigsministeren

mulighed for at fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelser herfra.”

§ 7, stk. 3,

slettes 2. pkt.: ”Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler, der

for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2.”

§ 13,

slettes stk.3: ”Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer,

der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.”

Efter

§ 15

indsættes som ny paragraf:

”§ 15 a. Der kan gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, om at

et navn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, når ansøgningen

om navneændringen ledsages af en skriftlig erklæring om, at navneønsket er begrundet i en

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

oplevelse af at tilhøre det andet køn. For børn og unge under 15 år kræves forældrenes/værgens

samtykke.

Stk. 2. Sådanne ansøgninger om navneændring indgives til og behandles af personregisterføreren

i sognet. I de sønderjyske landsdele indgives de til og behandles af personregisterføreren i

kommunen.”

Som følge af ovennævnte ændringsforslag foretages følgende konsekvensændring i navneloven.

§ 16, stk. 2

indsættes ”§ 15, stk. 2” før ”§ 16, stk. 2, 1. pkt.”.

LGBT komiteens bemærkninger til ændringsforslaget.

LGBT komiteens ændringsforslag giver den enkelte person ret til navneskift på samme måde, som da det

i 2014 blev muligt for en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn efter skriftlig ansøgning at

få et nyt personnummer (såkaldt juridisk kønsskifte).

LGBT komiteen finder, at det er et privat anliggende for en person at få ændret sit navn, så det kønsligt

svarer til det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende.

Der findes endvidere ikke forhold, som gør, at det offentlige har interesse i at regulere sådanne

navneændringer unødigt bureaukratisk.

LGBT komiteen finder det derfor ikke betænkeligt at give den enkelte person ret til at få ændret sit navn,

så det kønsligt svarer til det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende.

LGBT komiteen vil også fremhæve, at de foreslåede ændringer udgør en stor besparelse for det

offentlige, da der ikke skal indhentes erklæringer fra det multidisciplinære team ved henholdsvis

Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel (transkønnet i udkastets

ændringsforslag) eller ganske må ligestilles hermed.

LGBT komiteen bemærker, at ændringsforslaget ikke ændrer ved bestemmelserne om navngivning af

nyfødte. Ændringsforslaget har alene betydning for personer, som ønsker at ændre et allerede givet

navn.

Derfor er der også i ændringsforslaget om indsættelse af en § 15 a i sidste led anført, at for børn og unge

under 15 år kræves forældrenes/værgens samtykke. Aldersgrænsen på 15 år anvendes i forvejen i

mange sammenhænge.

LGBT komiteen bemærker, at der i transkredse er uenighed om betydning af ordet/begrebet

”transkønnet”. Nogle finder, at ”transkønnet” er en fællesbetegnelse omfattende både transvestitter og

transseksuelle, medens andre ønsker, at ”transkønnet” erstatter ordet ”transseksuel”, som de finder

seksualiserende på grund af ordets endelse.

LGBT komiteen bemærker endvidere, at ved udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning

”Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. VEJ nr. 9658 af 16. august 2018” blev ordene

”transseksuel”, ”transvestit”, ”transperson” og ”transkønnet” bevidst undgået. Vi medvirkede selv ved

udarbejdelsen.

LGBT komiteens ændringsforslag imødegår definitionsproblemerne, idet det slet ikke bruger ”trans-ord”,

hvilket overordnet er en fordel, da transpersoner dermed ikke kommer til at fremstå som en

marginaliseret gruppe, der skal tages særlige hensyn til.

Generelle lovbestemmelser, der ligestiller transpersoner med den øvrige befolkning, er bedre end

særbestemmelser alene gældende for transpersoner.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 10 -- [ Brev vedr. høring om opfølgning på etableringen af det familieretlige system ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det familieretli-

ge system (revideret udgave)

Familieretshuset har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Dato:

02-03-2020

Direktion

Sagsnr.:

2020-22980

Med venlig hilsen

Sagsbehandler:

Rikke Hinrichsen

direktionsassistent

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar ændring forældreansvarslov, familieretshuse og andre love ] --

Til: Social- og Indenrigsministeriet

Dato: 02.03.2020

Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og

refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system

m.v.)

Børne- og Kulturchefforeningen kan bakke op om de foreslåede ændringer til

Forældreansvarsloven m.fl. Børne og Kulturchefforeningen finder, at det er positivt at

ophæve bestemmelsen om delt bopæl, da det, som det også er nævnt i bemærkningerne, kan

være konfliktoptrappende og påvirke børnenes trivsel. Børne- og Kulturchefforeningen

anerkender, at der er tale om en kompleks lovgivning, og at det er naturligt, at der efter en

periode vil være behov for sådanne justeringer, som der er foreslået.

Børne og Kulturchefforeningen ønsker, at der fortsat er tæt opfølgning af, hvilke

påvirkninger lovene har i forhold til børn og unge. Her tænkes især på de udfordringer, der

kan være ved delt forældremyndighed.

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen

formand for BKF

Helle Støve

Formand for Børne- og Familienetværket

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]

Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, [email protected]



Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 12 -- [ Mandecentrets høringssvar om afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperio… --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Lars Thøgersen

Mail:

[email protected]

Cc:

[email protected]

København d. 3. marts 2020

J.nr. 2019-4803

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system

(revideret udgave). (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden m.v.)

Hermed fremsender Mandecentret høringssvar som anmodet per e-mail af 4. februar 2020.

Mandecentret vil i det følgende koncentrere vores høringssvar om de forslag til ændringer, der berører

dels refleksionsperioden inkl. bestemmelsen om tvungen delt bopæl, dels tilbuddene til forældre om

rådgivning og digitale forløb. I kommentarerne går vi frem efter selve lovforslagets inddeling med de dertil

hørende ”Almindelige bemærkninger” og ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”. Vi

begynder dog med en mere generel kommentar.

Kommentar til

”Resumé” og til ”Almindelige bemærkninger”,

1. Indledning:

Det nævnes, at formålet med refleksionsperioden var ”at sikre ro om barnet i perioden lige efter en

samlivsophævelse”.

Det er vores opfattelse, at man med den foreslåede afskaffelse af

refleksionsperioden ikke har taget hånd om den problematik, som refleksionsperiodens indførelse var et

forsøg på at afhjælpe. Der er altså en reel risiko for, at refleksperiodens afskaffelse vil indebære en

tilbagevenden til tidligere tiders tilstand og dens uro om barnet.

Mandecentret har noteret sig, at forslagsstillerne mener at kunne forebygge en del af uroen om barnet i

perioden lige efter samværsophævelsen ved fortsat at lade de støttemuligheder stå åbne, som blev

indført med familieretsreformen

–

dengang dels som krav til gifte forældre, dels som tilbud til ugifte

forældre - nemlig adgang til digitale læringsforløb og rådgivnings- og afklaringssamtaler. Disse

muligheder foreslås nemlig opretholdt ”som generelle tilbud til alle forældre, der bryder med hinanden”.

Men dels må det anses for usandsynligt, at dette tilbud vil blive udnyttet i samme udstrækning, når det er

frivilligt, som når det er et krav. Og desuden forekommer det af lovforslagets tekst usikkert, at der faktisk

bliver tale om

generelle

tilbud til

alle

forældre, der bryder med hinanden. (Se nærmere herom i

kommentaren til § 1, nr. 5 nedenfor.)

Det er Mandecentrets indtryk, at forslagsstillerne meget prisværdigt har lyttet til de negative

tilbagemeldinger på refleksionsperioden og det digitale læringsforløb og ønsket at handle hurtigt for at

afhjælpe de påpegede problemer. Men der har jo også været positive virkninger af refleksionsperioden.

122 par valgte således at blive sammen efter refleksionsperioden og det krævede digitale forløb, dvs. 8%

af dem, der havde søgt skilsmisse. Herudover må det formodes, at også en del af de resterende 92%,

som gennemførte forløbet, har lært at forstå deres børns situation i skilsmissen og værdien af

samarbejdet med den anden forælder bedre undervejs. Man kan spørge sig, om disse gode virkninger

ville være blevet opnået for alle de pågældende børn, hvis gennemgangen af det digitale læringsforløb

havde været frivilligt?

Side 1 af 1

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Intentionerne bag den omfattende familieretsreform er gode. Det er i sig selv positivt, at lovgiver ønsker at

udbedre forhold, der har vist sig at have modsat effekt af intentionerne, og at man i den sammenhæng

lytter til aktører, der har erfaring med, hvordan reformen virker i praksis. Mandecentrets erfaring tilsiger

dog, at der er brug for andre og større forbedringer end dem, der ønskes gennemført med det

foreliggende lovforslag, hvis formålet med reformen skal realiseres. Det ser vi frem til at måtte arbejde

med på i den kommende tid.

Kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser:

§1

Det anføres i ”Almindelige bemærkninger” 2.1.3

(vores fremhævelser), at

”forslaget om at

opretholde tilbuddene om et digitale forløb og om en rådgivnings- og afklaringssamtale

som

generelle tilbud til alle forældre

kræver ikke lovgivning, da disse tilbud er omfattet

af Familieretshusets generelle tilbud om rådgivning og konflikthåndtering efter § 21 i

Familieretshusloven.”

”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” (til nr.5) står der imidlertid om

indholdet af § 21 (vores fremhævelser):

”Familieretshuset

tilbyder alene rådgivning eller

konflikthåndtering, hvis

det må forventes, at rådgivningen eller konflikthåndteringen vil

kunne medvirke til at forlige parterne eller til at dæmpe deres konfliktniveau.

… De digitale

værktøjer er åbne tilbud til de forældre, der har behov for det.”

- Altså: Familieretshuset

skal foretage en vurdering, inden det tilbyder nogen noget. Og: Er det forældrene eller

Familieretshuset, der afgør, om forældrene har behov for de digitale værktøjer? Skal

Familieretshuset også her først foretage en vurdering?

Det forekommer Mandecentret umuligt at opretholde tilbuddene

generelt og til alle

forældre og samtidigt holde fast i, at tilbuddene

kun

gives, når Familieretshuset har

vurderet,

at de bør gives til de pågældende forældre. (Her er det ikke tilstrækkeligt, at der i

Familieretshusvejledningen 8.2. står:

”Det

obligatoriske digitale forløb og rådgivnings- og

afklaringssamtalen er integrerede elementer i Familieretshusets rådgivnings- og

konflikthåndteringstilbud. De to tilbud er beskrevet i punkt 6.1.1 i vejledning om separation

og skilsmisse.”

For både 8.2 og Skilsmissevejledningens 6.1.1 omhandler

refleksionsperioden og vil udgå, hvis den afskaffes.)

Med andre ord:

Det er nødvendigt at ændre ordlyden af § 21, således at det tydeligt

kommer til at fremgå, at den rådgivnings- og afklaringssamtale og det digitale

forløb, som var indeholdt i den hidtidige § 22, SKAL tilbydes til alle forældre, der

ønsker det, UDEN forudgående vurdering fra Familieretshusets side.

For nærmere uddybning og dokumentation, se Bilag 1 nedenfor.

§4

Det er blevet fremhævet af aktører på området, at refleksionsperioden med den tvungne

delte bopæl har øget konfliktniveauet mellem forældrene, idet ingen af dem turde fraflytte

børnenes adresse for ikke at stille sig selv dårligere, når det gjaldt at få status som barnets

fremtidige bopælsforælder. Med lovforslaget om at fjerne refleksionsperioden bliver det

muligt at ansøge om barnets bopæl straks ved beslutningen om at ophæve samlivet.

Begge forældre er dog stadig nødsaget til at blive boende sammen på børnenes adresse,

Side 2 af 2

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

indtil afgørelsen (evt. midlertidigt) foreligger, idet man ellers fortsat vil stille sig selv

dårligere. Alternativt kan den ene forælder flytte ud og tage børnene med sig. Herved vil

man i løbet af kort tid som følge af CPR-lovens § 8 blive de facto-bopælsforælder, og

praksis viser, at man derved øger sandsynligheden for på sigt også at blive

bopælsforælder i familieretlig forstand. Den pågældende forælder tilføjer imidlertid

samtidigt ved udflytningen et stort miljøskift til den uro hos børnene, der allerede er opstået

som følge af forældrenes beslutning om at bryde med hinanden.

Ønsker lovgiver at undgå at udsætte børnene for denne uro, må man mindske

betydningen af at få tildelt barnets bopæl.

Hvordan det kan gøres, falder uden for dette

høringssvars rammer; men det er ikke gjort med at afskaffe refleksionsperioden og den

tvungne delte bopæl. Ved afskaffelsen sikres det kun, at den beskrevne situation kan

indtræffe tre måneder tidligere end før afskaffelsen, nemlig som det var, inden indførelsen

af refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl. Det kan man selvfølgelig vælge at se

som et fremskridt, men det løser altså som nævnt ikke den underliggende problematik,

som børnene fortsat vil lide under.

Mandecentret står naturligvis til rådighed, såfremt dette høringssvar skulle give anledning til tvivl, eller

såfremt der er behov for en uddybning heraf.

Med venlig hilsen

Mandecentret

Jan Lindell

Chefkonsulent (Familieret)

Anne-Kathrine Salversen

cand.jur.

Side 3 af 2

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1. Uddybning og yderligere dokumentation ifm lovforslagets § 1, nr. 5.

I § 22 står der i stk. 2 bl.a.:

”I

refleksionsperioden skal Familieretshuset endvidere tilbyde ægtefæller

omfattet af stk. 1 en rådgivnings-

og afklaringssamtale og de tilbud, der er nævnt i § 21.”

I formuleringens

”og” må der ligge, at den i § 22 nævnte rådgivnings-

og afklaringssamtale kommer oven i de tilbud, der er

nævnt i § 21. Lovgiver kan derfor ikke blot antage, at den i § 22 tilbudte samtale er lig med eller

indbefattet i den i § 21 tilbudte støtte.

I § 22, stk. 1 står der: ”Familieretshuset stiller et digitalt forløb til rådighed”. I § 21, stk. 1 tales der om

”digitale værktøjer”. Det

synes af Familieretshusvejledningen 8.2. at være det samme digitale forløb, der

stilles til rådighed for alle forældre, der måtte ønske det. Det er dog også her

vigtigt, at det klart

fremgår, at det er en pligt for Familieretshuset at stille forløbet til rådighed UDEN forudgående

vurdering. Dette, fordi en forudgående vurdering vil indebære sagsbehandlingstid inkl. ventetid,

og derved vil en væsentlig del af den potentielt gavnlige effekt af at gennemgå det digitale forløb

blive forhindret.

I Familieretshusvejledningen står der (5.1): ”

På baggrund af karakteren af den enkelte sag tilrettelægger

Familieretshuset arbejdet med parterne ud fra den enkelte families behov med henblik på at udnytte

forligspotentialet. Det er således individuelt, hvilke tilbud om konflikthåndtering og rådgivning parterne får.”

Det forekommer Mandecentret, at der består en diskrepans imellem behandlingen af målgruppen

iht § 21 sammenholdt med behandlingen iht § 22.

Herunder citeres yderligere fra Familieretshusvejledningen (vores fremhævelser):

Fra 8.1

… Alle parter, der har en § 6-sag

under behandling, vil som udgangspunkt blive mødt med en

konflikthåndterende tilgang. Navnlig i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal

Familieretshuset som led i den konflikthåndterende tilgang tilbyde parterne et indledende konfliktafdækkende

møde med en børne- og familiefaglig medarbejder.

På baggrund af det indledende møde kan

Familieretshuset vurdere familiens behov og potentialet for at nå løsninger ved yderligere

rådgivning og konflikthåndtering.

I § 7-sager kan parterne også have gavn af rådgivning og konflikthåndtering, men der er i disse sager i højere

grad behov for

differentieret støtte,

der er tilpasset den konkrete situation, som familien og barnet står i.

Familieretshuset

skal kun tilbyde konflikthåndtering og rådgivning, hvis Familieretshuset vurderer,

at det vil kunne medvirke til at forlige parterne eller dæmpe deres konfliktniveau.

Der vil derfor

være sager, hvor Familieretshuset f.eks. på baggrund af sagens karakter eller Familieretshusets kendskab til

parterne fra tidligere sager umiddelbart kan vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der iværksættes en

større konflikthåndterings- eller rådgivningsindsats.

…

8.2. Typer af tilbud

Lov om Familieretshuset indeholder ikke en oplistning af, hvilke rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud

Familieretshuset tilbyder, eller hvornår Familieretshuset tilbyder dem. Familieretshuset skal i stedet

tilpasse

tilbuddene til familierne

og udvikle tilbuddene over tid i takt med erfaring og ny forskning. …

Side 4 af 2

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det digitale værktøj er et onlinekursus i håndtering af forskellige temaer i forlængelse af en samlivsophævelse.

Målgruppen for værktøjet er forældre med et lavere konfliktniveau,

som derved gives et enkelt og let

tilgængeligt redskab til styrkelse af forældresamarbejdet. Det digitale værktøj kan udvikles over tid.

Det digitale værktøj … er åbne tilbud,

som Familieretshuset også tilbyder til parter, der ikke har en sag

under behandling i Familieretshuset.

Tilbud i refleksionsperioden

… I refleksionsperioden

skal

forældrene gennemgå et digitalt læringsforløb, og

de får tilbudt

rådgivnings- og afklaringssamtale.

Det digitale forløb har til formål at understøtte forældrenes mulighed for at arbejde med deres relation og blive

bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Forældrene kan gennem forløbet tilegne sig viden og

værktøjer på egen hånd. Rådgivnings- og afklaringssamtalen har i forlængelse heraf til formål at bibringe

forældrene forståelse for børnenes situation og give dem viden om samlivsophævelsens betydning for barnet

og om den bedste måde at støtte barnet på både i perioden umiddelbart efter samlivsophævelsen og på

længere sigt.

Det obligatoriske digitale forløb og rådgivnings- og afklaringssamtalen er

integrerede elementer i

Familieretshusets rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud.

De to tilbud er beskrevet i punkt 6.1.1 i

vejledning om separation og skilsmisse.

Skilsmissevejledningen

6.1.1. har overskriften ”Refleksionsperiode”. I den står der bl.a.: ”

refleksionsperioden tilbydes forældrene efter § 22, stk. 2, i lov om Familieretshuset en

rådgivnings- og afklaringssamtale. Familieretshuset kan endvidere efter behov tilbyde

forældrene anden rådgivning og konflikthåndtering efter § 21 i lov om Familieretshuset. Der

henvises i denne forbindelse til punkt 8 om rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud i

vejledning om Familieretshuset.”

- Ordlyden må betyde, at rådgivningen efter § 21 ligger uden

for den rådgivnings- og afklaringssamtale, der omtales i § 22.

Der står ligeledes i 6.1.1: ”

Alle forældre, der er omfattede af § 42 a i ægteskabsloven, skal

tilbydes en rådgivnings- og afklaringssamtale. Familieretshuset skal således ikke foretage en

vurdering af, hvorvidt samtalen vil kunne være til hjælp for forældrene, medvirke til at forlige

dem eller dæmpe deres konfliktniveau.” Som bekendt foreslås Ægteskabslovens § 42a ophævet

med nærværende lovforslag § 2, nr.4. Med refleksionsperiodens afskaffelse vil også følge, at

dette punkt i Familieretshusvejledningen udgår.

Det bør efter Mandecentrets opfattelse

derfor tydeliggøres, at der også efter refleksionsperiodens afskaffelse er tale om en

pligt til at tilbyde denne rådgivnings- og afklaringssamtale, som den er beskrevet i

den nuværende vejledning, en pligt som indebærer, at Familieretshuset IKKE skal

vurdere noget, inden tilbuddet gives.

Det samme gælder det digitale forløb, hvorom der i 6.1.1 står: ”Familieretshuset stiller det

digitale forløb til rådighed for forældrene og yder rådgivning om forløbet. Forældrene indleder

forløbet ved, at Familieretshuset tilsender dem hver et link.” Også

dette bør fremgå af

Familieretshusvejledningen EFTER ophævelsen af refleksionsperioden som noget,

der tilbydes ALLE forældre, der ønsker det, UDEN forudgående vurdering fra

Familieretshusets side.

Dette, fordi en forudgående vurdering vil indebære

sagsbehandlingstid inkl. ventetid, og derved vil en væsentlig del af den potentielt gavnlige

effekt af at gennemgå det digitale forløb

–

eller af at modtage

rådgivnings- og

afklaringssamtalen -

blive forhindret.

Side 5 af 2

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 13 -- [ Domstolsstyrelsens høringssvar 03.03.2020 ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

3. marts 2020

J.nr.: 2020-4102-0018-10

Sagsbehandler:

Anne Aagaard Madsen

Sendt til

[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 4. februar 2020 anmodet Domstolsstyrelsen om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om

Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaf-

felse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye

familieretlige system m.v.).

Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen skal dog henvise til vores høringssvar af 4. november 2019, som blev afgivet

i anledning af Social- og Indenrigsministeriets høring af 9. oktober 2019 over udkast til forslag til

Lov om ændring af Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige

andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). Høringssvaret er

vedlagt.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 14 -- [ Domstolsstyrelsens høringssvar 04.11.19 ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

4. november 2019

J.nr.: 2019-4102-0090-4

Sendt til

[email protected]

Sagsbehandler:

Anne Aagaard Madsen

Domstolsstyrelsens høringssvar

Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 9. oktober 2019 anmodet Domstolsstyrelsen om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af

det nye familieretlige system m.v.).

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Til den foreslåede § 1, nr. 4 (forslag til indsættelse af § 11 a i lov om Familieretshuset), bemær-

ker Domstolsstyrelsen, at når domstolene foretager forkyndelse efter de nugældende regler, vil

retten, før der sker forkyndelse via Statstidende, indkalde sagsøger til et retsmøde, hvor ved-

kommende afhøres under strafansvar om sit kendskab til sagsøgtes opholdssted, andre kon-

taktinformationer, familie mv.

Resultatet af et sådant møde kan være forskelligt. Hvis det viser sig, at sagsøger alligevel har

fået kontakt med sin ægtefælle, kan retten få tilstrækkelige oplysninger til at kontakte ægtefæl-

len. Er oplysningerne om ægtefællens opholdssted ufuldstændige, kan retten vælge at beskikke

en advokat for sagsøgte i medfør af retsplejelovens § 449, som derefter forsøger at kontakte

vedkommende. I visse tilfælde er det hændt, at sagsøger ikke ønsker at oplyse nærmere om

ægtefælles opholdssted, hvorfor sagsøger har hævet sagen.

De foreløbige erfaringer med det nye familieretlige system giver derudover Domstolsstyrelsen

anledning til at foreslå følgende yderligere lovændringer i forbindelse med det fremsendte lov-

udkast:

Prøvelse af Familieretshusets midlertidige afgørelser

Det er muligt for Familieretshuset under behandling af en sag om forældremyndighed, bopæl

og/eller samvær efter kapitel 5 i lov om forældreansvar at træffe en midlertidig afgørelse. Denne

afgørelse kan en part anmode om familierettens prøvelse af, jf. den almindelige bestemmelse

herom i lov om Familieretshusets § 39. Imidlertid vil sagsbehandlingen i Familieretshuset fort-

sætte, og parterne kommer dermed til at opleve sagsbehandling om de samme spørgsmål i to

myndigheder samtidig.

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Der henvises på den baggrund til bemærkningerne vedrørende problemstillingen, som er frem-

sat af Danmarks Domstole ved høringssvar af 23. august 2018:

”Under behandlingen af en familiesag kan der være behov for at træffe midlertidige afgø-

relser. Det er domstolenes erfaring, at det navnlig er under behandlingen af forældrean-

svarssagerne, at der opstår behov for sådanne afgørelser om forældremyndighed, bopæl

eller samvær, herunder at et samvær kun kan fortsætte med overvågning, eller at det helt

skal suspenderes i en periode.

Det følger af lovforslagene, at Familieretshuset under behandlingen af en forældrean-

svarssag kan træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær. Det følger også af lovforslagene, at sådanne afgørelser kan parterne få indbragt

for familieretten til særskilt afgørelse. Det vil indebære, at sagen fortsat skal behandles i

Familieretshuset, mens familieretten skal behandle og afgøre det midlertidige spørgsmål

som en selvstændig sag.

Hvis det skal være muligt at finde en samlet løsning for familien, og hvis det samtidig skal

undgås, at sagerne sendes frem og tilbage mellem forvaltning og domstole, fordi familien

på samme tid har sager både i Familieretshuset og i familieretten, skal der ikke være no-

gen mulighed for, at parterne kan få indbragt Familieretshusets midlertidige afgørelser for

familieretten til særskilt afgørelse.

Når parterne efter gældende regler under en retssag anmoder om en midlertidig afgørel-

se, vil retten i mange tilfælde som en bedre og hurtigere løsning for parterne kunne tilbyde

en samlet behandling og træffe en endelig afgørelse af alle spørgsmål.

Denne mulighed for med det samme at træffe en endelig afgørelse afskaffes med de fore-

slåede regler. Det er særdeles uheldigt og uhensigtsmæssigt.

Disse bemærkninger relaterer sig ikke til den situation, hvor en midlertidig afgørelse skal

tvangsfuldbyrdes af familieretten.”

På den baggrund foreslår Domstolsstyrelsen igen, at muligheden for, at parterne kan få indbragt

Familieretshusets midlertidige afgørelser for familieretten til særskilt afgørelse, fjernes.

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at en fjernelse af muligheden for domstolsprøvelse af Fa-

milieretshusets midlertidige afgørelser vil medføre en mindre reduktion af udgifterne ved famili-

eretterne, idet tiltaget isoleret set må forventes at reducere antallet af sager, der oversendes fra

Familieretshuset til familieretten. Domstolsstyrelsen har dog ikke mulighed for mere præcist at

vurdere størrelsen af de reducerede udgifter, da det for nuværende ikke er muligt at indhente

data på, hvor mange af Familieretshusets midlertidige afgørelser, der prøves ved familieretten,

og da der i øvrigt fortsat knytter sig en væsentlig usikkerhed til det samlede antal af sager, som

indbringes for familieretten.

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Sammenlægning af sager omfattet af lov om Familieretshusets § 7

Efter ikrafttræden af lovkomplekset den 1. april 2019 viste der sig hurtigt behov for, at Familie-

retshuset til familieretten kan eftersende et spørgsmål, der angår samme parter og har nær

sammenhæng med en anden sag, som Familieretshuset allerede har indbragt for familieretten

med henvisning til § 32 i lov om Familieretshuset. Hjemlen til dette og fremgangsmåden mellem

de to myndigheder er imidlertid ikke klar.

Det fremgår af lov om Familieretshuset § 4, stk. 3, at sager omfattet af § 2, nr. 1-11, vedrørende

de samme parter kan visiteres til behandling sammen.

Der er hjemmel i § 27, stk. 2, nr. 3, for Familieretshuset til at indbringe en § 6-sag for familieret-

ten, hvis sagen behandles sammen med en sag, som er omfattet af § 27, stk. 1, hvilket vil sige

en sag om forældremyndighed, bopæl eller indgribende samvær indbragt for retten.

Imidlertid ses lov om Familieretshusets bestemmelser om behandling sammen at forudsætte, at

sagerne modtages

–

nogenlunde

–

samtidigt i Familieretshuset.

Det er imidlertid ofte forekommende, at forældre henvender sig til Familieretshuset med et

spørgsmål om forældremyndighed. Sagen screenes og visiteres som en sag efter § 7 og udre-

des og sendes familieretten til afgørelse. Efterfølgende rejser en af parterne spørgsmål om

samvær. Familieretshuset har som forvaltningsmyndighed pligt til at påbegynde behandlingen,

der som følge af kendskab til sagens oplysninger ganske ofte også vil blive visiteret som § 7-

sag.

I de tilfælde, hvor Familieretshuset klart vurderer, at udredningsgrundlaget vil være det samme

eventuelt med få supplementer, som i den allerede oversendte § 7-sag, ses der ikke at være

klar hjemmel for Familieretshuset til at indbringe sagen straks for familieretten med henvisning

til den tidligere sag.

Domstolsstyrelsen foreslår på den baggrund, at der skabes en entydig hjemmel til indbringelse

af en supplerende § 7-sag.

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at en tydeliggørelse af hjemlen i § 32 i lov om Familierets-

huset om at behandle sager sammen kun i begrænset omfang vil føre til reducerede udgifter

ved familieretterne, da der allerede i et vist omfang sker sambehandling af § 7-sager, der ikke

er indbragt for familieretshuset på nogenlunde samme tidspunkt. Domstolsstyrelsen er ikke i

besiddelse af data om, hvor mange af de nævnte sager, der sambehandles, ligesom der i øvrigt

fortsat knytter sig en væsentlig usikkerhed til det samlede antal af sager, som indbringes for

familieretten.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det

nye familieretlige system (revideret udgave).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

3. marts 2020

J.nr. 20-6520

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset lov … --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected],

[email protected]

3. marts 2020

Vesterbrogade 32

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældrean-

svarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og op-

løsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-

fleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieret-

lige system m.v.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 4. februar 2020 sendt et udkast til lov om

ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgå-

else og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-

fleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system

m.v.) i høring.

Udkastet giver Danske Advokater og Danske Familieadvokater anledning til følgende

bemærkninger:

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Det fremgår af høringsbrevet, at lovudkastet navnlig indeholder forslag om afskaf-

felse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden, og at forslaget herom er indarbej-

det i det lovforslag om opfølgning på det familieretlige system, der blev sendt i of-

fentlig høring den 9. oktober 2019. Danske Advokater og Danske Familieadvokater

fremsendte en række bemærkninger hertil ved brev af 7. november 2019.

Det fremgår endvidere af høringsbrevet, at lovudkastet også er opdateret som følge af

de høringssvar, som ministeriet modtog efter høringen over det tidligere lovudkast.

Det fremgår herudover, at flere høringssvar indeholdt bemærkninger til de grund-

læggende elementer af det nye familieretlige system og til de grundlæggende regler

om forældreansvar og adoption uden samtykke, og at ministeriet har noteret sig disse

bemærkninger, der vil indgå i de løbende overvejelser om forbedring af lovgivningen

om Familieretshuset og reglerne om adoption uden samtykke.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal indledningsvist bemærke, at de

tidligere bemærkningerne fremsat i brev af 7. november 2019 generelt fastholdes,

idet det dog med tilfredshed er noteret, at det nu fremsendte lovudkast indeholder

forslag om afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden, hvilket Danske

Advokater og Danske Familieadvokater ved flere lejligheder, og senest ved hørings-

svaret af 7. november 2019, indtrængende har opfordret til.

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal dog herudover gentage, at det

nye familieretlige system på specifikke punkter har medført enkelte forbedringer i

behandlingen af familieretlige sager, men at det desværre på en række punkter også

har betydet en svækkelse af svagere parters vilkår og mulighed for en retfærdig be-

handling af deres sager. Disse punkter ses der ikke

–

udover det ovennævnte om af-

skaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden

–

at være taget højde for i det

fremsendte udkast til lovforslag, hvilket er beklageligt. Der er i flere henseender tale

om punkter, hvor Danske Advokater og Danske Familieadvokater fremhævede en så-

dan risiko allerede i forbindelse med høringssvaret af 24. august 2018 vedrørende

lovgrundlaget for etableringen af det nye familieretlige system (jf. udkast til forslag til

lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarslo-

ven, lov om ægteskabs indgåelse og oplæsning og forskellige andre love), og igen i hø-

ringssvaret af 7. november 2019, hvortil der henvises, herunder for nærmere begrun-

delser for de fremsatte forslag og synspunkter.

SAGSBEHANDLINGSTIDEN

Det fremgår af høringsbrevet, at flere høringsparter i deres tidligere fremsendte hø-

ringssvar henstillede, at der tages initiativer til at nedbringe de lange sagsbehand-

lingstider i Familieretshuset. Ministeriet oplyser hertil, at der på finansloven for

2020 er afsat 104 mio. kr. til styrkelsen af sagsbehandlingen i Familieretshuset, og at

der endvidere vil blive gennemført en budgetanalyse af Familieretshuset, i hvilken

sammenhæng der også vil ske en belysning af centrale nye tilbud og tilgange i den fa-

milieretlige reform.

Det er efter Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters vurdering imidlertid

nødvendigt for at sikre en acceptabel sagsbehandlingstid af de familieretlige sager, at

der sker en særlig prioritering af sagerne i forbindelse med Familierettens behand-

ling af sagerne. Det er således helt afgørende, at der tilføres yderligere ressourcer i

forbindelse med Familierettens behandling af de familieretlige sager. Dette gør sig så

meget desto mere gældende fremover, hvor de ophobede sager i Familieretshuset

skal behandles i Familieretten.

I forlængelse heraf skal Danske Advokater og Danske Familieadvokater herudover

anføre, at den særlige prioritering af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset ikke

bør stå alene, da det er afgørende for de involverede parter, at den samlede sagsbe-

handlingstid nedbringes i sagerne og i alle sagstyper på området. Det er således helt

afgørende,at prioriteringen af området på tilsvarende vis sker i forbindelse med Fa-

milierettens behandling af sagerne.

Herudover skal Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslå, at de så-

kaldte § 7-sager straks ved Familieretshusets konstatering af, at der er tale om en § 7-

sag, indbringes for familieretten.

Efter de gældende regler i kapitel 10 i lov om Familieretshuset (jf. lbk. nr. 766 af 7.

august 2019) foretager Familieretshuset bl.a. undersøgelse og oplysning af en § 7-sag,

herunder iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse.

Det er umiddelbart vurderingen, at man ved at flytte bl.a. sagsoplysningen af disse

sager, herunder iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser, til alene at finde

sted i Familieretten, vil kunne frigøre 40-45% af sagerne fra Familieretshuset. I § 7-

2/3

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

sager iværksættes der som hovedregel børnesagkyndige undersøgelser i forbindelse

med Familieretshusets behandling. Det viser sig, at dette ikke er nødvendigt i alle sa-

ger. Så ved at lade den dommer, der skal afgøre sagen, afgøre, om der er behov for en

dyr børnesagkyndig undersøgelse, vil en del børnesagkyndige undersøgelser kunne

undlades. Hertil kommer, at der er børnesamtaler både i Familieretshuset og ved sa-

gens efterfølgende indbringelse for Familieretten. En sådan afskaffelse af dobbeltar-

bejde vil betyde en væsentlig besparelse i ressourceanvendelsen hos Familieretshu-

set, der vil kunne overføres til behandlingen af § 7-sagerne i Familieretten.

Herudover vil en sådan reducering af dobbeltarbejde i forbindelse med § 7-sagernes

forberedelse betyde en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden, hvilket selv-

sagt er helt centralt for parterne og særligt ift. evt. børn, hvor lange ventetider i sa-

gerne i sig selv er konfliktoptrappende.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

Anne Broksø

Formand

Danske Familieadvokater

3/3

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov o… --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected],

[email protected]

7. november 2019

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om familie-

retshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre

love (opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 9. oktober 2019 sendt et udkast til forslag til

lov om ændring af Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og for-

skellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

i høring.

Udkastet giver Danske Advokater og Danske Familieadvokater anledning til følgende

bemærkninger:

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på baggrund af det første halve

års erfaringer indledningsvist bemærke, at det nye familieretlige system på specifikke

punkter har medført enkelte forbedringer i behandlingen af familieretlige sager, men

at det desværre på en række punkter også har betydet en svækkelse af svagere parters

vilkår og mulighed for en retfærdig behandling af deres sager. Der er i flere henseen-

der tale om punkter, hvor Danske Advokater og Danske Familieadvokater fremhæ-

vede en sådan risiko allerede i forbindelse med høringssvaret af 24. august 2018 ved-

rørende lovgrundlaget for etableringen af det nye familieretlige system (jf. udkast til

forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af foræl-

dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og oplæsning og forskellige andre love),

hvortil der henvises.

Det fremgår af høringsbrevet til opfølgningslovforslaget, at der ved det fremsendte

udkast i vid udstrækning er tale om justeringer af lovteknisk karakter. Herudover in-

deholder udkastet til lovforslaget en række mere indholdsmæssige ændringer.

Nedenfor følger Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters bemærkninger til

det nye familieretlige system generelt og i forhold til det fremsendte udkast til opfølg-

ningslovforslag.

SAGSBEHANDLINGSTIDEN

Erfaringerne med det nye familieretssystem har beklageligvis vist, at sagsbehand-

lingstiden i Familieretshuset er uacceptabel lang.

Som allerede påpeget ved Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters hørings-

svar af 24. august 2018, er det en helt central forudsætning for et nyt systems succes,

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

at implementeringen af systemet understøttes med de fornødne økonomiske ressour-

cer. Lange ventetider i sagerne er i sig selv konfliktoptrappende til skade for parterne

og særligt ift. evt. børn, hvorfor sagsbehandlingstiden selvsagt er helt central.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslog på den baggrund, at det

burde overvejes, om en særlig prioritering af de familieretlige sager var nødvendig for

at sikre en acceptabel sagsbehandlingstid, sådan som det eksempelvis kendes fra

straffesager om vold, voldtægt og våben (de såkaldte VVV-sager).

Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan desværre konstatere, at der ikke

ses at være sket en særlig prioritering af de familieretlige sager. Dette er dybt proble-

matisk for de involverede parter, der oplever den forlængede sagsbehandlingstid,

som en voldsom belastning, hvilket i sig selv yderligere vanskeliggør sagernes be-

handling. Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund hen-

stille til, at en særlig prioritering af de familieretlige sager overvejes fremover for at

sikre en acceptabel sagsbehandlingstid.

DELT BOPÆL

Det følger af § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, at et barn af samlevende forældre

med fælles forældremyndighed i de første 3 måneder efter samlivsophævelse har delt

bopæl, medmindre forældrene er enige om barnets bopæl. Det fremgå endvidere, at

forældrene ikke i denne periode kan indlede en sag om barnets bopæl.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater påpegede allerede ved høringssvaret

af 24. august 2018, at denne regel vakte bekymring, idet den medfører, at sagsbe-

handlingstiden, indtil en endelig afgørelse om bopælsspørgsmålet foreligger, trækkes

yderligere ud. Vi fremhævede i den forbindelse, at barnet i denne sagsbehandlingspe-

riode erfaringsmæssigt befinder sig i en konfliktsituation, der nu forlænges i unødig

lang tid.

De praktiske erfaringer med den nævnte regel har beklageligvis bestyrket Danske Ad-

vokaters og Danske Familieadvokaters bekymring. Erfaringerne viser således, at reg-

len er yderst uhensigtsmæssig, da den låser situationen for familier i konflikt.

Herudover kan nævnes eksempler fra praksis, hvor forældre har set sig nødsaget til

at indbringe sager om ophævelse af den fælles forældremyndighed for Familieretshu-

set alene med det formål at komme udenom den tidsmæssige blokering, der er i sy-

stemet. Forældrene har i disse sager ofte ikke reelle konflikter, der relaterer sig til

forældremyndighed, men er uenige om bopæl i den periode, hvor der er delt bopæl.

Den omstændighed, at de er nødsaget til at tage et sådant initiativ om ophævelse af

den fælles forældremyndighed for at få adgang til Familieretshuset, er unødigt kon-

fliktoptrappende.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund indtrængende

opfordre til, at reglen ophæves, således at forældrene kan indlede en sag, straks der

opstår uenighed.

2/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ANVENDELSEN AF DIGITALT SPØRGESKEMA

Det følger af forældreansvarslovens § 31, stk. 1, at henvendelser til Familieretshuset,

bl.a. anmeldelse vedrørende en aftale, anmodning om en afgørelse m.v., som ud-

gangspunkt skal indgives ved anvendelse af en den digitale løsning, som Familierets-

huset stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Af Vejledning nr. 9279 af 20. marts 2019 om forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær, afsnit 2.3, fremgår det bl.a., at Familieretshuset afviser henvendelser, der

ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. Det gælder dog ikke, hvis borgeren

er omfattet af bestemmelserne i § 31, stk. 2, eller stk. 3. Herefter angiver vejledningen

en række eksempler på, i hvilke tilfælde muligheden for at undtage fra kravet om an-

vendelse af digital selvbetjening skal imødekommes. Det fremgår herudover, at det er

Familieretshuset, der ud fra et konkret skøn vurderer, om betingelserne for at und-

tage fra kravet om anvendelse af digitale selvbetjening er opfyldt.

I praksis er det erfaringen, at den digitale selvbetjening i sig selv i mange tilfælde

vanskeliggør anmeldelsen, idet denne fremstår unødigt omfattende og teknisk van-

skelig. Dette gør sig selvsagt særligt gældende for svagere parter, der finder systemet

uoverskueligt. Her synes de i vejledningen angivne eksempler på tilfælde, hvor mu-

ligheden for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening skal imøde-

kommes, ikke fuldt tilstrækkelige, og/eller ikke i fuldt omfang fulgt.

Herudover opleves det skema, der anvendes i den digitale løsning, i sig selv som

uoverskueligt, ligeledes særligt for svagere parter, og dette er særligt uhensigtsmæs-

sigt henset til den betydning, de indtastede oplysninger har for sagens videre forløb,

bl.a. idet det er oplysningerne heri, der indgår i vurderingen af visitationen af sa-

gerne til den videre behandling.

I forlængelse heraf kan der henvises til Danske Advokaters og Danske Familieadvo-

katers tidligere afgivne høringssvar af 24. august 2018, hvori det bl.a. blev anført, at

det er helt afgørende, at en sag, når den indbringes for Familieretshuset, fra start er

ledsaget af alle relevante oplysninger, hvorfor vi henstillede til, at kravene til sagens

forberedelse i Familieretshuset skulle skærpes. Det blev i samme anledning anført, at

det blev anset for betænkeligt, at visitationen alene skete med afsæt i et skema, som

parterne hver især udfylder, og ikke på baggrund af Familieretshusets personlige

kontakt med parterne.

Problemstillingen ses yderligere aktualiseret af det ovenfor beskrevne om Familie-

retshusets restriktive praksis for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selv-

betjening, og oplevelsen af, at det skema, der anvendes i den digitale løsning, i sig

selv er uoverskueligt.

Hertil skal det endvidere anføres, at digitale kommunikationsplatforme skal kunne

håndtere kommunikation med en partsrepræsentant under hele sagens forløb for at

være i overensstemmelse med borgerens ret til at lade sig repræsentere efter forvalt-

ningslovens § 8. Det digitale spørgeskema vanskeliggør efter vores opfattelse opfyl-

delsen heraf, særligt i opstarten af sagerne, hvor der kræves et personligt login af

borgeren. Udover at dette kan opleves som en vanskeliggørelse af processen, særligt

for svagere parter, er dette således betænkeligt af retssikkerhedsmæssige årsager.

3/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

AFSKÆRING AF KLAGEADGANG

Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan henvise til det allerede fremførte

ved høringssvaret af 24. august 2018 vedrørende visitationsordningen, hvor vi bl.a.

påpegede, da det har væsentlige konsekvenser for parterne, hvilket spor en sag visite-

res til, hvorfor det efter vores opfattelse er betænkeligt, at Familieretshusets beslut-

ning om visitation ikke kan indbringes for Familieretten. Dette særligt henset til, at

ikke alle Familieretshusets afgørelser efterfølgende kan indbringes for Familieretten.

Danske Advokater og Danske Familieretsadvokater henviste i den forbindelse herud-

over til, at det var vanskeligt at se, hvordan visitationsordningen, som den var be-

skrevet i lovudkastet, kunne fungere i praksis, herunder hvordan snitfladerne mellem

de forskellige spor fastlægges i praksis. Vi henviste yderligere til, at det vakte bekym-

ring, da konsekvenserne af, hvilket spor en sag henvises til, er væsentlige for sagens

parter og helt afgørende for sagens videre behandling og procesform.

Der kan i den forbindelse herudover yderligere henvises til det ovenfor anførte om-

kring erfaringerne med anvendelsen af det digitale spørgeskema og skemaets nær-

mere indhold, hvilket efter vores vurdering yderligere underbygger de nævnte betæn-

keligheder.

I forhold til § 6-sager anførte Danske Advokater og Danske Familieadvokater i hø-

ringssvaret af 24. august 2018, at det var betænkeligt, at så væsentligt et spørgsmål

som afgørelser om ægtefællebidrag skulle afgøres af Familieretshuset. Der er her tale

om sager, som erfaringsmæssigt ofte er meget vanskelige og komplekse, og hvor rets-

praksis ikke er fast eller entydig. Vi fandt det derfor betænkeligt, at der blev lagt op til

en svækkelse af retssikkerheden i disse sager.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater anførte endvidere i den forbindelse,

at da Familieretshuset ikke har erfaring med at træffe afgørelse i disse sager, og da

der ikke foreligger en klar og entydig retspraksis, vil det i mange sager ikke være mu-

ligt for Familieretshuet med tilstrækkelig sikkerhed at konkludere, om en sag er sær-

ligt kompliceret og dermed skal behandles i Familieretten.

Det blev herudover anført, at det ligeledes var betænkeligt, at disse sager som ud-

gangspunkt behandles uden advokatbistand, og uden at de forklaringer, der gives til

brug for sagens oplysning og afgørelse, afgives under strafansvar, og uden at der er

sikkerhed for, at alle relevante oplysninger om parterne er kommet frem.

De praktiske erfaringer med visitationsordningen har desværre alene bestyrket

Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters ovenfor anførte betænkeligheder.

Vi har således kendskab til sager, der utvivlsomt skulle have været behandlet af Fa-

milieretten, men som behandles af Familieretshuset, og hvor parterne ikke har mu-

lighed for at klage over Familieretshusets vurdering af, at sagen ikke skal indbringes

for Familieretten. Hertil har der været sager, hvor det opleves som en klar retssikker-

hedsmæssig svækkelse, at der endvidere ikke er klageadgang over selve sagsbehand-

lingen i Familieretshuset, mens sagen behandles, f.eks. har der været eksempler på

sager om ægtefællesbidrag efter separation eller skilsmisse, som trækkes i langdrag

af den ene part, og hvor den anden part ikke har nogen mulighed for at klage herover

i sagsbehandlingsperioden.

4/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Der kan endvidere henvises til, at oplysning af sager, f.eks. i sager om vilkårsforhand-

ling, som udgangspunkt foregår mundtligt på ét møde, hvor Familieretshusets op-

gave ifølge mødeindkaldelsen er en gennemgang af reglerne og forligsbestræbelser.

Som udgangspunkt er der alene afsat op til 60 minutters mødetid, hvorunder sagen

endvidere søges oplyst med henblik på afgørelse, hvis sagen ikke kan forliges. Af-

hængig af den enkelte mødeleder, kan en stærk part komme til at dominere sådanne

møder, særligt hvis den anden part møder uden partsrepræsentant. Udkommet af de

pågældende møder kan derfor være meget uensartet og mangelfuldt.

De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at sådanne møder danner baggrund

for sagernes oplysning, aktualiseres yderligere af, at det ikke nødvendigvis er den

mødeleder, der har deltaget i mødet, der efterfølgende træffer afgørelse i sagen.

Det er selvsagt hensigtsmæssigt, at Familieretshusets og Familierettens kompetencer

og ressourcer anvendes på en måde, hvor de gør mest gavn for borgerne, og at ikke

alle sager uanset problemtyngde eller kompleksitet skal behandles af Familieretten.

Eksempler fra praksis har dog efter vores opfattelse bestyrket vurderingen af, at der

er behov for at kunne indbringe Familieretshusets beslutning om visitation for Fami-

lieretten. Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund fore-

slå, at der ikke alene i sager om spørgsmål som afgørelser om ægtefællebidrag, men i

forhold til § 6-sager generelt, indføres adgang for parterne til at indbringe Familie-

retshusets afgørelse om visitation og Familieretshusets sagsbehandling, herunder de

enkelte sagsbehandlingsskridt i forbindelse hermed for Familieretten, f.eks. om sags-

behandlingstiden og manglende høring af en borger.

En sådan klageadgang skal selvsagt ikke kunne misbruges af en part til at forlænge en

sags afgørelse ubegrundet, og en mulighed kunne derfor være at supplere klagead-

gangen med kompetence for Familieretten til straks at afvise ubegrundede klager,

evt. kombineret med adgang til at afvise klager over visitationen i sager, der i deres

indhold ligger under en vis skønsmæssig ”bagatelgrænse”.

FORKYNDELSE

Lovudkastet indeholder forslag til en ny § 11 a i lov om Familieretshuset, hvorefter

Familieretshuset ligesom domstolene bør kunne forkynde meddelelser gennem

Statstidende, hvis en parts bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses, eller hvis det

ikke er muligt at foretage forkyndelse for en part, der har bopæl eller opholdssted i

udlandet. Når en eventuel frist i en meddelelse, der er forkyndt i Statstidende, er ud-

løbet, og den pågældende part ikke har besvaret meddelelsen, skal Familieretshuset

kunne afgøre sagen på det foreliggende grundlag.

Med forslaget kan Familieretshuset opfylde høringspligten efter § 19, stk. 1, i forvalt-

ningsloven, når parten har ukendt bopæl eller opholdssted. Det gælder både ved

partshøring over nye ansøgninger og partshøring, der foretages under behandlingen

af en sag. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at bestemmelsen navnlig

vil blive anvendt ved partshøring over nye ansøgninger.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, at forkyndelse sker ved, at

en bekendtgørelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og oplysning om, at med-

delelsen kan fås ved henvendelse til Familieretshuset, indrykkes i Statstidende. Be-

5/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

kendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvorfor denne forkyndelses-

form anvendes. Af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fremgår det, at ved forkyn-

delse i Statstidende skal meddelelsen om muligt sendes til den pågældende med post.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning påpege, at mu-

ligheden for forkyndelse gennem Statstidende hovedsagelig må forventes anvendt i

de sager, hvor en part opholder sig i udlandet, og hvor den anden part, har brug for

en afgørelse fra en domstol, da ingen andre lande end Danmark anerkender en for-

valtningsafgørelse som grundlag for bl.a. skilsmisse. Sådanne sager bør derfor som

udgangspunkt henvises til domsstolsafgørelse.

Ved en domstolsbehandling af de pågældende sager sikres endvidere iagttagelse af en

række retssikkerhedsmæssige garantier, f.eks. beskikkelse af en advokat for den part,

hvis bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses m.v., således at sagen bl.a. kan blive af-

gjort på et oplyst grundlag.

Endelig skal det for så vidt angår udkastet til bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bemærkes,

at denne må antages at have et meget begrænset anvendelsesområde, da det må have

formodningen imod sig, at der i de omhandlede tilfælde eksisterer en adresse, hvortil

post kan sendes.

HENVISING TIL SAGER OM FORÆLDREMYNDIGHED EFTER DØDS-

FALD

Det følger af den nugældende bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 11, i lov om Familieretshu-

set, at i sager, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, er

det Familieretshuset, der træffer afgørelse.

Efter den nugældende § 27, stk. 1, nr. 1, indbringer Familieretshuset en § 6-sag for fa-

milieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på

deres uenighed, og der skal træffes afgørelse om sager omfattet af bl.a. § 15 og § 15 a i

forældreansvarsloven, til Familieretten til afgørelse. Med lovudkastet foreslås det, at

henvisningerne til §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven om forældremyndighed efter

død udgår (de såkaldte dødsfaldssager).

Den foreslåede ændring indebærer, at afgørelser i dødsfaldsagerne som udgangs-

punkt træffes af Familieretshuset, hvis afgørelse kan indbringes for familieretten til

prøvelse efter § 39 i Familieretshusloven. Dette omfatter både sager, hvor kun én

person anmoder om at få forældremyndigheden, og sager, hvor to eller flere personer

anmoder om at få forældremyndigheden.

Sager af den omhandlede art, dvs. dødsfaldsager, hvor der ikke skal tages stilling til

en tvist mellem to private parter, er allerede omfattet af Familieretshusets kompe-

tence. Med lovforslaget bliver også de sager af den omhandlede art, hvor der er mere

end én ansøger omfattet af Familieretshusets kompetence.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det ikke hensigtsmæssigt, at

kompetencen i den type sager, uanset der alene er én eller flere ansøgere, er omfattet

af Familieretshusets kompetence. Alle andre typer af forældremyndighedssager er

omfattet af Familierettens kompetence, der afgøres inden for retsplejelovens regler

6/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

fsa. bevisførelse, afgivelse af forklaring under vidneansvar m.v. Sådanne retssikker-

hedsmæssige garantier er mindst lige så vigtige for et barn, der har mistet sin(e) for-

ældremyndighedsindehaver(e), som i andre sager.

Danske Advokater og Danske Familieretsadvokater foreslår på den baggrund, at alle

dødsfaldssager fremover fortsat behandles af Familieretten. Vi finder ikke, at den

omstændighed, at de pågældende sager indeholder en række administrative sagsbe-

handlingsskridt, adskiller sig fra andre sager om forældremyndighed, eller at dette i

sig selv udelukker behandling i Familieretten, da en lang række nødvendige retssik-

kerhedsmæssige garantier i den type sager herved sikres iagttaget.

Ændring i tidspunktet for en afgørelses virkning

Det foreslås med lovudkastets § 1, nr. 5, at Familieretshuset fremover ikke kan be-

stemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsestids-

punktet.

Det fremgår af udkastet til bemærkningerne hertil, at begrundelsen for forslaget er,

at den nugældende bestemmelse i § 34, stk. 2, i lov om Familieretshuset indeholder

en sammenblanding af to regelsæt. Det første regelsæt drejer sig om, fra hvilket tids-

punkt en afgørelse får virkning sådan, at afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes. Det andet

regelsæt drejer sig eksempelvis om, fra hvilket tidspunkt en afgørelse om ændring af

størrelsen af et børne- eller ægtefællebidrag har virkning, dvs. fra hvilket tidspunkt

bidragsbetaleren skal betale det ændrede bidrag.

Da bidragslovgivningen indeholder bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt en æn-

dring af et børne- eller ægtefællebidrag har virkning, er der ikke behov for, at Fami-

lieretshuset kan bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end

afgørelsestidspunktet. Det bemærke videre, at der heller ikke i relation til andre afgø-

relsestyper er behov for at kunne bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidli-

gere tidspunkt end afgørelsestidspunkt. Dette skyldes, at en afgørelse ikke kan fuld-

byrdes m.v., før den er truffet (afgørelsestidspunktet).

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning påpege, at vi har

kendskab til sager, f.eks. bidragssager, hvor sagsbehandlingstiden har været særdeles

lang, ofte pga. den bidragspligtiges forhold. Med den foreslåede ændring vil der være

risiko for, at den bidragspligtige af chikanøse grunde kan forlænge sagsbehandlings-

tiden i årevis, hvorefter den anden part i alle tilfælde skal afvente det endelige afgø-

relsestidspunkt. For at undgå dette bør princippet om forsørgelsespligt opretholdes,

således at alle bidragsafgørelser har virkning fra den bidragsudløsende begiven-

hed/ansøgningstidspunktet, og ikke først ved afgørelsestidspunktet. Vi foreslår på

den baggrund, at den foreslåede ændring udgår af lovudkastet.

Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.

Det følger af ægtskabslovens § 58, at hvis ægtefæller med henblik på separation eller

skilsmisse har truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vil-

kår, kan aftalen ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urime-

lig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

7/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Med udkastet til ny § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven, foreslås der indsat en bestem-

melse, hvorefter Familieretshuset kan behandle en sag efter § 58 i ægteskabsloven

om ændring af en aftale indgået med henblik på separation eller skilsmisse om forde-

lingen af formuen eller om andre vilkår, hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 h

er opfyldt.

Med lovudkastet foreslås der således i retsplejelovens § 448 h indsat en bestemmelse

om den internationale kompetence til at behandle sager omfattet af § 58 i ægteskabs-

loven.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning henvise til, at

det i sig selv er meget uhensigtsmæssigt, at sager omfattet af ægtskabslovens § 58 be-

handles af Familieretshuset henset til kompleksiteten og karakteren heraf. Sager om-

fattet af ægteskabslovens § 58 kræver således bl.a. en indgående vejledning af par-

terne og evt. værdiansættelse af en række aktiver og passiver, som ligger udover Fa-

milieretshusets kernekompetencer. Betænkelighederne herved bliver bestemt ikke

mindre med den foreslåede udvidelse af Familieretshusets kompetence til også at

omfatte internationale sager. Sådanne internationale sager indeholder i sig selv en

yderligere kompleksitet og karakter, der gør dem yderligere uegnede til at henhøre

under Familieretshusets kompetence. Hertil kommer det problematiske i, at der

netop i den type sager netop er behov for en egentlig domstolsafgørelse, jf. også det

ovenfor under punktet om forkyndelse anførte, hvorefter ingen andre lande end Dan-

mark anerkender en forvaltningsafgørelse som grundlag for en række afgørelser på

det familieretlige område. Som ligeledes anført ovenfor, sikres ved en domstolsbe-

handling af de omhandlede sager endvidere iagttagelse af en række retssikkerheds-

mæssige garantier for de involverede parter, f.eks. beskikkelse af en advokat.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslår på den baggrund af såvel na-

tionale sager som internationale sager omfattet af ægteskabslovens § 58 fremover

henhører under skifteretten, der i forvejen har kompetencen og erfaringerne med så-

danne sager.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

Anne Broksø

Formand

Danske Familieadvokater

8/8

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 18 -- [ Høring - d. 4 - 3 - 2020 ] --

Fra Adoptionstrekanten har vi følgende kommentarer til

Høring over udkast til lov om opfølg-

ning på etableringen af det nye familieretlige system:

Det er med stor bekymring vi kan

konstatere en stadigt stigende mistænkeliggørelse af helt almindelige familier, der selv har sat sine

børn i verden. Dette samtidig med en stadigt stigende forherligelse af pleje- og adoptiv-familier. Der

er en meget kedelig tendens til at fokusere på svaghederne i de biologiske familier, mens der ikke er

samme fokus på eventuelle svagheder i pleje- og adoptiv-familier.

Børn har som udgangspunkt bedst at af befinde sig i trygge og stabile omgivelser i sin egen familie,

vi bør stræbe efter at bevare og respektere det nære familiebånd. Nogen familier har i en periode

brug for ekstra støtte til at klare forældre-opgaven. Bliver disse mødt med tillid og reel hjælp og

støtte, vil langt de fleste vokse med opgaven, og vil på sigt være i stand til at klare opgaven uden

hjælp. Vi har dog oplevet en stadigt stigende tendens til, at familiernes retsstilling bliver voldsomt

svækket i det øjeblik myndighederne har fået fokus på dem, og at såvel pleje- som nuværende og

kommende adoptiv-familiers retsstilling bliver vægtet og beskyttet i langt højere grad end børnenes

egne familier.

Som eksempel på dette kan nævnes forslaget om orienteringsretten efter

§ 23

forældreansvarsloven, hvor det foreslås, at en midlertidig placering af et barn efter § 32 a i

adoptionsloven også indebærer, at orienteringsretten efter § 23 i forældreansvarsloven bortfalder.

Det bliver nævnt, at i de omhandlede situationer er barnets forældre ikke enige i adoptionen, og

nogle af disse forældre kan opsøge barnet eller de kommende adoptanter og dermed modarbejde det

kommende familieskifte. Dette er ikke til barnets bedste, og det er ministeriets opfattelse, at det er

vigtigt at kunne beskytte barnet herimod. Disse argumenter kan vi på ingen måde acceptere. Vi ved,

at der sker fejl i 70 – 100 % af anbringelsessagerne. Mange børn bliver fjernet fra gode

velfungerende familier, børn, som trives og har det godt i deres egne familier, men som siden bliver

skadet i pleje – adoptiv-familier og på institutioner. Børn tager alvorlig skade af at blive unødigt

fjernet fra sin familie. Vi ved også, at alle forældre som udgangspunkt vil deres børn det bedste. At

afholde forældre fra kontakt med deres børn samt at fratage dem retten til orientering om barnet

uden adoptanternes samtykke, skader såvel barnet som dets familie, medmindre der er en meget

alvorlig grund til det.

Vi anerkender, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt at placere et barn i en fremmed familie,

men helt at afskære barnets oprindelige familie fra kontakt med barnet og orientering om barnet er

som udgangspunkt på ingen måder optimalt. Det er af afgørende betydning for barnets trivsel og

udvikling at bevare en tæt og stabil kontakt med sin egen familie. Det bør der sættes langt større

fokus på. Vi ved fra erfaringer med såvel pleje- som adoptiv-børn, at det har store konsekvenser for

børn at miste kontakten med hele deres familie og oprindelige livsgrundlag. Hverken pleje- ,

adoptiv- familier eller institutioner kan erstatte trygheden og stabiliteten i barnets egen familie.

Med venlig hilsen

Aniella Bonnichsen Adoptionstrekanten

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 19 -- [ Bemærkninger til lovforslag om afskaffelse af delt bopæl og refleksionsperiode ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Att: Lars Thøgersen

[email protected]

4. marts 2020

Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven

m.fl. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på

etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget omhandler først og fremmest en afskaffelse af refleksionsperioden og den tvungne delte

bopæl. Det glæder os meget, at der er lydhørhed for de problemer, disse tiltag har betydet for de

berørte familier i praksis.

I Mødrehjælpens rådgivning samt behandlingsindsats for voldsudsatte har vi mødt mange af de børn

og familier, hvor delt bopæl og refleksionsperioden har øget konfliktniveauet, og hvor ventetid uden

hjælp fra systemet skaber utryghed og uvished for barnet. Vi er derfor meget glade for, at det med

lovforslaget foreslås at afskaffe den delte bopæl og refleksionsperioden.

Mødrehjælpen er endvidere positiv over for forslagets øvrige komponenter, herunder ændringer i

behandlingen af sager om forældremyndighed ved forældremyndighedsindehaverens død.

Mødrehjælpen bemærker også høringsbrevets tekst om de med finansloven tilførte midler i

2020 til det familieretlige system. Mødrehjælpen anerkender, at det nødlidende system tilføres

midler, da de nuværende ventetider er helt uacceptable og er til stor skade for de berørte

familier. Dog er Mødrehjælpen fortsat stærkt bekymret for, hvorvidt tilførslen af midler er

tilstrækkelig, da det seneste år har vist en tydelig underfinansiering og derfor alvorlig grad af

manglende kapacitet i Familieretshuset.

Særligt er Mødrehjælpen optaget af, at familier i konflikt mødes tidligt med rådgivende tilbud

for at undgå eskalering og udnytte det forebyggende potentiale. Dette er ikke tilfældet i dag, og

mange børn må grundet ventetiderne leve for længe i uvished og står i centrum af konflikterne.

Afskaffelse af refleksionsperioden og den delte bopæl vil med stor sandsynligvis afhjælpe dele

af denne problematik, men Mødrehjælpen mener, at tiltagene ikke i sig selv er tilstrækkelige,

hvorfor systemets ressourcer i langt højere grad bør afstemmes behovene.

Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Jacob Holch,

[email protected].

Med venlig hilsen

Trine Schaldemose

Vicedirektør

Jacob Holch

Politisk konsulent

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af forældreansvarsloven, lov om F… --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325659

TRIH@H UMANRIGH TS .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/00440 -2

4. MARTS 202 0

HØRING OVER UDKAST T IL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN, LOV OM

FAMILIERETSHUSET , LOV OM ÆGTESKABS

INDGÅELSE OG OPLØSNING OG FORSKELLIGE ANDRE

LOVE

Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 4. februar 2020

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af

forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning og forskellige andre love (afskaffelse af tvungen

delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af

det nye familieretlige system m.v.)

Instituttet har enkelte bemærkninger til de dele af forslaget, der

omhandler orienteringsretten for forældre, der ikke har

forældremyndigheden over deres barn, som adopteres uden

forældresamtykke.

Efter adoptionslovens § 10 træffer Ankestyrelsen afgørelse om

adoption af et barn uden forældrenes samtykke, hvis en række

betingelser er opfyldt. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom,

placeres barnet hos en midlertidig adoptionsansøger, som følger af

adoptionslovens § 32 a, stk. 1. Den midlertidige placering hos

adoptionsansøgeren ophører, når Ankestyrelsen meddeler bevilling til

adoption, eller hvor domstolen omgør Ankestyrelsens afgørelse efter

adoptionslovens § 32 a, stk. 1. Der kan først udstedes bevilling, når

adoptionsafgørelsen er endelig efter adoptionslovens § 11, stk. 3-5.

Derfor vil der være en periode, fra Ankestyrelsen træffer afgørelse om

adoption uden forældresamtykke og indtil bevillingen finder sted, hvor

barnet skal placeres midlertidigt. Under den midlertidige placering, er

det adoptionsansøgeren, som har forældremyndigheden over barnet

efter forældreansvarslovens § 32 a, stk. 2.

I udkastet foreslås en ændring af, hvornår forældre har adgang til den

såkaldte orienteringsret efter forældreansvarslovens § 23, stk. 1. Efter

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

gældende ret indebærer orienteringsretten, at barnets oprindelige

forældre, som ikke har forældremyndighed, har ret til, efter

anmodning, at få orientering om barnets forhold fra skoler,

børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet m.m.

I dag finder orienteringsretten anvendelse for forældre uden samtykke

til adoption i den periode, hvor barnet placeres midlertidigt hos en

adoptionsansøger, men bortfalder i det tilfælde, hvor barnet adopteres

med Ankestyrelsens bevilling efter adoptionslovens § 16.

Med udkastets forslag vil orienteringsretten bortfalde for de

oprindelige forældre, når barnet er blevet midlertidig anbragt hos en

adoptionsansøger efter Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom.

Social- og Indenrigsministeriet begrunder forslaget med, at barnets

forældre i de omhandlede situationer ikke er enige i adoptionen,

hvorfor der er risiko for, at disse forældre vil opsøge barnet eller de

kommende adoptanter og dermed modarbejde det kommende

familieskifte (afsnit 2.5.2.1.).

Instituttet bemærker, at en sådan situation ikke kan udelukkes, og at

det kan være vigtigt at beskytte barnet mod den uro, det kan medføre.

Imidlertid bliver stort set samtlige afgørelser vedrørende

tvangsadoptioner i dag indbragt for domstolene

, og derfor er

Ankestyrelsens afgørelser i de tilfælde, hvor afgørelserne indbringes for

domstolene, ikke endelige.

Såfremt afgørelserne fra Ankestyrelsen indbringes for domstolene kan

Ankestyrelsens afgørelse om tvangsadoption ophæves og dermed også

den midlertidige placering af barnet hos en adoptionsansøger.

Mens sagen behandles i domstolssystemet, skal barnet bo hos den

midlertidige adoptionsansøger. Det fremgår af tidligere

lovbemærkninger, at man ved placeringen vil fremme barnets

tilknytning til den adoptionssøgende familie, trods der endnu ikke er

truffet endelig afgørelse i domstolssystemet.

Med baggrund i praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, er instituttet betænkelig ved at afskaffe

orienteringsretten forinden en sag potentielt er endeligt afgjort ved

Rapport om adoption uden samtykke, Ankestyrelsen, august 2018, s.

24, tilgængelig på:

https://ast.dk/publikationer/rapport-om-adoption-

uden-samtykke

Bemærkningerne til lov nr. 497 af 1. maj 2019 om ændring af

adoptionsloven, lov om social service og andre forskellige love

(kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke),

afsnit 2.2.2., tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206526

2/3

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

domstolene. Instituttet bemærker, at myndighederne ikke må

vanskeliggøre et muligt fremtidigt familieliv, f.eks. ved at afskære

kontakt mellem forældre og et barn.

Instituttet bemærker, at orienteringsretten ikke er absolut, og det

følger således af gældende ret efter forældreansvarslovens § 23, stk. 3,

at de oprindelige forældre til barnet kan få frataget deres

orienteringsret i særlige tilfælde. Derfor er det instituttets opfattelse,

at ministeriet med fordel kunne overveje, om det er nødvendigt at

fjerne orienteringsretten i alle tilfælde, hvor Ankestyrelsen træffer

afgørelse om tvangsadoption, idet der allerede er mulighed for at

undtage orienteringsretten.

Der henvises i øvrigt til instituttets høringssvar af den 21. november

2018, hvor instituttet generelt har bemærkninger til adoption uden

forældresamtykke, og hvori det beskrives, at sager om adoption uden

samtykke indebærer komplicerede menneskeretlige dilemmaer.

Med venlig hilsen

Trine Otto Hansen

JURIDISK R ÅDGIV ER

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Strand Lobben mod

Norge, 10. september 2019, sagsnummer: 37283/13, præmis 208,

tilgængelig på:

http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-195909

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til

lovforslag om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (kontinuitet og enkle forløb for børn, der

adopteres uden samtykke), 21. november 2018:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/11_november_18/

21-11-2018_hoering_over_udkast_til_aendring_af_adoptionsloven.pdf

3/3

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 21 -- [ KL´s høringssvar ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

Ithsm.dk

med kopi til

familieretsim.dk

KL's bemærkninger til udkast til lovforslag om afskaffelse af

tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på

etableringen af det nye familieretlige system m.v.

Social- og Indenrigsministeriet har ved mail fra den 4. februar 2020 bedt

KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgå-

else og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt

bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye

familieretlige system m.v.). Høringssvaret skal være Social- og Indenrigs-

misteriet i hænde senest den 4. marts 2020.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

KL har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om afskaffelse af

tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etablerin-

gen af det nye familieretlige system m.v.

Dato: 4. marts 2020

Sags ID: SAG-2020-01429

Dok. ID: 2890526

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.ki.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Janet Sarriljel

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar vedrørende høring over udkast til lov om opfølgning på etablering af det … --

Lars Thøgersen ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Familier ([email protected])

Uffe Jensen ([email protected])

Høringssvar vedrørende høring over udkast til lov om opfølgning på etablering af det nye familieretlige system

(revideret udgave) (Nanoq - ID nr.: 13213271)

Sendt:

04-03-2020 17:38

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der umiddelbart ikke gælder

for Grønland.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Uffe V. Jensen

Fuldmægtigi

Fuldmægtig

Head of section

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Ministry of Social Affairs and Justice

P.O. Box xx . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 5000

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar - Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --

Social-og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 Kbh. K

Att.: Lars Thøgersen

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om

Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige an-

dre love

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lov-

forslag. Børns Vilkår er glade for at, at der allerede nu er mulighed for at gennemføre

mindre justeringer af lovgrundlaget for det paradigmeskift det nye familieretlige sy-

stem er udtryk for.

Vi noterer os med glæde, at der lægges op til at afskaffe refleksionsperioden og den

tvungne delte bopæl. Det glæder os meget, at der er lydhørhed for de problemer,

disse tiltag har betydet for de berørte familier i praksis. På Børne- og ForældreTelefo-

nen har vi mødt mange af de børn og familier, hvor delt bopæl og refleksionsperio-

den har øget konfliktniveauet, og hvor ventetid uden hjælp fra systemet skaber

utryghed og uvished for barnet.

Børns Vilkår skal understrege, at vi er bevidste om, at en mindre del af de forældre,

der har søgt om skilsmisse i den forgangne periode, har valgt ikke at gennemføre

den planlagte skilsmisse efter refleksionsperioden. Vi skal dog fraråde, at man undla-

der at bakke op om ovennævnte forslag med henvisning hertil. Andelen på 8 pct. der

fortryder, adskiller sig ikke fra det gamle system med straks-skilsmisse, eller niveauet

internationalt. Desuden er det vores opfattelse, at en del har anmodet om separa-

tion i stedet, for på denne måde at ophæve ægteskabet og komme ud af den usikker-

hed refleksionsperioden har skabt.

Børns Vilkår er enig i at de tilbud, der er igangsat for at støtte forældrene i den første

tid efter skilsmissen, bør opretholdes som generelle tilbud til alle forældre, der bry-

der med hinanden.

Børns Vilkår bakker endelig op om fden foreslåede ændring i orienteringsretten for

forældre, der har mistet forældremyndigheden over deres barn. Børns Vilkår er

enige i den prioritering af ro omkring barnets forhold, som ændringen er udtryk for.

Sammen stopper vi svigt

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Børns Vilkår skal dog gøre opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fastsættes sam-

vær eller anden form for kontakt med et adopteret barns biologiske slægtninge, også

forældrene, hvis dette er til barnets bedste. I disse tilfælde kan orienteringsretten un-

derstøtte kontakten og denne bør understøttes på anden vis, hvis orienteringsretten

bortfalder.

Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til Ingrid Hartelius Dall på tlf. 26816512 (ing-

[email protected])

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør

Ingrid Hartelius Dall

Juridisk seniorrådgiver

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 24 -- [ 20.03.04_RedBarnet_Forældreansvarsloven ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

Sagsnr. 2019

–

8206

København, 04-03-2020

Høring over forslag til Lov om ændring af

Høring over forslag til (Forældremyndighed,

forældreansvarsloven ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning forældre, der

barnets bopæl og samvær for og forskellige andre love (afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-

fleksionsperioden bestemmelser i på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

er dømt efter visse samt opfølgningkapitel 12

og 13 i straffeloven)

Red Barnet takker for høringsskrivelsen og har følgende kommentarer til ændringsforslaget:

Red Barnet tak er for hørings ri el en og har

Red Barnet støtter op om, at ordningerne om

følgende kommentarer til ændringsforslaget hhv. tvungen delt bopæl og refleksionsperioden afskaffes, da

erfaringerne viser, at de ikke fungerer efter hensigten. I stedet optrapper ordningerne i mange situationer

unødige konflikter mellem forældrene. Vi ved, at

Red Barnet anerkender, at der i forhold til per- børnene i disse familier er udsatte, da mange eksponeres

for et højt konfliktniveau, hvore be temmelat skærme det enkelte barn. Når forældre ikke kan samarbejde,

oner der er dømt efter i det er svært er i

kan børn blive apitel 12, 13 og 15 i nogle tilfælde have store konsekvenser for barnet. Red Barnet mener,

traffelovens en stor del af konflikten, og det kan

at en afskaffelse af begge ordninger kan bidrage til en mindre grad af konflikter forældrene i mellem, og at

an ære behov for at fra ende forældremyn-

ændringerne vil gavnesam ær, således at børn børn, der i den grad har behov for ro, stabilitet og ikke at

digheden, bopæl eller denne udsatte gruppe af

iudsættes for unødigeer op i radi ali erede mil-

Danmark i e ok konflikter.

jøer.

Red Barnet ser positivt på, at erfaringerne med tvungen delt bopæl og refleksionsperioden tages op og

evalueres og il dog amtidig gøre opmær om

Red Barnet reageres på, når de viser sig ikke at fungere efter hensigten og ikke er til barnets bedste.

på, at et ådan indgreb i familieli et an få al-

Red Barnet stiller sig gerne on rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.

orlige følel esmæs ige til ek en er for et

Faglig kontaktperson: Projektleder, forbr del e

barn. At man er dømt for en al orligRebecca Cronfeld,

[email protected],

tlf. 2189 3219.

jf. ovennævnte trafbe temmel er er i e en -

betydende med, at man har util træk elige for-

Med venlig hilsen

ældrekompeten er. Der bør derfor tages hen-

til

ho edprin ipperne

forældrean arsloven om, at et barn har ret til to

forældre.

Red barnet henstiller derfor til, at afgørel er ef-

Johanne Schmidt-Nielsen

ter forældrean arsloven § 4 altid er ud fra

Generalsekretær

en indi iduel og on ret urdering af, hvad der

er bedst for barnet. Vurderingen af barnets bed-

te, barnets tri el og be

ttel es af barnet

al ære baseret på dybdegående tværfaglige

under øgel er med udgangspunkt i den ek i-

terende lovgi ning, herunder en børnefaglig

under øgel e jf. Servi eloven § 50 amt en for-

ældrekompeten eundersøgel e jf. Servi elo-

en § 50 stk. 9.

Red Barnet tiller ig gerne til rådighed i forhold

Telefon 35 36 55 55

til

Red Barnet

be kommentarerne til høringen.

at udd

Rosenørns Allé 12

[email protected]

Faglig onta

tperson: Projektkoordinator, Ann

1634 København

www.redbarnet.dk

Westergaard Niel en,

[email protected],

tlf.

21894937

Red Barnet

–

for enhver pris

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 25 -- [ DP's høringssvar vedr. ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset m.… --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 2. marts 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og

refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring af forslag til

lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning

på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Dansk Psykolog Forening mener, at det er centralt, at det nye familieretlige system understøtter hjælp og

rådgivning til børn og deres skilte forældre. Det er her særligt vigtigt, at systemet er organiseret på en så-

dan måde, at man undgår, at børnene kommer mere i klemme og belastes yderligere i en i forvejen

spændt familiesituation.

Dansk Psykolog Forening er positivt stemt over, at man med det stillede forslag til lovændringer konkret

ændrer nogle af de uhensigtsmæssigheder, der har vist sig ved systemet, hvor særligt den oprindelige ind-

førelse af refleksionsperiode og tvungen delt bopæl ikke har fungeret. Vores medlemmer har oplevet, at

ordningen i realiteten forlængede og forstærkede konfliktfeltet omkring børnene. Vi støtter derfor op om-

kring den foreslåede afskaffelse.

Dansk Psykolog Forening er desuden positive omkring, at reglerne om børnebortførelser er blevet justeret

i lovforslaget og fremstår klarere samt i overensstemmelse med internationale konventioner. På dette

vanskelige sagsområde bør det understreges, at det som regel er vigtigt, at der medvirker børnesagkyn-

dige psykologer ved domstolsbehandling.

Med venlig hilsen

Dansk Psykolog Forening

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 26 -- [ forældreansvar ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lars Thøgersen ([email protected])

Astrid Bøgh ([email protected]), Rikke Søndergaard Larsen ([email protected])

Mikael Sjöberg ([email protected])

forældreansvar

18-03-2020 13:17

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

I en høring har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til et

udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabets indgåelse

og forskellige andre love - sagsnr. 2019 - 4803 (SIM Id nr.: 216338)

Der er i vid udstrækning tale om de samme forhold, som Dommerforeningen udtalte sig om i sit høringssvar af 7.

november 2019 til ministeriet.

Efter udkastet vil Familieretshuset fremover lade domstolene stå for forkyndelsen i Statstidende i sager, der alene

vedrører Familieretshuset. Bortset fra at denne konstruktion forekommer mindre logisk, ændrer det ikke på det rent

principielle Dommerforeningen pegede på i sit høringssvar om kompetencen i de internationale sager.

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227033 -- BILAG 27 -- [ høringssvar familieretDommerforeningenbyretspræsidenterne ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

OIM Økonomi- og Indenrigsministeriet postkasse ([email protected]), Lars Thøgersen ([email protected])

Mikael Sjöberg ([email protected])

høringssvar familieret/Dommerforeningen/byretspræsidenterne

07-11-2019 14:19

Social og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att:

[email protected]

Sagsnr. 2019-4803

Ved mail af 9. oktober 2019 har Social- og Indenrigsministeriet hørt bl.a. Dommerforeningen om udkast til forslag til

Lov om ændring af Lov om Familieretshuset, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Det fremgår af høringen, at der efter etablering af det nye familieretlige system har vist sig et behov for at justere

lovgivningen på enkelte punkter.

Dommerforeningen er i den forbindelse opmærksom på Domstolsstyrelsens høringssvar af 4. november 2019 og

Danske Familieretsadvokaters notat af 14. oktober 2019 om behov for ændringer af bestemmelser i det nye

skilsmissesystem.

Dommerforeningen kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens høringssvar.

Dommerforeningen har ingen bemærkninger til Familieretsadvokaternes forslag om ophævelse af

Forældreansvarslovens § 17, stk. 3 og ændring af Forældreansvarslovens § 31, stk. 1. Dommerforeningen er derimod

betænkelig ved Familieretsadvokaternes forslag til bestemmelser om en mere generel klageadgang fra

Familieretshuset til Familieretten, herunder navnlig advokaternes forslag om adgang til klage til familieretten over

Familieretshusets sagsbehandling (forslag til § 39) .

Familieretten er ikke en klagemyndighed, men en domstol, der enten træffer direkte afgørelse af borgernes tvister

eller foretager en prøvelse af en tidligere administrativ afgørelse i Familieretshuset. Der består ikke et sædvanligt

over-/underordnelsesforhold mellem Familieretten og Familieretshuset, og domstolene skal derfor som sådan ikke

forholde sig til sagsbehandlingen, herunder til sagsbehandlingstiden i Familieretshuset. Hvis der skal være en

klageadgang, bør denne være til enten Ankestyrelsen eller til Social- og Indenrigsministeriet.

Advokaternes forslag til en bestemmelse i § 27 om adgang til klage for så vidt angår kompetenceforholdene rejser

dog ikke de samme problemstillinger.

Udkastet til Lov om ændring af Familieretshuset indeholder en række større eller mindre justeringer.

Dommerforeningen har overordnet ingen bemærkninger til forslaget, men skal bemærke følgende:

Til § 1, nr. 4 (forslag til § 11a).

Det fremgår af bemærkningerne blandt andet, at Familieretshuset ønsker mulighed for at kunne foretage

forkyndelser i Statstidende. Familieretshuset ønsker dette til brug for partshøringer, hvis en parts bopæl eller

opholdssted ikke kan oplyses, og når det ikke er muligt at foretage forkyndelse for en part, der har bopæl eller

opholdssted i udlandet. Bestemmelsen skal således navnlig finde anvendelse ved opfyldelse af partshøringspligten

efter forvaltningslovens § 19, stk.1.

Det fremgår endvidere, at begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at Familieretshuset fik

afgørelseskompetence i sager, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation og skilsmisse, jf. § 26 og § 27, stk. 2, i

Familieretshusloven. Endelig fremgår det, at: ”Det skal dog understreges, at den foreslåede forkyndelsesadgang

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

finder anvendelse på alle de sagstyper, som Familieretshuset behandler”.

Dommerforeningen finder, at udkastet til lovforslag bør indeholde en nærmere begrundelse for, hvorfor der på

netop det familieretlige forvaltningsområde - i sammenligning med andre forvaltningsområder - er behov for særlige

regler om en forkyndelsesadgang for Familieretshuset i Statstidende. Det henstår uklart, hvordan og i hvilket omfang

Familieretshuset vil bruge en eventuel mulighed for forkyndelse i Statstidende, herunder hvad en manglende

reaktion på en partshøring medfører. En nærmere redegørelse i lovudkastets bemærkninger for, hvad der gælder på

andre administrative områder uden for det familieretlige område vil også være hensigtsmæssig og kunne bidrage til

at fastlægge det nærmere reelle behov for en sådan regel.

Dommerforeningen nærer en vis bekymring for, at denne forkyndelsesmåde, der findes i retsplejeloven og som

anvendes , når alle andre forkyndelsesmåder er forsøgt, tillægges en administrativ myndighed som led i dennes

sagsbehandling. Dommerforeningen ser umiddelbart ikke grund til at ændre regelgrundlaget, hvorefter forkyndelse i

Statstidende finder sted efter retsplejelovens regler. I det omfang indførelse af en sådan adgang for Familieretshuset

til at foretage forkyndelse i Statstidende fastholdes, vil en mulig løsning dog kunne dog være at lade sådanne

forkyndelser ske gennem enheden for udenlandsk forkyndelse ved Retten på Frederiksberg.

Dommerforeningen så i lyset af det ovenfor anføre i det hele taget gerne, at behovet for den foreslåede regel blev

nærmere belyst, og at en eventuel ordning blev nærmere drøftet med Justitsministeriet.

§ 2, nr. 3 (forslag til § 43, a, stk. 2) og § 9, nr. 1 (forslag til § 448h) og § 9, nr. 2 (ændring af § 478 ved indsættelse af ny

nr. 3)

Bemærkningerne til § 448 h, der vedrører den internationale kompetence i sager efter ægteskabslovens § 58, bør

indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke afgørelser Familieretshuset i praksis træffer (eller hvilke forlig der i

praksis indgås for Familieretshuset) efter ægteskabslovens § 58, herunder i hvilket omfang der overhovedet er et

grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens § 478 af sådanne afgørelser og forlig efter de almindelige

fuldbyrdelsesregler.

Dommerforeningen bemærker, at den foreslåede ændring af § 478 medfører, at der rykkes på rækkefølgen i denne

helt centrale bestemmelse om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven. Med forslaget bliver udenretlige

forlig, gældsbreve og pantebreve, der i dag er omfattet af retsplejelovens § 479, litra 4)-6) omfattet af nye numre,

hvilket synes uhensigtsmæssigt henset til, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ofte er fortrykt i forlig, gældsbreve og

pantebreve. I stedet foreslås det, at den omhandlede bestemmelse om tvangsfuldbyrdelse i givet fald indsættes som

et nyt nr. 9.

Lovforslaget vedrører overordnet en række regler vedrørende Familieretshusets internationale kompetence. Antallet

af problemstillinger herom og til dels heraf afledte problemstillinger af international-privatretlig karakter må antages

med tiden at blive flere og flere. Det giver derfor efter Dommerforeningens opfattelse derfor god mening at

nedsætte en arbejdsgruppe med særligt fokus på mere praktiske problemstillinger i relation til international-

privatretlige forhold. Afhængig af kommissoriet ville en sådan arbejdsgruppe også kunne komme med forslag til

ændringer i de gældende regler. Det ville være naturligt, at de centrale myndighedsaktører og advokaterne var

repræsenteret i en sådan arbejdsgruppe.

Dommerforeningen er enig i, at der er behov for justeringer af større eller mindre grad i forskellige regler, som

arbejdet med det nye familieretlige system skrider frem. Dommerforeningen og Danmarks domstole medvirker

gerne i løbende drøftelser om behovet for sådanne ændringer og justeringer.

Byretspræsidenterne er ligeledes hørt over lovudkastet. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med og senere

forelagt byretspræsidenterne, som kan tilslutte sig svaret.

Mvh

Mikael Sjöberg

landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49