Erhvervsudvalget 2019-20
L 181
Offentligt
2184789_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 18 ad L 181 stillet af udvalget den 1. maj 2020
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren åbne for, at rejsebureauer kan beslutte at give deres kunder
tilgodebeviser (såkaldte "vouchers") i stedet for kontant tilbagebetaling af
deres aflyste rejser?
Svar:
Det
fremgår af EU’s pakkerejsedirektiv, at hvis en aftale om en pakkerejse
opsiges, og forbrugeren ikke accepterer en erstatningsrejse, skal rejseudby-
deren refundere forbrugeren beløbet for rejsen inden 14 dage. Der er tale
om en præceptiv regel, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges til skade
for forbrugeren. Dog er regeringen også opmærksom på, at en række lande
fraviger denne regel. Kommissionen har i den forbindelse præciseret, at det
ifølge EU-lovgivningen er tilladt at tilbyde forbrugerne en voucher, men
har samtidigt understreget, at nationale tiltag skal udformes i overensstem-
melse med EU-retten. Det betyder, at forbrugeren skal have mulighed for
at vælge at få refunderet det betalte beløb for rejsen.
Det kan oplyses, at både regeringen og flere andre landes regeringer er i
dialog med Kommissionen om fortolkningen af pakkerejsedirektivet og
mulige løsninger for rejsebranchen. Kommissionen har på den baggrund
den 27. marts 2020 orienteret alle medlemsstater om, at Kommissionen
støtter op om mulige nationale initiativer, herunder muligheden for, at rej-
seudbyderen tilbyder forbrugere en voucher for en annulleret pakkerejse.
Igen kan der gøres opmærksom på, at Kommissionen har præciseret, at na-
tionale tiltag skal udformes i overensstemmelse med EU-retten.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup