Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 Bilag 18
Offentligt
Over Jerstal, 4. juni 2020
Kære Forsvarsudvalg
Jeg er desværre nødt til at kommentere på forsvarsministerens kommentarer
af 3. juni 2020, som er hendes svar på mine kommentarer.
Det er en længere omgang, så for at vide, hvad du kan vente ved læse dette,
starter jeg med konklusionen.
Konklusion:
Forsvarsminister Trine Bramsen lyver dokumenterbart i indtil flere tilfælde.
Støjberegningerne er dokumenterbart for lave.
Kompensationsmodellen er ikke fair for os der bor i første række til
flyvestationen på Over Jerstal-siden.
Forsvarsministeriet forsøger at tillægge det en misforståelse, at ministeren
har udtalt sig på en måde, som de finder problematisk i forhold til den
naboretlige tålegrænse.
Forsvarsministeriet ved godt, at den naboretlige tålegrænse meget vel kan
være overskredet på min ejendom, når forsvarsministerens kriterier
anvendes.
De seks huse på Skovvej, som rettelig burde opkøbes, tillægges fejlagtigt
ikke at være ramt ift. den naboretlige tålegrænse.
Forsvaret kunne holde mig skadesløs ved opkøb og sælge igen, hvis der ikke
bliver noget støjproblem.
Samfundsøkonomisk og ressourcer i øvrigt taget i betragtning kører
Forsvarsministeriet lige nu en strategi, som ikke kan forsvares på nogen
måde.
Forsvarsministeriet indfrier ikke løfte.
Forsvarsminister Trine Bramsen tager forligspartierne som gidsler, når hun
konkluderer, at kompensationsmodellen ikke genåbnes.
Forsvarsminister Trine Bramsen forsøger at stille os, der ikke bliver fuldt
kompenseret i et dårligt lys ved at fortælle, at det er skatteyderne, der skal
betale.
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
Jeg beder udvalget hæfte sig ved, at forsvarsministeren stadig ikke går i rette
med mig, eller anlægger en injuriesag mod mig, når jeg beskylder hende for
at lyve. På den baggrund må jeg
igen
konkludere, at når hun ikke tilbageviser
min påstand eller tager retslige skridt, så skyldes det, at hun ikke kan – at jeg
har ret i min påstand.
Løgnen består fortsat i, at hun siger (det
ligger stadig på video),
at det er
forskellen mellem den nuværende og den kommende støj fra Danmarks
kampfly, der er afgørende for, om den naboretlige tålegrænse er overskredet.
Det er jeg enig i og giver rigtig god mening. Med flyvestationen som
nærmeste nabo mod nord, valgte jeg at være nabo til F-16 aktiviteterne. Jeg
valgte ikke
at være nabo til F-35’erne.
Og når Forsvarsminister siger, jeg som nabo måtte påregne at støjen fra
fremtidens flyvemaskiner ville være højere end den nuværende, så er det en
fuldstændig udokumenteret påstand. Det ligger fast at en række ting støjer
mindre og mindre, så at jeg skulle kunne regne ud, at der ville komme nye fly,
som støjer mere end de gamle, har ikke på noget tidspunkt være indlysende.
Tvært imod.
Når støjen i samfundet med forsvarsministerens ord stiger, kan jeg forestille
mig, at hun tænker på vejtrafik. Men her jeg nødt til at sige, at når støjen
stiger der, skyldes det, at trafikken er tiltaget. IKKE at køretøjerne støjer
mere. Tvært imod. El-biler støjer mindre end almindelige personbiler,
skraldebiler støjer mindre osv. osv.
At vores samfund i almindelighed bliver mere og mere støjende, har jeg ikke
set dokumenteret, og har intet med dette forhold at gøre. Som allerede
nævnt, så er det forskellen på den nuværende og den kommende
støj fra
kampflyvene,
der er afgørende. IKKE hvordan støj udvikler sig andre steder.
I kompensationsmodellen siger forsvarsministeren, at der ikke er nogen
naboer, der er ramt af støj i forhold til den naboretlige tålegrænse. Det ligger
altså på skrift, er usandt og dermed dokumentation for at forsvarsminister
Trine Bramsen lyver.
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
Tager vi de to udsagn og holder op mod min ejendom, så ser regnestykket
sådant ud:
Kommende støj fra F-35’erne minus nuværende støj fra F-16’erne = ramt/ikke
ramt ift. den naboretlige tålegrænse.
Og det er så her, ministeren siger, at hendes regnestykke viser, jeg ikke er
ramt ift. den naboretlige tålegrænse.
Problemet er imidlertid, at i det regnestykke, kender forsvarsministeren ikke
den nuværende støj på min ejendom. Det har jeg på skrift fra Forsvaret.
Dermed lyver Forsvarsminister Trine Bramsen, når hun siger, ingen er ramt i
forhold til den naboretlige tålegrænse.
Her vil også anføre, som jeg anskueliggjorde ved sidste henvendelse, at
reelle støjmålinger fra Ørland i Norge, hvor de allerede har flyene, viser,
markant højere støj end de danske beregninger. Den forskel kan
forsvarsministeren ikke redegøre for.
Jeg skal også oplyse udvalget om, at ved et personligt møde i Vojens Hallen
ultimo 2019, lovede daværende koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen
mig, at Forsvaret ville foretage en reel måling af den nuværende F-16 støj på
min ejendom. Det ønskede jeg, for at have konkrete tal ift. vurderingen af, om
den naboretlige tålegrænse er overskredet.
Den måling er aldrig sat i gang. Og nu oplyser en souschef i
Forsvarsministeriet mig om, at Forsvaret ikke kan foretage den måling. Det vil
sige, Forsvarsministeriet nu nægter at indfri det løfte PPO gav mig.
At det ikke lader sig gøre at foretage en måling er også direkte usandt. Det
kan godt være, der er komplekst og dyrt, men selvfølgelig lader det sig gøre.
Når Forsvaret ikke ønsker at indfri PPO’s løfte til mig, kan det i stedet
skyldes, at det højst sandsynligt vil underbygge min påstand om, at min
ejendom er ramt ift. den naboretlige tålegrænse.
I den juridiske verden er den naboretlige tålegrænse en vurdering. Gør den
ene nabo noget som den anden nabo må tåle. Men der kan dog også være
tale om et forhold, hvor det er åbenlyst, at den naboretlige tålegrænse ér
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
overtrådt.
Når det handler om lyd, kan det dog være svært at forholde sig til, da lyd
opfører sig efter en logaritmisk model, som betyder, lydoplevelsen fordobles,
hver gang niveauet stiger med 3 db. Derfor går det også rigtig hurtigt med at
komme op i urimeligt niveau. Jeg er med på, det er meget ubelejligt for
Forsvaret, men det er nu en gang sådan det er.
+3 db = en fordobling
+6 db = 2 x 2 = 4 gange
+9 db = 2 x 4 = 8 gange
+12 db = 2 x 8 = 16 gange
+ 15 db = 2 x 16 = 32 gange
+ 18 db = 2 x 32 = 64 gange
(Den skala er verificeret af lydekspert)
Man kan prøve at forstille sig, man holder hånden ind under den varme hane,
hvor temperaturen er 40 grader. Man konstaterer vandet er varmt. Skru nu op
så temperaturen er 50 grader. Stadig varmt, men ikke varmere end man kan
tåle det. Skru nu op på 75 grader. Nu det er det indlysende så varmt, at man
vil brænde sig, hvis man holder hånden ind under strålen. Grænsen for hvad
man kan tåle er åbenlyst overskredet.
Helt på samme måde er det indlysende, at jeg med flyvestationen som
nærmeste nabo vil blive udsat for en støj, som er betydelig højere end hvad
der er ret og rimeligt ift. den naboretlige tålegrænse. Altså tyder, at jeg vil
opleve et øget støjbillede på mellem 32 og 64 gange den nuværende
oplevelse. Det kan vi vist godt blive enige om, er mere end man blot skal
kunne tåle.
Alt skulle rejse en sag ved civil domstol fordi Forsvaret og forsvarsministeren
blot fastholder noget som er åbenlyst forkert, grænser til lemfældig omgang
med offentlige midler, fordi de økonomiske og menneskelige ressourcer
Forvaret skal bruge ved et eventuelt søgsmål på ingen måde tåler
sammenligning med at medgive, at jeg er ramt ift. den naboretlige
tålegrænse. Og ved at medgive at jeg er ramt i forhold til den naboretlige
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
tålegrænse, skabes der ikke ikke præcedens, netop fordi reglerne som sådan
ikke er firkantede – medmindre altså at den naboretlige tålegrænse åbenlyst
er overtrådt.
Jeg er også igen nødt til at gøre opmærksom på, at hverken
forsvarsministeren eller Forsvaret har tilkendegivet, hvornår de anser den
naboretlige tålegrænse for overskredet. Når de mener, jeg ikke er ramt i
forhold til den, må de også kunne sige, hvor grænsen i deres optik går. F.eks.
ved at sige ved op til x db, er den naboretlige tålegrænse ikke overskredet,
mellem x db og x db kan grænsen være overskredet – det afhænger af en
konkret vurdering og ved x db er den naboretlige tålegrænse indlysende
overskredet.
Sammenlign igen med vandtemperatur – selvfølgelig lader det sig gøre. Det
er et spørgsmål om vilje. Ellers ville en dommer heller ikke kunne vurdere, om
den er overskredet.
Forsvarsministeren siger igen, at hun har tillid til danske støjberegninger og
hun ikke kender de norske målinger.
De norske støjmålinger redegjorde jeg for i min sidste henvendelse. Dem
forholder hun sig ikke til. Det kan skyldes, at de med al tydelighed viser, at
der MÅ være fejl i de danske støjberegninger. Som jeg sagde den gang og
gerne gentager – jeg er ikke lydekspert, fysiker eller matematiker, så hvordan
fejlen opstår, har jeg ingen ide om. Jeg konstater blot, der er store forskelle
mellem de danske beregninger og reelle målinger i Norge. Lige såvel som når
en DR journalist i USA står med en db-måler, og måler 118 db 1500 meter fra
startbanen i USA. En måling som stemmer godt overens med de norske
målinger, men så ligger langt fra de danske beregninger.
Så sammenfald mellem reelle støjbilleder, der hvor de har flyene, mens
danske værdier ligger betydeligt under.
Der sker fejl. Og det er helt fair. Men det nytter ikke noget, at benægte, når
jeg igen igen har påvist, der er store divergenser mellem danske beregninger
og reelle målinger andre steder. Og målinger med de rigtige fly må alligevel
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
tillægges større betydning end beregninger. Det er helt som med en
forskudsopgørelse og årsopgørelsen fra SKAT. Hvis de ikke stemmer
overens, kan det skyldes, der er indtastet noget forkert. Det kan også
skyldes, der faktisk er en fejl i softwaren, som udregner, om man har betalt
den korrekte skat.
Og her vil jeg tilføje, at hvis de norske/amerikanske støjmålinger ligger til
grund, så vil der være en stigning i støjen for min ejendom sommer ligger et
sted mellem 32 og 64 gange over den nuværende støjoplevelse.
Hvis det ikke er en klokkeklar overskridelse af den naboretlige tålegrænse,
må forsvaret jo mene, at der skal endnu mere til. Men så kan de oplyse det.
Men det gør de ikke, ligesom de ikke vil sige, om den overskridelse er mere
eller mindre den naboretlige tålegrænse. De vil tvinge en civil domstol til at
tage stilling. Og går en dom dem imod, bliver den med sikkerhed anket. Der
er altså tale om en helt igennem uøkonomisk tilgang – såvel som der ses
stort på de menneskelige omkostninger, i både tidsforbrug for de involverede
parter og menneskelig omkostning for mig som ramt af beslutningen.
Når det gælder den nuværende vurdering af om min ejendom er ramt ift. den
naboretlige tålegrænse skriver forsvarsminister Trine Bramsen i sit svar:
”At Forsvarsministeriet konkret skulle have forholdt sig til, om den naboretlige
tålegrænse er overskredet i forhold til individuelle ejendomme, beror imidlertid
på en misforståelse. ”
Jeg har aldrig påstået Forsvarsministeriet har forholdt sig til den naboretlige
tålegrænse for så vidt angår min ejendom.
Det er der imod Forsvarsminister Trine Bramsen, som jeg også har nævnt
flere gange, der på Folketingets talerstol siger, at det er forskellen mellem
den nuværende og den kommende støj fra kampflyene, der er afgørende for
om den naboretlige tålegrænse er overskredet.
FORSVARSMINISTER
TRINE BRAMSEN.
Jeg må da gå fra, at når Forsvarsminister Trine Bramsen står og siger sådan
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
noget fra den fornemmeste talerstol i Danmark, så ved hun også godt, hvad
hun siger.
Og når det så er sagt, så giver det, som jeg også tidligere har nævnt, god
mening, at det er det, der ligger til grund for om den naboretlige tålegrænse
er overskredet.
Og her vil jeg da også indskyde, at der uden tvivl kommer mere støj på min
ejendom. Det siger Forsvaret jo også selv. Spørgsmålet er så, hvor meget
mere og hvilken betydning det får.
For mit vedkommende er jeg helt sikker på, der kommer så meget mere støj,
at mit hus ikke er noget værd. Det har jeg fagmænds vurdering af.
For Forsvarets side mener man, der ikke kommer mere støj, end at det kan
kompenseres med nogle få procent af den værdi huset burde have.
Hvis Forsvaret her ret, forstår jeg ikke, hvorfor man så i sådan et tvivlstilfælde
med åbenlyse divergerende holdninger, som i yderste konsekvens kan koste
den ene part en tvangsauktion, lader huset opkøbe. Viser det sig at forsvaret
har ret, kan huset jo sælges igen uden problemer. Dermed bliver jeg med
sikkerhed holdt skadesløs.
Og i en sag, hvor dan samlede økonomi udgør mange milliarder og hvor
forvaret inden for det sidste år, har fået tilbudt flyene 400 millioner kroner
billigere end først antaget, har jeg svært ved at forstå, at det giver mening at
blive ved at køre denne sag, som den kører nu og har gjort gennem længere
tid. Der er ingen grund til det!
I forhold til genåbning af støjsagen for den enkelte, hvis det viser sig at
støjbilledet er et andet end det beregnede, så glemmer ministeren at svare
på, hvad jeg skal gøre, når jeg skal refinansiere mit hus næste år, og jeg ikke
kan optage lån som følge af udsigten til støjen fra F-35’erne.
Hvis mit hus ikke kan refinansieres, går det på tvangsauktion. Og en ting er at
gå på tvangsauktion, når man hører til typen, der altid betaler enhver sit og i
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
øvrigt ikke skylder nogen noget, udover kreditforeningen. Noget andet er at
gøre det som følge af noget, som man på ingen måde har skyld i. Synes
forsvarsminister Trine Bramsen at det er en fair behandling og godt
naboskab?
Forsvarsministeren skriver: ”… flyvestation må kunne påregnes, at der som
led i den samfundsmæssige udvikling sker overgang til en anden og nyere
flytype, der kan have en anden støjprofil.”
Jeg tror såmænd ikke, vi sådan går og tænker over, hvilke fly der kommer i
fremtiden og hvordan de støjer. Men var jeg blevet spurgt for fem år siden,
ville jeg da have gættet på, at nye fly ville støje
mindre
end de nuværende.
Det er da et forhold, som er gældende for f.eks. skraldebiler og busser,
ligesom el-biler også støjer mindre end en almindelig forbrændingsmotor.
Men at tillægge os som naboer evner, som at forudse fremtidens flystøj er
hverken fair eller forventeligt, at vi kan.
Der er jo også forskel på frekvensen i støjen mellem en F-16 og en F-35.
Skulle jeg også kunne have regnet det ud?
At jeg skulle kunne forudse mere flystøj, er en vild påstand, som ikke er anet
end en påstand.
Forsvaret forventer at antallet af operationer falder.
Forventer!
Jeg forventer
det modsatte.
At Trine Bramsen i sit svarskrift nu begynder at forklare, at F-35’erne leverer
mindre støj end de andre kandidater, der har været på listen over mulige
kandidater som Danmarks nye kampfly, giver ikke mening. Det har intet, som
i absolut intet, med sagen at gøre.
Trine Bramsen skriver: ”Som det ligeledes fremgår af afsnit 5.1 i de
almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, kan det dog ikke
udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne nå frem til, at
der er boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses for
overskredet.”
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
Havde det været en straffesag ved domstolene, var den anklagede ikke
blevet dømt, da indicierne ikke er stærke nok. Det er simpelt hen ikke uden
for enhver tvivl, at merstøjen er uden betydning for min ejendom. Og med det
citat siger hun jo selv, at hun og Forsvarsministeriet godt ved, at den
naboretlige tålegrænse kan være overskredet på min ejendom.
Når det så er sagt, så har jeg dokumenteret, at den så rigelig er overskredet
for mit vedkommende. Men selv om der kunne være tvivl, burde en så ikke
komme den ”anklagede” til gode?
Forsvarsminister Trine Bramsen skriver: ”Endelig anfører Morten Andersen,
at på trods af at kompensationsmodellen har været drøftet længe, så har
borgerne ikke været inddraget i processen. Det er ikke et billede, jeg kan
genkende. ”
Jeg har været med ved samtlige borgermøder. De havde alle den struktur, at
det var information. Og forskellen på information og kommunikation er, at
information er noget, der bliver givet, ligesom på borgermøderne, mens
kommunikation er samtale mellem to eller flere parter.
Jeg har som nærmeste nabo til flyvestationen på intet tidspunkt været indbudt
til en workshop eller et møde, hvor dagsorden har været
kompensationsmodellen. Hverken med Trine Bramsen eller hendes
forgænger som vært.
Trine Bramsen har
ALDRIG
været til stede ved nogen af borgermøderne,
hvor der kun var tale om, at der blev givet information om, hvad der var gjort,
hvad der tænkes gjort og hvornår det skulle ske. Borgerne blev på intet
tidspunkt inddraget i en aktiv rolle. Faktisk har den del hele tiden være sådan
skruet sammen, at der sidder nogle, som bliver ramt at den her støj, som ikke
har alle informationer, fordi de er givet på denne måde. Det er f.eks. ældre
mennesker, som ikke følger med i, hvornår der lige er et borgermøde og
hvilken betydning hele sagen har for dem. Det har Forsvarsministeriet også
tidligere medgivet. At det er ikke gjort godt nok.
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
Så at påstå naboerne – de nærmeste naboer har været inddraget og dermed
haft indflydelse, er ganske enkelt ikke rigtigt og grænsende til en direkte
usandhed/løgn.
Og i tråd med det, så har Forsvarsminister Trine Bramsen netop udtalt til
vores lokale dagblad ”hun har haft en fin og god dialog med naboerne til
flyvestationen.
Det er simpelt ikke rigtigt. Jeg har aldrig haft en dialog med Trine Bramsen,
og jeg har trods alt flyvestationen som nærmest nabo til den ene side.
Hvis Trine Bramsen ser disse mails som dialog, er den da alt andet en god og
fin.
Og det får mig så til endnu en gang at konstatere, hun taler direkte usandt –
hun lyver simpelt hen
igen.
Udtalelsen om den gode dialog faldt i forbindelse med en artikel om de
tankfly, der skal lande og lette som følge af partnerskabet om træning med F-
35’erne. I den forbindelse siger Trine Bramsen, at støjen fra tankflyene er
indregnet. Hvordan kan hun påstå det, når Forsvaret samtidig oplyser, at kan
ikke kender omfanget af landinger og starter med de tankfly. Hvordan kan
man indregne noget, der ikke er kendt? Er det endnu en usandhed?
I en artikel i samme dagblad, siger Trine Bramsen, en uge tidligere, at
kompensationsmodellen ikke bliver ændret. Den ligger fast i den udformning,
den har nu.
Når hun siger sådan, tager hun forligspartierne til indtægt for at de heller ikke
vil genåbne kompensationsmodellen. Det er jo fair nok – det er jo en politisk
beslutning. Det fik mig bare til at informere forligspartiernes formænd – altså
partiformændene, om sagen, således disse og Forsvarsudvalget, ikke kan
undsige, at have vidst besked, inden sagen kom til tredjebehandling i
Folketing og vedtaget.
Forsvarsminister Trine Bramsen skriver: ”Som bekendt er den
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
kompensationsmodel, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige
om i efteråret, væsentligt mere omfattende end de første modeller, der blev
drøftet. Det skyldes i høj grad, at partierne bag aftalen har ønsket at
imødekomme de ønsker, som borgerne har fremført.”
Nej – sådan hænger det ikke sammen. Udsigten til indholdet i
kompensationsmodellen blev først revurderet, da to journalister fra JP
afslørede en skjult støjrapport. Vi blev som borgere ikke spurgt om, hvordan
vi synes, en kompensationsmodel skulle se ud. Så det er heller ikke rigtigt –
og det ved forligspartierne heldigvis godt, for de har været med hele vejen.
Så at sige sådan, er endnu en usandhed/løgn.
Og nu har ministeren ved flere lejligheder taget skatteyderne som gidsler i
forhold til, at det er alle skatteydere, der skal betale til
kompensationsmodellen. Men kampflyene er hele Danmarks kampfly – så
der er vel også fair, at skatteyderne betaler kompensation til de af os, der
bliver ramt af det øgede støjniveau. Og her skal det bemærkes, at hvis de
boliger der ligger på Skovvej, som ikke bliver opkøbt alligevel bliver det, så vil
det koste den enkelte skatteyder under én krone – medmindre man tager
midlerne fra den sum, som flyene bliver billigere. Og der skal vel bruge 1 til
1,5 procent af det beløb til at opkøbe dem på Skovvej, der vil være
interesseret i at afhænde deres bolig i kraft af udsigten til flystøjen fra F-
35’erne.
Endelig skriver Forsvarsminister Trine Bramsen: ”Selv om bl.a. Venstre under
forhandlingerne har foreslået forskellige kompensationsmodeller, er det dog
regeringens opfattelse, at der med aftalen om kompensation er fundet en
model, der er fair for både naboerne, der modtager kompensationen, og for
de skatteborgere, der skal finansiere kompensationen.”
Jeg hæfter mig ved, at regeringen synes, det er en fair model. Hvorfor synes
regeringen det? Fordi det er den billigst mulige model?
Havde man valgt en tredje part, som ikke havde nogen interesse i støjsagen,
kunne der været komme en fair model på banen. Men det er klart, at den ikke
vil være fair, når det er den ene part i sagen, den part der er årsag til sagen,
der skal betale kompensationen, som kommer med modellen. Og her er vi
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens
måske ved sagens kerne. For det ligger klart i den politisk aftale, at pengene
til kompensation, skal findes i det eksisterende projekt for kampflyene. Præcis
derfor er det ikke en fair aftale/model. Det betyder jo, at jo mere Forsvaret
bruger på kompensation, jo mindre er der til andre ting i projektet – f.eks. fine
kontorer med design møbler.
For mit eget vedkommende vil jeg afslutningsvis oplyse udvalget om, at jeg
selvfølgelig har forsøgt at komme overens med forsvaret. Men deres
sagsbehandler i forhold til mig – en souschef – undlader at svare eller gør det
så langtsomt og kun efter gentagende rykkere, at jeg ikke har en jordisk
chance for at påvirke den politiske proces – og i strid med god
forvaltningsskik.
Jeg er også løsningsorienteret. Som jeg har nævnt, kan forsvaret tilbyde at
opkøbe ejendommene på Skovvej. Og hvis det efter et køb viser sig, at der
ikke er noget støjproblem, kan de jo blot sælge igen. Det kræver så lidt af
Forsvaret og løfter en enorm byrde af os.
Giver dette anledning til spørgsmål fra udvalget, er I naturligvis velkomne til at
kontakte mig.
Med venlig hilsen
Morten Andersen
Skovvej 18, Over Jerstal
6500 Vojens
Tlf. 2 61 51 99
 L 166 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 4/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens