Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt
2174400_0001.png
-- AKT 454775 -- BILAG 1 -- [ [Untitled] ] --
Advokatrådet
ApvoKArm
SAMFUNDET
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF' 33 96 97 98
DATO: 3. marts 2020
SAGSNR.: 2020 - 441
ID NR.: 650118
lovgivningogoekonomiáDskm.dk + asiáDskmdk
Høring - over forslag til lov 0m ændring af aktiesparekontoloven,
kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på
aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske
obligationsbaserede investeringsinstitutter).
Ved e-mail af 30. januar 2020 har Skatteministeriet anmodet 0m Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med v ilsen
if fl: ,
1
, Andrewffljuler Crichton
l, _,/Generalsekretær
f;
,fl
4
I
[email protected]
wwwadvokatsamfundetdk
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0002.png
-- AKT 454775 -- BILAG 2 -- [ Aktiesparekonto-høring ] --
Vedr. Forslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven.
Dansk Aktionærforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag.
Lovforslaget har for det første til formål at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen fra
50.000 kr. i 2019 til 100.000 kr. i 2020, hvilket er den del af lovforslaget, vi vil koncentrere os om.
Dansk Aktionærforening ser det som helt afgørende, at såvel aktie- som investorkulturen
herhjemme styrkes og finder, at Aktiesparekontoen er et godt initiativ hertil. Vi bakker samlet set op
om lovforslaget.
Generelt
En sund, stærk og transparent aktiekultur bidrager til finansiering af erhvervslivet.
Samfundsøkonomisk skaber det vækst, hvis vi får den i dag passive private kapitalanbringelse ud at
arbejde i aktive investeringer. Rigtig mange almindelige danskere med frie midler vil kunne styrke
deres opsparing gennem investering.
Dansk Aktionærforening har derfor fra starten været positiv overfor aktiesparekontoen, der har til
formål at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og attraktivt at investere i aktier. Vi fandt dog
beløbsgrænsen på 50.000 kr. for lav.
Beløbsgrænsen
Beløbsgrænsen på 50.000 kr. er ikke tilstrækkeligt til at sikre en fornuftig diversificering af
placeringerne. De administrative omkostninger har ikke stået mål med den skattemæssige fordel i
Aktiesparekontoen. Efter fradrag af stiftelses- og løbende faste omkostninger vil en depotstørrelse
på max. 50.000 kr. næppe sikre et konkurrencedygtigt afkast, trods den reducerede skatteprocent.
Det har derfor kun givet et begrænset incitament til at oprette en aktiesparekonto.
Dansk Aktionærforening ser derfor positivt på, at beløbsgrænsen nu hæves til 100.000 kr. Vi tror på,
at en fuldførelse af den planlagte stigningstakt fra den oprindelige aftale fra 2017 vil betyde, at
potentialet ved Aktiesparekontoen i betydelig grad kan forløses. Vi ser frem til, at den planlagte
stigningstakt videreføres, og hen ad vejen vil ordningen kunne optimeres yderligere.
Der indestår i dag meget store beløb på private konti i danske pengeinstitutter. I stigende omfang
pålægges de negative renter. Dette animerer selvsagt til at søge alternative placeringsmuligheder,
som ikke i alle tilfælde
–
f.eks. køb af fast ejendom
–
vil styrke dansk økonomi.
Dansk økonomi vil stå langt stærkere, hvis investorkulturen styrkes, og det vil blive mere attraktivt
for almindelige borgere både at blive medejere og medansvarlige for den vækst, som Danmark skal
leve af fremover. Dansk Aktionærforening vil gerne understrege, at der er et betydeligt potentiale
for at styrke investorkulturen.
Vi anbefaler, at loftet som planlagt hele tiden på sigt hæves til 200.000 kr., og vi mener, at det vil
føre til, at et stigende antal danskere vil engagere sig og være med til at bringe den danske
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0003.png
aktiekultur op på niveau med vores konkurrenter, og vi vil kunne begynde at høste de gevinster for
økonomien, som vi har set i fx Norge og Sverige.
Det svenske forbillede
Det er velkendt, at Sverige er længere fremme end Danmark, når det gælder den private
investorkultur og, at antallet af børsnoteringer er langt højere i Sverige. Mange mindre danske
virksomheder lader sig i dag børsnotere i Sverige. Den bedre aktiekultur i Sverige skyldes
naturligvis ikke alene deres aktiesparekonto men også det faktum, at den maksimale
aktionærbeskatning i Sverige er langt lavere end i Danmark. Danmark udmærker sig ved at have
OECDs næsthøjeste beskatning af aktieindkomst, kun overgået af Irland. Mens den højeste
aktieskat i Danmark er 42 pct., er den 31,7 pct. i Norge, 30 pct. i Sverige og 26,4 pct i Tyskland
(alle tal for 2019). Den gennemsnitlige beskatning af aktieindkomst er under det halve af den
danske sats.
Da Aktiesparekontoen først kom på tale herhjemme var det efter svensk forbillede, men vi står
stadig i en situation, hvor den svenske ordning er væsentlig mere attraktiv, da der her ikke er noget
loft over indskud, og desuden er der en lavere beskatning.
Indstilling
Dansk Aktionærforening indstiller til, at beløbsgrænsen hæves til de foreslåede 100.000 kr. og ser
frem til at den planlagte stigningstakt snarest fuldføres, så potentialet i Aktiesparekontoen opnås
fuldt ud. Vi ser mange udviklingsmuligheder inden for Aktiesparekontoen til gavn for såvel
aktionærer som virksomheder - også når det fx kommer til grønne investeringer. Vi bidrager gerne
med indspil, hvor vi kan.
Dansk Aktionærforening beklager, at man ikke har benyttet chancen for at afbøde den bestående
asymmetri mellem beskatning af gevinst i forhold til tab. Det er uhensigtsmæssigt, at tab ikke kan
modregnes i anden aktieindkomst ved ophævelse af aktiesparekontoen. For eksempel vil en gevinst
i tilfælde af dødsfald blive beskattet, mens et tab til fremførelse vil gå tabt uden mulighed for
modregning i anden indkomst. Dansk Aktionærforening finder det uheldigt, at der kan opstå
situationer, hvor Aktiesparkontoen er mindre attraktiv end normal investering, hvilket også går
direkte imod formålet med Aktiesparekontoen, nemlig at gøre det attraktivt for alle at gå ind på
aktiemarkedet via en enkel og transparent ordning.
Dansk Aktionærforening har ikke bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget, som blandt andet
bunder i en tilbagerulning af skattereglerne, der i 2019 blev ændret ved en fejl.
Venlig hilsen
Lisbeth Grænge Hansen
Politisk konsulent
Dansk Aktionærforening
Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K
Tlf.:
+45 45 82 15 91
| Mobil:
+45 30 16 10 97
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0004.png
-- AKT 454775 -- BILAG 3 -- [ DI's høringssvar ] --
27. februar 2020
LNI
DI-2020-01912
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af
skattefriheden
ved
investering
i
danske
obligationsbaserede
investeringsinstitutter
Skatteministeriet har den 30. januar 2020 (j.nr. 2019-11314) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om forhøjelse af loftet for indskud på
aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske
obligationsbaserede investeringsinstitutter.
Aktiesparekontoen
DI kvitterer for forslaget om at hæve loftet for indskud på aktiesparekontoen til 100.000
kr. i 2020. Forhøjelsen vil forbedre muligheden for at foretage aktieinvesteringer på
favorable - og simple - skattevilkår.
I den forbindelse skal DI opfordre regeringen til at følge Produktivitetskommissionens
anbefaling om nærmere at analysere muligheden for at indføre en konsolideret
kapitalbeskatning med en lavere, fladere beskatning. En række ministersvar på
folketingsspørgsmål har indikeret, at en sådan simplere beskatning kan indføres uden
provenutab og uden større samlet fordelingseffekt. DI indgår gerne i en nærmere drøftelse
af en sådan model, herunder i arbejdet med at udvikle en robust ”hovedaktionærmodel”.
Begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter
DI kvitterer ligeledes for forslaget om at genindføre udenlandske investorers skattefrihed
af udbytter, som modtages ved investering i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut
med minimumsbeskatning.
DI skal benytte lejligheden til at opfordre regeringen til at følge
Produktivitetskommissionens anbefaling om nærmere at analysere perspektiverne i at
fritage investeringsinstitutter (Collective Investment Vehicles, CIV) for dansk kildeskat af
deres danske porteføljeaktier. Det er DI’s forståelse, at dette er situationen i bl.a. Sverige
og Frankrig. Undtagelsen kunne f.eks. gælde investeringsinstitutter beliggende i EU-
/EØS-lande samt lande, med hvilke Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller eventuelt en informationsudvekslingsaftale.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
*SAG*
*SAGDI-2020-01912*
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0006.png
-- AKT 454775 -- BILAG 4 -- [ SV Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selsk… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Andreas Bøgh Spuur ([email protected])
Digitaliseringsstyrelsen ([email protected])
SV: Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (j. nr. 2019 – 11314)
30-01-2020 15:27:08
Kære Andreas Bøgh Spuur
Tak for det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven
(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske
obligationsbaserede investeringsinstitutter).
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning noterer sig Skatteministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har væsentlige offentlige
implementeringskonsekvenser og har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Kristoffer Nilaus Olsen
Specialkonsulent
Kontor for digitaliseringsret
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning
T 4178 6034
E
[email protected]
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4, Postboks 2193
1017 København K
www.digst.dk
– fordi hverdagen er digital
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår af
beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine
personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik
https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/
Fra:
Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>
Sendt:
30. januar 2020 14:47
Til:
[email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv
<[email protected]>; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected]; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Henrik Louv <[email protected]>; Margrete Kiil <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for
indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutte (SKM...
Til organisationerne m.v.
Vedlagt fremsendes udkast til forslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven
(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske
obligationsbaserede investeringsinstitutter).
Endvidere vedlægges resumé af lovforslaget, høringsbrev og høringsliste.
Skatteministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 27. februar 2020.
Med venlig hilsen
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0007.png
Andreas Bøgh Spuur
FM
Selskab, aktionær og erhverv
Tlf.+45 72376466
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - K�½benhavn K
[email protected]
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0008.png
-- AKT 454775 -- BILAG 5 -- [ DVCAs høringssvar ift aktiesparekontoloven mv ] --
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
København, den 13. februar 2020
Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven m.fl.
Som det fremgår, har lovforslaget bl.a. til formål at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen fra
50.000 kr. i 2019 til 100.000 kr. i 2020. DVCA er enige i, at den foreslåede forhøjelse vil forøge
incitamentet til at oprette en aktiesparekonto og bakker derfor op om forslaget.
Aktiesparekontoen er med til at styrke aktiekulturen i Danmark og give almindelige danskere
incitament til at investere i f.eks. små vækstvirksomheder. Derfor bør de planlagte udvidelser af
aktiesparekontoen fastholdes.
Uden en ambitiøs aktiesparekonto vil det blive svært at etablere en egentlig aktiekultur blandt
danskerne, og uden en egentlig aktiekultur vil det blive svært at få det løft i danske børsnoteringer,
som det danske marked har potentiale til, og som kan bidrage med at holde danske
vækstvirksomheder i Danmark.
Derfor er det også vigtigt for DVCA at påpege vigtigheden af, at den planlagte videre stigningstakt for
ordningen fastholdes.
Med venlig hilsen
Jonathan S.H. Nielsen
Fagpolitisk chef, DVCA
1
Danish Venture Capital & Private Equity Association
Børsen
–
Slotsholmsgade 1, 1217 København K
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0009.png
-- AKT 454775 -- BILAG 6 -- [ Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildesk… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Andreas Bøgh Spuur ([email protected])
1 - ERST Høring ([email protected])
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven - j.nr. 2019 – 11314(ERST Sagsnr: 2020 - 1813)
Sendt:
27-02-2020 14:41
Kære Skatteministerie
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af
skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter).
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedr. ovenstående oplysninger:
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 16 96
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Catharina Rude
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
JURA
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291992
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0010.png
-- AKT 454775 -- BILAG 7 -- [ FH's høringssvar - Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven ] --
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Skatteministeriet
Afsendt pr. e-mail til [email protected]
med kopi til [email protected].
J.nr. 2019 – 11314
Sagsnr. 18-1022
Vores ref. AGV/nvd
Deres ref.
Den 18. februar 2020
Høringsvar - Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven
Det daværende LO var i foråret 2017 med til at foreslå en Aktiesparekonto inspireret af den
svenske ordning Investeringssparkonto (ISK) med henblik på at styrke medejerskabet af
danske og udenlandske virksomheder for almindelige lønmodtagere. LO foreslog en variant,
der byggede på en simpel beskatningsmodel og et loft på 50.000 kr. LO opfordrede til en
model med en provenumæssig neutral skattesats, der byggede på simplicitet og
overskuelighed for almindelige lønmodtagere. Med den eksisterende lagerbeskatning på blot
17 pct. vil ordningen mindske incitamentet til at indbetale frie midler til en pensionsordning,
hvilket er meget uhensigtsmæssigt.
Med forslaget til lov om ændring af aktiesparekontoen foreslås loftet hævet til 100.000 kr.,
hvilket der er lagt op til at forhøje yderligere i den bagvedliggende politiske aftale. Dette
forværrer førnævnte problematik.
Endvidere mener FH, at forslaget har en skæv fordelingsprofil og det nævnte provenutab på
ca. 55 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd bør prioriteres anderledes. Da ordningen stadig er
ny, foreligger der ikke meget viden om adfærdseffekterne, hvilket øger usikkerheden omkring
det faktiske finansieringsbehov. Hvis ordningen i praksis blot medfører, at eks
i
sterende
aktionærer flytter aktiedepoter til kontoen med en skattegevinst, bliver provenutabet
formentlig større end antaget. Det er for FH helt afgørende, at ordningen belaster de
offentlige finanser mindst muligt.
Af disse årsager anbefaler FH ikke at hæve loftet for aktiesparekontoen til 100.000 kr.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0011.png
-- AKT 454775 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar_forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og geindførelse af s… --
[email protected]
J.nr. 2019 - 11314
Forslag til lov om ændring af aktiespare-
kontoloven, kildeskatteloven og sel-
skabsskatteloven (forhøjelse af loftet for
indskud på aktiesparekontoen og gen-
indførelse af skattefriheden ved investe-
ring i danske obligationsbaserede inve-
steringsinstitutter)
Baggrund
Finans Danmark skal indledningsvis takke for muligheden for at afgive bemærk-
ninger til dette lovforslag.
Vi sætter meget stor pris på, at skattefriheden genindføres for udbytter, som rent
obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter betaler til uden-
landske investorer og andre danske investeringsinstitutter, der har tilvalgt 15 pro-
cents beskatning, og investeringsselskaber. Og vi hilser også justeringerne af Kil-
deskattelovens § 65 meget velkommen. Det har stor værdi, at der nu er sikret
overensstemmelse mellem skattepligten og indeholdelsespligten.
Vi har gennemgået lovforslaget, og har en enkelt generel bemærkning og nogle
få tekniske bemærkninger til den del af forslaget, som vedrører investeringsinsti-
tutter og kildeskattelovens § 65.
Vi har ingen bemærkninger til forslaget om forhøjelse af loftet for indskud på ak-
tiesparekontoen. Vi støtter forslaget, som vi forventer vil bidrage yderligere til ak-
tiekulturen i Danmark.
Generelle bemærkninger
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan kun vælge 15 procents be-
skatning ved stiftelsen, jf. ligningslovens § 16C, stk. 1, 3. pkt. Det betyder, at ingen
eksisterende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan vælge 15 pro-
cents beskatning.
Konsekvensen heraf er efter udkastet til lovforslag, at
1.
udenlandske investorer ikke kan modtage udbytte skattefrit fra eksiste-
rende minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c 2.-4. pkt.
Dette uagtet at investeringsinstituttet ikke investerer i danske aktier. Efter
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
Høringssvar
27. februar 2020
Dok: FIDA-1324763860-687376-v1
Kontakt Lene Schønebeck
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0012.png
lovforslaget er der udelukkende mulighed for, at udenlandske investorer
kan modtage udbytte skattefrit fra eksisterende afdelinger, hvis der er
tale om rene obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning.
Lovforslaget ændrer skattepligtsbestemmelserne for investor, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 6 og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Ifølge L114 vedtaget 24.
januar 2019 var skattefrihed for en udenlandsk investor
”….forudsat, at investeringsselskabet/investeringsinstituttet
ved investe-
ring i danske aktier eller andele
har betalt en indkomstskat på 15 pro-
cent af modtaget udbytte”.
Denne formulering ændres til, at
”…udbytter fra investeringsinstitutter, der efter ligningslovens § 16 C, stk.
1, 2. pkt.
har valgt beskatning af udbytter,
som modtages fra selskaber
m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5 c, 1. pkt”.
Ifølge bemærkningerne indebærer omformuleringen ingen indholdsmæssig æn-
dring.
Under behandlingen af L114 har Skatteministeriet den 16. januar 2019 besvaret
vores spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg således:
”Endelig ønsker Finans Danmark at få bekræftet, at udenlandske investorer i
et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har modtaget
udbytte fra danske aktier, er fritaget for dansk skattepligt af udbytte fra inve-
steringsinstitutter, uanset om der måtte være danske investorer i investerings-
instituttet. Dette kan bekræftes”.
Efterfølgende har både Skatteministeriet og Skattestyrelsen har oplyst, at skattefri-
hed for udenlandske investorer kræver, at det danske investeringsinstitut har
valgt 15 procents beskatning, uagtet, at der reelt ikke investeres i danske aktier,
og det ej heller er muligt efter vedtægterne.
Finans Danmark har i forlængelse af denne afklaring drøftet muligheden for en
overgangsordning i forhold til tilvalg af 15 procents beskatning med Skattemini-
steriet på møde i september 2019. Ministeriet har med lovforslaget valgt ikke at
indføre en sådan overgangsordning. Ved tidligere drøftelser har ministeriet tilken-
degivet en skepsis overfor en overgangsordning ud fra et hensyn til, at danske in-
vestorer ikke må blive overbeskattet af danske aktier, hvis en afdeling vælger 15
procents beskatning af danske udbytter, som går ind i fonden og udlodning til in-
vestor efterfølgende beskattes med 27 procent. Det er naturligvis et hensyn, som
Finans Danmark deler.
27. februar 2020
Dok. nr.:
FIDA-1324763860-687376-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0013.png
Det er dog vores opfattelse, at en sådan situation kan undgås ved, at der gives
mulighed for, at eksisterende afdelinger kan vælge 15 procents beskatning i for-
bindelse med en vedtægtsændring, hvor der lovgivningsmæssigt også stilles et
krav om, at vedtægterne ændres, således at der fremadrettet ikke kan investe-
res i danske aktier. Hermed vil ingen danske investorer blive ramt af en overbe-
skatning på udbytter fra danske aktier.
Det overordnede formål med ”eksport-delen” i L114 var ”tiltrækning af kapital til
danske investeringsinstitutter”.
Det er Finans Danmarks opfattelse, at en mulighed for at anvende eksisterende
afdelinger til udenlandske investorer og dermed opnå en stordriftsfordel, er en
meget væsentlig og afgørende faktor i forhold til at opnå formålet om ”tiltræk-
ning af kapital til danske investeringsinstitutter”.
Vi vil derfor bede Skatteministeriet genoverveje muligheden for, at eksisterende
afdelinger kan vælge 15 procents beskatning, da det er vores opfattelse, at det
lovgivningsmæssigt kan sikres, at det ikke vil skade danske investorer. En sådan
mulighed vil derfor udelukkende være til gavn for investorerne.
Vi står gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af indholdet af en bestem-
melse, som kan sikre det fælles formål om ikke at skade danske investorer.
Tekniske bemærkninger
Frikort til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
Skatteministeriet bedes oplyse efter hvilken/hvilke bestemmelser, der udstedes fri-
kort til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt 2.4.1, at danske selskaber,
som udlodder til investeringsinstitutter, kan undlade at indeholde udbytteskat,
hvis modtageren er et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Frikort
til investeringsinstituttet udstedes i denne situation med hjemmel i kildeskattelo-
vens § 65, stk. 3.
Det fremgår ligeledes af punkt 2.4.1, at danske investeringsinstitutter og danske
investeringsselskaber kan undlade at indeholde udbytteskat, hvis modtageren er
et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Frikort til investeringsinsti-
tuttet udstedes i denne situation med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 13
(stk. 12, jf. lovforslaget).
I bemærkningerne til § 2, nr. 14 fremgår det dog, at investeringsinstitutter med mi-
nimumsbeskatning er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelo-
vens § 65, stk. 13.
Finans Danmark er enig i opdelingen, jf. de almindelige bemærkninger punkt
2.4.1. Denne opdeling medfører dog et behov for to justeringer i kildeskatteloven
27. februar 2020
Dok. nr.:
FIDA-1324763860-687376-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0014.png
I stk. 7 ændres ”..medmindre andet følger af stk. 6 eller 8 eller fastsat i
medfør af stk. 12” til ”..medmindre andet følger af stk. 3,, 6 eller 8 eller er
fastsat i medfør af stk. 12”.
I stk. 9 ændres ”..medmindre andet følger af stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt. eller
stk. 10 eller er fastsat i medfør af stk. 12” til ”..medmindre andet følger af
stk. 3, stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt. eller stk. 10 eller er fastsat i medfør af stk. 12”.
Hvis disse tilføjelser gennemføres, bliver der hjemmel til ikke at indeholde udbytte-
skat ved udlodninger fra investeringsinstitutter til skattefritagne enheder, f.eks. vel-
gørende foreninger.
Kildeskattelovens § 65, stk. 1
I kildeskattelovens 65, stk. 1 bør ”…medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3
eller følger af stk. 4-6” for god ordens skyld ændres til ”…medmindre andet er
fastsat i medfør af stk. 2-3 eller følger af stk. 4-6”.
27. februar 2020
Dok. nr.:
FIDA-1324763860-687376-v1
Høringssvar
Med venlig hilsen
Lene Schønebeck
Direkte: 51 31 87 17
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0015.png
-- AKT 454775 -- BILAG 9 -- [ SV_ Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og sels… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Andreas Bøgh Spuur ([email protected])
Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])
Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])
SV: Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for
indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutte (SK
Sendt:
05-02-2020 15:02:27
Bilag:
smime.p7s;
Vi har ikke bemærkninger.
Mvh.
Belal Yassin
Finanstilsynet - Juridisk Kontor
(
+45 41 93 35 54 (direkte)
Fra:
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>
Sendt:
30. januar 2020 14:50
Til:
Ministerbetjening (FT) <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet
for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutte (SK
Fra:
Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>
Sendt:
30. januar 2020 14:47
Til:
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
Retssikkerhed
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Finanstilsynets
officielle postkasse (FT) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Henrik Louv <[email protected]>; Margrete Kiil <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for
indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutte (SKM...
Til organisationerne m.v.
Vedlagt fremsendes udkast til forslag om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven
(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske
obligationsbaserede investeringsinstitutter).
Endvidere vedlægges resumé af lovforslaget, høringsbrev og høringsliste.
Skatteministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 27. februar 2020.
Med venlig hilsen
Andreas Bøgh Spuur
FM
Selskab, aktionær og erhverv
Tlf.+45 72376466
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0016.png
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - K�½benhavn K
[email protected]
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0017.png
-- AKT 454775 -- BILAG 10 -- [ H016-20 ] --
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
25. februar 2020
Ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på
aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved
investering i obligationsbaserede investeringsinstitutter)
Skatteministeriet har den 30. januar 2020 fremsendt ovennævnte lovudkast til
FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR
–
danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
FSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Mette Bøgh Larsen
Skattechef
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0018.png
-- AKT 454775 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar, til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskab… --
Dato
Side
27. februar 2020
1 af 1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Andreas Bøgh Spuur
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
og
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og gen-
indførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investe-
ringsinstitutter), jf. j. nr. 2019-11314
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven, som er sendt i
høring den 30. januar 2020.
Forhøjelse af loft for indskud på aktiesparekonto
Generelt er Landbrug & Fødevarer ikke tilhængere af komplicerede ordninger i dansk
skattelovgivning. Landbrug & Fødevarer vurderer, at midlerne kunne bruges bedre ved at annullere
ordningen og i stedet prioritere at forenkle de eksisterende regler for beskatning af aktieindkomst.
Når det er sagt, er Landbrug & Fødevarer isoleret set positive overfor en forhøjelse af loftet over
indskuddet på aktiesparekontoen til 100.000 kr. (2020). Det giver et øget incitament til at anvende
ordningen.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0019.png
-- AKT 454775 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar - Nasdaq Copenhagen - 27022020 ] --
København, den 27. februar 2020
Skatteministeriet
Att.:
Andreas Bøgh Spuur
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring af forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven
Nasda Cope hage A/S Nasda ha odtaget ove æv te fo slag i hø i g f a
Skatteministeriet.
Nasdaq sætter stor pris på muligheden for at blive hørt i forbindelse hermed. På den baggrund skal
Nasdaq bemærke følgende:
Ad § 1, stk. 1, nr. 1 (forhøjelsen af loftet for indskud på aktiesparekontoen)
Nasdaq ser meget positivt på, at man fra politisk side har fokus på tiltag, der vil kunne medvirke til at
udvikle aktiekulturen og deler således ambitionen om at gøre det nemt og attraktivt for danskere at
investere i aktier.
Hvis aktiesparekontoordningen dog skal være attraktiv og reelt fremme aktiekulturen i Denmark, er
det Nasdaqs vurdering, at loftet på 100.000 kr. fortsat forekommer at være for et beskedent beløb.
Den foreslåede grænse er for lav til, at man for alvor vil kunne flytte på noget i forhold til at styrke
aktiekulturen.
Loftet på 100.00 kr. forekommer således uhensigtsmæssig og risikerer desuden fortsat at gøre
ordningen urimelig dyr for den enkelte aktiesparer i forhold til de omkostninger, der må anses at være
ved at have en sådan konto. Et lavt loft vanskeliggør samtidig en rimelig risikospredning af
investeringerne og tilstrækkelig diversificering af placeringerne inden for en beløbsgrænse på blot
100.000 kr.
Nasdaq skal tillige påminde om, at den oprindelige plan i forbindelse med indførelsen af
aktiesparekontoordningen var at fastsætte loftet for indskud på aktiesparekontoen til 200.000 kr. med
en dertilhørende gradvis forhøjelse af beløbet hvert år. Nasdaq er klar over, at der foreligger en
politisk aftale om gradvis forhøjelse af beløbsgrænsen over en årrække, med trods dette forekommer
den foreslåede grænse for uambitiøs.
Nasdaq så gerne, at der ikke lovgivningsmæssigt fastsættes et øvre loft for indskud på
aktiesparekontoen. Nasdaq skal til inspiration henvise til den svenske aktiesparekontoordning
I veste i gsspa ko to , so ikke ha et loft fo i dskud på ko toe . Alte ativt bø loftet fo højes
betydeligt og fortsat forhøjes for hvert år, således aktiesparekontoordningen kan få en reel effekt på
aktiekulturen i Danmark.
Den foreslåede forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen er et skridt i den rigtige retning,
men ovenstående forhold tilsiger, at skal der sikres en succes med aktiesparekontoen, bør der helst
ikke være noget loft for indskud på aktiesparekontoen
–
alternativt skal loftet sættes betydeligt op.
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
***
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står Nasdaq naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Anne Zeuthen Løkkegaard
Nordic & Baltic Head of Compliance
Nasdaq Copenhagen A/S
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0021.png
-- AKT 454775 -- BILAG 13 -- [ Oxfam IBIS - Høringssvar aktiesparekonto - 27.02.20 ] --
24.februar 2020
j.nr. 2019
–
11314
Høringsvar: Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og
selskabsskatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og gen-
indførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investe-
ringsinstitutter)
Vi takker for muligheden for at indgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.
Oxfam IBIS har læst lovforslaget med interesse. Vores kommentarer fokuserer på den
foreslåede forhøjelse af loftet på indskud på aktiesparekontoen og kan sammenfattes som
følgende:
•
Forslaget om at hæve loftet for indskud på aktiesparekontoen risikerer at øge både
den økonomiske og kønsmæssige ulighed i samfundet, og strider dermed imod
Danmarks forpligtelser under Verdensmål 5 og 10. Aktieejerskab er koncentreret
omkring de allerrigeste, og de økonomiske fordele ved en lettelse af skatten på
aktieindkomst vil primært tilfalde mænd.
Erfaringerne hidtil antyder ikke, at aktiesparekontoen tjener de formål, som partierne
bag forliget om ordningen ønsker at fremme. Der er få tegn på, at ordningen fremmer
nye investorer. Derimod tyder det på, at ordningen mod hensigten i stedet fungerer
som en skattelettelse for eksisterende investorer.
Af disse grunde anser vi aktiesparekontoen som en uhensigtsmæssig ordning.
•
•
På baggrund af disse kommentarer anbefaler Oxfam IBIS følgende:
•
At forslaget om en forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen sættes i bero,
indtil en evaluering af de hidtidige erfaringer med ordningen er gennemført med et
særligt fokus på Verdensmål 5 og 10.
At der laves en konsekvensanalyse af hvad forslaget om at forhøje loftet for indskud
på aktiesparekontoen vil betyde for Danmarks implementering af Verdensmålene, især
af mål 5 og 10.
•
I det følgende uddybes disse kommentarer og anbefalinger.
Baggrund
I Oxfam IBIS bruger vi dagligt Verdensmålene i vores arbejde i udviklingslandene. At
Verdensmålene gælder for alle FN’s 193 medlemslande
og ikke kun for udviklingslandene, er
det, der for os gør Verdensmålene spændende og er grunden til, at vi indgiver dette
høringssvar.
Den forrige regering foreslog i deres handlingsplan for opfyldelse af Verdensmålene fra 2017
et instrument til at screene og vurdere alle politiske forslags indflydelse
–
både positive og
negative
–
på opnåelsen af Verdensmålene.
1
Vi ønsker at rose den nye regering for at tage
1
http://globaltfokus.dk/images/SPOTLIGHT-Rapport_Enkeltsider.pdf,
s.7
1
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0022.png
dette forslag om konsekvensanalyser i forhold til Verdensmålene i brug, senest ved L96
2
(ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse) samt ved en række andre lovforslag, som
på nuværende tidspunkt er i høring.
3
Derfor finder vi det også beklageligt, at lovforslaget, som denne høring omhandler, ikke
inkluderer en konsekvensanalyse i forhold til Verdensmålene. I Oxfam IBIS arbejder vi
målrettet med Verdensmål 1, 4, 5, 8, 10, 16, og 17 (se nedenstående figur
4
). Vi mener, at
lovforslaget har en særlig stor betydning for Verdensmål 5 om ligestilling og Verdensmål 10
om ulighed, hvorfor vi i dette høringssvar vil fremhæve, hvilke konsekvenser lovforslaget kan
få for netop disse Verdensmål.
LOVFORSLAGET BETYDNING FOR MÅL 5:
OPNÅ LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG STYRK ALLE
KVINDERS OG PIGERS RETTIGHEDER OG MULIGHEDER
I vores årlige ulighedsanalyse har vi i Oxfam i år sat fokus på, hvordan verdens ekstreme
ulighed hænger tæt sammen med et økonomisk system, som systematisk begunstiger
mænd.
5
Desværre oplever vi, at mens det er muligt at snakke ligeløn og kønsmæssige
ubalancer i bestyrelseslokaler osv., så er det sværere at diskutere de kønnede slagsider, som
meget økonomisk politik har. I Oxfam har vi i en række studier påpeget, at skattepolitik har
stor betydning for ligestilling mellem kønnene.
6
Aktiesparekontoen er et godt eksempel på
skattepolitik, som på trods af en meget udtalt kønslig slagside, hidtil ikke har været anerkendt
2
Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l96/20191_l96_som_fremsat.pdf
3
Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/360cc16c-b964-40a1-9853-
aeaf25c78bbe/Tobakslovforslag%20-%20240120.pdf
Lov om klima:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/08a6728d-34de-4767-a47f-
68f08091f325/Lovforslag%20-%20h%C3%B8ringsversion.pdf
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63620
4
Oxfam IBIS, 2018, s.7:
https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/pdf_global/strategies/dk_strategic_plan_2018-
22_final_web_3.pdf
5
Oxfam IBIS, 2020:
https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/pdf_global/denmark_pdf/rapport_time-to-care-inequality-
200120-embargo-en.pdf
6
Se eks.
https://policy-practice.oxfam.org.uk/publications/a-short-guide-to-taxing-for-gender-equality-
620629, https://www.oxfam.org/en/research/do-taxes-influence-inequality-between-women-and-men
og
https://policy-practice.oxfam.org.uk/publications/gender-and-taxes-the-gendered-nature-of-fiscal-
systems-and-the-fair-tax-monitor-620868
2
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0023.png
som relevant for ligestillingsspørgsmålet. I det følgende vil vi redegøre kort for, hvorfor
aktiesparekontoen forventes at have stor betydning for Verdensmål 5.
Aktieejerskab i Danmark er særdeles kønsopdelt. Tal fra Værdipapircentralen viser, at to
tredjedel af aktier ejes af mænd, og at denne kønsmæssige ubalance stort set har været
uændret sinde 2010 (se figur 1).
Figur 1: Mænd og kvinders ejerskab af børsnoterede værdipapirer, aktier, obligationer
og investeringsbeviser, 2010 og 2017
7
Man kunne håbe, at aktiesparekontoordningen kunne være med til at nedbryde de
kønsmæsssige ubalancer på aktieområdet. En repræsentativ undersøgelse af 1.010
danskerne gennemført af Værdipapircentralen for Nordea i 2019 viser dog, at næsten 70% af
de, der overvejede at oprette en aktiesparekonto, var mænd, mens under en tredjedel (31%)
var kvinder.
8
Nordea konkluderer på baggrund af deres undersøgelse, at aktiesparekontoen
ikke vil bryde det eksisterende ulige ejerskab af aktier mellem mænd og kvinder, men derimod
at dansk aktiekultur har ”udsigt
til status quo”.
9
Dansk Erhverv har ligeledes gennemført en holdningsundersøgelse af ca. 2.000 danskere i
marts 2019, der viste, at mens 17% af de adspurgte mænd enten havde oprettet en
aktiesparekonto eller havde planer om det, så var det tilsvarende tal for kvinder kun 6%, altså
tre gange så lavt.
10
De to ovenstående analyser fra Nordea og Dansk Erhverv peger på, at der i Danmark er en
udtalt kønsmæssig forskel på, hvem der investerer i aktier, og dermed også hvem der
forventes at få gavn af aktiesparekontoen.
Denne forskel bliver endnu tydeligere, når der, udover den kønsmæssige fordeling af
aktieejerskab, ses på, hvilke køn der har den største beløbsmæssige investering i aktier. I en
analyse for Kraka ser Deloitte på udviklingen i indkomsten for Danmarks top-1%. Analysen
viser, at denne topindkomstgruppe siden 1990erne har modtaget 60-75% af de samlede
7
Nordea, 2019:
https://www.nordea.com/Images/34-307571/hvor-mange-danskere-vil-have-en-
aktiesparekonto-2019.pdf
8
Ibid.
9
Ibid.
10
Dansk Erhverv, s.5:
https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-
analyser/analysenotater-2019/23.-status-pa-danskernes-interesse-for-aktiesparekontoen.pdf
3
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0024.png
aktieindkomster mv. i befolkningen.
11
I 2017 svarer det til, at top-1% modtog godt 30 mia. kr.
i aktieindkomster. Blandt top-1% udgør mænd ca. 83% i 2017.
12
Dette viser, at de store
aktieporteføljer i høj grad tilhører mænd.
Som nævnt, har økonomisk politik ofte en kønnet slagside, og vi mener ikke, at de store
kønsmæssige ubalancer i aktieejerskab har fået nok opmærksomhed i den politiske
diskussion af aktiesparekontoen. Eksempelvis indeholder Skatteministeriets redegørelse til
skatteudvalget ”status for anvendelse af aktiesparekontoen” fra november 2019 ikke noget
information om kønsmæssige forskelle i anvendelse af ordningen.
13
Vi håber, at vores
høringssvar bidrager til, at de kønsmæssige ubalancer i den nuværende ordning inddrages i
beslutningen om, hvorvidt loftet for indskud på aktiesparekontoen bør forhøjes.
Anbefalinger i forhold til Verdensmål 5:
-
-
Der bør gennemføres en evaluering af erfaringerne med den hidtidige
aktiesparekontoordning for at kortlægge de kønsmæssige effekter.
Der bør gennemføres en konsekvensanalyse af, hvad den foreslåede forøgelse af
loftet for indskud på aktiesparekontoen vil få af betydninger for den kønsmæssige
ulighed i Danmark og opnåelsen af Verdensmål 5.
LOVFORSLAGETS BETYDNING FOR MÅL 10:
REDUCER ULIGHED I OG MELLEM LANDE
Mellem 2011 og 2017 steg den gennemsnitlige løn i G7 landene med 3%, mens de riges
aktieudbytte steg med 31%.
14
Det er ikke mindst denne skævhed mellem arbejdsindtægter og
indtægter fra kapital (såkaldte arbejdsfrie indtægter), som i disse år får den ekstreme ulighed
til at stige. Når skatten lempes for dem med de største aktieindkomster, så forstærkes denne
tendens. I det følgende vil vi redegøre for, hvordan aktieområdet og aktiesparekontoen
hænger sammen med den økonomiske ulighed i Danmark.
Det Økonomiske Råd (Vismændene) påpeger at
”aktieindkomst er den type kapitalindkomst,
der er mest skævt fordelt”
–
altså også skævere end pensionsformuer og boligformuer.
15
Ifølge
Danmarks Statistik kan finansielle aktiver forklare 36% af formueuligheden målt ved Gini-
koefficienten.
16
Bemærk at finansielle aktiver indeholder bankindeståender og andre typer
investeringer end aktier, men er en god indikation af områdets vigtighed for ulighed.
En analyse af Deloitte på vegne af Kraka
17
sporer udviklingen over tid i topindkomstgruppen
(top-1% af danskerne med højest indkomst) over tid. Analysen viser, at top-1% i 2017 modtog
10% af den samlede indkomst, mod kun 7% i 1990. Denne topindkomstandel er relativ høj
11
S.10,
http://kraka.org/sites/default/files/public/topindkomster_baggrundsnotat_2019.05.22offgoerelse.pdf
12
Ibid., s.11
13
SAU, 2019:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SAU/bilag/64/2107819.pdf
14
Oxfam IBIS, 2020, s.11:
https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/pdf_global/denmark_pdf/rapport_time-to-care-inequality-
200120-embargo-en.pdf
15
S.168,
https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/f19/endelig_rapport/dansk_oekonomi_foraar_2019.pdf
16
S.5,
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=28126
17
http://kraka.org/sites/default/files/public/topindkomster_baggrundsnotat_2019.05.22offgoerelse.pdf
4
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0025.png
internationalt set, og på linje med Tyskland og Storbritannien, og højere end i Norge og
Sverige. Analysen noterer at
”fremgangen i topindkomstgruppens formueindkomst skyldes
især stigende aktieindkomst mv.”.
I 1990 udgjorde formueindkomsterne kun 1-2% af
topindkomstandelen (ca. 1 mia. Samlet til top-1%), men steg til omkring 20% frem mod år
2000 (godt 30 mia. kr. til top-1% i 2017). Samlet set har top-1% modtaget mellem 60-75% af
de samlede aktieindkomster i perioden siden 1990. Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i
aktieindkomst (i mia. kr.) i perioden 1990-2017 for topindkomstgruppen (top-1%), samt for de
øvrige indkomstgrupper, og viser både den enorme koncentration og store udvikling af
aktieindkomst ved en meget lille gruppe.
En analyse af Det Økonomiske Råd (Vismændende) viser at aktiesparekontoen vil lede til en
lempeligere beskatning for aktieindkomst end for lønindkomst. Ved en antagelse om et årligt
aktieafkast på 7% leder aktiesparekontoen således ifølge Det Økonomiske Råd til en effektiv
marginalbeskatning på 22,7%, altså mere end halvt så lavt som topskatten på lønindkomst
(55,9%).
18
En analyse fra LO og Finans Danmark fra 2017 viser at under 20% af lønmodtagere på
grundniveau ejer aktier eller andele i investeringsfonde, mens den samme andel for topledere
er over 36%.
19
Det er stort set kun den rigeste ene procent af befolkningen, for hvem aktieindkomst udgør en
betragtelig del af deres samlede indkomst. For top-1% udgør aktieindkomst 18% af deres
samlede bruttoindkomst, mens det for alle udenfor top-10% udgør under 3% af deres
bruttoindkomst. Se figur II.12 nedenfor fra Det Økonomiske Råd.
20
18
S.121-122,
https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/f19/endelig_rapport/dansk_oekonomi_foraar_2019.pdf
19
S.8,
https://fho.dk/wp-content/uploads/lo/2017/04/isk-i-en-dansk-kontekst.pdf
20
S.168,
https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/f19/endelig_rapport/dansk_oekonomi_foraar_2019.pdf
5
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0026.png
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2017 ser på de fordelingsmæssige
konsekvenser af aktiesparekontoen og investorfradraget, som blev vedtaget samtidigt af den
daværende regering. Beregningerne er ikke direkte sammenlignelige med det nuværende
lovforslag, men giver en indikation af de fordelingsmæssige konsekvenser af ordningen.
Deres beregninger viste at ¾ af befolkningen ville få under 100 kr. ud af den fuldt indfasede
aktiesparekonto og investorfradrag, mens de rigeste 1000 personer i Danmark ville få ca.
80.000 kr. årligt af ordningerne.
21
Fordelingen af skattelettelserne på deciler fremgår af figur
2 nedenfor.
Et af formålene med aktiesparekontoordningen har været at udbrede ejerskab af aktier, også
til dem som ikke tjener de højeste indkomster. En sådan spredning kan potentielt nedbryde
den store ulighed i aktieejerskab, men desværre tyder tilgængelige informationer ikke på, at
21
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_80000-kr-til-de-rigeste-med-
regeringens-nye-aktieskatter.pdf
6
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0027.png
det er tilfældet for den nuværende ordning. Tværtimod benyttes den primært af eksisterende
investorer.
Skatteministeriets
redegørelse til skatteudvalget ”status for anvendelse af aktiesparekontoen”
fremhæver blandt andet at
”de
modtagne oplysninger viser, at langt størstedelen af de
personer, der har oprettet en aktiesparekonto, har investeret i værdipapirer i forvejen.
Halvdelen af opsparerne har udnyttet loftet”.
22
I lovforslaget fremgår det, at
”det
skønnede
mindreprovenu er baseret på, at personer, der allerede investerer i aktier, fremover vil kunne
opnå en lempeligere effektiv beskatning af den opnåede indkomst på aktiesparekontoen”.
23
Dette bekræfter, at en forhøjelse af loftet for indskud vil resultere i en omfordeling til dem, der
allerede investerer i aktier. Andre har da også påpeget, at den største skattefordel af
ordningen opnås af dem, som har aktieindkomst over progressionsgrænsen, det vil sige dem
med relativt store aktieinvesteringer.
24
En holdningsundersøgelse fra Dansk Erhverv af ca. 2.000 danskere gennemført i marts 2019
viste desuden, at mens kun 7% af dem der tjente mellem 100.001-200.000 kr., overvejede en
aktiesparekonto, så var det tilsvarende tal for dem der tjente over 1 mio. kr. 28%, altså fire
gange så højt. Der er således ikke noget, der tyder på, at aktiesparekontoen bryder
danskernes investeringsmønstre, tværtimod viser ovennævnte studier, at den primært
anvendes af dem, der allerede investerer.
Baseret på ovenstående er vi bekymrede for, hvad en forhøjelse af loftet for indskuddet på
aktiesparekontoen vil betyde for den økonomiske ulighed i Danmark og Danmarks
overholdelse af Verdensmål 10.
Anbefalinger i forhold til Verdensmål 10:
-
Der bør gennemføres en evaluering af erfaringerne med den hidtidige
aktiesparekontoordning for at kortlægge, hvilke effekter ordningen har haft for den
økonomiske ulighed. En sådan evaluering bør fokusere på, hvilke indkomstgrupper
der har anvendt ordningen, og i hvilket omfang ordningen anvendes til at omgå
progressionsgrænsen for aktieindkomstbeskatning.
Der bør gennemføres en konsekvensanalyse af, hvad den foreslåede forøgelse af
loftet for indskud på aktiesparekontoen vil få af betydninger for udviklingen af
økonomisk ulighed i Danmark og overholdelse af Verdensmål 10.
-
22
23
SAU, 2019, s.3:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SAU/bilag/64/2107819.pdf
Ibid.
24
Finans, 2018:
https://finans.dk/privatokonomi/ECE10825637/aktiesparekonto-giver-stoerst-
skattefordel-til-de-rige/?ctxref=ext
7
 L 165b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2174400_0028.png
-- AKT 454775 -- BILAG 14 -- [ Høringssag til Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven o… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Andreas Bøgh Spuur ([email protected])
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Høringssag til Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven
27-02-2020 21:36
Til Skatteministeriet
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven
(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i
danske obligationsbaserede investeringsinstitutter), j.nr. 201911314
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne lovforslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375