Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2172437_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. marts 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0078
1447084
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 30. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren vil, genoverveje svarene på spørgsmål nr. 59 og 83, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 95 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt svaret på spørgsmål nr. 59 og
svar på det opfølgende spørgsmål nr. 83 skal forstås, således at
der ikke umiddelbart er eksempler på domme og domspraksis,
der understøtter eksemplerne i notitsen til lovforslaget?”
Svar:
1.
Det er regeringens opfattelse, at der på grund af den alvorlige og ekstra-
ordinære situation, som Danmark befinder sig i, er behov for, at der sikres
en hurtig og markant skærpelse af straffen for kriminalitet, der har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Regeringen øn-
sker derfor politisk at fastsætte en ny ramme for udmåling af straf, som klart
og tydeligt markerer samfundets afstandtagen til kriminalitet, hvor krimi-
nelle personer udnytter den alvorlige situation i Danmark for egen vindings
skyld.
Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at der anvendes de
almindelige regler i straffeloven om skærpende omstændigheder, jf. straffe-
lovens § 81. Den fremgangsmåde ville også betyde, at vi som samfund måtte
afvente udfaldet af de konkrete straffesager for at vurdere i hvilken grad,
domstolene skærpede straffen for kriminalitet med baggrund i eller sam-
menhæng med covid-19-epidemien – for det kan ingen på nuværende tids-
punkt udtale sig om med sikkerhed. Dette indebærer derfor en risiko for, at
vi som samfund efterfølgende vil kunne konstatere, at vi burde have sat ind
og skærpet straffene. Den situation ønsker regeringen ikke at stå i.
Regeringen har på denne baggrund fremsat nærværende lovforslag.
2.
Det fremgår bl.a. af Straffelovrådets betænkning nr. 1531 om strafudmå-
ling – samspillet mellem lovgiver og domstole, at det er Straffelovrådets
vurdering, at der er opnået gode erfaringer med, at lovgivningsmagtens til-
kendegivelser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde frem-
går af lovforslagets bemærkninger.
I overensstemmelse med almindelig praksis indeholder lovforslaget således
en række tilkendegivelser om strafniveauet i visse typesituationer med hen-
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren vil, genoverveje svarene på spørgsmål nr. 59 og 83, til justitsministeren
blik på at fastsætte nærmere retningslinjer for straffens fastsættelse. Tilsva-
rende er der i notits af 23. marts 2020 om skærpet straf for overtrædelser der
har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Danmark
(Bilag 1 til lovforslaget) skitseret en række eksempler på, hvad den foreslå-
ede skærpelse vil betyde for strafudmålingen i sager om lovovertrædelser,
der har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Dan-
mark.
Danmark har ikke tidligere stået i en situation, som den Danmark står i nu.
Der er derfor i sagens natur ikke retspraksis, der belyser problematikken.
Med henblik på dels at angive retningslinjer for straffens fastsættelse, dels
at illustrere hvilke situationer, som lovforslaget skal regulere, har Justitsmi-
nisteriet derfor med input fra Rigsadvokaten udarbejdet de i notitsen og lov-
forslaget indeholdte forenklede eksempler. Sanktionsniveauet i eksemp-
lerne er fastlagt ud fra bl.a. retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen. Som
det fremgår af både notitsen og lovforslagets bemærkninger er der dog tale
om opstillede, forenklede eksempler, der ikke er udtømmende. Fastsættel-
sen af straffen i konkrete straffesager skal således fortsat ske i overensstem-
melse med de almindelige strafudmålingsprincipper, ligesom det i alle til-
fælde vil være op til domstolene at vurdere, hvilken konkret straf der skal
idømmes.
Jeg har på denne baggrund fuld tillid til, at domstolene på baggrund af de i
lovforslaget indeholdte eksempler vil kunne fastsætte en skærpet straf for
lovovertrædelser, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffe-
lovens § 81 d.
3