Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2171061_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. marts 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2020-0037-0078
1444201
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren redegøre for, om private hjemmesider som
f.eks. MayDay, der har insinueret, at coronavirus kan helbredes
med c-vitaminer, kan omfattes af lovforslaget, således at myn-
dighederne kan gribes ind overfor åbenlyst urigtige eller vildle-
dende oplysninger? Der henvises til artiklen: ”Vi er mere tilbø-
jelige til at dele falsk information, når vi er bange”, Information
den 17. marts 2020.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Miljø- og Fødevareministeriet, der oplyser følgende:
”Fødevarevirksomheder, der markedsfører fødevarer, herunder
kosttilskud, skal overholde fødevarelovgivningen. Fødevarerne
må således bl.a. ikke ved reklamer, mærkning, præsentation,
form, fremtræden, indpakning, måden hvorpå de udstilles eller
arrangeres vildlede eller være egnet til at vildlede forbrugerne.
Markedsføring omfattet af fødevarelovgivningen gælder gene-
relt, dvs. uanset om det er i form af produktmærkning, brochu-
rer, virksomhedens hjemmeside eller sociale medier etc.
Det er forbudt i hele EU at sygdomsanprise fødevarer. Fødeva-
reinformation må ikke tillægge en fødevare egenskaber vedrø-
rende forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneske-
lig sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber, jf. artikel
7, stk. 3, i fødevareinformationsforordningen (1169/2011).
Fødevarestyrelsen kan sanktionere virksomheder med bøde for
overtrædelse af artikel 7, stk. 3.
I bemærkningerne til fødevareloven er der fastsat normalbøde-
størrelser for fødevarevirksomheders overtrædelser af dele af
fødevarelovgivningen. Når der er tale om alvorlige overtrædel-
ser af regler om vildledning, anprisning m.v. er udgangspunktet,
at der straffes med en bøde på 10.000 kr. Derudover har Føde-
varestyrelsen, jf. de generelle sanktionsprincipper, mulighed for
at anvende administrative afgørelser i form af indskærpelser, på-
bud eller forbud afhængig af den konkrete overtrædelses karak-
ter.
Det fremgår af fødevareloven, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov
uagtsomhed og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på sund-
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
heden eller fremkaldt fare herfor.
Andre end fødevarevirksomheder, der reklamerer for fødevarer,
der kan forebygge, lindre eller helbrede sygdomme, f.eks.
covid-19, kan ikke sanktioneres i henhold til fødevareloven. For
at være omfattet af fødevarelovgivningens regler om markeds-
føring, er det en forudsætning, at afsenderen af budskabet har
gjort det ud fra et kommercielt sigte. I modsat fald kan disse
udtale sig i henhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet et bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, der oplyser følgende:
”Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der ikke
er behov for at lade hjemmesider som den, der nævnes i spørgs-
målet, omfatte af lovforslaget, da urigtig eller vildledende rek-
lame for lægemidler allerede kan bringes til ophør og sanktio-
neres efter regler i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr.
99 af 16. januar 2018 med senere ændringer (lægemiddelloven).
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering hviler på en udtalelse
fra Lægemiddelstyrelsen, som er indhentet til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet.
Som ansvarlig myndighed for lægemiddellovgivningen, vurde-
rer Lægemiddelstyrelsen, om et konkret produkt er omfattet af
lægemiddellovens bestemmelser. For enhver overvejelse af, om
et givet produkt er et lægemiddel eller ej, gælder, at der skal
foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt. Et pro-
dukt defineres i henhold til § 2 i lægemiddelloven som et læge-
middel, hvis det enten præsenteres som egnet til behandling eller
forebyggelse af sygdomme, og/eller hvis det kan anvendes til at
genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner, ved at
udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virk-
ning, eller for at stille en medicinsk diagnose.
Lægemiddelstyrelsen oplyser bl.a., at for produkter, der klassi-
ficeres som et lægemiddel gælder, at styrelsen allerede i dag i
henhold til § 7, stk. 1, i lov om lægemidler (lægemiddelloven)
kan politianmelde ulovlig fremstilling, distribution, markedsfø-
ring og salg af lægemidler, der ikke er omfattet af en markeds-
føringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen eller af det Eu-
ropæiske Lægemiddelagentur. Der må således ikke reklameres
for lægemidler, som ikke lovligt kan forhandles eller udleveres
her i landet.
Den gældende strafferamme herfor er bøde og fængsel i op til 1
år og 6 måneder, jf. § 104, stk. 2, i lægemiddelloven.
Specifikt vedrørende reklame følger det af lægemiddellovens §
3
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
63, at reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og
saglig, og at den ikke må være vildledende eller overdrive læge-
midlets egenskaber, samt at oplysninger i reklamen skal være i
overensstemmelse med lægemidlets myndighedsgodkendte pro-
duktresumé. Det indebærer bl.a., at der ikke må reklameres for
indikationer, som lægemidlet ikke er godkendt til.
Ved reklame for lægemidler forstås enhver form for opsøgende
informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirk-
ning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg
eller forbrug af lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen kan i henhold til lægemiddelloven kræve,
at ulovlig reklame bringes til ophør, og at den ansvarlige for en
ulovlig reklame offentliggør en afgørelse truffet efter loven eller
en berigtigelse af reklamen.
Det følger af lægemiddellovens § 104, stk. 1, nr. 1, at den, der
overtræder lægemiddellovens regler om reklame kan straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Den, som undlader at
efterkomme Lægemiddelstyrelsens påbud vedrørende ulovlig
reklame kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Endelig kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I forhold til urigtig eller vildledende reklamer for lægemidler fra
hjemmesider (e-handel), gælder ovennævnte regler alene, hvor
afsenderen er etableret i Danmark. Imidlertid er der i EU fælles
regler om reklame for lægemidler til mennesker i direktiv
2001/83 (med senere ændringer), og medlemslandene kan med
forordning 2017/2394 anmode en anden medlemsstats kompe-
tente myndighed om at træffe alle nødvendige og forholdsmæs-
sige håndhævelsesforanstaltninger for at bringe en overtrædelse
af reklameregler inden for Unionen til ophør eller forbyde dette.
Det gælder fx i forhold til vildledende reklame for et lægemiddel
på en hjemmeside, der er på dansk, men hvor afsenderen er etab-
leret i en anden medlemsstat i Unionen.
Endelig bemærkes, at reglerne om reklame i lægemiddelloven i
visse grænsetilfælde suppleres af reglerne i lov om markedsfø-
ring.”
Justitsministeriet bemærker, at myndighederne således allerede i dag har
mulighed for at gribe ind over for fødevarevirksomheder, der vildleder for-
brugere, og over for urigtig eller vildledende reklame for lægemidler. Der
henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7 og 25 fra
Folketingets Retsudvalg.
4