L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om hvordan man med den nuværende lovgivning kan sanktionere falske nyheder fra privatpersoner, som er åbenlyst urigtige, henset til at flere personer har lavet opslag om, at coronavirus kan bekæmpes med c-vitaminer, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. marts 2020

Strafferetskontoret

Camilla Nielsen

2020-0037-0078

1444201

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund

i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om hvordan man med den nuværende lovgivning kan sanktionere falske nyheder fra privatpersoner, som er åbenlyst urigtige, henset til at flere personer har lavet opslag om, at coronavirus kan bekæmpes med c-vitaminer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med

baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):

”Vil ministeren redegøre for, om private hjemmesider som

f.eks. MayDay, der har insinueret, at coronavirus kan helbredes

med c-vitaminer, kan omfattes af lovforslaget, således at myn-

dighederne kan gribes ind overfor åbenlyst urigtige eller vildle-

dende oplysninger? Der henvises til artiklen: ”Vi er mere tilbø-

jelige til at dele falsk information, når vi er bange”, Information

den 17. marts 2020.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Miljø- og Fødevareministeriet, der oplyser følgende:

”Fødevarevirksomheder, der markedsfører fødevarer, herunder

kosttilskud, skal overholde fødevarelovgivningen. Fødevarerne

må således bl.a. ikke ved reklamer, mærkning, præsentation,

form, fremtræden, indpakning, måden hvorpå de udstilles eller

arrangeres vildlede eller være egnet til at vildlede forbrugerne.

Markedsføring omfattet af fødevarelovgivningen gælder gene-

relt, dvs. uanset om det er i form af produktmærkning, brochu-

rer, virksomhedens hjemmeside eller sociale medier etc.

Det er forbudt i hele EU at sygdomsanprise fødevarer. Fødeva-

reinformation må ikke tillægge en fødevare egenskaber vedrø-

rende forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneske-

lig sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber, jf. artikel

7, stk. 3, i fødevareinformationsforordningen (1169/2011).

Fødevarestyrelsen kan sanktionere virksomheder med bøde for

overtrædelse af artikel 7, stk. 3.

I bemærkningerne til fødevareloven er der fastsat normalbøde-

størrelser for fødevarevirksomheders overtrædelser af dele af

fødevarelovgivningen. Når der er tale om alvorlige overtrædel-

ser af regler om vildledning, anprisning m.v. er udgangspunktet,

at der straffes med en bøde på 10.000 kr. Derudover har Føde-

varestyrelsen, jf. de generelle sanktionsprincipper, mulighed for

at anvende administrative afgørelser i form af indskærpelser, på-

bud eller forbud afhængig af den konkrete overtrædelses karak-

ter.

Det fremgår af fødevareloven, at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov

uagtsomhed og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på sund-

heden eller fremkaldt fare herfor.

Andre end fødevarevirksomheder, der reklamerer for fødevarer,

der kan forebygge, lindre eller helbrede sygdomme, f.eks.

covid-19, kan ikke sanktioneres i henhold til fødevareloven. For

at være omfattet af fødevarelovgivningens regler om markeds-

føring, er det en forudsætning, at afsenderen af budskabet har

gjort det ud fra et kommercielt sigte. I modsat fald kan disse

udtale sig i henhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet et bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, der oplyser følgende:

”Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der ikke

er behov for at lade hjemmesider som den, der nævnes i spørgs-

målet, omfatte af lovforslaget, da urigtig eller vildledende rek-

lame for lægemidler allerede kan bringes til ophør og sanktio-

neres efter regler i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr.

99 af 16. januar 2018 med senere ændringer (lægemiddelloven).

Sundheds- og Ældreministeriets vurdering hviler på en udtalelse

fra Lægemiddelstyrelsen, som er indhentet til brug for besvarel-

sen af spørgsmålet.

Som ansvarlig myndighed for lægemiddellovgivningen, vurde-

rer Lægemiddelstyrelsen, om et konkret produkt er omfattet af

lægemiddellovens bestemmelser. For enhver overvejelse af, om

et givet produkt er et lægemiddel eller ej, gælder, at der skal

foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt. Et pro-

dukt defineres i henhold til § 2 i lægemiddelloven som et læge-

middel, hvis det enten præsenteres som egnet til behandling eller

forebyggelse af sygdomme, og/eller hvis det kan anvendes til at

genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner, ved at

udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virk-

ning, eller for at stille en medicinsk diagnose.

Lægemiddelstyrelsen oplyser bl.a., at for produkter, der klassi-

ficeres som et lægemiddel gælder, at styrelsen allerede i dag i

henhold til § 7, stk. 1, i lov om lægemidler (lægemiddelloven)

kan politianmelde ulovlig fremstilling, distribution, markedsfø-

ring og salg af lægemidler, der ikke er omfattet af en markeds-

føringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen eller af det Eu-

ropæiske Lægemiddelagentur. Der må således ikke reklameres

for lægemidler, som ikke lovligt kan forhandles eller udleveres

her i landet.

Den gældende strafferamme herfor er bøde og fængsel i op til 1

år og 6 måneder, jf. § 104, stk. 2, i lægemiddelloven.

Specifikt vedrørende reklame følger det af lægemiddellovens §

63, at reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og

saglig, og at den ikke må være vildledende eller overdrive læge-

midlets egenskaber, samt at oplysninger i reklamen skal være i

overensstemmelse med lægemidlets myndighedsgodkendte pro-

duktresumé. Det indebærer bl.a., at der ikke må reklameres for

indikationer, som lægemidlet ikke er godkendt til.

Ved reklame for lægemidler forstås enhver form for opsøgende

informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirk-

ning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg

eller forbrug af lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen kan i henhold til lægemiddelloven kræve,

at ulovlig reklame bringes til ophør, og at den ansvarlige for en

ulovlig reklame offentliggør en afgørelse truffet efter loven eller

en berigtigelse af reklamen.

Det følger af lægemiddellovens § 104, stk. 1, nr. 1, at den, der

overtræder lægemiddellovens regler om reklame kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf

er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Den, som undlader at

efterkomme Lægemiddelstyrelsens påbud vedrørende ulovlig

reklame kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Endelig kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I forhold til urigtig eller vildledende reklamer for lægemidler fra

hjemmesider (e-handel), gælder ovennævnte regler alene, hvor

afsenderen er etableret i Danmark. Imidlertid er der i EU fælles

regler om reklame for lægemidler til mennesker i direktiv

2001/83 (med senere ændringer), og medlemslandene kan med

forordning 2017/2394 anmode en anden medlemsstats kompe-

tente myndighed om at træffe alle nødvendige og forholdsmæs-

sige håndhævelsesforanstaltninger for at bringe en overtrædelse

af reklameregler inden for Unionen til ophør eller forbyde dette.

Det gælder fx i forhold til vildledende reklame for et lægemiddel

på en hjemmeside, der er på dansk, men hvor afsenderen er etab-

leret i en anden medlemsstat i Unionen.

Endelig bemærkes, at reglerne om reklame i lægemiddelloven i

visse grænsetilfælde suppleres af reglerne i lov om markedsfø-

ring.”

Justitsministeriet bemærker, at myndighederne således allerede i dag har

mulighed for at gribe ind over for fødevarevirksomheder, der vildleder for-

brugere, og over for urigtig eller vildledende reklame for lægemidler. Der

henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7 og 25 fra

Folketingets Retsudvalg.