L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, så man vil blive idømt en massiv bøde samt en fængselsdom, hvis man som erhvervsdrivende videresælger varer, der er tilvejebragt gennem diverse kriminelle aktiviteter, indbrud, tyvere, røveri o.l., f.eks. i sin butik, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. marts 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0037-0078

1445531

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund

i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, så man vil blive idømt en massiv bøde samt en fængselsdom, hvis man som erhvervsdrivende videresælger varer, der er tilvejebragt gennem diverse kriminelle aktiviteter, indbrud, tyvere, røveri o.l., f.eks. i sin butik, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med

baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):

”Vil

ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-

dringsforslag, så man vil blive idømt en massiv bøde samt en

fængselsdom, hvis man som erhvervsdrivende videresælger va-

rer, der er tilvejebragt gennem diverse kriminelle aktiviteter,

indbrud, tyveri, røveri o.l., f.eks. i sin butik?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et

ændringsforslag om, at en erhvervsdrivende, som sælger hælervarer i sin

butik, skal straffes med fængselsstraf og bøde. Henset til spørgsmålets kon-

tekst forudsætter jeg, at der enten er tale om salg af hælervarer i form af

genstande, der grundet covid-19-epidemien i Danmark udgør en knap res-

source, f.eks. håndsprit, mundbind og lignende, eller salg af hælervarer, som

hæleren ved stammer fra kriminelle aktiviteter med baggrund i eller sam-

menhæng med covid-19-epidemien.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som straf-

felovens § 81, d, stk. 1, hvorefter straffen for bl.a. overtrædelse af en straf-

felovens §§ 290 og 303 om henholdsvis forsætligt og groft uagtsomt hæleri,

kan forhøjes med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i

eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det forudsættes

samtidig med lovforslaget, at strafniveauet forhøjes til omkring det dobbelte

i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende

overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-

epidemien i Danmark.

Der er i lovforslagets bemærkninger som eksempel herpå nævnt den situa-

tion, hvor en person modtager eller køber håndsprit til en værdi af 1.100 kr.,

som den pågældende bestemt formoder er fremskaffet på ulovlig vis. Et så-

dant tilfælde vil udgøre hæleri efter straffelovens § 290 og vil som udgangs-

punkt skulle sanktioneres med en bøde på 2.000 kr. Med lovforslaget forud-

sættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil

skulle ske en fordobling af bøden til 4.000 kr.

Det i lovforslaget anførte eksempel

–

hvor der er tale om en privatperson og

ikke en erhvervsdrivende, og hvor der ikke sker videresalg, men køb af hæ-

lervarer

–

er imidlertid ikke udtryk for, at der efter den foreslåede § 81 d,

stk. 1, ikke efter en konkret vurdering vil kunne idømmes fængselsstraf i

grovere forhold af hæleri.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til

en markant skærpelse af strafniveauet for denne type forbrydelser, og at til-

fælde, hvor en erhvervsdrivende både køber og sælger hælervare må anses

for værende grovere end tilfælde, hvor en privatperson køber hælervarer af

en begrænset værdi til eget forbrug.

Hvis der herudover skal ske en nærmere angivelse af, hvordan hæleri skal

sanktioneres, vil det skulle indføres i lovforslagets bemærkninger og ikke i

selve lovteksten.

Det er imidlertid kun muligt at stille ændringsforslag til et lovforslags titel

og lovtekst og ikke til forslagsstillerens bemærkninger til lovforslaget. En

ændring af bemærkningerne til lovforslaget vil derimod kunne ske ved, at

spørgeren anmoder Folketingets Retsudvalg om, at der optages et bidrag til

den betænkning, som udvalget afgiver over lovforslaget.

Ønsker spørgeren dette, foreslås det, at spørger anmoder om, at følgende

tekst optages som bidrag til betænkningen:

”Peter Skaarup (DF) skal anmode om, at der i Retsudvalgets be-

tænkning over lovforslag nr. L 157 om ændring af straffeloven

(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sam-

menhæng med covid-19) medtages følgende tekst:

Det anføres i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, at der

som udgangspunkt skal idømmes fængselsstraf i tilfælde af er-

hvervsdrivendes hæleri af genstande, som normalt har en be-

grænset økonomisk værdi, hvis den pågældende genstand

pga. covid-19-epidemien i Danmark er en knap ressource, f.eks.

værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende, eller hvis den

erhvervsdrivende ved, at genstandene stammer fra kriminalitet

begået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epide-

mien.”

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at bøde kan idømmes som tillægs-

straf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller til-

sigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

Det forudsættes i forarbejderne til § 50, stk. 2, at spørgsmålet om kombina-

tion af bødestraf og ubetinget frihedsstraf navnlig har betydning ved visse

særlovsovertrædelser, ved hvilke der er opnået eller tilsigtet opnået betyde-

lig fortjeneste, og hvor valget af sanktion kan komme til at stå mellem en

meget betydelig bøde og en relativt kort frihedsstraf, jf. Folketingstidende

1960/61 (2.samling), Tillæg A, spalte 561.

Det fremgår af den foreslåede § 81 d, stk. 3, at ved udmåling af tillægs-

bøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af den fo-

reslåede § 81 d, stk. 2, skal der lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede

vinding.

Den foreslåede § 81 d, stk. 3, finder ikke anvendelse ved overtrædelser om-

fattet af den foreslåede § 81 d, stk. 1, og vil derfor som udgangspunkt ikke

finde anvendelse, hvis der straffes for hæleri i medfør af den foreslåede § 81

d, stk. 1.

I praksis anvendes tillægsbøder navnlig ved overtrædelser af særlovgivnin-

gen, f.eks. ved moms- og skattesvig, og der idømmes som udgangspunkt

ikke tillægsbøder ved overtrædelse af straffeloven. Der er imidlertid gjort

en undtagelse hertil i den foreslåede § 81 d, stk. 3, når en af de i den fore-

slåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser har fundet sted under sådanne

omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit,

støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse

af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Undtagelsen er begrundet i, at

der potentielt kan blive tale om meget høje beløb.

Jeg mener ikke, at der er grundlag for at gøre en tilsvarende undtagelse, hvor

en erhvervsdrivende videresælger hælervarer fra butik mv. På den baggrund

kan jeg ikke støtte ændringsforslaget. Det skal bemærkes, at den fortjeneste,

som den erhvervsdrivende opnår ved salget af hælervarerne, som udgangs-

punkt vil kunne konfiskeres efter de almindelige regler om konfiskation af

udbytte ved en strafbar handling, jf. straffelovens § 75.

Et ændringsforslag, som indebærer, at tillægsbøde skal idømmes for over-

trædelse af straffelovens § 290, jf. den foreslåede § 81 d, stk. 1, og § 303, jf.

den foreslåede § 81 d, stk. 1, hvis der er tale om videresalg som led i er-

hvervsudøvelse, kan formuleres på følgende måde:

Ændringsforslag

til

lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser

med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157)

Af (…):

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 81 d, stk. 3,

indsættes efter

»omfattet af «: » § 290, jf. § 81 d, stk. 1, og § 303, jf. § 81 d, stk. 1, hvis der

er tale om videresalg som led i erhvervsudøvelse, eller «.

Bemærkninger til nr. 1:

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en person, der som led i erhvervs-

udøvelse gør sig skyldig i videresalg af hælervarer, § 290, jf. den foreslåede

§ 81 d, stk. 1, eller § 303, jf. den foreslåede § 81 d, stk. 1, idømmes en

tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, når lovovertrædelsen har bag-

grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor der ved lovover-

trædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding. Den finder endvi-

dere kun anvendelse, når der er tale om videresalg.

Tillægsbøden skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsig-

tede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpelsen i stk. 1.

Det betyder, at der som udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde, som er

dobbelt så stor som den vinding, gerningsmanden har opnået eller tilsigtet

ved overtrædelsen.

Det forudsættes med bestemmelsen, at en tillægsbøde i almindelighed skal

idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en erhvervsdrivende idømmes

en betinget eller ubetinget fængselsstraf for videresalg af hælervarer i med-

før af § 290, jf. den foreslåede § 81 d, stk. 1, eller § 303, jf. den foreslåede

§ 81 d, stk. 1.

Har flere erhvervsdrivende i fællesskab foretaget de strafbare forhold, ud-

måles en tillægsbøde til hver af disse erhvervsdrivende. Det gælder også i

det tilfælde, hvor en medarbejder har foretaget de strafbare forhold på vegne

af et selskab.

Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og

idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke afhænge af den til-

talte persons betalingsevne.