Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170594_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2020-0037-0078
1444079
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om lovforslaget også kommer til at tage hånd om den situationen, der er opstået efter lukningen af Christiania, hvor pushernes hashsalg i stedet er rykket ud på gaderne på Christianshavn, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren redegøre for om lovforslaget også kommer til at
tage hånd om den situationen, der er opstået efter lukningen af
Christiania, hvor pushernes hashsalg i stedet er rykket ud på ga-
derne på Christianshavn, jf. artiklen ”Pushere er rykket på gaden
i København: 'Det er helt uacceptabelt’” fra dr.dk den 25. marts
2020?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigspolitiet, der oplyser følgende:
”Rigspolitiet har i den forbindelse anmodet Københavns Politi
om en beskrivelse af indsatsen på Christianshavn efter luknin-
gen af Christiania.
Københavns Politi skal i den anledning bemærke følgende:
Københavns Politi har på baggrund af regeringens tiltag, herun-
der udstedelsen af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om
forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og re-
striktioner for visse lokaler som led i håndteringen af Coro-
navirussygdom 2019 (COVID-19), etableret en markant forøget
tryghedsindsats, herunder også i området omkring Christiania,
hvor indsatsen blandt andet først havde fokus på hashhandlen på
Christiania og – efter Christianias lukning – handlen i sidega-
derne og den utryghed det har medført for Christianshavns bor-
gere. Blandt andet er det på Bådsmandsstræde observeret, at de
hashhandlere, som Københavns Politi normalt observerer på
Pusher Street, har opstillet hashboder og skilte. Dette har med-
ført en øget indsats for Københavns Politi med fokus på den ut-
ryghedsskabende, organiserede og åbenlyse hashhandel på ste-
det.
Det er Københavns Politis indtryk, at handlen i Bådsmands-
stræde er organiseret som handlen normalvis er det i Pusher
Street, da hashboder, skilte, vagter og bodmedarbejdere ligner
det, som Københavns Politi normalt oplever inde på Christiania,
hvorfor dette også håndteres derefter, det vil sige i princippet
efter samme strategi som hidtil har været anvendt i Pusher
Street.
Københavns Politi har endvidere erfaret, at der sker hashhandel
i gaderne mellem Christianshavns Torv og Christiania/Båd-
mandsstræde fra personer, som normalt ikke observeres som
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om lovforslaget også kommer til at tage hånd om den situationen, der er opstået efter lukningen af Christiania, hvor pushernes hashsalg i stedet er rykket ud på gaderne på Christianshavn, til justitsministeren
hashhandlere på Pusher Street. Denne hashhandel har det dog
indtil videre været muligt relativt let at skride ind over for ved
brug af relativt få ressourcer, herunder civilt politi.
I den seneste uge har Københavns Politi intensiveret indsatsen i
området omkring Christiania, hvor der – ud over en markant for-
øget tryghedsindsats og patruljering i området – i den forgangne
uge er lavet flere aktioner mod de nyopstillede hashboder i Bå-
dmandsstræde samt foretaget rydning af bodsmateriale den 26.
marts 2020.
Siden Christiania lukkede den 21. marts 2020, har Københavns
Politi haft en civil tilstedeværelse – særligt i området omkring
Bådsmandsstræde og Prinsessegade, men også ved Christians-
havns Torv, ligesom Københavns Politi har anholdt og sigtet en
række personer for narkotikarelaterede forbrydelser i området
Københavns Politi planlægger at fortsætte den forstærkede og
målrettede indsats i området tættest omkring Christiania, lige-
som der iværksættes uniformerede indsatser i randområdet samt
dagligt indsættes en mobil politistation på Christianshavn.”
Jeg hæfter mig ved og er meget tilfreds med, at politiet allerede har intensi-
veret indsatsen omkring Christiania for at håndtere den hashhandel, som fin-
der sted.
2.
I relation til lovforslaget kan jeg oplyse, at overtrædelser af lov om eu-
foriserende stoffer ikke er omfattet af det foreslåede § 81 d, stk. 1 eller 2,
hvorefter straffen kan forhøjes indtil henholdsvis det dobbelte eller således
at straffen bliver op til fire gange så høj, hvis lovovertrædelsen har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Ved fastsættelsen af straf for andre lovovertrædelser, som således ikke er
omfattet af stk. 1 eller 2, skal det imidlertid efter det foreslåede § 81 d, stk.
4, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædel-
sen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 81 d, stk. 4, at det på
samme måde som i forhold til stk. 1 og 2 er en betingelse for at skærpe
straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været
motiveret af at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har medført
i Danmark. Det er uden betydning, om den pågældende under normale om-
stændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks.
ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode.
3
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om lovforslaget også kommer til at tage hånd om den situationen, der er opstået efter lukningen af Christiania, hvor pushernes hashsalg i stedet er rykket ud på gaderne på Christianshavn, til justitsministeren
Det fremgår endvidere, at det vil bero på en konkret vurdering af den begå-
ede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og
kontekst, om betingelsen er opfyldt.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det forhold, at det ulovlige hashsalg
er rykket ud på gaderne på Christianshavn, som følge af at beboerne på Chri-
stiania har lukket området, i almindelighed ikke kan anses som helt eller
delvist motiveret af at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har
medført i Danmark.
Justitsministeriet kan i øvrigt generelt oplyse, at politiet i dag efter politi-
lovens § 6 a for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege en skærpet
straf-zone, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende om-
råde i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor
eller færdes i området, og udpegningen af en skærpet straf-zone vurderes at
være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. En sådan beslut-
ning træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil, og
beslutningen skal offentliggøres og bl.a. indeholde en begrundelse.
4