Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140 Bilag 11
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til
forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19
Af
børne- og undervisningsministeren,
tiltrådt af […]:
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet,
folkehøjskoleområdet og den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i
forbindelse med covid-19«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2)
Efter § 9 indsættes som ny overskrift og paragraf:
»Den frie folkeoplysende virksomhed
§ 02.
Kulturministeren kan for tilbud inden for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den
folkeoplysende voksenundervisning, det frie folkeoplysende foreningsarbejde samt for tilbud inden for
distriktsforeninger, daghøjskoler samt Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af
foranstaltninger af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme, fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til
folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale tilskud og statslige tilskud.«
[Udvidelse af loven til også at omfatte den frie folkeoplysende virksomhed]
Bemærkninger
Til nr. 1
Titlen ændres som følge af, at den folkeoplysende voksenundervisning foreslås omfattes af loven, jf.
ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
Den frie folkeoplysende virksomhed, herunder folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet har sit lovgivningsmæssige
ophæng i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (her benævnt folkeoplysningsloven). Efter
folkeoplysningsloven er det kommunalbestyrelsen, der i overensstemmelse med lokale prioriteringer,
ønsker og behov fastlægger rammerne for ydelse af kommunale tilskud m.v. til den folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler, herunder fastsættelse af
særlige tilskud, deltagerbetaling, beregning af grundtilskud og supplerende grundtilskud, beløbsramme
til debatskabende virksomhed m.v. Efter folkeoplysningsloven yder staten tilskud til
L 140 - 2019-20 - Bilag 11: Ændringsforslag, fra børne- og undervisningsministeren
Folkeuniversitetsvirksomhed, herunder fastsættelse af tilskuddets størrelse. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilskud og fordeling af tilskud mv.
Gældende lov om lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet indeholder ikke bestemmelser kommunale
tilskud og statslige tilskud mv. i forbindelse med, at de folkeoplysende tilbud og Folkeuniversitets tilbud
har lukket ned som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af covid-19.
Det foreslås, at kulturministeren for foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning,
frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde samt for daghøjskoler og Folkeuniversitetet i medfør af lov
om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), hvis undervisning, studiekreds,
foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter er eller har været omfattet af foranstaltninger af
foranstaltninger iværksat efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme, kan fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i folkeoplysningsloven og
regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilskud. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at
kulturministeren har bemyndigelse til at fravige folkeoplysningsloven i forbindelse med covid-19 for så
vidt angår betingelser for kommunernes ydelse af tilskud mv. til den folkeoplysende
voksenundervisning efter folkeoplysningsloven.