Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162395_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133059
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 24:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke risikogrupper der er henvist til i lovforslagets §
1, nr. 7 (det nye stk. 2 til § 8). Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke andre
vaccinationer, der forventes omfattet?”
Svar:
Sundheds- og ældreministeren kan med bestemmelsen, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, med henblik på at
nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der
skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med
henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen. Det vil være
en konkret vurdering, hvilke risikogrupper der i den aktuelle situation skal vaccineres
efter denne bestemmelse. Det kan fx omfatte en ny COVID-19 lignende virus.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Birgitta Winkler