Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2167636_0001.png
I
&
SUNDHEDSSTYRELSEN
Dato 08-03-2020
Sagsnr. 04-0101-35
Suspension af udrednings
-
og behandlingsretten
Sundheds og Ældreministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om et fagligt bidrag, der gen-
nemgår konsekvenser og prioriteringsovervejelser i forbindelse med suspension af udred-
nings- og behandlingsretten.
Baggrund
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30, januar 2020, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public
Health Emergency of
International
Concern
(PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret i Danmark d. 27. fe-
bruar 2020. I dag, d. 8. marts 2020, er der konstateret i alt 35 tilfælde, som alle formodes at
være smittede i udlandet før indrejse i Danmark fraset enkelte, der er smittet i Danmark i di-
rekte relation til personer, der er smittet i udlandet. I en lang række andre europæiske lande
ses et stigende antal tilfælde, men fraset de berørte områder i Norditalien er der hovedsagligt
tale om importerede tilfælde og afgrænsede og afdækkede smittekæder.
Den hurtige udvikling i Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har potenti-
ale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med meget lette
symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. Samtidig giver det øgede antal
lande med pågående smittespredning uden for Kina en øget risiko for at importerede tilfælde
af COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige indrejseruter.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5-10% og ved pandemier 10-30% i første
bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag tidlige i den epidemiske ud-
vikling. Ved det fejlhåndterede udbrud på krydstogtsskibet'Diamond Star' blev
ca.
20 % af
alle ombord smittede, dette kan være et muligt
'worst
case' scenarie for Danmark i en situa-
tion, hvor en epidemisk udvikling ikke håndteres med rettidig omhu. Et mere realistisk esti-
mat vil være, at
ca.
10% af den danske befolkning vil blive smittede ifm. en COVID-19 epi-
demi, hvoraf
ca.
10 % vil være bekræftede tilfælde, der kommer i kontakt med det danske
sundhedsvæsen.
Baseret på opgørelser af epidemien i Kina er der skønsmæssigt
ca.
80 % af patienter med CO-
VID-19 som har milde symptomer, og som derfor kan håndteres uden for sygehus, herunder
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0002.png
ved isolation i eget hjem, kontakt til almen praksis m.v., mens
ca.
15 % kan forventes at
kræve sygehusbehandling, f.eks. under kortere eller længere indlæggelse på medicinsk afde-
ling, mens
ca.
5 % kan forventes at være kritisk syge og en stor andel heraf vil have behov for
respirator og intensiv sygehusbehandling.
Epidemien kan forventes at udvikle sige over
ca.
3 måneder, med de fleste smittede i den mid-
terste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde ifm. en COVID-19 epidemi i Dan-
mark, skal der tages højde for effekt af evt. tiltag, der har afbødet epidemiens effekt samt for
bl.a. befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre syge end ældre osv.
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forventes, at i alt
ca.
60.000 personer med
COVID-19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet fordelt over en
ca.
3 måneders periode,
hvoraf
ca.
11.000 vil have behov for sygehusbehandling og en del af disse intensiv behand-
ling. En sådan situation vil give en ekstraordinær belastning af landets sygehuse og vil kræve,
at der prioriteres således at svært syge patienter sikres behandling.
Lovgivning vedrørende patientrettigheder
I henhold til Bekendtgørelse nr. 657 om ret til sygehusbehandling mv. af 28. juni 2019 skal
regionerne tilbyde henviste patienter udredning eller behandling på sygehuset eller på samar-
bejdssygehus inden for 30 kalenderdage fra henvisningen er modtaget.
Såfremt regionen ikke kan tilbyde udredningen inden for 30 kalenderdage, skal der udarbej-
des en plan for det videre udredningsforløb. Hvis sygehuset eller samarbejdssygehuse ikke
har mulighed for at tilbyde udredning inden for 30 kalenderdage, har patienten ret til at få fo-
retaget hele eller dele af sin udredning på et aftalesygehus (det udvidede frie sygehusvalg).
En patient, der er henvist til behandling på et sygehus eller er tilbudt behandling efter endt ud-
redning på sygehus, skal tilbydes behandling inden for 30 dage på sygehuset eller på et samar-
bejdssygehus. Hvis patienten ikke kan tilbydes dette, har patienten ret til at vælge at blive be-
handlet på et aftalesygehus.
I henhold til Bekendtgørelse nr. 584 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og
visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme af 28. april 2015 skal patienter tilbydes udred-
ning og behandling inden for en bestemt tidsperiode, som kaldes den maksimal ventetid.
Disse er beskrevet i bekendtgørelsen og uddybet i Sundhedsstyrelsens vejledning på området.
Det er den enkelte region, som er ansvarlig for at tilbyde patienter med bopæl i regionen et
behandlingstilbud inden for de fastsatte maksimale ventetid enten i regionen selv, en anden
region, på et privat sygehus eller et sygehus i udlandet.
Overvejelser i forhold til suspension af patientrettigheder i forbindelse med epidemi af
COVID-19
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark vil der være behov for at frigøre kapacitet på landets
sygehuse som følge af et stort patientvolumen med COVID-19 med behov for sygehusbe-
handling, heraf en stor del med behov for intensiv terapi. Samtidig vil kapaciteten bliver ud-
fordret af behov for udredning af et stor antal patienter med mistanke om COVID-19 og der
vil i perioden også være øget omfang af sygemeldt personale.
2
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0003.png
Samlet set vil det derfor være fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme,
hvor der ikke er behov for akut behandling, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde be-
handlingen, ildte behandles i perioden. Således kan man prioritere behandlingen af kritisk
syge patienter herunder kritisk syge patienter med COVID-19.
Sundhedsstyrelsen vil derfor anbefale, at man i første omgang iværksætter en suspension af
udrednings- og behandlingsretten på 30 dage. En sådan suspension vil ikke i første omgang
have indflydelse på reglerne om maksimale ventetider ved kræft og visse tilstande ved iskæ-
miske hjertesygdomme, men man bør overveje, om de tidsmæssige rettigheder for udvalgte
kræftsygdomme skal suspenderes i perioden. Eksempelvis vil en øget ventetid for en sygdom
som prostatakræft, generelt ikke have indflydelse på sygdomsudvikling og patientens prog-
nose.
Det kan derfor overvejes, om der samtidig med en suspension af udrednings- og behandlings-
retten bør laves en suspension eller alternativt en udvidelse af de maksimale ventetider for en
række sygdomstilstande.
Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at udrednings- og behandlingsretten bør suspenderes
indtil, at epidemien er overstået, hvilket vil sige efter
ca.
3 måneder. Sundhedsstyrelsen vil
kunne meddele Sundheds- og ældreministeriet, når det ikke længere er nødvendigt med en su-
spension.
Det bemærkes, at en suspensionen af udrednings- og behandlingsretten ikke vil have indfly-
delse på regionernes oplysningspligt ift. at oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse
og behandling mv. inden for 8 hverdage. Der bør etableres en venteliste, således at patienter
kan meddeles, at de er placeret på venteliste og vil få nærmere besked om behandlingstids-
punkt, når epidemien er overstået.
Det skal yderligere bemærkes, at hvorvidt en konkret patient bør tilbydes udredning eller be-
handling på trods af suspendering af udrednings- og behandlingsretten, vil bero på en konkret
og individuel lægefaglig vurdering og stillingtagen. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at denne
lægefaglige vurdering og stillingtagen foretages af en læge med relevante kompetencer.
Konkrete overvejelser vedr. prioritering med formål at sikre øget kapacitet under CO-
VID-19 epidemi
Ved en COVID-19 epidemi der omfatter 10% af befolkningen vil
ca.
11.000 mennesker over
en
ca.
3-4 måneders periode have behov for sygehusbehandling og
ca.
2300 vil have behov
for intensiv behandling.
Dette vil i særlig grad øge presset på de offentlige sygehuses evne til at tilbyde patienter syge-
husbehandling, herunder særligt understøttende respiratorbehandling og anden intensiv be-
handling.
Sundhedsstyrelsen skal understrege, at der i det følgende er tale om vejledende kriterier, og
der vil være behov for en lægefaglig vurdering på det enkelte sygehus, i forhold til hvad der er
3
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0004.png
hensigtsmæssigt og muligt. Hvilke patienter, der behandles, bør således baseres på en konkret
lægefaglig vurdering på daglig basis på alle sygehuse.
Nedenfor opstilles en række kriterier, der kan anvendes i den konkrete prioritering af hvilke
patienter, der skal behandles først. Disse kriterier er særligt anvendelige i forhold til at frigøre
almindelig sengekapacitet. Disse kriterier er generelle og overordnede med henblik på at
dække relevante sygdomstilfælde på tværs og så bredt som muligt. Det er ildte muligt at op-
stille endelige kriterier, som kan dække over alle sygdomstilfælde og situationer.
Vurdering af hvorvidt en mistænkt eller erkendt sygdom bør udredes/behandles trods suspen-
sionen af udrednings- og behandlingsretten bør bero på følgende overordnede kriterier:
1. Hvorvidt udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt ved ud-
sættelse af behandlingen.
2. Hvorvidt tilstanden er ledsaget af daglige stærke smerter med behov for stærk smerte-
stillende medicin, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i
væsentlig grad, eller tilstanden er ledsaget af daglig, svær psykisk forpinthed, og der er
udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad.
3. Hvorvidt der er daglige svære funktionsnedsættelser, hvor der er udsigt til, at behand-
ling kan bedre eller normalisere funktionen i væsentlig grad. I vurdering af funktions-
nedsættelsen kan følgende bl.a. indgå: Manglende mulighed for at bevare beskæfti-
gelse, udføre almindelige og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig
hygiejne, fødeindtagelse, forflytning m.v.
4. Hvorvidt mistænkte sygdomstilstand, som patienten er henvist til udredning for eller
som visiterende læge mistænker, er livs- eller førlighedstruende inden for en kort tids-
horisont; eller hvor mistænkte sygdomstilstands prognose må forventes at forværres
betydeligt.
Ud over de generelle kriterier er der behov for et særligt fokus på at foretage prioriteringer,
der nedbringer brugen af respiratorbehandling og anden intensiv behandling.
Det betyder, at indgreb herunder operationer, hvor der bruges respirator, eller hvor der er re-
spiratorberedskab, i relevant omfang bør nedprioriteres. Tilsvarende gælder behandling, der
med betydelig risiko afstedkommer behov for intensiv- og/eller respiratorbehandling. Nedpri-
oritering af ovenstående vurderes at kunne tilvejebringe materiel og personale med rette kom-
petencer til at varetage respirator- og intensivbehandling.
Generelt kan planlagte operationer i bughulen, brysthulen, hoved- og halsregion, større led
samt ryggen i relevant omfang udskydes. Eksempelvis kan indgreb såsom bariatriske operati-
oner, operation for lyske-, bugvægs- og navlebrok, ikke-akutte operationer for galdestenssyg-
domme samt operationer for slidgigt i hofte og knæ på den måde udsættes. Prioriteringerne
skal ske inden for rammerne af de generelle faglige kriterier både i forhold til viden om kon-
krete sygdomstilstandes udvikling og med viden om forskellige indgrebs typiske post-opera-
4
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0005.png
tive forløb. Såfremt en suspension af udrednings- og behandlingsretten besluttes, kan Sund-
hedsstyrelsen ved behov udarbejde faglige lister, der mere detaljeret beskriver hvilke syg-
domme, der kan udskydes.
Ud over de generelle overvejelser på baggrund af sygdomsgrupper, bør der være konkrete
overvejelser i forhold til den enkelte patient, særligt i forhold til risikoen for post-operative
komplikationer og/eller behov for intensiv behandling. Det betyder, at man bør være særlig
tilbageholdende med ovenstående operationer hos patienter med høj grad af sygelighed (høj
ASA), da der hos netop denne gruppe vil være særlig risiko for efterfølgende respiratorbe-
handling.
Det vil særligt være patienter med gener fra ikke-dødelige tilstande, der vil vente længere tid
på udredning og behandling; fx patienter med degenerative tilstande i bevægeapparatet, brok
og galdestenssygdomme som nævnt ovenfor. Der er tale om meget hyppige tilstande, som gi-
ver ophav til en betydelig del af den operative produktion på de offentlige sygehuse generelt
og i særdeleshed inden for ortopædkirurgien og organkirurgien.
Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at selv om suspensionen af udrednings- og behandlings-
retten og den deraf følgende omprioritering af sundhedsydelser vil betyde forlænget lidelse
for en større gruppe patienter (fx gener fra nedslidt hofteled, smerter fra lyskebrok eller galde-
stenssygdom) og en forlænget tid i forhold til udredning af en lang række patienter, vil su-
spensionen ikke have betydning i form af øget dødelighed eller øget sygdomsbyrde i samfun-
det, såfremt ovennævnte generelle faglige kriterier og overvejelser følges.
Opfølgning efter COVID-19 epidemi
Under en suspension af udredning- og behandlingsretten, hvor behandlingsforløb udskydes til
efter epidemien med COVID-19, vil der være en ophobning af patienter med behandlingsbe-
hov. Der vil således være behov for afvikling af en sådan ophobning og der bør derfor plan-
lægges med, at der, når epidemien er overstået, iværksættes pukkelafvikling med øget kapaci-
tet til operation mv, herunder f.eks. særlig aflønning af sundhedsfagligt personale i eksempel-
vis weekender mv.
5
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0006.png
~
SUNDHEDSSTYRELSEN
2020
COVID=19
r+•
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0007.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 10. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-162-8
Sprog: Dansk
Version: 1.0
Versionsdato: 5. Marts 2020
Format: pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0008.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3122
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund
2. Formål
3. Scenarier og strategier
4. Risikovurdering for Danmark
5. Aktuelle situation og mulige tiltag
Bilag 1
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
4
5
6
8
11
13
14
17
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0009.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4122
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. I marts 2020 ses tiltagende smittespredning i flere lande både i Europa
og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-
bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-
bredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 10. marts er der konstateret i alt 156 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde, og det må antages, at der fra marts
2020 er samfundssmitte i flere EU lande.
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0010.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5122
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efterdato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
.:.,.k. o(..,.,
. ~..
°i`a`~v
`.~`
'
c+'i~r
°sre•
°
°
,S'.s.°"~v°'a`d`;"'.~f:F',
v
i'; .f'(P,.€`~
f~P
c~t~.t'~
csr°'o``d~~i".`;~:•";
r`t'å't~a ar,f'..`a`'s`s S'.to`,S'a'¢
, °`•.•a
~,t'..`':.`"o
v
'v~;
',~
Dry maxn r.1.e•
W rØ.ry
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning. Dette skyldes bland andet, at smitte sker fra indivi-
der med meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Ita-
lienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før ud-
bruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark
stiger risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0011.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6122
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-
ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,
WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi — både globalt og i
Danmark — som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC's strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0012.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-
spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-
pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-
spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.
Der bør løbende i alle faser være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige af-
ledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet. Her kan
nævnes manglende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder
værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse, samt opbygning af
lagre og ekstra kapacitet inden smittespredning i samfundet.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-
spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet
skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0013.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at udrednings- og behandlingsretten bliver ophæ-
vet i en periode. Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende
kvinder, til sygehuse, der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan
komme i spil i forhold til at skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag
der kan frigive ekstra behandlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0014.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Dele af Nordeuropa formår at forsinke
spredning af COVID-19 gennem inddæm-
ningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som spo-
radiske tilfælde uden rejseanamnese og
som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
25% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca. halvdelen af
tilfældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan og den i gang værende epi-
demi i Norditalien.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coronavi-
rus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 —10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er i værk-
sat tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet'Diamond Princess' i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0015.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt 'worst-case' scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-
enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en første bølge af COVID-19 i Danmark
Antal smittede:
io %af befolkningen
Andel smittede, der får
bekræftet COVID-ig
Behov for sygehusbehandling
hos patienter med bekræftet
COVID-ig
let sygdom som ikke
kræver indlæggelse
påsygehus
Smittede 580.000 (io%)
Befolkningen i
Danmark 5 800.000
Ikke behov for sundhedsvæsen
522.000 (90%)
Behov for sundhedsvæsen 58.000
(1oM
Let sygdom 46.400 (80%)
Behov for indlæggelse 8.700 (15%)
Kritisk syge 2.900 (5%)
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0016.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11122
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-
VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at
kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog
forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive
tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
Forebygge smittespredning i samfundet
• Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
• Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
• Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
• Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
• Undgå offentlig transport i myldretid
• Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus
mv
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0017.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12122
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemme-
arbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af
nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
• Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
• Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
• Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
• Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
• Ændre
prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
• Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testak-
tivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt
smitte i det danske samfund
• Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
• Fortsat telefonvisitation
• Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
• Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
• Opsporing og karantænesætning nedskaleres
• Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation — uanset om sygdommen
er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0018.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægninq af sundhedsberedskab - Vejledninq til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi oq fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del ll: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsrequlativ — gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statsliqe myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
syqdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 1910512017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler oq
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12, januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtqørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0019.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14122
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv.
Lægemiddelstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr
og understøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Reqioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sund hedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0020.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15122
('epidemiloven') udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0021.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16122
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-
hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-
bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-
rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-
nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-
hed i befolkningen.
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0022.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17122
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohandtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinie for hånd-
terinq af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for ep!-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranslaltnin-
ger mod smitsomme
og andre ovedørbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerteltet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epidemi-
ologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
data om sværheds-
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0023.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Smittespredning gen-
nem 'Super-spredere"
Global smittespred-
ning
grad og komplikatio-
ner at sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smitte-
spredning med spora-
disk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kall smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
Retningslinie for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret lal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre ovedørbare
sygdomme jEpidemi-
loven
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
handle
Generelle smillereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0024.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19122
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold fil den epi-
demiologiske udvikling
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
ske smilte i Europa
Smittespredning i
megabyer med sub-
optimalt beredskab
Antal kontakter i hjem-
roekarantæne
Data for smitteveje
Smittespredning gen-
nem "Super-spredere'
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza Fan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi oq
fagligt grundlaq
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rendeinfluenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0025.png
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20122
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smitte-
spredning i samfundet herunder hygiejne-
råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-
lyse arrangementer med > 1.000 delta-
gere
Sundhedsstvretsen
2013.
behov for sygehusbe-
handling
Ubekendte i forhold
til smitteforhold og
Ændringisygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapactteten i sund-
hedsvæsenet
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
sværhedsgrad ved
COVID
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
Krisekommunikation basere! på den epi•
K
demiologiske udvikling
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
Summerede data for
antal indlagte patien-
ter med alvorlig,
akutte respiratoriske
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
infektioner
Antallet af smittede
blandl sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer isundhedsvæ-
senet
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0026.png
COVID-19 Risikovurdenng, strategi og tillag ved epidemi i Danmark
Side 21122
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
handlingskapacitet
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
Fyldle akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på væmemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fåede
Sæsonnedgang ian-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0027.png
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Sundhed for alle • +
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0028.png
From:
Sent:
To:
Subject:
15
Importance:
Frederik Rechenback Enelund
Thu, 12 Mar 2020 18:38:03 +0100
Frederik Rechenbacl< Enelund
VS: Vedr. HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven -J.nr. 04-0101-
High
Fra: Steen Hartvig Hansen <[email protected]>
Sendt: 11. marts 2020 14:08
Til: Mette Touborg Heydenreich <[email protected]>
Cc: Søren Brostrøm <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Per Okkels
<[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Claus Malta Nielsen <[email protected]>
Emne: Vedr. HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven - J.nr. 04-0101-15
Prioritet: Høj
Kære Mette
Søren Brostrøm har bedt mig om at svare følgende vedr. lovforslaget om ændring af epidemiloven:
-
Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af
det foreslåede, indenfor den angivne tidsfrist. Men vi finder umiddelbart, at det aktuelle C0ViD-19
udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, idet de
forebyggelsesmæssige hensigter ift. smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes indenfor
anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning. Vi kan støtte en revision og modernisering af
epidemiloven, f.eks. med udgangspunkt og inspiration i den svenske Smittskyddslag, men dette
kræver mere tid til udarbejdelse af fagligt bidrag. Med en lovændring som skitseret må vi
genoverveje rimelighed og indhold i vores tidligere fremsendte indstilling af 27. februar 2020, se
vedhæftede mail.
Med venlig hilsen
Steen Hartvig Hansen
Steen Hartvig Hansen
Specialkonsulent, cand.jur.
T (dir.) +45 7222 7517
shh(@sst.dk
Sundhedsstyrelsen
Evidens, Uddannelse og Beredskab
T +45 7222 7400
[email protected]
SUNDHEDSSTYRELSEN
Fra: Mette Touborg Heydenreich <[email protected]>
Sendt: 11. marts 2020 10:25
1
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0029.png
Til: STPS <[email protected]>; sstberedskab <sstberedskabPSST.DK>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse
<[email protected]>; [email protected]
Cc: Kåre Mølbak <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; [email protected]; Dorthe Eberhardt
Søndergaard <[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>; Ida Krems <[email protected]>; Charlotte
Beierholm Olsen <[email protected]>; Katrine Bisballe <[email protected]>
Emne: HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven
Prioritet: HØJ
Kære alle
Vi skal bede om jeres bemærkninger til vedhæftede udkast til ændring af epidemiloven.
Vi skal bede om jeres bemærkninger senest i
dag onsdag, kl. 12.30.
Vh.
Mette Touborg Heydenreich
Kontorchef, Sundhedsjura
Direkte tlf. 7226 9437 / mobil +45 2250 2541
Mail: [email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet • Holbergsgade 6 •
1057 København K • Tlf. 7226 9000 • Fax 7226 9001
www.sum.dk
<&b
SUNDHEDS-
ÆLDREMINISTERIET
2
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0030.png
dp
SUNDHEDSSTYRELSEN
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København
K
Vedr. optatzelse af
COVID-19 på
epidemilovens liste
B
28. februar 2020
Sagsnr.04-0101-15/
I forlængelse af Sundhedsstyrelsen indstilling af 14. februar 2020 vedr. opta-
gelse af COVID-19 på epidemilovens liste B har vi overvejet, om der kan være
særlige forhold som kan begrunde, at de foranstaltninger, der efter epidemilo-
vens §§ 5-9 alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, også kan
iværksættes over for COVID-19.
Det er i den forbindelse relevant at vurdere, om enten generelle forhold eller
konkrete situationer gør at COVID-19 kan anses som at optræde på en ondartet
måde eller med stor udbredelse, eller om der er forhold som indebærer en sær-
lig stor risiko for smittespredning.
Sundhedsstyrelsen finder, at den nye COVID-19 bedst kan sammenlignes med
sygdomme opstillet på epidemilovens liste B, særligt "Influenza, præpandemisk
alarmperiode", og at sygdommens alvorlighed m.v. ikke kan berettige at CO-
VID-19 betegnes som alment farlig, og dermed opføres på liste A. Sundheds-
styrelsen finder således ikke, at COVID-19 med den nuværende viden om syg-
dom og virus kan betegnet som ondartet, ligesom sygdommen heller ikke gene-
relt kan betegnes som meget smittefarlig, da der ikke er tale om luftbåren
smitte.
I den nuværende fase af kan COVID-udbruddet bedst sammenlignes med præ-
pandemisk influenza. Analogt med influenza vil imidlertid være relevant at
fjerne COVID-19 fra epidemilovens bilag hvis vi får en pandemisk situation,
hvor der i Danmark er udbredt og vedvarende smittespredning, og hvis vi efter-
følgende har en situation med en vis befolkningsimmunitet, hvor vi stadig kan
får mindre alvorlige og sæsonbetingede epidemier af COVID-19.
I den nuværende fase, hvor vi i Danmark fortsat har en meget stærk inddæm-
ningsstrategi, så finder Sundhedsstyrelsen ikke at der er generelle forhold, som
taler for at indstille til en generel undtagelse af COVID-19 efter bestemmel-
serne i §10.
Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at der særligt i den konkrete situation un-
der en inddæmningsstrategis kan være konkrete situationer, rammer og forhold,
der giver en særlig stor risiko for smittespredning. Det kan f.eks. være store og
tætte forsamlinger af mennesker, herunder musikfestivaller, spejderlejre, gym-
nastikstævner, og indkvartering under trange og uhygiejniske forhold.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København
5
Danmark
T +45
72 22 74 00
E sst<psst.dk
www.sst.dk
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0031.png
Der kan desuden være en lang række specifikke situationer og forhold, der ud
fi•a en konkret vurdering må antages at medføre særlig stor smittespredning,
herunder personer der er smittede eller må antages at være smittede, og som på
trods af henstillinger fra sundhedsmyndighederne udviser en risikofyldt adfærd.
Det kan f.eks. være omgang i offentligt rum med tæt personkontakt, dårlig per-
sonlig hoste- og håndhygiejne m.v.
På den baggrund kan vi, med henvisning til epidemilovens § 10, indstille til
sundheds- og ældreministeren, at de foranstaltninger, der efter epidemilovens
§§ 5-9 alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, også i de ovenfor
beskrevne konkrete situationer og forhold kan iværksættes over for COVID-19
nlig hilsen,
SøreH rostrøm
Direktør
Side 2
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0032.png
Katrine Bisballe
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Helle Borg Larsen
11. marts 2020 15:29
DEP Sundheds- og Ældreministeriet; Mette Touborg Heydenreich
Dorthe Eberhardt Søndergaard; Katrine Kaldahl; Ida Krems; Charlotte Beierholm
Olsen; Katrine Bisballe
STPS bemærkninger til foreslåede ændringer i epidemiloven
Kære Mette
Vi har følgende bemærkninger til udkastet til ændring af epidemiloven:
Kriteriet for anvendelse af påbud m.v. foreslås lempet fra "antaget at være smittet" til "formodes at kunne
være smittet". Vi lægger til grund, at det vil give mulighed for at anvende foranstaltningerne overfor
personer, som vi nu - i overensstemmelse med SSTs anbefalinger — sætter i karantæne, dvs. alle personer
som har haft en kontakt af en vis varighed med en person, der er konstateret smittet (men som ikke
nødvendigvis efter gældende regler kan antages at være smittet).
Vi hæfter os ved, at foranstaltningerne i kapitel 3 og 4 så vidt ses stadig gælder for liste A sygdomme og —
efter særlig beslutning — liste B sygdomme. Jeg har fra sundhedsfaglig side her forstået, at der pt. er
overvejelser om at træffe beslutning om, at Covid-19 ikke længere skal være en liste B sygdom (men
nedskaleres). I givet fald vil de foranstaltningerne ikke kunne anvendes i forhold til Covid-19 — bortset fra
den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, 2. pkt., som indebærer at påbud om lukning som noget nyt også
vil kunne udstrækkes til andre sygdomme end liste A og B sygdomme. Det fremgår ikke af den nævnte
bestemmelse i § 22, under hvilke betingelser den kan bringes i anvendelse.
Til § 2 a bør det overvejes, at indsætte en bestemmelse, der forpligter de pågældende myndigheder til også
at bistå den myndighed, som ministeren bemyndiger efter udkastets § 1, stk. 2
Bør det ikke af forslaget til § 8, stk. 2 (hvis det medtages) fremgå, at beslutning tages efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen?
Vi går ud fra, at ophævelsen af epidemilovens § 28 indebærer, at samtlige udgifter herefter vil blive afholdt
af staten.
Det foreslås at ophæve straffebestemmelsen vedr. overtrædelse af påbud —vi går ud fra, at det skyldes, at
reglerne fremover vil fremgå af bekendtgørelsen. Der mangler imidlertid en hjemmel til at fastsætte regler
om straf ved bekendtgørelse.
Med hensyn til påbud efter §§ 5-7 etc. er vi ikke umiddelbart bekendt med, om partshøring i almindelighed kan
undtages efter forvaltningslovens almindelige undtagelsesbestemmelser. Hvis ikke bør det evt. overvejes, om
forvaltningslovens § 19, stk. 3, skal bringes i anvendelse.
Vi går umiddelbart ud fra, at en række af ministerens beføjelser kan blive henlagt til STPS. Vi tager forbehold for en
senere vurdering af de økonomiske konsekvenser for styrelsen.
Det kan i Øvrigt overvejes, om der også burde foreslås en ændring af epidemikommissionernes sammensætning.
Epidemikommissionerne er sammensat af fagpersoner— men også 3 politisk udpegede medlemmer. Sidstnævnte
finder vi ikke hensigtsmæssigt, da vi oplever at det i praksis kan give udfordringer med at sikre fortrolighed om de
spørgsmål, som epidemikommissionerne behandler.
1
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0033.png
Det forekommer i Øvrigt umiddelbart underligt, at ministeren efter den nuværende lovs § 2, stk. 2, kan "opstille nye
lister", da foranstaltningerne i loven så vidt ses ikke vil kunne anvendes overfor andre sygdomme, end dem der er
optaget på liste A og B.
VI kan i Øvrigt forstå, at der har været dialog med Færøerne, som —så vidt Landslægen er orienteret — også Ønsker
kommende ændringer sat i kraft for Færøerne.
Venligst
Helle
Helle Borg Larsen
Enhedschef for Sundhedsjura
T (dir & m.) + 25 26 52 67
[email protected]
Styrelsen for Patientsikkerhed / Danish Patient Safety Authority
T+45 72 28 66 00
[email protected]
STYRELSEN FOR
PATIENTSIKKERHED
2
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0034.png
Frederik Rechenback Enelund
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Frederik Rechenback Enelund
19. marts 2020 10:42
Frederik Rechenback Enelund
VS: Svar til Venstre - bilag
Fra:
Mathilde Winkel Madsen <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2020 12:55
Til: Mette Touborg Heydenreich <[email protected]>
Cc: Kåre MØlbak <[email protected]>; Susan Cowan <[email protected]>; Tyra Grove Krause <[email protected]<>; Ole Jensen
<[email protected]>
Emne:
SV: HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven
Kære Mette
SSI har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathilde Winkel Madsen
Chefkonsulent
Direktionssekretariatet
T (direkte) 3268 8596
1
T (mobil) 2172 6576
E [email protected] i B 33
1
W ssi.dk
Adresse: Artillerivej 5
1
2300 København S
STATFNd ;
SERUM
i&
INSTITUT
Fra:
Mette Touborg Heydenreich <[email protected]<>
Sendt: 11. marts 2020 10:25
Til: Styrelsen for Patientsikkerhed <stpsPstps.dl<>; sstberedskab <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen
Institutionspostkasse <[email protected]>; serum <[email protected]>
Cc: Kåre MØlbak <I<[email protected] >; Christian Dubois <[email protected]>; Mathilde Winkel Madsen <[email protected]<>;
Dorthe Eberhardt SØndergaard <[email protected]<>; Katrine Kaldahl <[email protected]<>; Ida Krems <II<R(asum.dl<>; Charlotte
Beierholm Olsen <[email protected]<>; Katrine Bisballe <I<[email protected]>
Emne:
HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven
Prioritet: Høj
Kære alle
Vi skal bede om jeres bemærkninger til vedhæftede udkast til ændring af epidemiloven.
Vi skal bede om jeres bemærkninger senest i
dag onsdag, kl. 12.30.
Vh.
Mette Touborg Heydenreich
Kontorchef, Sundhedsjura
Direkte tlf. 7226 9437 / mobil +45 2250 2541
Mail:
mhe
@sum.dk
1
L 133 - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 23: Spm. om oversendelse af hver enkelt af myndighedernes beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger, til sundheds- og ældreministeren
2167636_0035.png
Sundheds-og Ældreministeriet • Holbergsgade 6 •
1057 KØbenhavn K • Tlf. 7226 9000 • Fax 7226 9001 •
www.sum.dk
dp
SUNDHEDS -
ÆLDREMINISTERIET
2