Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162400_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132984
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ellen Trane Nørby, Jane Heitmann og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 18:
”Set
i lyset af rækkevidden af de mange bemyndigelser i lovforslaget, bedes
ministeren redegøre for, at der ikke bare sker en orientering, men en godkendelse
af bekendtgørelser blandt den kreds af partier, der ender med at støtte
lovforslaget.”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er i øjeblikket at inddæmme og afbøde
de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest
muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndighederne er rustet til og har de
nødvendige redskaber til at håndtere denne trussel.
På grund af den ekstraordinære situation, hvor de alvorlige konsekvenser af spred-
ningen af COVID-19 i det danske samfund skal inddæmmes og afbødes hurtigst mu-
ligt, gives sundheds- og ældreministeren i medfør af lovforslaget en række bemyndi-
gelser til administrativt at fastsætte regler, der kan være medvirkende til at fore-
bygge og inddæmme udbredelsen af sygdommen.
Det er hensigten, at de administrative regler skal træde i kraft samtidig med lovforsla-
get. Lovforslaget forventes at træde i kraft allerede ved bekendtgørelsen i Lovtidende
(forventeligt tirsdag den 17. marts 2020).
Sundhedsordførerne vil blive orienteret om de regler, som fastsættes administrativt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Brit Gotthard Jensen