Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162383_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132964
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ellen Trane Nørby, Jane Heitmann og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 16:
”Ministeren
bedes redegøre for rækkevidden af det foreslåede § 1, nr. 27, hvor der
sker en nyaffattelse af § 27.
Svar:
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede nyaffattelse af § 27 i epidemiloven
kan sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger ef-
ter epidemiloven eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af pri-
vat ejendom.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at det vil
afhænge af en samlet vurdering, om anvendelsen af den pågældende bestemmelse i
konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. I den samlede vurde-
ring vil bl.a. skulle indgå følgende momenter: Indgrebets formål, om indgrebet er ge-
nerelt eller konkret, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en
aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige
ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt indgrebets begrundelse.
Det fremgår desuden bl.a., at det må antages, at de foranstaltninger, som iværksæt-
tes i medfør af epidemiloven eller regler fastsat i medfør heraf, ofte ikke vil skulle an-
ses for ekspropriative indgreb i grundlovens forstand. Foranstaltninger, der foreslås
med lovforslaget, kan således begrundes i en samfundsmæssig interesse i at afværge
smittefare blandt mennesker, der befinder sig her i landet, og opretholde et sund-
hedsvæsen, der kan håndtere både behandlingen af personer, der er smittet med
den pågældende sygdom, og behandlingen af personer, der af anden årsag har behov
for behandling i sundhedsvæsenet.
Spørgsmålet om, hvorvidt der med et tiltag vil være tale om et ekspropriativt indgreb,
vil dog afhænge af en konkret vurdering af det iværksatte tiltag. Hvis det i det kon-
krete tilfælde vurderes, at der er tale om ekspropriation, vil der efter lovforslaget
skulle ydes fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at hvis der ikke kan opnås enighed
om spørgsmålet, vil det være op til domstolene at vurdere, om der er tale om ekspro-
priation.
L 133 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm., om redegørelse for rækkevidden af den foreslåede § 1, nr. 27, hvor der sker en nyaffattelse af § 27, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2