Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162498_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132930
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at
fore-bygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.))
til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken grad af domstolsprøvelse der finder sted i forbindelse
med indgriben i frihedsrettighederne især i forhold til tilbageholdelse og bolighedens
ukrænkelighed?”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om boligens ukrænkelighed bemærkes det, at det føl-
ger af grundlovens § 72, 1. pkt., at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslag-
læggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske
efter en retskendelse.
Det er dermed udgangspunktet i grundloven, at tvangsindgreb i private hjem kræver
retskendelse. Udgangspunktet om krav om retskendelse kan dog fraviges, hvis ind-
grebet sker med hjemmel i lov.
Det er den almindelige opfattelse, at grundlovens § 72 finder anvendelse både for så
vidt angår tvangsindgreb, som foretages inden og uden for strafferetsplejen, jf. her-
ved bl.a. Jens Peter Christensen et al., Grundloven med kommentarer (2015), side
442 ff.
Det bemærkes endvidere, at grundlovens § 63 indeholder en bestemmelse om dom-
stolskontrol med forvaltningen. Det følger af grundlovens § 63, stk. 1, at domstolene
er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.
Det fremgår endvidere, at den, der vil rejse et sådant spørgsmål, ikke ved at bringe
sagen for domstolene kan unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens be-
faling.
I tilfælde, hvor der i lovgivningen er fastsat hjemmel til at foretage indgreb i rettighe-
derne efter grundlovens § 72 uden retskendelse, vil spørgsmålet om indgrebets be-
rettigelse således efterfølgende kunne indbringes for domstolene.
L 133 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilken grad af domstolsprøvelse der finder sted i forbindelse med indgriben i frihedsrettighederne, til sundheds- og ældreministeren
For så vidt angår frihedsberøvelse følger det af grundlovens § 71, stk. 6, at lovlighe-
den af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dom-
stol, og som ikke har hjemmel i udlændingelovgivningen, skal indbringes for domsto-
lene, hvis den frihedsberøvede anmoder herom.
Lovligheden af indgreb, der indebærer frihedsberøvelse, f.eks. tvangsindlæggelse ef-
ter den foreslåede § 5 i epidemiloven, vil således efter begæring skulle forelægges
domstolene.
Frihedsberøvelse, der foretages med hjemmel i de foreslåede bestemmelser, vil
kunne indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prø-
velse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Pålæg om frihedsberøvelse efter lo-
ven vil endvidere være omfattet af lovens § 20, hvorefter der ved sådanne pålæg og
ved afslag på anmodning om ophævelse af sådanne pålæg skal gives vejledning til
den pågældende om adgang til domstolsprøvelse efter disse regler.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen vil fremsætte ændringsforslag om, at den fore-
slåede § 5, stk. 3, i epidemiloven om, at der som led i håndhævelsen eller gennemfø-
relsen af et påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation eller tvangsmæssig
behandling uden retskendelse er adgang til den pågældendes bolig og andre lokalite-
ter, som den pågældende råder over, udgår.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2