L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 113 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2019-731-0049

1390404

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af straf-

feloven

(Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsska-

bende tiggeri)

I. Myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. januar 2020 til den 6. fe-

bruar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut), Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-

præventive Råd, DIGST, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiksberg Kom-

mune, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

KFUK’s sociale arbejde, KL, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-

ningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Fore-

ning, Rigsadvokaten, Rådet for Socialt Udsatte, Rigspolitiet, Samtlige by-

retter, SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret,

Østre Landsret.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, SAND, Rådet for Socialt Udsatte,

Advokatrådet, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens

Korshær, Det Kriminalpræventive Råd, KL, Datatilsynet, Digitaliserings-

styrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Domstolsstyrelsen, HO-

RESTA, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, samtlige byret-

ter, Sø- og Handelsretten.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, samtlige byretter, Sø- og Han-

delsretten og Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

HORESTA

anfører, at loven har haft en positiv effekt i forhold til bekæm-

pelse af utryghedsskabende tiggeri, samt at et udløb af de strafskærpende

regler vil kunne øge omfanget af tiggeri i gågader, ved stationer, i eller ved

supermarkeder og i offentlige transportmidler. HORESTA anbefaler derfor

at ophæve udløbsklausulen.

har anført, at utryghedsskabende tiggeri, ulovligt ophold og overnatning

i parker, torve mv. er et betydeligt problem for kommunerne. Det er derfor

vigtigt, at regeringen tager alle de nødvendige værktøjer i brug til løsning af

problemet. Det anføres endvidere, at KL ikke har bemærkninger til forsla-

get om ophævelse af udløbsklausulen.

Kirkens Korshær

anfører, at lovforslaget kriminaliserer fattigdom og

hjemløshed. Det anføres ligeledes, at loven kriminaliserer andre folks vel-

menende og godgørende handlinger. Kirkens Korshær anbefaler konkret, at

begrebet ”betleri” defineres klart i lovgivningen, da en mangel på en klar

definition betyder, at loven bliver håndhævet vilkårligt. Det anbefales også,

at yderligere eksisterende lovgivning om f.eks. organiseret kriminalitet og

menneskehandel anvendes i sager om aggressivt og organiseret betleri, samt

at folk der berøres af lov om utryghedsskabende tiggeri skal have adgang til

retlig prøvelse og at det nuværende prøvelsessystem gennemgås.

L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Endelig anbefaler Kirkens Korshær, at det gøres klart, at den såkaldte ”lejr-

lov” på nuværende tidspunkt er på pause.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at tiggeri hovedsageligt er be-

grundet i sociale problemer, og at personer, der tigger, gør det af nød. In-

stitut for Menneskerettigheder anfører, at der er tale om særligt udsatte grup-

per, der ikke har fået opfyldt deres sociale og økonomiske menneskerettig-

heder. Instituttet mener ikke, at disse personers sociale problemer løses ved

permanent at hæve straffen for tiggeri bestemte steder, men anbefaler deri-

mod, at disse løses ved sociale tiltag. Instituttet finder det desuden afgø-

rende, at regeringen sikrer, at der i håndhævelsen af loven ikke finder en

diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis sted. Endelig anbefales

det, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af, i hvilket omfang de

indførte regler har ført til færre tiggerihændelser, samt hvilken betydning

reglerne har haft for hjemløses dagligdag og levevilkår.

Gadejuristen

anbefaler, at udløbsklausulen opretholdes. Gadejuristen an-

fører, at der bør tages mere principielt stilling til omfanget og anvendelsen

af begrebet ”utryghedsskabende tiggeri”. Gadejuristen mener, at betleri bør

udgå af straffeloven og reguleres i ordensbekendtgørelsen, så det tydeliggø-

res, at fattigdom og det at bede om hjælp ikke er strafbart. Gadejuristen an-

fører, at der ikke er dokumentation for, at strafskærpelserne har ført til færre

tiggerihændelser, men mener derimod, at reglerne har haft alvorlige konse-

kvenser for folk på gaden, samt at kriminaliseringen har ført til en øget stig-

matisering.

Gadejuristen anbefaler generelt, at der også i relation til den fremtidige re-

gulering af utryghedsskabende lejre bør tages principielt stilling til, om den

nuværende regering ønsker at videreføre en tilgang til socialt udsattes over-

levelsesstrategier baseret på straf.

Rådet for Socialt Udsatte

anfører, at strafskærpelserne var udtryk for aku-

tte og sporadiske løsninger på et længere og vedvarende problem, samt at

langsigtede løsninger på de problemer, som hjemløse har, er ønskværdigt.

Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at skærpet straf for utryghedsskabende

tiggeri løser problemer forbundet med hjemløshed og ekstrem fattigdom.

Rådet anfører, at reglerne medfører et yderligere pres på udsatte menneskers

forsøg på at opretholde tilværelsen. Rådet udtaler, at det primære hensyn

bag lovforslaget er, at borgerne i Danmark skal skånes for synet af margi-

naliserede mennesker, og ikke at forsøge at afhjælpe sociale problemer i

L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

form af hjemløshed, samt at disse problemer skal afhjælpes ved sociale ind-

satser og ikke straf.

Rådet anfører, at strafskærpelserne indebar en merudgift på ca. 8,0 mio. kr.

årligt fra 2018 og frem. Rådet foreslår, at det årligt sparede provenu ved ud-

løb af reglerne om skærpede straffe kan anvendes på sociale programmer

for at hjælpe stærkt marginaliserede mennesker.

SAND

anbefaler at fastholde udløbsklausulen. SAND anfører, at fattig-

doms- og hjemløseproblemet bør løses af socialarbejdere – evt. i samspil

med politiet. SAND bemærker, at organisationen gerne så, at problemet blev

løst i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, de hjemløses hjemland

samt EU. SAND anfører, at opretholdelsen af strafskærpelserne for utryg-

hedsskabende tiggeri risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for landets

mest udsatte befolkningsgrupper.

SOS Racisme

er imod en ophævelse af udløbsklausulen. SOS Racisme på-

peger, at FN har kritiseret reglerne om straf for utryghedsskabende tiggeri.

SOS Racisme anbefaler bl.a., at de økonomiske midler brugt på strafskær-

pelserne snarere bør anvendes til at bekæmpe hjemløshed og fattigdom,

samt at der bør ydes økonomisk hjælp til hjemrejse for udenlandske hjem-

løse.

Som det fremgår af punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get var baggrunden for ændringsloven, at der efter den daværende rege-

rings (V, LA, KF) opfattelse var behov for at styrke indsatsen mod uden-

landske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder og skaber utryghed.

Der var derfor et behov for at sætte ind over for utryghedsskabende tiggeri

begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige

transportmidler.

Videre fremgår det, at det er Rigspolitiets vurdering, at afskaffelsen af kra-

vet om forudgående advarsel fra politiets side samt strafskærpelsen har væ-

ret med til at sikre, at der i dag er længere imellem, at borgere udsættes for

utryghedsskabende tiggeri. En eventuel ophævelse af lovændringen fra

2017 vil således kunne have en negativ effekt på denne udvikling.

Endelig fremgår det, at det på den baggrund er Justitsministeriets vurde-

ring, at politiets mulighed for at gribe ind over for tiggeri på de nævnte ste-

der uden først at skulle udstede og registrere en advarsel for derefter at kon-

statere et nyt tilfælde af tiggeri bør opretholdes også efter den 1. juli 2020.

L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ligeledes bør udgangspunktet om, at straffen i førstegangstilfælde fastsæt-

tes til ubetinget fængsel i 14 dage, når tiggeri begås et af de steder, opret-

holdes efter den 1. juli 2020.”

I forhold til det af Kirkens Korshær anførte om, at det bør gøres klart, at

den såkaldte ”lejrlov” er på pause, kan Justitsministeriet oplyse, at mini-

steriet på er i gang med at vurdere og præcisere reguleringen af utrygheds-

skabende lejre. I forhold til det af Kirkens Korshær anførte om de berørte

personers adgang til justits, kan Justitsministeriet yderligere oplyse, at per-

soner, der af politiet anklages for betleri efter straffelovens § 197, stk. 2, vil

have mulighed for at forsvare sig i en eventuel straffesag ved domstolene.

For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder anførte om, at re-

geringen bør sikre, at håndhævelsen af loven ikke sker på diskriminerende

vis, er Justitsministeriet enig i, at håndhævelsen af loven ikke må føre til en

diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis.

Gadejuristen, Advokatrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Kirkens Korshær og

Institut for Menneskerettigheder har bemærket, at strafskærpelserne blev

indført med et lovforslag, som blev hastebehandlet i Folketinget uden en

forudgående offentlig høring.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte.

2. Strafskærpelsernes virkning i praksis

Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd,

Institut for Menneskerettigheder, SAND, Retspolitisk Forening, Ga-

dejuristen og SOS Racisme

anfører, at der ikke foreligger dokumentation

for, at strafskærpelserne har haft en virkning i praksis og begrænser utryg-

hedsskabende tiggeri. Det fremføres, at det derfor er uklart, om der forelig-

ger et reelt behov for at opretholde reglerne.

Justitsministeriet har med henblik på at kunne give en vurdering af regler-

nes effekt i praksis indhentet et bidrag fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har henholdt sig til en tidligere udtalelse fra 2019 og oplyst, at

hovedparten af sigtelserne for utryghedsskabende tiggeri rejses af Køben-

havns Politi og Københavns Vestegns Politi. Rigspolitiet kan derfor henvise

til bidragene fra disse to kredse fra 2019.

L 113 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Politi har her oplyst, at det er kredsens opfattelse, at loven om

utryghedsskabende tiggeri har haft en positiv effekt, og at der konstateres

færre tilfælde af tiggeri end tidligere. Det er endvidere kredsens opfattelse,

at en ophævelse af den skærpede lovgivning om utryghedsskabende tiggeri

vil have en negativ indflydelse på denne tendens.

Københavns Vestegns Politi har ligeledes her oplyst, at kredsen kun har haft

få sager om utryghedsskabende tiggeri efter, at de nye skærpede regler trå-

dte i kraft.