Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112 Bilag 1
Offentligt
2152561_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. februar 2020
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed de samlede ikke-ministerielle høringssvar, høringsnotat
og udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af
affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførsel af
udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af
elektronikaffald), som har været i offentlig høring i perioden torsdag den 7. november 2019 til og med
fredag den 13. december 2019.
Den eksterne høring har medført mindre indholdsmæssige justeringer af lovforslaget, mens der vil
blive taget højde for en række af de indkomne høringssvar ved den videre udmøntning på
bekendtgørelsesniveau. På baggrund af lovteknisk gennemgang i ministeriet er der dog sket en større
omskrivning af de generelle og specielle bemærkninger, hvor bl.a. sammenhængen til gældende ret er
blevet tydeliggjort.
Lovforslaget har 3 delformål:
At etablere hjemler til at kunne implementere affaldsdirektivets nye administrative minimumskrav
til eksisterende udvidede producentansvarsordninger (biler, batterier og elektronikaffald).
2. At etablere hjemler til at kunne implementere udvidet producentansvar for emballage, jf.
affaldsdirektivets minimumskrav
3. At etablere hjemler med henblik på at modernisere reglerne for indsamling og behandling af
elektronikaffald med henblik på at sikre mere genbrug og en bedre genanvendelse af
elektronikaffald (ingen implementeringsfrist, nationalt initiativ)
De to første formål omhandler udelukkende implementering af ændringer vedtaget i 2018 i hhv.
affaldsdirektivet og emballagedirektivet. Med lovforslaget indsættes hjemler til at indføre nye
minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger (del1), som primært har til formål at sikre
administrativ ensretning af ordningerne, samt ligebehandling af de virksomheder, der er omfattet af
udvidet producentansvar og reglerne herom. Desuden indføres der hjemler til et nyt udvidet
producentansvar for emballage (del 2). Det udvidede producentansvar for emballage skal ligeledes
overholde de nye minimumskrav, som implementeres med del 1. Af hensyn til
implementeringsfristerne skal lovforslaget være vedtaget senest d. 5. juli 2020, mens udmøntning af
de to formål på bekendtgørelsesniveau skal være gennemført hhv. d. 5. januar 2023 og 31.december
2024.
Det tredje formål med lovforslaget er at gennemføre et initiativ i
Aftale om udmøntning af pulje til
Strategi for cirkulær økonomi
(V, K, LA, DF, RV), som har baggrund i anbefalinger fra Partnerskabet
for indsamling af elektronikaffald (2016) samt Advisory Board for Cirkulær Økonomi (2017). Denne
del af lovforslaget skal modernisere det eksisterende udvidede producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr ved at give affaldsoperatører, der agerer udenfor producentansvaret, mulighed for
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
1.
L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
at indsamle elektronikaffald fra husholdninger med henblik på at øge mængden af elektronik til
genbrug og genanvendelse. Samtidig skal lovforslaget sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om
miljøcertificering af de affaldsoperatører, der er involveret i indsamling og behandling af
elektronikaffald.
./.
Jeg har til orientering vedlagt et notat, som kortfattet beskriver udvidede producentansvarsordninger i
Danmark, de nye EU-krav, samt formål og indhold af lovforslaget.
Lovforslaget forventes fremsat torsdag den 20. februar 2020.
Lea Wermelin
/
Anne Harborg Larsen
2